Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Skole og Undervisning Oktober 2017

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

3 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolens måltal i de nationale test til kvalitetsrapporten viser, at skolens andel af elever med gode resultater i dansk ligger på 80,1 %. Skolens andel af elever med gode resultater i matematik ligger på 69,1 %. Dansk & matematik: Implementere en praksis, der fokuserer på det eleven har svært ved og ikke elevens baggrund (Jf. dette virker på HKS ) Hvordan fortsætter vi en praksis, hvor data indgår? Dialog mellem ledelse og medarbejdere om brugen af data. Hvordan gøres data tilgængelig for lærere og forældre og til dels også for eleverne. vejledningsstrategi på HKS i skoleåret 2017/2018 Dansk & matematik: Udvikling af PLC. Visko.dk revideret struktur for ressourcecenter (vedtaget i 2017) vejledningsstrategi på HKS i skoleåret 2017/2018. Involvering af kommunens matematikkonsulent i kortlægningen af indsatsen. Timefordelingsplanen har tildelt 9. årgang én lektion ekstra i faget dansk og matematik (jf. skolebestyrelsens beslutning). Læringsvejlederne anvender arbejdsredskabet Visko.dk. Uddannelse af læringsvejledere jf. kompetenceplanen. Skoleåret 2017/2018: uddannelse af 3 inklusionsvejledere Klasse- og årgangsteam: I mødet med eleven og i samarbejdet med teamet skal viden om eleven herunder data omdannes til resultater (Elevens resultat klassens resultat årgangens resultat fasens resultat skolens resultat) PR-møder (jf. mulighedsskema): Den pædagogiske debat handler om - at forbedre undervisningen. at alle elever lærer ved den rette hjælp og støtte. Det handler om at lære af erfaring (Det grundlæggende ved al viden). - at definere begrebet data. Hvad skal barnet hedde? - at afklare arten af data: Resultatet af elevernes læring og udvikling i bred forstand Information om den pædagogiske praksis, eleverne møder i skolen. - Indhold i data og ikke om de tilstedeværende data er gode nok. - omsætning af viden. MED-møder (jf. mulighedsskema): I Håndbogen aftales tydelige rammer for lærernes og pædagogernes samarbejde. Skoleledelsen: - Løbende dialog om læring og undervisningsløft. - Det handler om at forstå og omsætte data til praksis. Ressourcecenter: (jf., mulighedsskema) Ressourcecenteret sikrer hurtig og kontinuerlig intervention, følger op og evaluerer. Skolen fastholder læringsløftet. Skolens måltal i de nationale test til kvalitetsrapporten viser, at skolens andel af elever med gode resultater 2017/2018: 80,5% 2018/2019: 81% Skolens andel af elever med gode resultater i matematik 2017/2018: 74% 2018/2019: 77% 2017/2018: Medarbejderne har en praksis, hvor data indgår. 2017/2018: Skolen har en praksis, hvor der er en dialog mellem ledelse og medarbejdere om brugen af data. 2017/2018: Skolen har en praksis, hvor der er en dialog mellem læringsvejledere og medarbejdere om brugen af data. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolens måltal i de nationale test til skolens andel af elever med gode resultater ligger på: 2019/2020: 81,5% Skolens andel af elever med gode resultater i matematik 2019/2020: 80%

4 Mål : Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. Skolens måltal i dansk til kvalitetsrapporten viser, at andelen af de dansk i 2016/2017 ligger på 5,3 %. Skolens andel af de matematik i 2016/2017 ligger på 3,5 % Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. Læringsvejledere, lærere og skoleledelse spotter de allerdygtigste elever. MUS: Drøftelse af klassens resultater med skoleledelsen. PLF HKS analyserer resultaterne ved hjælp af Visko (2017/2018) og arbejder med Visko. PLF HKS implementerer vejledningsstrategien for HKS (2017/2018): (Vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr ). Læringsvejlederne er i dialog med kollegaerne jf. strategien for vejledningen på HKS (2017/2018) Der udarbejdes individuelle handleplaner for de allerdygtigste elever. Skolens måltal i dansk til andelen af de allerdygtigste elever i dansk 2017/2018: 6,3% 2018/2019: 7,3 % Skolens andel af de matematik i 2016/2017 Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. Skolens måltal i dansk til andelen af de dansk 2019/2020: 8,3 % 2017/2018: 5 % 2018/2019: 6,5 % Skolens andel af de matematik i 2016/2017 Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr /2020: 8 % Mål : Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. MUS: Drøftelse af klassens resultater med skoleledelsen. PLF HKS analyserer resultaterne ved hjælp af Visko (2016/2017) Andelen af elever med dårlige resultater i de

5 Skolens måltal i dansk til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning ligger på 6%. Skolens måltal i matematik til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger på 15,2 %. Dansk og matematik: Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. OBS på fravær. (OBS på dårlige resultater og fravær). Læringsvejledere, lærere og skoleledelse spotter elever med dårlige resultater de dårlige elever. og lærer Visko at kende. PLF HKS udarbejder en vejledningsstrategi for HKS (2016/2017): Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr Vejledningsstrategien drøftes i MED og PR. Vejledningsstrategien indarbejdes i Håndbogen 2017/2018. Læringsvejlederne er i dialog med kollegaerne jf. strategien for vejledningen på HKS (2017/2018) Der udarbejdes individuelle handleplaner for elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Skolens måltal i dansk til andelen af elever med dårlige resultater i læsning 2017/2018: 5 % 2018/2019: 4 % Skolens måltal i matematik til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Skolens måltal i dansk til andelen af elever med dårlige resultater i læsning Skolens andel af elever med dårlige resultater i matematik er steget med 2,1 %. Skolens delmål revurderes. Dansk og Resultaterne fra afgangsprøven i dansk og matematik 2017/2018 viser, at andelen af elever med afgangskarakteren 2 eller mere ligger på 100 % 2017/2018: 14% 2018/2019: 12% Dansk og matematik: Fastholde: Resultaterne fra afgangsprøven i dansk og matematik 2016/2017 viser, at andelen af elever med afgangskarakteren 2 eller mere ligger på 100 %. 2019/2020: 3 % Skolens måltal i matematik til andelen af elever med dårlige resultater i matematik 2019/2020: 10% Fagligt løft jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje: Baseline (2017/2018): 39 % Fagligt løft af de svageste elever i hhv. dansk og matematik jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje. Elever der tilflytter skoledistriktet på et senere tidspunkt(?) Fagligt løft jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje: Fokus på fagligt løft af de svageste elever i dansk og matematik i fase 3 med særligt fokus på 9. årgang i skoleåret 2017/2018 Fagligt løft jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje: Tilmelding: Program for løft af de svageste elever Skoleledelsen som den ansvarlige for udviklingsforløbet Beslutning vedr. ressourcer afsat til løftet Valg: Det er således en konsekvens af indsatsen, at elever i målgruppen modtager mindre af noget for at få mere af andet. Formålet er et fagligt løft. Involvering af læringsvejledere (da, mat & AKT) og lærere i fase 3 Fokus på de elever, det handler om (2017/2018) Fælles forståelse af elevgruppen Hvordan gør vi? Handleplan vedr. fagligt løft i skoleåret 2017/2018 (På baggrund af medarbejdernes og læringsvejledernes input) Alle elever på 9. årgang testes af læringsvejlederne i dansk og matematik. Læringsvejleder (AKT) afholder samtaler med elever, der efter al sandsynlighed er målgruppe for indsatsen. Resultaterne af de faglige prøver samt en evt. AKT-indsats Fagligt løft jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje: andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint: 2017/2018: 34 % 2018/2019: 29 % 2019/2020: 24 % Fagligt løft jf. HKS s deltagelse i UVM s pulje: skolen har hvert af de tre år (2017/2018, 2018/2019 & 2019/2020) reduceret andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint.

6 drøftes med dansk- og matematiklærerne. Læringsvejlederne (AKT, da (2*) og mat) aftaler specifikke, fleksible og individuelle forløb på udvalgte elever med dansk- og matematiklærerne (klasselærerne). Hvad vurderes at kunne give eleverne et fagligt løft i dansk og matematik. Det pædagogiske personale er ansvarlig for den systematisk opfølgning og evt. justering på den didaktiske plan. Skoleledelsen skaber rammen for den nødvendige fælles forberedelse Mål : Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Udfordring 1 (elev): Hvordan hæver vi området støtte og inspiration på årgang (jf. visko)? PLF for AKT og inklusion Inklusionsvejledere (HKS) holder klassekonferencer vedr. udviklingen af de 4 udvalgte trivselsområder: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Trivslen blandt eleverne øges fra 2016/2017 til 2017/2018. Skolen har revideret sin antimobbestrategi Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Udfordring 2 (elev): 2/3 af klasserne i årgang ligger under den af forvaltningen udtrykte antagende mindste acceptable værdi i den faglige trivsel (jf. visko). Udfordring 2 & 3: Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. Udvikling af PLF (HKS) HKS er på listen over udvalgte skoler der kan honoreres med mellem 1,3 mio. kr. til 1,5 mio. kr. om året i de kommende 3 år. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, fem procentpoint. Elever & ansatte: skolebestyrelsens trivselspolitik (Vedtaget i skoleåret 2015/2016): Når resultaterne fra de nationale trivselsmålinger hhv. medarbejdernes trivselsmålinger foreligger, orienteres skolebestyrelsen om resultaterne på klasseniveau på et skolebestyrelsesmøde. Skoleledelsen orienterer skolebestyrelsen, når årgangsteamene har behandlet trivselsmålingerne, valgt fokusområder og udarbejdet handlingsplaner. Trivselsmåling og handlingsplaner indgår i skole hjem samarbejdet. Skolens resultat offentliggøres på forældreintra. Trivselsmålingerne viser stor fremgang på de fleste områder. Udfordring 3, og 4: MED lokaludvalget drøfter medarbejdernes MED-lokaludvalget har udarbejdet handleplaner jf. 2 valgte indsatsområder: Vedr. udfordring 3: Medarbejdernes trivselsmålinger 2018 viser,

