HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER"

Transkript

1 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

2 INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes vigtige faktorer og signifikantest RESULTATER I SYV BYER København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Køge 2

3 METODE Undersøgelsen Hvad gør en by attraktiv at leve i er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Rambøll. Der er i alt gennemført interviews baseret på online spørgeskema med danskere over 18 år i byerne København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Køge i perioden 22. september til 2. oktober I undersøgelsen er danskerne på baggrund af 31 faktorer blevet spurgt, hvad der gør en by attraktiv at leve i, hvordan deres by klarer sig på området og hvilke faktorer kommunen bør prioriterer fremover. Interviewene er gennemført som panelundersøgelser og er vejet på baggrundsvariablerne alder, køn og geografi (by) på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik. Resultaterne er således repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen. By Køn Alder (år) København: 503 svar Mænd: svar 18-34: svar Aarhus. 504 svar Kvinder: svar 35-54: svar Odense: 504 svar 55+: svar Aalborg: 503 svar Esbjerg: 504 svar Vejle: 453 svar Køge: 252 svar Der er foretaget en gap-analyse på baggrund af en sammenligning af borgernes vurdering af hvilke faktorer, der har størst betydning for byens attraktivitet og hvor godt faktorerne passer på deres by. På begge spørgsmål kunne der svares i fem kategorier. Kun de to kategorier, der udtrykker størst betydning / at udsagnet passer bedst på byen er medtaget i gapanalysen. For spørgsmålet I hvilken grad har følgende forhold betydning for, om din by er attraktiv for dig at leve i? er disse to kategorier medtaget: Afgørende betydning og Stor betydning, mens disse tre ikke er det: Nogen betydning, Lidt betydning og Slet ingen betydning. Byer i undersøgelsen For spørgsmålet I hvilken grad synes du, at følgende passer på den by, du bor i? er disse to kategorier medtaget: Passer i høj grad og Passer i meget høj grad, mens disse tre ikke er det: Passer slet ikke, Passer i mindre grad og Passer i nogen grad. Data er testet for signifikans gennem hhv. Chi2-test og T-test. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater vil Rambøll komme med anbefalinger til byerne i januar

4 UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG BAGGRUNDSVARIABLE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE De fire spørgsmålskategoriers formål: At besvare, I hvilken grad hver enkelt af de 31 faktorer har betydning for, om byen er attraktiv at leve i. At prioritere faktorerne i forhold til hinanden. At bedømme, hvor godt kommunen opfylder hver enkelt faktor. At vurdere, hvilke faktorer kommunen bør prioritere højest. ANALYSE Baggrundsvariable: Geografi (by) Køn Alder Uddannelse OUTPUT Hvilke faktorer er vigtige for borgerne? Lever byen op til faktorerne ifølge borgerne? Hvilke faktorer skal byen prioritere ifølge borgerne?

5 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER

6 GAPANALYSE PÅ TVÆRS AF BYERNE 74% 73% 70% 70% 70% 68% 71% 69% 65% 64% 64% 66% 61% 62% 58% 57% 55% 59% 53% 53% 57% 54% 59% 42% 36% 41% 33% 41% 37% 51% 51% 39% 49% 45% 35% 44% 44% 38% 47% 48% 42% 41% 40% 39% 39% 38% 36% 35% 39% 46% 24% 26% 25% 29% 29% 29% 26% 27% 19% 19% 18% 17%

7 FORHOLD SOM BORGERNE PÅ TVÆRS AF DE SYV BYER ØNSKER PRIORITERET Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Ren luft Gode sundhedstilbud Nemt at komme rundt med offentlig transport Gode skoler (folkeskole fra klasse) Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, Tryghed ved at færdes i trafikken Nemt at komme rundt på cykel Nemt at komme til og fra byen Lav grad af trafikstøj Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Et pulserende og varieret byliv Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, Nemt at komme rundt med bil Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Tiltag målrettet genanvendelse af affald Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Sikring mod oversvømmelser Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Nemt at komme rundt til fods Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Gode betingelser for opstart af ny virksomhed 22% 21% 20% 19% 18% 18% 16% 16% 14% 13% 13% 13% 12% 11% 11% 11% 11% 10% 10% 9% 9% 8% 7% 7% 7% 6% 6% 24% 26% 30% 39% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

