Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den

Transkript

1 Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Reformens rammer og beslutninger pr oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur Drøftelser og beslutninger vedr. skolereformen i 2014 oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur

2 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef

3 Hvad er en folkeskole? Folkeskolen skal bl.a. forberede eleverne til videre uddannelse og deltagelse i samfundet samt medvirke til elevens alsidige udvikling. Folkeskolen er den offentlige grundskole, og den består af en obligatorisk børnehaveklasse og klasse samt en frivillig 10. klasse. Undervisningen i folkeskolen tilrettelægges ud fra en række bindende mål for, hvad eleverne skal kunne i de forskellige fag på forskellige niveauer i folkeskolen. Eleverne undervises som regel klassevis, og inden for klassens rammer er der undervisningsdifferentiering. Der er specialtilbud for elever med behov herfor. Byrådet beslutter skolernes rammer og indhold, jf. folkeskoleloven, og byrådet har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til undervisning i folkeskolen. Forældre kan påvirke deres barns skole igennem skole-hjemsamarbejde og igennem deltagelse i skolebestyrelsen. Elevernes indflydelse ligger bl.a. i elevrådet, i bestyrelsen og i den daglige dialog.

4 Hvorfor skal vi have en skolereform? Ambitionerne Mål og effektmål Reformens indhold Hvad skal gøre en god skole bedre? Børn, der lærer og trives mest muligt

5 Ambitionerne Nye veje, nye muligheder Kvalitet, udvikling og investering Fælles platform med individuel handlefrihed Nytænke, udvikle og samarbejde om folkeskolen En flerstrenget indsats

6 Mål, effektmål og opfølgning Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Effektmål Minimum 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Effektmål opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau

7 Reformens indhold (1) Flere timer dansk: + 1 lektion i klasse engelsk: + 1 lektion i 1. og 2. klasse 2. fremmedsprog: fra 5. klasse, + 1 lektion i alt matematik: + 1 lektion i klasse natur-teknik: + 2 lektioner i alt idræt: + 1 lektion i 1. klasse musik: + 2 lektioner i alt valgfag: fra 7. klasse Vejledende timetal August 2013 (gnst.) Minimumstimetal August 2014 Minimumstimetal August klasse 23 timer 28 timer + 2 timers fordybelse / lektiecafe klasse 25 timer 30 timer + 3 timers fordybelse / lektiecafe klasse 28 timer 33 timer + 2 timers fordybelse / lektiecafe 30 timer 33 timer 35 timer

8 Reformens indhold (2) Nye fag sløjd og håndarbejde samles i faget Håndværk og Design hjemkundskab bliver til Madkundskab Understøttende undervisning faglig fordybelse og lektiecafé talentklasser e.l. innovation inklusion og trivsel motion og bevægelse IT og digitalisering Kompetenceløft ledelse og medarbejdere linjefag / linjefagslignende niveau : 85 % : 90 % : 95 %

9 Reformens indhold (3) Forpligtende samarbejde med bl.a. musikskolen, ungdomsskolen m.fl. uddannelsesinstitutioner erhvervslivet foreninger (idræt, kultur m.m.) Bestyrelserne mulighed for ny sammensætning bl.a. ved repræsentation af erhvervslivet Elev- og forældreinddragelse i fagene, i skolens hverdag, socialt og praktisk m.m. Nationale tilbud Nationalt videncenter Læringskonsulenter Råd for Børns Læring Andet Afgangsprøven tillægges større betydning Regelforenkling

10 Hvad skal gøre en god skole bedre? Bl.a.: flere timer, flere fag variation og motivation opfølgning og test andre kompetencer ind i skolen andre læringsmiljøer andre læringsmetoder / læringsstile alternative opgaver / synsvinkler nye samarbejder og partnerskab viden og evidens

11 Børn, der lærer og trives mest muligt fokus på alle elever, årgange, niveauer og skoler fokus på den enkeltes læring og trivsel nyt fagligt indhold og nye faglige tiltag ambitiøs på alle børns vegne en investering i alle børns potentiale variation og sammenhæng i skoledagen lokalpolitikere sætter retning giver skolerne råderum bygger på viden om hvad, der virker fokus på læring, trivsel og inddragelse respekt for skolen og skolens ansatte

12 Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef

13 Skolereformen og Frederikshavn Kommune BUU Adm. styregruppe Følgegruppe Udvidet styregruppe Sekretariat Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe... bred inddragelse - medindflydelse smidigt hurtigt klogt modigt

14 Projektorganisationens deltagere Den administrative styregruppe: direktør, undervisningschef, konsulenter Den udvidede styregruppe: direktør, undervisningschef, DLF, BUPL, FOA, skolelederforeningen, SFO-leder, elev- og forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, konsulenter Følgegruppen direktør, undervisningschef, LO, erhvervshuset, IS, FUF, gymnasiet, handelsskolen, Martec, EUC Nord, produktionsskolen, skolebestyrelsesformænd, konsulenter Arbejdsgrupper p.t. 11 arbejdsgrupper