7 Fremgangen skal fastholdes. Udfordring 3: Ledelseskvalitet (Spørgsmål: Er din ledelse god til at planlægge arbejdet?) er faldet fra 69 point i 2014/2015 og 64 point i 2015/2016 (gn.snit Aab. 66,9). trivselsundersøgelse og udarbejder handleplaner Udfordring 3: Håndbogen indeholdende planlægningsgrundlaget inkl. mulighedsskema udarbejdes årligt. Udfordring 3 og 4: Kvalitet i ledelsen handleplan godkendt på MED-lokaludvalgsmødet den at ledelseskvalitet er øget fra 64 point i 2016 til 69 point i 2018 Vedr. udfordring 4: Medarbejdernes trivselsmålinger 2018 viser, og tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere er øget fra 75,5 point til 79,9 point i Udfordring 4: Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere (Spørgsmål: Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen) er faldet fra 79,9 point til 75,5 point (gn.snit Aab.76,4) Udfordring 4: Personaleforeningen (stiftet på generalforsamling i foråret 2016) arrangerer sociale arrangementer for medarbejderne. Udfordring 4: Fokus på arbejdet i skolens trivselsudvalg Mål : Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Fastholde krav om relevant uddannelse ved ansættelse af pædagogisk personale. Kompetenceplan 2017/2018: 99% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. Skoleledelsen udarbejder skolens kompetenceplan. Skoleåret 2017/2018: Uddannelse af 3 læringsvejledere inklusion. Ved fremtidige ansættelser fokuseres der på skolens behov for rette undervisningskompetencer. Skolens kompetenceplan implementeres i samarbejde med Skoleforvaltningen../. HKS kompetenceplan Fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen på HKS løbende øges. I 2017 skulle 95% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. I skoleåret 2917/2018 er der planlagt med 99% linjefags- eller undervisningskompetence. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. I 2020 skal 95% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. (De 95 %. omtales som fuld kompetencedækning og gælder alle fag og alle klassetrin.)

8 Mål : I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Eleverne skal lærer mere. Der indføres tyskundervisning fra 3. klassetrin fra skoleåret 2015/2016. Elevernes faglige udbytte ved indførelsen af tysk i hhv. 3. og 4. kl. ved de afsluttende prøver i 2022 skal dokumentere, at den tidlige indsats giver de ønskede resultater. Hvad er status Kompetenceplan med fokus på tidlig sprogstart. Tidlig sprogstart i tysk på hhv. 3. og 4. årgang. Første gang i skoleåret 2016/2017. læseplaner for tidlig sprogstart. Aktiv deltagelse i PLF tidlig sprogstart. Der indgås samarbejdsaftaler med en tysk institution. Tysk i 3. årg. (1. ugentlig lektion) Høje Kolstrup Skole Tysk i 4. årg. (1 ugentlig lektion) Høje Kolstrup Skole Tysk i 5. årg. 7. årg. Jf. UVM s vejledende timefordelingsplan Tysklærere med linjefags- eller undervisningskompetence i faget tysk underviser i tysk på årgang. Skolen har etableret samarbejdet med Schlachthof i Flensborg. Skolen arbejder på at etablere en samarbejdsaftale med en tysk skole hhv. danske skoler syd for grænsen. Læringsvejleder tidlig sprogstart fungerer som vejleder. Fastholde kompetenceplanen med henblik på relevant undervisningskompetence hos underviseren. Data-delmål I 2022 konstateres blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit end i 2015 Ved afgangsprøven i 2022 skal kommunens gennemsnit ligge på 7,35