KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
|
|
- Sebastian Bak
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø Store bygge- og anlægsprojekter Møde 25. januar
2 18
3 FORHISTORIEN Aarhus er Danmarks næststørste by og byen er overalt nabo til vand. Mod vest til de store søer- Brabrand og Årslev søerne, i nord til Egå Engsø og fra nord til syd til Aarhus Bugt. Aarhus en også en by i vækst og en væsentlig del af væksten sker på de tidligere erhvervsarealer langs Aarhus Å på havnen. Efter stormflodshændelsen i 2006 og den næsten konstante nedbør i første del af 2007 stod det klart at byen, og især de ånære- og kystnære arealer var sårbare for oversvømmelser. Med denne viden i mente og udsigten til en endnu vådere fremtid besluttede Aarhus Byråd i 2007 at inddrage de forventede højere vandstande i planlægningen af byens ny hovedbibliotek Urban Mediaspace Aarhus- der bliver opført ved udmundingen af Aarhus Å i havnen, og i 2009 blev der som del af kommunens Klimaplan afsat ressourcer af til et ambitiøst planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse. KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE Vejrliget udfordrer os, og især vandet har igen givet store problemer flere steder i landet her i vinter. Forudsigelser peger på, at klimaet ændrer sig med stigninger i havspejlet, og flere og oftere ekstreme vejrhændelser med storme, intensivt regnvejr og flere oversvømmelser. I Aarhus Kommune har vi ikke hidtil haft de store vandproblemer her i vinter. Vi fik en smagsprøve af de mulige problemer, da Egåen og Aarhus Å blev oversvømmet i Som en udløber af disse oversvømmelser udarbejdede Teknik og Miljø grundige analyser af vandafledningen i vore store vandløb - Aarhus Å, Egå og Giber Å - og vi foretog en grov kortlægning af oversvømmelsestruede områder i kommunen. Der blev også lavet en varslingsmodel for oversvømmelser i områderne omkring Brabrand Sø, Årslev Engsø og Solbjerg Sø, og resultaterne fra varslingsmodellen er sammen med daglige målinger af vandstande og vandføringer på 11 målestationer tilgængelige for borgere via kommunens hjemmeside. Den indsamlede viden indgik desuden som en del af grundlaget for byrådets beslutning om klimatilpasning af Aarhus Midtby med anlæg af højvandsslusen ved udløbet af Aarhus Å ved det kommende Multimediehus. På en lang række områder er der allerede taget hånd om udfordringerne ved klimaændringerne i Aarhus Kommune. I Kommuneplan 2009 er klimatilpasning indarbejdet. Forslag til Spildevandsplan omfatter en plan for fremrykning af separering af regn og spildevand for hele Aarhus med 20 år. De nye lokalplaner har også klimatilpasning indarbejdet, og der udarbejdes i 2011 et Idé- og metodekatalog til lokal afledning af regnvand. Klimatilpasning er også et tema i både Klimaplan og i Klimaplan Med afsæt i Klimaplan blev projektet Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse igangsat i efteråret I projektet foretages bl.a. kortlægning af oversvømmelsesrisici og effekterne af oversvømmelser i både by og land, og der udarbejdes forslag til konkrete, prioriterede indsatser. Klimatilpasningsprojektet vil i 2011 have fokus på kortlægning af de områder i kommunen, som påvirkes af vand fra nedbør, vandløb, søer og havet samt en udpegning af de konkrete områder, der er risikoområder. Risikoområderne vægtes efter følsomhed og tolerance over for oversvømmelser. 19
4 Målet er at udarbejde et planlægningsgrundlag for klimatilpasning med en forbedret sikkerhed mod oversvømmelse. Planlægningsgrundlaget er afgørende, når kommunen fremover planlægger og indretter byen, således at oversvømmelser sker på steder, hvor de skader mindst muligt. Byens vand er en integreret del af byens vækst og i første omgang sættes i denne sammenhæng fokus på byomdannelsesområder og nye byområder. Klimatilpasningsprojektet er forankret i Natur og Miljø og styres af en gruppe, hvor samtlige forvaltninger under Teknik og Miljø er repræsenteret. Projekt for større sikkerhed med oversvømmelse af Aarhus sluse i åen ved havnen. Aarhus Midtbys sikkerhed mod oversvømmelse bliver forbedret ved anlæg af en højvandssluse ved Aarhus Ås udløb i havnen kombineret med en landbarriere over de lavtliggende havnearealer nord for åen, samt en mindre terrænforhøjning syd for åen ved Mindet. De nye byggefelter på havnearealerne sikres generelt med et fremtidigt terræn i kote 2,5 m, hvorfor det foreslås at sluse og barriere tilsvarende har overkant i kote 2,5 m. Områder indenfor ringgaden som oversvømmes ved vandstand i kote 2,5 m. Mørkeblå angiver Aarhus Å. De tre lysere blå nuancer angiver henholdsvis kote 2,0, 2,25 og 2,5 m. 20
5 Ved anlæg af en højvandssluse med tilhørende pumper og en højvandsbarriere langs banens østlige side nord for Aarhus Å, vil centrale dele af midtbyen få forbedret sikkerheden mod højvande. Uden højvandssikringen vil arealerne vest for banen vist på ovenstående figur blive oversvømmet ved vandstande i kote 2,5 m. Planlægningsgrundlag for klimatilpasning mod oversvømmelse. Projektet har som nævnt udspring i aktuelle højvands- og oversvømmelseshændelser i 2006 og Efterfølgende udredninger og analyser har baggrund i dels visionen for hele vandkredsløbet i Aarhus Kommune ( VandVision 2100) samt kommunens klimahandlingsplan udmøntet i delprojektet om klimatilpasning. Målet er at skabe et så godt planlægningsgrundlag som muligt for udviklingen i Aarhus Kommune og sikre en fortsat men tilpasset drift af samfundet. Planlægningsgrundlaget består af til dato (ultimo 2011) opdaterede data om topografi, nedbør, vandstande i åer og havet, grundvand, infrastruktur og naturindhold i udvalgte områder. Projektets afkast kan groft inddeles i 3 hovedgrupper: - Forebyggelse via anlægsarbejder - Forebyggelse via planlægning - Forebyggelse via information Forebyggelse via anlægsarbejder Her er især de kystnære dele af Aarhus i fokus og konkret bebyggelsen på Vejlby Fed (Risskov) samt den havne- og/eller ånære del af midtbyen. Vejlby Fed er fuldt udbygget og bebos af ca indbyggere. Arealet er meget lavt og vandlidende og bebyggelserne er derfor beskyttet af et havdige, som er etableret og driftes af lodsejerne. Diget yder en tilstrækkelig beskyttelse mod oversvømmelse fra havet under nuværende forhold, men skønnes ikke at være tilstrækkeligt ved højere basisvandstand i havet i kombination med et ændret stormflodsmønster. Diget yder ingen beskyttelse mod en forventet stigning i den terrænnære grundvandsstand. En fremtidig bedre beskyttelse mod mere vand og højere vandstande kan opnås ved en forstærkning og forhøjelse af digerne samt sænkning af den terrænnære grundvandsstand. Terrænanalyser viser, at midtbyarealerne omkring udmundingen af Aarhus Å er beliggende imellem kote 1,8 og 2,0 og meget store og ånære arealer(ca. 50 ha) i midtbyen er beliggende mellem kote 2,0 og 2,5. Da vandstanden i åen i 2007 blev målt til kote 2,2 og vandstanden i havet (havnen) i 2006 blev målt til kote 1,76 er midtbyarealerne meget udsatte for fremtidige oversvømmelse fra såvel hav og å. Som konsekvens heraf hæves terrænet langs havnen til en minimumskote på 2,5, samtlige byggefelter på de bynære havnearealer etableres som minimum i kote 2,5, i åen etableres i forbindelse ed byggeriet af Urban Mediaspace en højvandssluse i kote 2,5 og der bygges en pumpestation for at styre vandstanden i åen gennem byen. Projektdelmål: At udbygge og anvende viden om vandbygningsarbejder i eksisterende byområder. 21
6 Forebyggelse via planlægning Plangrundlaget er opdaterede terrænopmålinger, vandstands- og vandføringsmålinger fra alle større vandløb, nedbørsmålinger, geologiske data samt detaljerede grundkort over byog landområder. På denne baggrund er eller bliver udarbejdet såvel status- som klimafremskrevne: - Grundkort der viser hvilke arealer der bliver berørt af skybrud og hvor vandet løber hen på overfladen, grundkort der viser hvilke arealer der påvirkes af stormflode - Grundkort der viser beliggenhed af det terrænnære grundvand - Grundkort der viser anvendelsen af de berørte arealer og ikke mindst værdien af de bebyggelser der er på disse arealer - Grundkort der angiver naturindholdet på udvalgte arelaler Dette plangrundlag er særdeles relevant i den fremadrettede planlægning af ændringer af bebyggelser, etablering af ny bebyggelser eller infrastrukturanlæg, hensigtsmæssig indretning af byrum, etablering af afværgeforanstaltninger såsom magasiner i form af vådområder uden for byområderne samt ikke mindst som aktivt planinstrument i det fremtidige beredskab. Projektdelmål: Et plangrundlag for fremtidens Aarhus der er tilpasset de forventede klimaændringer. Forebyggelse via information Med afsæt i plangrundlaget opbygges en vidensplatform der kan forsyne såvel myndigheder som den enkelte borger med information om forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af overfladevand, grundvand eller havvand. Informationsplatformen bliver web- baseret og let tilgængelig via eksempelvis valg af temagrupper, områder eller adresser. For driftsansvarlige såsom Forsyningsselskaber eller Beredskabet er plangrundlaget anvendeligt til identifikation af hot spots og fastlæggelse af prioriteret indsats i såvel materiel som indsatstidspunkt. Ved løbende opdatering af plangrundlaget via målinger af f.eks. nedbør, vind, vandstande etc. er det umiddelbart nærliggende at udbygge med egentlige overvågnings- og/eller varslingssystemer der dels kan levere oplysninger om øjeblikstilstanden på en lokalitet eller varsle om ændringer i tilstanden indenfor den nærmeste fremtid. Projektdelmål: Overvågning af klimafølsomme områder samt varsling af såvel myndigheder som borgere om mulige skadevoldende oversvømmelser. Risikobaseret beredskabsplan mod oversvømmelser. 22
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereUdfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å
Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereTilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereAarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereA/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S
Klimatilpasning i Hundested Bilag Status for Klimatilpasningsplan 2013-2025 (per 1. marts 2018) Status I gangsætning Navn Udfordring Initiativtager H1 I gang 2014-2017 Hundested vestlige del Kloak (Kattegat
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs mereBrand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..
I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereVand & klimatilpasning Det skal ske i
Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereDAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge
DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985
Læs mereByerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE Del A: Information om ansøger 1. Oplysninger om ansøger Navn: Direktør Merete Dissing Pedersen EAN-nummer: 5798005310501
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereTeknisk notat BILAG 1 til screeningsskema
Teknisk notat BILAG 1 til screeningsskema Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 St. Vejle Å Sammenfattende notat vedrørende projekter der bør udføres som
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereKlimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen
Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereIndstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde
Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-4-16 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 17.3.2016 Indstillingsnotat Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Beslutningstema Udvalget for
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mere7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Læs mereIndstilling. Klimatilpasning i Aarhus midtby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23. maj 2012.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. maj 2012 Klimatilpasning i Aarhus midtby Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Byrådet besluttede i efteråret 2010,
Læs mereRisikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereVelkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Læs mereDANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereTørre sko en meter under havet.
HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke
Læs mereWorkshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve
Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereNØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED
NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen
Læs mereIndstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereKlima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
Læs mereFornuftig prioritering et incitament for at handle
Fornuftig prioritering et incitament for at handle v/søren Vestergaard Chefkonsulent Frederikshavn Kommune Politiske beslutninger Rapport og løsninger Tids- og procesplan Udfordringer set fra det kommunale
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereKommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 28. april 2014 Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereEndelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning
Læs mereBilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering
Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den
Læs mereKlimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Læs mereHYDROLOGIDAG DEN 29. OKTOBER 2015 GRUNDVANDSSTIGNING OG BETYDNING FOR INFRASTRUKTUR PETER ALFRED, SWECO
HYDROLOGIDAG DEN 29. OKTOBER 2015 GRUNDVANDSSTIGNING OG BETYDNING FOR INFRASTRUKTUR PETER ALFRED, SWECO 1 Introduktion Præsentation Temaer Grundvand Veje Jernbaner Vandforsyning og spildevand 2 Tilpasning
Læs mereVej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereRejseholdets temamøde
Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereDette notat indeholder svar på de spørgsmål, der blev stillet under Byrådets behandling af ovenstående indstilling den 5. november 2014.
Notat Emne: Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Til: Teknisk Udvalg Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 24. november 2014 Aarhus Kommune Den 20. november 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan By- og Udviklingsforvaltningen
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 By- og Udviklingsforvaltningen Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 Sagsnr. 14/17738 November 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 21012014 Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereMed dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereReferat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mere