8 UDVALGTE FAKTORER TIL NÆRMERE UNDERSØGELSE På baggrund af borgernes stillingtagen til, hvor betydningsfulde faktorerne er for deres by, er nedenstående faktorer fremhævet på baggrund af største gaps og et cut-off kriterie på 50% ift. faktorens betydning for borgerne. Det vil sige, at mindst 50% af den samlede undersøgelsesgruppe på interviewede skal have tildelt den pågældende faktoren stor eller afgørende betydning. De udvalgte faktorer er: - Ren luft - Boliger til fornuftige priser - Gode beskæftigelsesmuligheder - Tryghed mod kriminalitet - Tryghed i trafikken - Sikring mod oversvømmelse - Nærhed til grønne områder i byen Udover faktorerne udvalgt på baggrund af gaps, er nærhed til grønne områder taget med i den nærmere undersøgelse. Det skyldes, at borgerne fortsat ønsker faktoren prioriteret højt af kommunerne/byerne, til trods for at byerne klarer sig godt på området og der ikke kan identificeres noget gap.

9 SIGNIFIKANTEST: REN LUFT Ren luft Ren luft er den faktor, som flest borgere angiver som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. 74 % angiver, at denne faktor har stor eller afgørende betydning. Det ældre alderssegment er mest interesseret i ren luft. Signifikant flere i alderen 55+ år (82%) angiver ren luft som havende stor eller afgørende betydning. Denne grupper er signifikant forskellig fra de to resterende aldersgrupper. Den tilsvarende andel for de årige er på 65%. Der er signifikant forskel på uddannelsesniveau. Færre borgere med grundskole/gymnasium angiver ren luft som afgørende (68%), mens signifikant flere med kort-/mellemlang (76%) eller lang uddannelse (77%) angiver ren luft som havende stor eller afgørende betydning. To byer adskiller sig fra de øvrige. En signifikant lavere andel af borgerne i København (66%) angiver, at ren luft er vigtig for dem, når der sammenlignes med de øvrige byer. En signifikant højere andel af borgerne i Esbjerg (83%) angiver, at ren luft er vigtig for dem i forhold til storbyerne: København, Aarhus, Odense og Aalborg. Der er ingen forskel på baggrund af køn.

10 SIGNIFIKANTEST: BOLIGER TIL FORNUFTIGE PRISER Adgang til boliger til fornuftige priser Adgang til boliger til fornuftige priser er blandt de faktorer, som flest borgere angiver som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. 70 % angiver, at denne faktor har stor eller afgørende betydning. Der er signifikant forskel på køn. 75% af kvinderne angiver, at adgang til boliger til fornuftige priser har stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. For mændene er tallet 64%. Der optræder ingen signifikante forskelle mellem byerne eller på baggrund af alder eller uddannelse.

11 SIGNIFIKANTEST: GODE BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER Gode beskæftigelsesmuligheder Der er signifikant forskel på aldersgrupperne. Gode beskæftigelsesmuligheder prioriteres signifikant højere af de årige (64%) og årige (65%) end hos de 55+ årige (46%). København er forskellig fra de andre byer. I København angiver 69% af de adspurgte gode beskæftigelsesmuligheder som havende stor eller afgørende betydning for byens attraktivitet. Dette er signifikant flere end i alle de andre byer. I den modsatte ende finder vi Køge, hvor signifikant færre personer (40 %) har angivet faktoren som havende stor eller afgørende betydning. Signifikant flere personer med en lang videregående uddannelse (63%) angiver gode beskæftigelsesmuligheder som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet.

12 SIGNIFIKANTEST: TRYGHED MOD KRIMINALITET Tryghed mod kriminalitet Dette er den faktor, som næst flest borgere angiver som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. 73% mener dette. Der er en signifikant forskel mellem kvinder og mænd. 79% af kvinderne angiver faktoren som havende stor eller afgørende betydning, mens tallet for mænd er 67%. Der er en signifikant forskel på aldersgrupperne. Jo ældre, jo større betydning har tryghed mod kriminalitet. 69% af de årige angiver dette som havende stor eller afgørende betydning mod 76% og 75% for hhv. de og 55+ årige. Signifikant færre personer med en grundskole/gymnasieuddannelse angiver tryghed mod kriminalitet som havende stor eller afgørende betydning (69%). Flest personer med en kort-/mellemlang uddannelse angiver faktoren som havende stor eller afgørende betydning (75%), hvilket er signifikant forskelligt fra de to andre uddannelsesgrupper. Der er ingen signifikant forskel på byerne.