15 Aktuelle reform-arbejdsgrupper skolepolitik varieret skoledag med flere fag og flere timer inddragelse af elever og forældre den åbne skole understøttende undervisning, inkl. lektiecafé og faglig fordybelse udskoling og valgfag overgange skole / fritid og dagtilbud / skole mål, effektmål og opfølgning PUC, vejledning og videndeling kompetenceløft specialområdet og inklusion

16 Andre arbejdsgrupper Specialtilbuddene og skolereformen 10. klasse og ungdomsuddannelserne Folkebiblioteket og folkeskolernes pædagogisk udviklingscentre Fritidscentrene og den forebyggende indsats

17 Tidsplanen som vi kender den

18 Reformens rammer og beslutninger pr oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur

19 Beslutninger om reformens ramme og indhold Reformen skal udmøntes med virkning fra august Børne- og Ungdomsudvalget har truffet en række beslutninger vedrørende reformens ramme og indhold, herunder økonomi. I løbet af 1. halvår af 2014 skal udvalget træffe flere vigtige beslutninger om, hvordan vi skal udmønte reformen i Frederikshavn Kommune.

20 Reformens økonomiske ramme: Omkostninger Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Øgede omkostninger, beregnet med helårsvirkning i alt: flere timer, flere fag: understøttende undervisning: omkostninger til løntillæg: materialer m.m.: modtagerklasser: 35,1 mio. kr. 9.7 mio. kr. 19,2 mio. kr. 2,6 mio. kr. 3,0 mio. kr. 0,6 mio. kr. Forudsætninger afsættet er den nuværende skolestruktur og ressourcetildelingsmodel. undervisningsandelen øges med gennemsnitlig to klokketimer pr. uge. forældrebetalingen er ændret, således at der betales samme takst for elever i og fore elever i SFO II/fritidscenter. uændret dækningsgrad i SFO og fritidstilbud. 75% af alle elever på alle årgange vælger at gå i lektiecafé. 25% af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet fravælger lektiecafé. kompetenceudvikling af ledelse, lærere og pædagoger er finansieret statsligt med 1,2 mio. kr.

21 Reformens økonomiske ramme: Finansieringen Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Finansiering, beregnet som helårsvirkning i alt: frigjorte ressourcer i SFO / fritidstilbud: fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid: afbureaukratisering / regelforenkling: øget statsligt tilskud: statsligt tilskud til finansiering af øgede omkostninger til løntillæg: udfasning af 60-årsreglen: 32,2 mio. kr. 11, 6 mio. kr. 10,7 mio. kr. 0 kr. 7,3 mio. kr. 2,5 mio. kr. 0,1 mio. kr. Forudsætninger afsættet er den nuværende skolestruktur og ressourcetildelingsmodel. undervisningsandelen øges med gennemsnitlig to klokketimer pr. uge. forældrebetalingen er ændret, således at der betales samme takst for elever i og fore elever i SFO II/fritidscenter. uændret dækningsgrad i SFO og fritidstilbud. 75% af alle elever på alle årgange vælger at gå i lektiecafé. 25% af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet fravælger lektiecafé. kompetenceudvikling af ledelse, lærere og pædagoger er finansieret statsligt med 1,2 mio. kr.

22 Reformens samlede økonomiske ramme Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Helårsvirkning Øgede omkostninger, i alt: 35,1 mio. kr. Finansieringskilder, i alt : 32,2 mio. kr Difference, i alt: -2,9 mio. kr. ============================================ Skoleområdet tilføres 3,0 mio. kr. i budget 2014, og 7 mio. kr. i overslagsårene. Andre tiltag e.l. i skolereformen: talentudvikling innovation valgfag toning af udskolingen trivsel og inklusion IT og digitalisering fysiske rammer øgede driftsudgifter

23 Beslutning om personalesammensætningen i den understøttende undervisning klasse: 75 % pædagogisk personale, 25 % lærere klasse:50 % pædagogisk personale, 25 % pædagogisk personale / andre kompetencer, 25 % lærere klasse: 50 % pædagogisk personale, 25 % pædagogisk personale / andre kompetencer, 25 % lærere Normerings- og budgetfordelingen sker i henhold til ovenstående fordeling. Skolerne gives frihed til at disponere den understøttende undervisning, dog således at ovenstående ses som retningsgivende for den praktiske fordeling mellem faggrupperne. Timer i den understøttende undervisning fordelt på årgang 1 kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Heraf lektiecafé og faglig fordybelse 7,7 7,7 6,75 6,0 5,0 5,0 6,2 6,2 7,

24 Beslutning om ny struktur for vores fritidstilbuddene Der etableres SFO I (0.-3. klasse) på alle skoler. Der fastholdes og/eller etableres fritidstilbud for klasse i Skagen Fritidscenter, Strandby Fritidscenter, Bangsboklubben, Ungdomsgården Hånbæk, Kaj Bundvad Fritidscenter, Sæby Fritids- og Ungdomsklub og Bødkergården Fritidscenter. På skoler i de byer, der ikke har fritidscenter, etableres SFO II for klasse. SFO II etableres med samme takst som fritidscentre. Strandby Fritidscenter kommunaliseres, efter Strandby Fritidscenters ønske. Det præciseres, at børn i kl. går i SFO I og børn i kl. går i SFO II eller i fritidscenter. Der skal sikres et særligt fokus på udfaldstruede børn i 3 klasse.

