STRAF DEBATRUM: STRAF
|
|
- Caroline Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRAF Hvad gør man i et moderne retssamfund, når en af borgerne forbryder sig mod de demokratisk vedtagne love? Skal lovovertrædere straffes og på hvilken måde? Hvis man straffer, hvad er så formålet? Skal samfundet hævne sig på gerningsmanden, skal straffen afskrække andre fra at begå forbrydelser, og skal man forsøge at forbedre lovovertræderen? Hvordan tager man hensyn til både offeret og den straffede? Det er komplicerede spørgsmål, som i flere hundrede år er blevet diskuteret. I vore dage er straffesystemet måske i højere grad end nogensinde en politisk og mediemæssig slagmark, hvor følelserne truer med at tilsidesætte fornuften. HVAD ER STRAF? Det er en grundlæggende del af vores samfundssystem, at staten straffer borgere, der har begået en forbrydelse. I Danmark har vi valgt et system, hvor magten er delt i tre: den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Justitsministeriet, politi, domstole og Kriminalforsorgen er de institutioner, som skal sikre, at borgere, som forbryder sig mod lovene, får en straf, der er retfærdig for forbryderen og ofret. Hvad, der anses for kriminelt, er defineret i straffeloven af 1930, og det er domstolene, der afgør, hvilken straf forbryderen skal have. I Danmark har staten mulighed for at idømme dets borgere økonomisk straf, frihedsstraf eller alternative straffe, som f.eks. fodlænke og samfundstjeneste. Straff er et onde, som er ment som et onde. Norsk professor i Kriminologi Niels Christie, I: film på Graffiti skrevet på opslagstavle i fængslet i Horsens,
2 STRAFFENS UDVIKLING I og 1600-tallet var straf kendetegnet ved at være offentlig, fysisk og religiøst begrundet. Ved offentligt at straffe forbryderen med f.eks. pisk, brændemærkning eller henrettelse, stadfæstede man Guds og kongens magt og håbede at det ville afskrække andre fra at begå forbrydelser. I slutningen af 1700-tallet øges kritikken af den korporlige afstraffelse. I starten af 1800-tallet blev det moderne fængselsvæsen etableret. Gennem disciplin, isolation, arbejde og religiøs påvirkning skulle fængselsstraffen gøre forbryderen til et bedre menneske. Siden har fængselspraksis ændret sig markant, men frihedsberøvelsen, og ønsket om at gemme straffen og de straffede væk bag fængslets mure, lever stadig i bedste velgående. Straf er et fænomen, der sandsynligvis har eksisteret ligeså længe vi har haft menneskelige samfund, men hvordan man straffer og hvorfor har i høj grad udviklet sig igennem historien. Lektor i Kriminologi og retssociologi ved Oslo Universitet Peter Scharff Smith, HÆVN ELLER RETFÆRDIGHED? Inden for de sidste årtier har en hævnorienteret straffepolitisk tendens bredt sig i den vestlige verden. Resultatet har været en søgen mod mere og hårdere straf, og flere steder har resultatet været en markant stigning i antallet af fængslede. I Danmark begyndte denne tendens med en række strafskærpelser i 1990'erne og tog yderligere fart i dette årtusinde. Stramningerne begrundes ofte med befolkningens retsfølelse. Forskning viser imidlertid, at jo mere befolkningen ved om konkrete lovovertrædelser, gerningsmænd og straffesystemet, jo mindre vil de i reglen straffe. Når vi går ind for hårde straffe er det for at tilfredsstille det naturlige behov for retfærdighed som offeret har. Gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup, Justitsministeriets forskningskontor,
3 STRAFFENS FORMÅL Hvilke strafformer, vi gør brug af, og hvorvidt vi ønsker hårdere eller mildere straffe, hænger sammen med vores syn på, hvad formålet med at straffe skal være. Formålet med at straffe kan være at skabe en følelse af retfærdighed, både hos ofret og i samfundet. Forbryderen skal stå til ansvar for sine handlinger. Formålet kan også være af mere moralsk karakter og ske ud fra ideen om, at straffen skal give forbryderen en mulighed for at sone sin forbrydelse. Samtidigt kan formålet med at straffe mennesker, der har overtrådt loven, også være at mindske kriminalitet. Straffen skal virke forebyggende, både ved at resocialisere forbryderen til et kriminalitetsfrit liv, og give den brede befolkning et moralsk pejlemærke af, hvad der er rigtigt og forkert. Hovedformålet med straffeloven, som vi kender den i dag, er at straffe, så samfundet opnår en form for hævn eller retfærdighed. Men i stedet for afsoning bør fokus være på soning og forsoning: En kriminel