13 SIGNIFIKANTEST: TRYGHED I TRAFIKKEN Tryghed ved at færdes i trafikken Der er signifikant forskel mellem mænd og kvinder. 70% af kvinderne angiver faktoren som have stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet, mens tallet for mændene er 60%. Der er en signifikant forskel på aldersgrupperne. Jo ældre, jo større betydning har denne faktor. 56% af de årige angiver faktoren som havende stor eller afgørende betydning. De tilsvarende tal er 69% for de årige og 71% for de 55+ årige. Uddannelsesgruppen grundskole/gymnasie er signifikant forskellig fra kort-/mellemlang og lang videregående uddannelse. Signifikant færre personer med en grundskole/gymnasial uddannelse (59%) angiver tryghed i trafikken som havende en stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. De tilsvarende tal er 68% for kort-/mellemlang og 65% for lang videregående uddannelse. Der er ingen signifikant forskel på byerne.

14 SIGNIFIKANTEST: SIKRING MOD OVERSVØMMELSE Sikring mod oversvømmelse Der er en signifikant forskel på alder. Aldersgruppen 55+ er signifikant forskellig fra de resterende aldersgrupper. Signifikant flere personer i alderen 55+ år (54%) angiver sikring mod oversvømmelse som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. Tallene for de årige og årige er til sammenligning hhv. 29% og 41%. Der er også forskel på byerne. Signifikant flere personer i København (47%) og Esbjerg (48%) angiver sikring mod oversvømmelse som havende stor eller afgørende betydning. Modsat ligger Aarhus lavest med signifikant færre personer (32%), der angiver denne faktor som havende stor eller afgørende betydning. Der er ingen signifikant forskel på baggrund af køn og uddannelse.

15 SIGNIFIKANTEST: GRØNNE OMRÅDER Nærhed til grønne områder i byen Der er signifikant forskel på køn. Signifikant flere kvinder (72%) angiver nærhed til grønne områder som havende stor eller afgørende betydning, hvilket samtidig er signifikant forskelligt fra mændene (64%). Signifikant flere personer i aldersgruppen 55+ år (72%) angiver nærhed til grønne områder som havende stor eller afgørende betydning for en bys attraktivitet. Dette er signifikant forskelligt fra aldersgrupperne år (64%) og år (68%). Grønne områder har størst betydning i de store byer, og København og Aarhus er begge signifikant forskellige fra de resterende byer. Både i København og Aarhus er der signifikant flere personer, der angiver nærhed til grønne områder som havende stor eller afgørende betydning, hhv. 74% og 75%. Samtidig er der signifikant færre i Vejle (62%), der angiver faktoren som havende stor eller afgørende betydning. Der er signifikant forskel på baggrund af uddannelse. Grundskole/gymnasie er signifikant forskellig fra kort- /mellemlang og lang videregående uddannelse, hvor signifikant færre personer med grundskole/gymnasie (63%) angiver nærhed til grønne områder som havende stor eller afgørende betydning. Til sammenligning er der signifikant flere med en lang videregående uddannelse (73%), der angiver faktoren som havende stor eller afgørende betydning. Det samme tal for kort-/mellemlang uddannelse er 69%.

16 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? KØBENHAVN

17 FAKTA: KØBENHAVN Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR København kr. København 5,3 % København 16,7 København Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

18 51% 47% 47% 46% GAPANALYSE: KØBENHAVN 78% 73% 75% 76% 77% 75% 75% 74% 69% 66% 79% 71% 69% 69% 69% 69% 62% 66% 63% 71% 75% 72% 71% 57% 51% 53% 51% 54% 53% 53% 39% 39% 39% 30% 32% 35% 35% 27% 25% 32% 30% 30% 25% 28% 26% 23% 11% 15% 15% 12% 12% 20% 18% 20% 19% 16%

19 FORHOLD BORGERNE I KØBENHAVN ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Ren luft Nemt at komme rundt på cykel Nemt at komme rundt med offentlig transport Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Gode sundhedstilbud Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) Lav grad af trafikstøj Tryghed ved at færdes i trafikken Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Gode skoler (folkeskole fra klasse) Et pulserende og varieret byliv Sikring mod oversvømmelser Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Nemt at komme til og fra byen Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Tiltag målrettet genanvendelse af affald Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Nemt at komme rundt med bil Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Nemt at komme rundt til fods Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Gode betingelser for opstart af ny virksomhed Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde 3% 3% 4% 15% 14% 13% 12% 12% 12% 11% 11% 10% 10% 8% 8% 8% 8% 7% 6% 6% 25% 24% 23% 21% 20% 18% 18% 18% 33% 36% 49% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

