Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Transkript

1 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At forudse en sværm Sværmhindring Gå så tavlerne igennem bagfra og se efter, om bierne har bygget cellerne op på kunsttavlerne fra sidst. Den nye bifamilie F lere af vores begyndere har enten allerede fået eller får meget snart deres første bifamilie. For det meste fylder familien fra starten 6 rammer. Modtagelsen I opstablingsstadet supplerer man så op til 10 rammer, altså et fyldt magasin, med nyloddede kunsttavler. I trugstadet sættes blot et par kunsttavler til. I må meget gerne rykke lidt om på de gamle tavler allerede når I modtager den nye familie. Sådan at et par af kunsttavlerne kommer helt op ad den bagerste yngeltavle. Brug lidt men ikke for meget! tid på at finde den. Få eventuelt hjælp af den, I køber bierne af. Tilsætning af nye tavler Hovedreglen for at sætte nye tavler til er simpel at huske: Aldrig skille yngellejet ad! Dvs. altid sætte nye tavler op til yngellejet (regnet bagfra i forhold til flyvesprækken) eller til nød længere væk (bag en pollen eller fodertavle). Så vidt muligt ikke ind imellem tavler, der yngles i. Derfor: Øv dig i at se æg og små larver! Næste skridt Giv bierne en uges tid med dén plads. Kunsttavlen kan udbygges og lægges til med æg på ganske få dage! Kig også efter æg i de nybyggede celler og hvis det kniber med at få øje på æggene, er små larver bedre end ingenting at kigge efter :-) Trugstadefolket skal med stor sandsynlighed sætte et par kunsttavler eller tre ned i stadet igen efter den uges tid. I opstablingsstadet skal den nye familie trods alt bygge 4 tavler ud men det kan en god familie også godt. Andet magasin i opstabling Når de 4 er bygget ud og i hvert fald de 2 lagt til med æg, er det tid til det næste magasin. Og dér er det, at vi råder til den lette, men bestemt ikke dårlige, løsning: Nemlig at sætte et helt magasin fyldt med kunsttavler ovenpå familien. Ikke noget kunstfærdigt med at flytte dele af yngellejet op. Den slags kan man gøre, når man føler sig mere sikker og brænder for at optimere! Biavl med hele kasser fungerer fint i praksis og letter også arbejdet undervejs i sæsonen, ikke mindst når man skal til at gøre familierne klar til indvintring. Det vender vi tilbage til.

2 Så sidder der en tavle eller fem i kasse 2, som er mere eller mindre fyldt op med nyindbåret nektar, så hjælp til ved at trække dem op i det nye 3. magasin (honningmagasinet). Sæt dem ca. midt i kassen og sæt kunsttavler nede bag yngellejet i 2. magasin i stedet. Udvidelse i trugstadet Her er det nemt indtil videre: Sæt et par tavler op til yngellejet og ryk bagud indtil truget er næsten fyldt. Der skal lige være plads til at rykke tavlerne mindst en plads bagud. Hvad der derefter skal ske, fortælles senere, i afsnittet "Magasin på trugstadet". Honningmagasiner H vornår er det så, at det skal på, det honningmagasin, som er sæsonens endemål? Husk at det ikke er nogen fordel at give bierne ekstra plads, før de nogenlunde har fyldt det ud, de har i forvejen! Vent til de er godt igang med at bygge på de tavler, du har sat til dem i kasse nr. 2. Der må gerne være godt gang i yngellejet på de fleste af de nye tavler. Når bierne så begynder at fylde nektar i den ledige plads, er det på høje tid at få et honningmagasin på. Et honningmagasin er i princippet en kasse kunsttavler, ligesom den kasse du lavede den første udvidelse med. Den afgørende forskel for de fleste biavlere er, at man denne gang lægger et dronninggitter imellem kasse 2 og den nye kasse. Se hvorfor i afsnittet om dronningegitteret. Du kan sagtens nøjes med at lade bierne selv klare ibrugtagningen. Men en af biavlerens vigtigste opgaver er at hjælpe til med at give bifamilierne god plads til yngelen! Her er alle tavler udbygget, der er yngel bagud til 7. tavle, og bierne har bredt nyindbåret nektar ud på yngeltavlerne. Så er det tid til et magasin! For ikke at skabe for meget besvær for dig selv (og bierne!): Sørg for at der ikke er æg eller andet yngel på de tavler, du trækker op! Bierne kan godt finde på at starte en dronning på en larve oppe i honningmagasinet ;-) Da man meget let overser æg og små larver, så check lige de optrukne tavler næste gang du går i stadet - der skulle ikke gerne klækkes en dronning i honningmagasinet! Magasin på trugstadet I trugstadet er der som regel ikke plads til meget mere end mellem 15 og 18 tavler nede i truget. Det er den plads, trugstadet giver bifamilien til yngelleje. Derfor er det som regel trugstadeejerne, der først står og skal sætte magasin på. Når der er fyldt op i bunden, og bierne bygger på det hele, sættes der magasin på. Her er man nødt til det med dronningegitter: For at få de gamle yngeltavler ud af drift i løbet af sæsonen er du som biavler nødt til trække dem op i honningmagasinet hen over sæsonen. Her vil yngelen klække og på