skal have mulighed for at gøre sin forbrydelse god igen. Professor emeritus ved Københavns Universitet Flemming Balvig, I:Politiko, FÆNGSLER I DANMARK I Danmark findes der i åbne og 4 lukkede fængsler. Udover fængslerne er der også 36 arrester, som hovedsagelig benyttes til indespærring af anholdte og varetægtsfængslede, men i nogle tilfælde benyttes arresten også til afsoning af kortere fængselsdomme. Endelig er der 7 pensioner, der bruges til udslusning af fanger. Kriminalforsorgen driver også de institutioner der tager sig af afviste asylansøgere, udvisningsdømte og personer på tålt ophold. I januar 2016 blev Vridsløselille Fængsel f.eks. omdannet til en institution for frihedsberøvede asylansøgere. I 2017 åbner et nyt lukket fængsel på Falster med plads til 250 fanger. NYE STRAFFORMER I Danmark er frihedsberøvelse den mest almindelige form for straf, når det gælder mere alvorlige forbrydelser. Erfaring og forskning har vist, at en fængselsstraf kan gøre det svært at leve kriminalitetsfrit efter løsladelse. Derfor anbefalede en arbejdsgruppe i 2004, at brugen af fængselsstraf skulle formindskes til fordel for nye strafformer som samfundstjeneste, fodlænke, genopretning og konfliktråd. Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand. De er fast praksis i Sverige, Norge og Finland, men i Danmark er de et frivilligt tilvalg med fokus på at hjælpe ofret. I 2016 viste en undersøgelse, at den danske ordning ikke havde en effekt på tilbagefaldet til kriminalitet. Der er en stor diskussion blandt kriminologer og andre kyndige folk om [fængsel] i virkeligheden er den bedste form for straf eller om det måske snarere er et resultat af, at vi er lidt fantasiløse, at vi ikke kan finde på noget bedre alternativ. Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg, I: Film på For mig er det primære formål med konfliktråd at hjælpe ofre for kriminalitet til at bearbejde det, de har været udsat for. Vi [vil] også se på, hvordan man bruger konfliktråd i udlandet, hvor man har andre effekter af ordningen, end vi ser det herhjemme. Når det er sagt, er konfliktråd et supplement til domstolenes sagsbehandling, og man skal ikke forestille sig, at konfliktråd i sig selv kan træde i stedet for straf. Justitsminister Søren Pind, pressemeddelelse,
4 STRAF I DAG Den hyppigst anvendte straf i Danmark er en bøde. Er man idømt en fængselsstraf, er det Kriminalforsorgens opgave at udføre denne straf. Det sker typisk i et åbent eller lukket fængsel, men kan også foregå i en pension eller i et arresthus. Mange sidder varetægtsfængslet længe og kommer dermed til at tilbringe en stor del af deres ubetingede frihedsstraf under kår, som er strengere end i både de åbne og lukkede fængsler. Siden 1990 erne er der indført nye alternativer til fængselsstraffen. I 1992 blev det muligt at afsone sin straf gennem samfundstjeneste, og i 2005 blev straf med elektronisk fodlænke indført. Kriminalforsorgen holder bl.a. øje med, at folk gennemfører deres samfundstjeneste, går i behandling og overholder de vilkår, der er, hvis man får en betinget dom. Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf. Kriminalforsorgens Principprogram, Kriminalforsorgens Statistik,
5 VARETÆGT OG ISOLATION Folketinget vedtog i 2006 stramninger af brug af isolation i forbindelse med varetægt efter mange år med gentagen kritik. Det betød nye tidsbegrænsninger for isolationens længde, hvor højeste grænse nu er 6 måneder. Denne periode kan dog udvides med udelukkelse fra fællesskabet. Den ændrede lovgivning kan ses i et markant fald i brugen af isolation under varetægt fra 2007 og frem. I 2014 nåede man det hidtil laveste niveau, hvor 0,7 % af de varetægtsfængslede blev placeret i isolation. Tal for varetægtsfængslede isoleret p. g. af udelukkelse fra fællesskabet er ikke med i statistikken. Varetægtsfængsling og ikke mindst de første uger af en fængslingsperiode er forbundet med særlig risiko og sårbarhed. Et udtryk for dette er den relativt høje frekvens af selvmord under varetægt, som flere studier har identificeret. Frihedsberøvelse, Status , Institut for Menneskerettigheder. Anvendelse af varetægtsfængsling i isolation i 2014, Bilag D, Rigsadvokaten. 5