20 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? AARHUS

21 FAKTA: AARHUS Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Aarhus kr. Aarhus 5,1 % Aarhus 14,0 Aarhus Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

22 GAPANALYSE: AARHUS 77% 81% 79% 75% 75% 75% 74% 73% 60% 72% 67% 67% 67% 66% 65% 73% 67% 62% 60% 58% 58% 57% 67% 69% 63% 54% 56% 56% 51% 49% 38% 34% 34% 47% 46% 43% 48% 46% 37% 43% 43% 41% 39% 39% 38% 37% 37% 42% 27% 32% 32% 31% 30% 28% 24% 28% 13% 20% 18% 19% 20% 15%

23 FORHOLD BORGERNE I AARHUS ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) Ren luft Nemt at komme rundt med offentlig transport Tryghed ved at færdes i trafikken Nemt at komme rundt på cykel God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Nemt at komme til og fra byen Gode sundhedstilbud Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Gode skoler (folkeskole fra klasse) Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Lav grad af trafikstøj Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Nemt at komme rundt med bil Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Tiltag målrettet genanvendelse af affald Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Et pulserende og varieret byliv Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Nemt at komme rundt til fods Sikring mod oversvømmelser Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Gode betingelser for opstart af ny virksomhed 20% 19% 18% 18% 18% 17% 17% 16% 14% 14% 14% 12% 12% 11% 9% 9% 9% 9% 9% 8% 7% 6% 6% 6% 5% 4% 25% 25% 27% 35% 48% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

24 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? ODENSE

25 FAKTA: ODENSE Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Odense kr. Odense 6,4 % Odense 11,6 Odense Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

26 GAPANALYSE: ODENSE 72% 71% 68% 67% 66% 75% 66% 65% 69% 65% 64% 64% 60% 45% 58% 59% 53% 57% 48% 47% 46% 46% 46% 44% 44% 43% 43% 52% 42% 41% 40% 39% 39% 49% 47% 50% 27% 29% 21% 33% 21% 31% 24% 29% 23% 28% 22% 35% 34% 34% 25% 34% 28% 26% 25% 21% 22% 17% 13% 13% 17% 15%

27 FORHOLD BORGERNE I ODENSE ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Ren luft Nemt at komme rundt med offentlig transport Gode sundhedstilbud Nemt at komme rundt på cykel Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Tryghed ved at færdes i trafikken Gode skoler (folkeskole fra klasse) Nemt at komme rundt med bil Nemt at komme til og fra byen Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Et pulserende og varieret byliv Tiltag målrettet genanvendelse af affald Lav grad af trafikstøj Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Nemt at komme rundt til fods Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Gode betingelser for opstart af ny virksomhed Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Sikring mod oversvømmelser Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde 4% 6% 6% 6% 9% 9% 9% 9% 8% 8% 18% 18% 17% 17% 16% 16% 16% 15% 14% 13% 11% 11% 11% 11% 10% 19% 19% 25% 27% 32% 33% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

28 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? AALBORG

29 FAKTA: AALBORG Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Aalborg kr. Aalborg 5,7 % Aalborg 11,5 Aalborg Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

30 GAPANALYSE: AALBORG 78% 77% 73% 73% 71% 71% 67% 48% 44% 71% 66% 65% 63% 47% 61% 63% 58% 58% 57% 52% 52% 39% 67% 67% 65% 61% 58% 56% 49% 48% 48% 48% 48% 46% 46% 45% 45% 42% 44% 43% 41% 41% 51% 57% 41% 43% 29% 29% 31% 23% 37% 35% 34% 34% 32% 32% 25% 28% 25% 17% 20% 21%

31 FORHOLD BORGERNE I AALBORG ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Gode sundhedstilbud Ren luft Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Gode skoler (folkeskole fra klasse) Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Nemt at komme rundt med offentlig transport Tryghed ved at færdes i trafikken Nemt at komme til og fra byen Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Et pulserende og varieret byliv Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Lav grad af trafikstøj Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Nemt at komme rundt på cykel Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Nemt at komme rundt med bil Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Sikring mod oversvømmelser Nemt at komme rundt til fods Tiltag målrettet genanvendelse af affald Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Gode betingelser for opstart af ny virksomhed 7% 7% 7% 7% 7% 6% 5% 14% 14% 14% 13% 13% 12% 12% 12% 12% 11% 10% 10% 9% 9% 17% 21% 21% 19% 19% 24% 25% 26% 28% 40% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