25 Beslutning om øget fokus på forebyggelse i fritidscentrene Fritidscentrene får en ekstra socialpædagogisk opgave omkring forebyggelse og får således en klar social profil. Der afsættes 1,6 mio. kr. til øget fokus på forebyggelse. Hvordan midlerne skal udmøntes, besluttes senere.

26 Beslutning om specialtilbuddene Specialtilbuddene i Oasen, Solsikken, Bødkergården og på Hans Åbelsvej skal samtænkes med skolen, og der skal arbejdes med en særlig model for, hvordan skole og fritidstilbud kan tænkes tættere på hinanden, herunder at den understøttende undervisning eksempelvis kan foregå i Oasen, Solsikken og på Hans Åbelsvej. Børne- og Ungdomsudvalget vil igangsætte et arbejde med at fastlægge denne model, og vil på senere møde endeligt godkende modellen.

27 Beslutning om lektiecafé og faglig fordybelse Det antages: at 75 % af alle elever i klasse vælger lektiecafé og faglig fordybelse at 25 % af alle elever i indskolingen (0.-3. klasse) og 25 % af alle elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) fravælger lektiecaféen og i stedet benytter et fritidstilbud SFO og fritidsområdet reduceres med 75 % i forhold til de ugentlige timer, der fremadrettet benyttes til lektiecafé/faglig fordybelse. De resterende 25 % af midlerne forbliver i fritidstilbuddene, så fritidstilbuddet er åbent for de elever der fravælger lektiecaféen/faglig fordybelse. Udvalget følger løbende fordelingen. skole LC / FF fritid : Lektiecaféen er et obligatorisk tilbud med frivillig deltagelse og frem: Lektiecaféen er obligatorisk og deltagelsen er obligatorisk.

28 Drøftelser og beslutninger vedr. skolereformen i 2014 oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur

29 Skolepolitik En skolepolitik sætter den fælles retning for vores skoler og fortæller hvem vi er, hvad vi gør og hvad vi står for. En skolepolitik kan bl.a. indeholde: lokale ambitioner lokale mål lokale indsatser lokale handlinger Skolepolitikken vedtages politisk og udmøntes på de enkelte skoler. Hvad forventer vi os af vores folkeskoler?

30 Andre tiltag i reformen, som også skal løftes Reformen indeholder også disse tiltag i skolernes udvikling: talentudvikling innovation valgfag toning af udskolingen trivsel og inklusion IT og digitalisering fysiske rammer (generelt) øgede driftsudgifter Hvordan vil vi løfte disse tiltag mm.?

31 Skoleledelse og teams Reformen medfører nye roller, nye krav og nye forventninger til ledelse og ansatte. Teamsamarbejde på skolen bliver centralt for reformens udmøntning Skoleledelser og medarbejdere skal kompetenceløftes. Nye kompetencepersoner skal ind i skoledagen og i samarbejdet. Hvordan støtter vi skolernes ledelser og medarbejdere i reformarbejdet?

32 Forpligtende samarbejder Den åbne skole udtrykker reformens ambition om, at folkeskolen skal indgå nye, forpligtende samarbejder med lokalsamfundets forskellige aktører. Den åbne skole skal bl.a. medvirke til: at styrke elevernes motivation at skabe en varieret skoledag at understrege lokalsamfundets muligheder at udvikle skolens faglighed og pædagogik Aktørerne er mangfoldige foreninger, kultur- og idrætslivet, virksomheder, uddannelsestilbud, kommunale tilbud osv. Hvad kan vi gøre for at fremme den åbne skole?

33 Efter skoletid for de yngste årgange En længere skoledag betyder, at børnene har færre timer i fritidstilbud (institutioner, foreninger, klubber mm.) Den åbne skole er en af reformens ambitioner. Sunde fritidsaktiviteter er med til at skabe hele børn, der trives og udvikles. Det er nogle af grundene til, at koblingen mellem skole- og fritidslivet skal nytænkes og udvikles. Hvordan skaber vi mere attraktive fritidstilbud og hvordan kobler vi klogt til foreningslivet?

34 Faglig toning profiler, valgfag, talentforløb mm. Reformen lægger bl.a. op til, at alle elevers motivation skal fastholdes og at vi skal tilgodese alles faglige udvikling, også de fagligt stærke elevers. Hvordan styrker og nytænker vi fagligheden på vore skoler i forhold til alle elever?

35 Arbejdstid og arbejdsmiljø Center for Undervisning har indledt forhandlinger med relevante faglige organisationer på skoleområdet. Afsættet er, at der skal landes en aftale, som sikrer gode arbejdsvilkår for skolens ansatte og som samtidig understøtter implementeringen af reformen og udviklingen af skoleområdet i Frederikshavn kommune.