6 TIDSUBESTEMT STRAF I Danmark er der to typer domme, som kan give tidsubestemt frihedsberøvelse. Livstid og forvaring. Livstidsdommen er en straf, hvor man kan søge Kriminalforsorgen om prøveløsladelse efter 12 år. Får man afslag, kan man søge igen to år efter, og derefter kan man indbringe sagen for domstolene. Det er graverende forbrydelser, som udløser livstidsdomme. Palle Sørensen, som i 1965 blev dømt for drab på fire politibetjente, sad 33 år i fængsel med en livstidsdom. Forvaring er teknisk set ikke en straf, men en foranstaltning, som kan idømmes, hvis der er begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og man vurderer, at personen er til fare for andre. Efter tre år skal det årligt vurderes, om den forvarede skal prøveudskrives. Forvaring er i dansk ret formelt ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf. Sondringen mellem foranstaltning og straf er dog i denne sammenhæng ret teoretisk, og reelt ligger det nærmest at opfatte forvaring som en tidsubestemt straf. Anstalten ved Herstedvesters hjemmeside, Kriminalitet, Danmarks Statistik,
7 LØSLADT OG GÆLDSAT I Danmark skal dømte selv betale retssagens omkostninger. Det gælder bl.a. omkostninger til forsvarsadvokaten, ekspertbistand eller tekniske undersøgelser. Med gæld til staten, og en plettet straffeattest, kan det være svært at starte et nyt liv efter løsladelsen. Forskningen viser, at reglerne om at pålægge den dømte sagsomkostningerne kan fastholde den dømte i en kriminel løbebane. Bl.a. fordi motivationen til at finde et fast arbejde falder, når staten inddrager gælden gennem lønindeholdelse. Som det eneste skandinaviske land tager Danmark ikke hensyn til den dømtes indtægt, når omkostningerne regnes ud. I Sverige og Norge fastsættes regningen derimod efter den dømtes økonomiske situation, og derfor bliver mindre velstillede personer oftest ikke pålagt at betale sagsomkostningerne. Jeg starter ikke bare fra bunden, når jeg kommer ud, men et godt stykke under den. Min straf slutter ikke, når jeg bliver løsladt. Den forsætter resten af livet, fordi jeg aldrig vil kunne blive gældsfri. Jack Jönsson, I:Information,
8 CAFE EXIT Det er Kriminalforsorgens vision at bringe straffede videre til et liv uden kriminalitet. Derfor arbejder kriminalforsorgen bl.a. med at give fængslede mulighed for, at få uddannelse, beskæftigelse og behandling for misbrug. Men der findes også tiltag uden for Kriminalforsorgen, der hjælper straffede tilbage til en normal tilværelse, som f.eks. Café Exit. Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af Fangekoret, præster fra Vestre Fængsel og Apostelkirken og har afdelinger i København, Odense og Aarhus. Her har straffede bl.a. mulighed for job - og gældsrådgivning, samtaler med en psykolog og mentor eller deltage i kultureftermiddage med sang, musik og fællesspisning. Det kan ikke lade sig gøre at resocialisere mennesker, der aldrig er blevet socialiseret. Mange af de indsatte har været udsat for omsorgssvigt i familien eller i skolen. Derfor skal samfundet se det som en Gudgivet chance, når en indsat sidder med en lang dom, og sige: Nu har vi ham i vores varetægt, skulle vi så ikke få givet ham kompetencer, så han kan blive klar til at fungere i samfundet? Tidligere straffet og informationsmedarbejder i Exit Hans Andersen, I: Fra indsat til ansat, RECIDIV Kriminalforsorgen indhenter årligt oplysninger om tilbagefald til kriminalitet, kaldet recidiv. Tallene viser at ca. en tredjedel af tidligere straffede begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelsen. For alternative strafformer, som fodlænke og samfundstjeneste, er recidivet lavere. Det kan skyldes, at disse strafformer gør det muligt at afsone i hjemmet, og derfor ikke medfører tab af arbejde eller kontakt til familien. Det er dog svært at sammenligne recidiv på tværs af afsoningsformer, da alternativ afsoning bruges for mindre alvorlige forbrydelser end fængselsstraf. Det er meget lettere at undgå og falde ind i ny kriminalitet, hvis man er i arbejde, hvis man har en uddannelse, og hvis man har kontakt til sin familie. Vicedirektør for Kriminalforsorgen Annette Esdorf, I: Berlingske, 2014 Kriminalforsorgens recidivstatistik,
Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om
Læs mereKriminalforsorgen Kort og godt
Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe
2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereBetingede domme ( 56-61)
Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik
Læs mereI medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning
Læs mereBetingede domme ( 56-61)
Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 872 af 25/06/2018 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j. nr. 18-61-0042 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL Varetægtsfængsling af unge under 18 år Korrektion af oplysninger fra 2008 til 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Varetægtsfængsling af unge under 18 år Korrektion af oplysninger fra 2008 til 2010 Da rapporten vedrørende ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Læs mereS T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Læs mereForbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium
Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB Compendium Jyske Lov Valdemar Atterdag, Vordingborg Slot, 1241 Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. Med lov skal land
Læs mereForord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen
Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156
Læs mereKOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE
Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn
2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereElektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet
Læs mereRetsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereKriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne. Marts /2018
Marts 2019 13/2018 Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne 13/2018 Beretning om Kriminalforsorgens
Læs mereHurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet
Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der
Læs mereBekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer
Læs mereElektronisk fodlænke. Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke Kriminalforsorgen, juli 2018 Baggrundsinformation om afsoning med fodlænke Det er muligt at udstå fængselsstraf på bopælen
Læs mereBåde den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet
Aarhus, den 21. november 2017 Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet I det nuværende danske retssystem bliver resocialisering sat helt ud af spillet, når indsatte løslades til
Læs mereBekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.
BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til
Læs merePrøveløsladelse eller internering
KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire
Læs mereBekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer
Læs mereMission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8
Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 3 Styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte 3 Modernisering og fremtidssikring af afsoningssteder
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.
Læs mereGenerelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet
VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 297/2016 Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) mod C (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Herning
Læs mereBekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)
BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer
Læs mereINDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf
ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,
Læs mereUdkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del)
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 589 Offentligt Dato: 5. marts 2009 Dok.: JJA40224 Sagnr.: 2009-792-0822 Udkast til tale Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Læs mereKriminalpolitisk program
Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile
Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard
Læs mereBeslutningsforslag nr. B 137 Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 137 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. marts 2017 af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende
Læs mereBekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereFængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Læs mereStillings- og personprofil. Ledende overlæge Herstedvester Fængsel Kriminalforsorgen Februar 2017
Stillings- og personprofil Ledende overlæge Herstedvester Fængsel Kriminalforsorgen Februar 2017 Arbejdsgiver Arbejdssted Stilling Refererer til Ansættelsesforhold Kriminalforsorgen Herstedvester Fængsel
Læs merePeter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky
Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål har vi fælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mere1. I 62, stk. 1, ændres»såfremt«til:»findes«, og efter»ikke«udgår:»findes«.
Dato: 16. januar 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Eva Katrine Barnholdt Sagsnr.: 2018-731-0037 Dok.: 959424 Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af samfundstjeneste
Læs mereUngdomskriminalitet regeringens udspil
Indlæg i Kriminalistforeningen den 8. februar 2018 af Helle Lokdam, formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete samt forsvarsadvokat Ungdomskriminalitet regeringens udspil Indledning:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
2007/2 LSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-733-0040 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste
BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereLedende overlæge Herstedvester Fængsel
Stillings- og personprofil Ledende overlæge Herstedvester Fængsel Kriminalforsorgen Arbejdsgiver Arbejdssted Stilling Refererer til Ansættelsesforhold Kriminalforsorgen Herstedvester Fængsel Holsbjergvej
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereRedegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 294/2016 A (advokat Claus Bonnez, beskikket) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i
Læs mereTransskribering af interview med tidligere fængselsindsat
Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren
Læs mereForvaring og udstrækningen heraf
Forvaring og udstrækningen heraf En gennemgang af forvaringssager i Anstalten ved Herstedvester for perioden 1. januar 1990 til 31. december 2011 1 Indledning Baggrund I en årrække har antallet af forvaringsdomme
Læs mereFORBRYDELSER MOD DEN PERSONLIGE FRIHED
FORBRYDELSER MOD DEN PERSONLIGE FRIHED Den del af undersøgelsen, der vedrører forbrydelser mod den personlige frihed, omfatter ulovlig tvang ( 260) og frihedsberøvelse efter 261, stk. 1. Tilsammen omfatter
Læs mereResocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet
Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis
Læs mereVaretægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Varetægtsfængsling. Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. jurist- og økonomforbundets forlag
Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen isbn 978-87-574-3457-6 Djøf_Omslag_Varetægtsfængsling_FA_150117.indd
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereUDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE
Læs mere0%
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra
Læs mereKommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0908 Dok.: FRM40874 Kommissorium Arbejdsgruppen om en
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2018
STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2018 I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereFORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE
FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk
Læs mereBekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)
BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2010 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mere2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.
BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs merePeter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?
Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?
Læs mereForslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat)
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh.: Morten E. G. Jørgensen Sagsnr.: 2015-730-0747 Dok.: 1694638 UDKAST Forslag til lov om ændring af straffeloven
Læs mereBERIGELSESFORBRYDELSER
BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),
Læs mereLØSLADT, UDSAT OG GÆLDSAT: DET SVÆRE LIV EFTER FÆNGSEL
LØSLADT, UDSAT OG GÆLDSAT: DET SVÆRE LIV EFTER FÆNGSEL KABS NATIONAL KONFERENCE: STOFMISBRUG 2019 SUNDHED, SAMMENHÆNG OG SOCIALE UDFORDRINGER 1 1. M A RTS 2019 A N N E T T E O L E S E N P H D, A D J U
Læs mereNotat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013
Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 871 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 9. juli 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0947
Læs mereTale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009
Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009 (Det talte ord gælder) Allerførst vil jeg gerne sige mange tak for invitationen til at være med til at fejre 150 års jubilæet
Læs mereDe indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?
De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereAnvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014
Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen DATO 9. j ul i 20 1 5 J O U R N A L N R. RA- 2 0 15-120- 0 0 42 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R : CDA
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 295/2016 B (advokat Claus Bonnez, beskikket) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i
Læs mereUngdomssanktionen i strafferetligt perspektiv. Anette Storgaard, prof. lic. jur. juridisk institut, Aarhus Universitet
Ungdomssanktionen i strafferetligt perspektiv Anette Storgaard, prof. lic. jur. juridisk institut, Aarhus Universitet Straffeloven 74 a Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået
Læs mere