3 grund af dronningegitteret kommer der ikke ny yngel, men kun honning i de tømte celler. Truget fyldt - på tide med et magasin Trække yngeltavler op Sæt magasinkassen på et rent underlag og fyld den op sådan: For det første skal du have nogenlunde styr på, hvilke tavler nede i truget der er gamle tavler, der skal ud af omløb. Har du anskaffet familien i år, er det de tavler, som du fik bierne på. Ellers er det som regel de første 6-7 tavler i stadet, det drejer sig om. Når du pakker honningmagasinet, vælger du f.eks. de to gamle tavler med mest muligt forseglet yngel på. Så går det hurtigst med at få dem "konverteret" til honningtavler - og det bliver der snart brug for! Men: Alle gamle yngeltavler går an. Selv dem med masser af pollen skal jo med op engang... For ikke at få dronningen med over i magasinet ryster du hurtigt de fleste af bierne af checker efter, at dronningen ikke går på tavlen!! og sætter de to yngeltavler ca. midt i magasinkassen. Det skal passe pænt med de resterende yngeltavler nede i truget. To af kunsttavlerne skal så ned i truget og give plads til mere yngel. Men husk IKKE at sætte dem dér, hvor du tog de gamle yngeltavler! Man skiller ikke yngellejet ad, med mindre det er som del af en akut bekæmpelse af sværmtrang :-) Kunsttavler sættes til bagved, op til den bagerste tavle med yngel. Så kan bierne udvide yngellejet i eget tempo og hele tiden holde lejet samlet, velordnet og varmt. Flyt forresten samtidig dronetavlen så langt bagud, at du ikke skal have første magasinkasse af hver gang dronetavlen skal passes. Dronningegitter Nu skal der dronningegitter ovenpå yngellejet (den forreste del af stadet). Og ovenpå det sætter du honningmagasinet med de to yngeltavler (uden dronning!) og et antal kunsttavler eller udbyggede, men tomme tavler, hvis du har gemt sådan nogle fra sidste år. Tavlerne bliver så med tiden høstet og slynget og kan derefter sendes til omsmeltning og vask. Her lidt om teknikken: Øverst tre yngeltavler i magasinet. Dronetavlen stikker lige frem for neden. Og så pakkes der godt til sidst. Kontrol for dronningeceller! Når du trækker yngeltavler op over et dronningegitter, er det nødvendigt at kontrollere

4 tavlerne for dronningeceller, når du næste gang er i staderne. Senest efter 14 dage! Dét at dronningen ikke kan færdes på tavlerne i honningmagasinet gør, at bierne deroppe kan føle sig så dronningeløse, at de sætter en dronningecelle igang på en passende larve fra sådan en yngeltavle. Kig godt efter og fjern alt hvad der ligner en dronningecelle :-) Honninghøst og yngeltavler Det er næsten umuligt at undgå at få æg eller små larver med op, når man vælger yngeltavle ud til magasinet. Derfor kan man ikke regne med at kunne høste netop de tavler før næsten 4 uger efter "operationen". Dronningegitter, hvorfor og hvordan? I trugstadet er dronningegitteret næsten en nødvendighed, som det fremgik af forrige afsnit. Men også i opstablingsstadet er det en rigtig god ide at sætte et dronningegitter mellem kasse 2 og kasse 3! Dronningegitteret sat på Ganske vist vil bier, som får lov at brede yngellejet ud som de vil, som regel sørge for at holde yngelen inde på en "kegle" af tavler i midten af stadet, men det gør det meget vanskeligere at tage honning fra, hvis man også skal sortere tavler med yngel fra undervejs i honningfratagningen. Og hvis der er yngel i samme kasse som honningtavlerne, er det ikke muligt at bruge en bitømmer bierne forlader ikke gerne en kasse, hvor der er bare den mindste smule yngel. Honningmagasinet med 2-3 honningtavler fra yngellejet En del biavlere sætter først dronningegitter på i starten af juli som forberedelse til den sidste honningfratagning i august. Men som begynder bør man bruge det allerede nu for at lette overblikket over, hvad der foregår hvor i bistadet :-) At forudse en sværm elvom bier i Danmark er avlet til at være S meget utilbøjelige til at sværme, så kan det bestemt godt ske alligevel. Dronningeceller er selvfølgelig det mest åbenlyse tegn på at stadet gerne vil dele sig! Men det er slet ikke sikkert, at man som biavler ser dem komme. Hvis man f.eks. har lyttet til opfordringerne om at forstyrre så lidt som muligt i bifamilierne, så har man måske bare trukket dronetavlen op, skåret den og sat den ned igen og skubbet tavlerne på plads. Uden at se de dronningeceller, der var bygget på tavlerne længere fremme. Her er det, at man skal lære sig at kigge efter andre tegn. Når en dronning gør sig klar til at sværme, er en del af forberedelsen en dramatisk slankekur, så hun på afrejsetidspunktet faktisk er i stand til at flyve. Så længe hun er tung af æg under udvikling og af den intensive fodring, det kræver at pro-

5 ducere æg om dagen, så er hun ude af stand til at flyve. Men det fortæller så også biavleren, at mistanken skal være vakt, når der ikke længere er æg at se i tavlerne. Flyt hele kassen med yngellejet over på en ny plads i bigården (eller et andet passende sted). Sæt en ny kasse med bund, låg og 10 kunsttavler på den gamle plads. Tag to kunsttavler op fra midten og byt dem med to yngeltavler UDEN dronningeceller fra det gamle stade. Tag de påsiddende bier med! Find den gamle dronning og flyt hende over i det nye stade på de to yngeltavler. Var det til at følge med i? :-D Her skal handles hurtigt for at bevare kontrollen! Her er dronetavlen første advarsel! Kig altid nøje efter, om de nye dele af dronetavlen er lagt til med æg. Er de det, kan du med ret stor sikkerhed gå ud fra, at stadet ikke tænker på at sværme. Er der ingen æg, er det et indirekte råd om at undersøge andre yngeltavler længere inde i yngellejet. Det kan sagtens være andet end sværmnykker, der får dronetavlen til at stå i stampe. Så får man det konstateret ved at finde æg i de andre tavler. Og kan afblæse jagten på tegn på sværmning. Måske... ;-) Sværmhindring værme undgår man først og fremmest ved S at give sine bifamilier en passende mængde plads i stadet. Både til yngel og til honning. Men sidder dronningecellerne der en dag, så er der trods alt ting man kan gøre ud over at lade naturen gå sin gang. At nappe dronningecellerne af er et voveligt foretagende, fordi man meget let overser en af dem. Og i sig selv standser det ikke biernes lyst til at sværme. Indtil man har samlet erfaring, er den sikreste metode nok at efterligne sværmningen, men under kontrol: Ja, ja - denne gang gik det for stærkt :-) Resultatet er to familier: Een familie på en ny plads den får en ny dronning fra en af sværmcellerne og er hurtigt igang med en stor bestand af "arvet" yngel og mange stadebier. Og en anden familie på den gamle plads: Med den gamle dronning vil den "opleve" delingen her som en vellykket sværmning. Alle de gamle trækbier vil vende tilbage til stadet, som jo står hvor det "plejer". Og dronningen går hurtigt igang med æglægningen igen. Hvis familien har haft et honningmagasin, lader man det blive på den gamle plads, der hvor alle trækbierne holder til. God fornøjelse, hvis du oplever det! Redaktion: Peter Bartholdy