32 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? ESBJERG

33 FATKA: ESBJERG Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Esbjerg kr. Esbjerg 4,2 % Esbjerg 10,8 Esbjerg Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

34 GAPANALYSE: ESBJERG 83% 62% 75% 71% 72% 68% 67% 75% 64% 64% 61% 60% 69% 77% 70% 64% 64% 41% 39% 51% 34% 41% 57% 56% 56% 55% 54% 43% 52% 51% 52% 49% 49% 48% 47% 37% 30% 24% 49% 43% 42% 42% 41% 41% 39% 39% 26% 23% 46% 35% 36% 36% 31% 30% 32% 30% 29% 28% 26% 23% 23% 15%

35 FORHOLD BORGERNE I ESBJERG ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Gode skoler (folkeskole fra klasse) Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode sundhedstilbud Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Ren luft Nemt at komme rundt med offentlig transport Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Tryghed ved at færdes i trafikken Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Nemt at komme rundt på cykel Sikring mod oversvømmelser Nemt at komme til og fra byen Et pulserende og varieret byliv Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Tiltag målrettet genanvendelse af affald Gode betingelser for opstart af ny virksomhed Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Lav grad af trafikstøj Nemt at komme rundt med bil Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Nemt at komme rundt til fods 4% 6% 6% 14% 14% 14% 13% 13% 12% 11% 11% 11% 10% 9% 9% 9% 9% 8% 7% 7% 19% 18% 17% 16% 21% 22% 23% 26% 31% 33% 34% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

36 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? VEJLE

37 FAKTA: VEJLE Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Vejle kr. Vejle 3,8 % Vejle 10,8 Vejle Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

38 GAPANALYSE: VEJLE 78% 74% 75% 69% 67% 65% 68% 69% 69% 64% 63% 62% 62% 55% 54% 55% 54% 53% 52% 51% 53% 50% 50% 40% 27% 45% 36% 45% 36% 47% 26% 48% 48% 48% 45% 45% 44% 43% 41% 39% 37% 29% 29% 23% 41% 36% 37% 33% 31% 33% 29% 28% 28% 26% 27% 24% 22% 23% 22% 16% 16% 15%

39 FORHOLD BORGERNE I VEJLE ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) Gode sundhedstilbud Gode skoler (folkeskole fra klasse) Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Nemt at komme rundt med offentlig transport Ren luft Lav grad af trafikstøj Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Tryghed ved at færdes i trafikken Nemt at komme til og fra byen Nemt at komme rundt med bil Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Nemt at komme rundt på cykel Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Sikring mod oversvømmelser Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Et pulserende og varieret byliv Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Tiltag målrettet genanvendelse af affald Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Nemt at komme rundt til fods Gode betingelser for opstart af ny virksomhed Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten 12% 11% 10% 10% 10% 10% 9% 9% 9% 8% 8% 7% 6% 6% 5% 14% 16% 16% 16% 16% 16% 17% 18% 18% 20% 21% 24% 26% 26% 27% 35% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

40 HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? KØGE

41 FAKTA: KØGE Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik BEFOLKNINGSTAL INDKOMST ARBEJDSLØSHED FØDSELSRATE PR Køge kr. Køge 4,1 % Køge 9,2 Køge Befolkningstal, 2017 Danmarks Statistik kr. Gns. for de 7 byer 4,9 % Gns. for de 7 byer 13,8 Gns. for de 7 byer Familiers indkomst i alt, 2016 Danmarks Statistik Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juli 2017 Danmarks Statistik Levendefødte, 2016 Danmarks Statistik

42 GAPANALYSE: KØGE 77% 78% 73% 71% 72% 67% 64% 65% 64% 72% 64% 63% 61% 59% 59% 66% 59% 59% 59% 53% 52% 50% 50% 49% 48% 42% 27% 43% 42% 48% 42% 33% 33% 25% 50% 45% 44% 43% 40% 26% 20% 16% 36% 32% 30% 30% 30% 29% 28% 24% 26% 28% 26% 21% 23% 21% 20% 17% 14% 17% 14% 9%

