Økonomisk analyse. Energistatistikken Highlights:

Transkript

1 Økonomisk analyse 1. november 213 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Energistatistikken 213 Denne rapport indeholder fødevareklyngens 1 energistatistik. Opgørelsen er opgjort ud fra bruttoenergiforbruget, omkostninger hertil og emissionerne. Highlights: Danmarks energiforbrug har været støt stigende siden 196 erne. I gennemsnit er det totale forbrug steget 1,5 pct. om året fra 1966 til 211. Dette svarer næsten til en fordobling af det årlige energiforbrug i perioden. I 211 var Danmarks bruttoenergiforbrug på 1,3 mio. TJ. Husholdningerne udgjorde 22 pct. af det samlede energiforbrug i 211. Det såkaldte blå erhverv i Danmark, dækkende alle danske skibe er klart den største energisluger med 4 pct. af det samlede danske energiforbrug. Skibsfarten er dermed også den væsentligste bidrager til Danmarks øgede energiforbrug de seneste 3 år. Fødevareklyngens energiforbrug er de seneste 4 år, fra 1971 til 211, faldet 7,7 pct.. I samme periode er produktionsværdien i faste priser steget med 6 pct. (48 pct. i løbende priser). 1,3 mia. kr. brugte fødevareklyngen på energi i 211. Heraf gik 14 pct. til energipålagte afgifter. De 14 pct. svarer til 1,5 mia. kroner er nettoopgørelsen, dvs. efter tilbageførsel af afgifterne til erhvervet. De seneste 15 år er afgifterne mere end fordoblet. Energiforbruget i primærproduktionen landbrug og gartneri har været faldende siden I 1971 udgjorde det relative energiforbrug i landbrug og gartneri 11,3 pct. af alle brancher mens det i 211 er faldet til 6,6 pct. ENERGISTATISTIKKEN HIGHLIGHTS:... 1 ENERGIFORBRUGET HVEM HAR BRUGT ENERGIEN I DANMARK ENERGIFORBRUGET FØDEVAREKLYNGEN... 4 Energiforbruget på energikilder... 6 Energiomkostninger... 9 Emissioner (fra fossile brændsler) APPENDIKS. SENESTE BRANCHEKODNING FORRINGER STATISTIKKEN Ekskl. agro-industrien, der ikke har en selvstændig branchegruppering i Danmarks Statistiks energiregnskab. Statistikken er baseret på samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet.

2 Energiforbruget hvem har brugt energien i Danmark Danmarks energiforbrug er fordoblet I 211 var Danmarks samlede bruttoenergiforbrug på 1,3 mio. TJ (inkl. bunkring til skibe og fly 2 ). Siden 1966 er der sket en fordobling i det samlede energiforbrug. (Brutto)energiforbruget, Indeks, 1966=1 Landbrug og gartneri Husholdninger Danmark i alt Fødevareklyngen Transport i alt Industri (ekskl. fødevarer) Kilde: Landbrug & Fødevarer Skibsfarten = 4 pct. Husholdninger = 22 pct. Fødevareklyngen = 6,6 pct. Transport i DK = 5,9 pct. Det er især forbrug af energi til transport, særligt skibsfart med bunkring af råolie, der er vokset gennem de sidste 4 år, og denne vækst har været mest udpræget de sidste 2 år. Energiforbruget i bunkring udgjorde 85 pct. af energiforbruget i transport og 4, pct. af det samlede energiforbrug i 211. Til sammenligning udgør bunkring til fly 1,2 pct. af det samlede forbrug i 211. Husholdningernes samlede energiforbrug har de seneste 3 år været svagt faldende, om end svingende fra år til år. Husholdningernes energiforbrug toppede i 1979 med et samlet energiforbrug på 373 PJ i løbet af året. I 211 brugte husholdningerne til sammenligning 283 PJ, svarende til et samlet fald på knap 25 pct. Klyngens energiforbrug udgjorde 6,6 pct. af det samlede energiforbrug (inkl. skibe/fly) i 211. Primærlandbruget og gartneri udgjorde 3,2 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Fødevareklyngens energiforbrug er faldet 7,7 pct. fra 1971 til i dag. Til gengæld er produktionsværdien i samme periode steget 6 pct. i faste 25-priser og i løbende priser knap 6-doblet i værdi. Transportsektoren renset for bunkring til skibe og fly udgør 5,9 pct. af det samlede forbrug. 2 Bunkring (til skibe og fly) betyder blot modtagelse af brændstof. Side 2 af 13

3 Danmarks (brutto)energiforbrug 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% Pct. af årets energiforbrug Fødevareklyngen Handel Industri Øvrige Danske skibe (bunkring) Offentlig 1% % Kilde: Landbrug & Fødevarer Husholdninger Det offentlige har ikke styr på sit energiforbrug Tabel 1 Den offentlige sektor bruger i dag knap 48 PJ. Men hvad der er nok så interessant, så er bruger det offentlige i dag 2,5 gange så meget energi som i Danmarks (brutto)energiforbrug TeraJoule Fødevareklyngen Handel Industri Øvrige Danske skibe (inkl. bunkring) Offentlig Husholdninger Erhverv og husholdninger i alt Indeks, 1971 = 1 Indeks Fødevareklyngen Handel Industri Øvrige Danske skibe (inkl. bunkring) Offentlig Husholdninger Erhverv og husholdninger i alt Anm.: PJ = 1. TJ Kilde: Landbrug & Fødevarer Side 3 af 13

4 Energiforbruget Fødevareklyngen Fødevareklyngen har formået ikke bare at afkoble produktionens værdi og energiforbruget, Erhvervet producerer mere for mindre. Mere med mindre Siden 1971 er fødevareerhvervets produktionsværdi steget med 6 pct. i faste priser, mens energiforbruget er faldet 7,7 pct. I 211 var det samlede forbrug på 85. TJ. mens det i 1971 var 92. TJ. Produktionsværdi og energiforbrug Indeks, 1966=1 Energiforbrug Produktionsværdi Kilde: Landbrug & Fødevarer Finanskrisen kan ses på energiforbruget De seneste 11 år har der været en klar nedadgående trend for energiforbruget, med en lille stigning ved slutningen af højkonjunkturen i Fra 28 til 29 faldt forbruget med fem procent for klyngen. (Brutto)energiforbruget 12. Fødevareklyngen i alt (sort kurve) Udvalgte brancher (søjler) Landbrug og gartneri Slagterier Mejerier Fødevareklyngen Kilde: Landbrug & Fødevarer Side 4 af 13

5 Primærlandbruget inkl. gartneri udgør i 211 knap halvdelen af klyngens energiforbrug. Kvæg- og mælkesektoren står for 17,8 pct. af energiforbruget, svin for 14,3 mens fiskeindustrien står for 11,5 pct. Tabel 2 Fødevareerhvervets bruttoenergiforbrug, TJ Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pels... Gartneri Primær Landbrug Fiskeri Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forsyning & forarbejdning Fødevareerhvervet i alt Afledte støtteerhverv indeks (28=1) Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pels Gartneri Primær Landbrug Fiskeri Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forsyning & forarbejdning Fødevareerhvervet i alt Andre erhverv (afledte) Kilde: Landbrug & Fødevarer 3 Anden fødevareindustri (jf. DB7, 1.8) inkluderer fremstillingen af sukker, sukker- og kakaovarer, forarbejdning af the/kaffe/krydderier, fremstilling af færdigretter samt anden fremstilling af fødevarer. Side 5 af 13

6 Energiforbruget på energikilder Energiforbruget er ud fra nationalregnskabets tilknyttede energitabeller opdelt på 4 forskellige brændselstyper. I praksis er der kun et energiforbrug på 25, da disse er dækkende. El-forbruget er størst, brutto......mens forbruget af diesel-olie er størst netto. Energistatistikken er opgjort brutto, hvilket betyder at det er før der er taget højde for konverteringstabet 4. Denne faktor er konstant for alle andre energiarter end fjernvarme, el og bygas. For disse tre energikilder er konverteringstabet eller -faktoren betydelig, mens den for alle andre energityper er opgjort til 1 procent. Fødevareklyngens største energikilde, brutto, er el med 29.5 TJ i 211, mens dieselolie følger lige bagefter med 28.6 TJ. Ved produktionen af el er konverteringsfaktoren cirka 5 procent, hvilket betyder at fødevareklyngens største energikilde, netto, er dieselolie. I fødevareklyngen står primærlandbruget for 7 pct. af forbruget, fiskeriet for 21 procent, mens de resterende brancher for 9 pct. Primærlandbruget og gartneri havde i 211, et samlet dieselolie forbrug på 467. tons, svarende til cirka 52 mio. liter olie 5. Forbruget er klassificeret som let proces. Procesforbruget er alsidigt og dermed fordelt på forskellige former for produktionsmaskiner, herunder traktorer, mejetærskere, korntørring mm. Dieselforbruget udgør 49 pct. af det samlede energiforbrug i primærproduktionen. Dieselforbrug i landbrug og gartneri, Mio. liter diesel Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks energimatricer 4 Produktionen af el, fjernvarme og bygas baseres på forskellige energityper og benævnes som konverterede energityper. Konverteringsprocessen fra fx kul til el involverer et betydeligt energi- eller konverteringstab. Forskellen mellem energiforbruget opgjort netto og brutto udtrykker forskellen før og efter konverteringsprocessen. 5 Dieselforbruget inkluderer fyringsolie, der i dag udgør ca. 7 pct. af det samlede dieselforbrug. Massefylden for fyringsolie er lidt højere end konventionel diesel. I beregningen anvendes en konverteringsfaktor på,9 for at vægte andelen af fyringsolie. Side 6 af 13

7 Forbruget af VE er stigende Vedvarende energi (VE) andrager i stigende grad en andel af energiforbruget. I opgørelserne overstiger produktion af VE langt forbruget Energiforbrug, TJ VE Andel af samlet forbrug Andel i procent (stiplede) 4,5 4, 3.5 3,5 3. 3, 2.5 2,5 2. 2, 1.5 1,5 1. 1, 5, , Anm.: Der er tale om det direkte VE-energiforbrug hvilket ikke må forveksles med VE-produktionen der var langt større, nemlig 135. TJ i 211. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks energimatricer Halm udgør over 7 pct. af forbruget af VE Med undtagelse af 1977 og 1978 har halm udgjort over 9 procent af VE i perioden De seneste 15 år er forbruget af brænde, affald og biogas steget mens forbruget af halm er faldet tilbage. I 22 er foreløbigt maksimum for forbruget af halm, hvor forbruget var 3.7 TJ, mens forbruget de seneste fire år var på knap 2. TJ. Halms andel af VE 1 Pct Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks energimatricer Side 7 af 13

8 Tabel 3a Bruttoenergiforbruget fordelt på kilder 211, TJ El Dieselolie Naturgas Kul og koks Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pels... Gartneri Primær Landbrug Fiskeri Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forsyning & forarbejdning Fødevareerhvervet i alt Anm.: Der foreligger ikke data for mink-produktionen isoleret set. Forbruget er dog relativt begrænset. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på FØI s og Danmarks Statistiks energimatricer Tabel 3b Bruttoenergiforbruget fordelt på kilder 211, TJ Fjernvarme VE øvrige I alt Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pels... Gartneri Primær Landbrug Fiskeri Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forsyning & forarbejdning Fødevareerhvervet i alt Anm.: Der foreligger ikke data for mink-produktionen isoleret set. Forbruget er dog relativt begrænset. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks energimatricer Side 8 af 13

9 Energiomkostninger Med 6,6 pct. af Danmarks samlede energiforbrug er fødevareerhvervet en væsentlig indkøber af energi. 1,3 mia. kr. var energiomkostningerne i 211 Afgifterne er opgjort netto Energipriserne har kun haft en retning og det er op. Det samme gælder tilsyneladende afgifterne. I 211 købte fødevareerhvervet energi til produktionen for 1,3 mia. kr., heraf var de 1,5 mia. kr. afgifter tillagt basisprisen på energivarerne. Basisprisen er varens produktionsværdi ab fabrik. De seneste 15 år er afgifterne mere end fordoblet. Dertil skal lægges en detail- og engros avance som i 211 var på,6 mia. kr. Afgifterne på 1,5 mia. kr. er opgjort netto. Det betyder, at de direkte tilbageførsler til erhvervet er pillet ud af opgørelsen. Provenuet svarer til det, der er opgjort som provenuet i Statsregnskabet og statistikken over skatter og afgifter. I forbindelse med el-produktionen forekommer det såkaldte elproduktionstilskud, som indgår i energistatistikken. Tilskuddet er modregnet i afgifterne. Energiafgifterne omfatter afgifter på benzin, el, visse olieprodukter, kul og naturgas. Herudover indgår CO 2 -afgiften, SO 2 - og NO x -afgiften. SO 2 -afgiften betales også for halm og affald mv. indfyret i større fyringsanlæg. Markedsprisen eller køberprisen, er den pris som varerne omsættes til, altså inkl. produktskatter og fratrukket produktsubsidier. Markedsprisen er således basispriser + avancer + nettoafgifter + ikke-fradragsberettiget moms PSO PSO en indgår i basisprisen. Fra 212-tallene vil Danmarks Statistik imidlertid ændre sin opgørelsesmetode, således at PSO i statistikken vil indgå som en afgift. Fødevareerhvervets direkte energiomkostninger Mia. kr. 1. Basispris 2. Avancer 3. E-afgifter 4. CO2-afgifter 5. SO2-afgifter 6. Moms Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks energimatricer Side 9 af 13

10 Tabel 4 Fødevareerhvervets direkte energiomkostninger 211, mio. kr. Basis priser Engrosog detail avancer Energi afgifter CO 2 afgift Køber priser Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pels... Gartneri Primær Landbrug Fiskeri Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forsyning & forarbejdning Fødevareerhvervet i alt Anm.. SO 2-afgiften på ca. 3 mio. kr. indgår alene i køberpriserne. Der foreligger ikke data for minkproduktionen isoleret set. Forbruget er dog relativt begrænset. Kilde: Danmarks Statistik, FØI og LF Side 1 af 13

11 Dette notat fokuserer alene på emissioner fra energiforbruget og ikke den totale udledning af emissioner fra erhvervets. Faldende emissioner fra Fødevareklyngen Emissioner (fra fossile brændsler) Fødevareerhvervet har formået ikke bare, at afkoble produktionens værdi og energiforbruget, men erhvervet producerer i dag mere med mindre. Fødevareerhvervet producerer mere med et lavere energiforbrug. Det betyder at erhvervet sætter et lavere miljøaftryk, her udtrykt ved emissionser fra energiforbruget. Med Klimaplanen, lanceret august 213, har der været fokus på landbrugets samlede emissionsudledninger. Nedenfor fokuserer vi på fødevareklyngens emissionsudledning som følge af energiforbruget. Det betyder, at udledningen af metan målt ved CO 2 -ækvivalensbaserede emissioner, fra køers fordøjelsessystem og lattergas fortrinsvis fra svinegylle ikke er medtaget i tallene. Produktionsværdien i faste 25-priser er steget 15 pct. fra 199 til 21. Ved at eliminere inflationen fra opgørelsen fås et mere præcist udtryk for den faktiske mængdeforøgelse over tid. I samme periode er bruttoenergiforbruget faldet 19 pct. fra 14 TJ til 85 TJ. Emissionerne er også faldet, i visse tilfælde mere op til 8 pct. Fødevareerhvervet i alt Indeks, 199=1 Produktionsværdi 1. CO2 2. SO2 3. Nox 4. CO 5. N2O Anm.: CO 2=Kuldioxid, SO 2=Sulfatdioxid, NOx=Nitrogenoxid, CO=karbonoxid og N 2O=lattergas. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks IO- og emissionstabeller. Tabel 5 Udvikling siden 199 i udledningen af emissioner: Reduceret med Steget med pct. SO CO NOx N 2 O (lattergas) CO CH 4 (metan) NH 3 (ammoniak) Side 11 af 13

12 Landbrug og gartneri Indeks, 199=1 Produktionsværdi 1. CO2 2. SO2 3. Nox 4. CO 5. N2O Anm.: CO 2=Kuldioxid, SO 2=Sulfatdioxid, NOx=Nitrogenoxid, CO=karbonoxid og N 2O=lattergas. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks IO- og emissionstabeller. Slagterier Indeks, 199=1 Produktionsværdi 1. CO2 2. SO2 3. Nox 4. CO 5. N2O Anm.: CO 2=Kuldioxid, SO 2=Sulfatdioxid, NOx=Nitrogenoxid, CO=karbonoxid og N 2O=lattergas. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks IO- og emissionstabeller. Mejerier Indeks, 199=1 Produktionsværdi 1. CO2 2. SO2 3. Nox 4. CO 5. N2O Anm.: CO 2=Kuldioxid, SO 2=Sulfatdioxid, NOx=Nitrogenoxid, CO=karbonoxid og N 2O=lattergas. Kilde: Landbrug & Fødevarer, baseret på Danmarks Statistiks IO- og emissionstabeller. Side 12 af 13

13 Appendiks. Seneste branchekodning forringer statistikken Energistatistikken er løbende udfordret af de tilgængelige data som er relevante for at udtrykke fødevareerhvervets forbrug og produktion af energi. Forringet dataopgørelser Senest er der ved skiftet fra Dansk Branchekode (DB) 23 til DB7 sket en væsentlig forringelse af detaljeringsgraden for erhvervet. Særlig synligt er de for forædlingsindustrien som nu kun er opgjort på slagterier (dog fortsat muligt med en tredeling heraf), Fiskeindustri, mejerier og anden fødevareindustri. Forarbejdning DB3 DB7 Landbrugsservice (maskinstationer) Primærlandbruget Slagterier (kvæg) Slagterier (kvæg) Slagterier (svin) Slagterier (svin) Slagterier (fjerkræ) Slagterier (fjerkræ) Mejerier Mejerier Forarbejd. og konservering af fisk og fiskeprodukter Fiskeindustri Grønt- og frugtkonservesfabrikker Anden fødevareindustri Fremstilling af veg. og ani. olier Anden fødevareindustri Fremstilling af stivelsesprodukter. Anden fødevareindustri Sukkerfabrikker Anden fødevareindustri Afgrænsning af primærsektoren Den seneste omlægning af datagrundlaget betyder, at det kun er primærsektoren (=landbrug & gartneri) hvor der tilnærmelsesvis er konsistens mellem nuværende og tidligere opgørelser heraf. Primærsektoren er opgjort i nedenstående oversigt. Oversigt fødevareerhvervets direkte driftsgrene Driftsgren Salgsafgrøder Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Gartneri Primærproduktionen Hvede, rug, byg, havre, raps/ærter, frø, kartofler og sukkerroer kvæg, mælk og grovfoder Søer, smågrise og slagtesvin Kyllinger og æg Pelsdyr Gartneri Hvad er så ikke med? Tidligere indeholdt DB93 en selvstændig engrossektor for fødevareerhvervet. I DB3 og DB7 indgår denne blot som delmængde af den samlede engrosektor, der inkluderer alt fra biler, agenturhandel med minkskind (=auktionerne) og foderstoffer. Agroindustrien er desuden ikke med i opgørelsen. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Thomas Søby ths@lf.dk 169 København V F W Finn Christensen fch@lf.dk