43 FORHOLD BORGERNE I KØGE ØNSKER PRIORITERET AF KOMMUNEN Adgang til boliger til fornuftige priser God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) Nemt at komme rundt med offentlig transport Gode skoler (folkeskole fra klasse) Gode sundhedstilbud Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) Gode omstigningsmuligheder mellem forskellige typer transport (fx cykel, bil, bus, tog) Nemt at komme til og fra byen Nærhed til vild natur (f.eks. skov, enge, uplejede friarealer) Ren luft Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) Lav grad af trafikstøj Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer Gode daginstitutioner (vuggestue og børnehave) Tiltag målrettet genanvendelse af affald Nemt at komme rundt på cykel Tryghed ved at færdes i trafikken Nærhed til blå områder/vand (f.eks. strand, å, kanal, sø, havn mv.) Et pulserende og varieret byliv Et bredt udbud af fritidsaktiviteter inden for sport/idræt til børn og voksne Sikring mod oversvømmelser Nemt at komme rundt med bil Mange aktiviteter i mit lokalområde/aktiv lokalbefolkning (f.eks. loppemarked, kulturdage, gadefest) Et bredt udbud af kulturtilbud (f.eks. teater, koncerter, foredrag) Stærkt fællesskab med personer i mit lokalområde Nemt at komme rundt til fods Tiltag, så du kan få grøn energi gennem stikkontakten Gode muligheder for at tage en mellem- og lang videregående uddannelse Byen har mulighed for at tiltrække store events (f.eks. sportsarrangementer, koncerter) Gode betingelser for opstart af ny virksomhed 2% 5% 5% 5% 4% 7% 11% 11% 10% 9% 13% 14% 14% 14% 14% 15% 15% 16% 16% 16% 17% 17% 18% 19% 21% 23% 24% 23% 26% 32% 32% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5)

44 TOP 10 PÅ TVÆRS AF BYERNE

45 TOP 10 STØRSTE GAPS PÅ TVÆRS AF BYERNE 73% 74% 70% 65% 58% 53% 55% 49% 44% 42% 41% 41% 41% 36% 37% 33% 24% 26% 25% 19%

46 TOP 10 FORHOLD BORGERNE ØNSKER PRIORITERET PÅ TVÆRS AF BYERNE Adgang til boliger til fornuftige priser 39% Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt mv.) 30% Gode beskæftigelsesmuligheder (at få et job, at skifte job mv.) 26% God ældrepleje (f.eks. hjemmehjælp, plejehjem) 24% Ren luft 22% Gode sundhedstilbud 21% Hvilke af følgende forhold bør din kommune/by efter din mening prioritere mest (andel af borgere, der prioriterer faktoren i top 5) Nemt at komme rundt med offentlig transport 20% Gode skoler (folkeskole fra klasse) 19% Nærhed til grønne områder i byen/mit lokalområde (f.eks. parker, rekreative områder, grønne opholdssteder) 18% Et varieret udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker, caféer, restauranter og barer 18%

47

RESILIENCE - BEDRE BYER

RESILIENCE - BEDRE BYER RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. maj 2019 Hvem har svaret? I alt 1.039 besvarelser 40% mænd, 60%

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region. Aarhus -- // --

BYER I BEVÆGELSE. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region. Aarhus -- // -- BYER I BEVÆGELSE Jyllandskorridoren TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region Aarhus -- // -- JYLLANDSKORRIDOREN Business Region Aarhus 2 s.3 Byer og hverdagsliv s.4 At leve hverdagslivet s.6 Hvem bor

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Lyngallup om København september Public 57344

TNS Gallup - Public Tema: Lyngallup om København september Public 57344 TNS Gallup - Public Tema: Lyngallup om København 24-27. september 2010 Public 57344 Metode Feltperiode: 24-27. spetember 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i Københavns Kommune på 18 eller

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BORGERPANELET VORES ODENSE

BORGERPANELET VORES ODENSE BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER BUPL & FOA 29. APRIL 2019 FORMÅL OG METODE FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge forældres holdninger til normeringer i daginstitutioner. Formålet

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

SÅDAN SKABER VI MERE BÆREDYGTIGE BYER. Resultater fra borgerundersøgelse i de ti største byer og tre mindre byområder i Danmark

SÅDAN SKABER VI MERE BÆREDYGTIGE BYER. Resultater fra borgerundersøgelse i de ti største byer og tre mindre byområder i Danmark SÅDAN SKABER VI MERE BÆREDYGTIGE BYER Resultater fra borgerundersøgelse i de ti største byer og tre mindre byområder i Danmark INDHOLD Introduktion Metode Betalingsvillighed Resultater på tværs af de ti

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Københavnernes oplevelse som fodgængere Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Mere information på

Mere information på Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune November 2012 ISBN 978-87-92689-70-2 November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916

Læs mere

Velkommen til borgertopmøde

Velkommen til borgertopmøde Velkommen til borgertopmøde Velkomst v. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester i Aalborg Kommune Introduktion v. Tine Gøtzsche Borgertopmødets konferencier DNA Aalborg handler om Hvem vi er, og hvor vi gerne

Læs mere

Metodebilag Metodebilaget består af følgende:

Metodebilag Metodebilaget består af følgende: Metodebilag Metodebilaget består af følgende: Spørgeskema med svarfordeling Bortfaldsanalyse Faktoranalyse Klyngeanalyse Faktorscorer for de enkelte klynger Spørgeskema og svarfordeling Bilagstabel 1.

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll Solrød Kommune Borgerundersøgelse 2018 Rapport Rambøll 09-05-2018 OM UNDERSØGELSEN Solrød Kommune har i foråret 2018 gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll.

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

KÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972

KÆRUP PARK. Tæt på Ringsted Centrum. 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser. - siden 1972 KÆRUP PARK Tæt på Ringsted Centrum 41 attraktive grunde i skønne naturomgivelser - siden 1972 Inspiration og valgfrihed Hos HusCompagniet tilbyder vi det individuelle kvalitetshus. Hos os kan I vælge præcis

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Undersøgelsen er udført i foråret HORESTA Viden & Udvikling Sommer 2019

Undersøgelsen er udført i foråret HORESTA Viden & Udvikling Sommer 2019 TAXA-UDFORDRINGER 2019 BASERET PÅ UNDERSØGELSE BLANDT HOTELLER OG RESTAURANTER Undersøgelsen er udført i foråret 2019 HORESTA Viden & Udvikling Sommer 2019 Resumé: Udfordringen i at få taxaer til kunderne

Læs mere

Sådan ser der ud i Vollsmose

Sådan ser der ud i Vollsmose Sådan ser der ud i Vollsmose Det er nemt at lade fordommene om Vollsmose få frit spil, når 60-80 mænd fra området udøver hærværk på et sygehus, som det skete i august 2012. Men hvad er egentlig fakta om

Læs mere

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET . april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende

Læs mere

Forstædernes Tænketank

Forstædernes Tænketank Forstædernes Tænketank Dagligdagslivet i 4 forstadsområder Aalborg Øst Brøndby Langeskov Horsens Syd November 2011 Analyse udviklet og gennemført af Jysk Analyse A/S Jørgen Haller, Cand. merc. Helle Søndergaard,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune Evaluering af Materielgården 2014 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Snerydning, saltning og asfalt 3. Fejning, bekæmpelse af ukrudt

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD

HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD 28-07-2016 BYKERNE- UNDERSØGELSEN Bykerneundersøgelsen tager udgangspunkt i de fire pejlemærker for visionen for Hillerøds bykernen, som skal være levende, tilgængelig,

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268 TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Her vil jeg leve, her vil jeg bo... 3 Byer og hverdagsliv Et grænseoverskridende

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Befolkningsundersøgelse

Befolkningsundersøgelse Befolkningsundersøgelse 1. Indsamling og respondenter Denne rapport er baseret på data fra en række spørgeskemaundersøgelser udført af rethinkimpacts 217 i samarbejde med Gallup. Der er foreløbigt udsendt

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013

BORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Hver tiende frygter for jobbet i 2013 Knap en ud af ti beskæftigede frygter for deres job mens hver tredje tror, at det bliver vanskeligt eller umuligt at finde et nyt job på samme

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2008 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2008 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks Bedste Handelsby I et samarbejde mellem og Detail-forum gennemføres

Læs mere

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017 CORPORATE RELATIONS Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne August 2017 Dataindsamling gennemført af YouGov 19.-20. august 2017 Målgruppe: Den danske befolkning, +18 år, 1009 respondenter. SAMMENFATNING

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere