Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Transkript

1 September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013

2 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET Rejsetid 9 Interesser 10 Karakterer 11 Forældre 12 Fordomme 13 Vejledning 14 Praktikpladser 15 2 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

3 1. Indledning Det er Region Hovedstadens målsætning, at rejsetid ikke må være en hindring for at unge får en uddannelse. Analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i hovedstadsregionen sætter derfor særligt fokus på sammenhængen mellem rejsetid med kollektiv transport og søgning til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I denne sammenfatning præsenteres analysens væsentligste resultater. For en deltaljeret gennemgang af analysen henvises til hovedrapporten. Analysen viser dog også, at uddannelsesvalget er komplekst, og at en lang række andre faktorer har betydning. Den unges sociale baggrund, herunder forældres uddannelsesniveau, er afgørende for uddannelsesvalget, ligesom den unges karakterer fra grundskolen har stor betydning. De unge oplever selv, at interessen for uddannelsen er helt afgørende for deres valg, men valget er dog også præget af fordomme om de enkelte uddannelser og uddannelsessteder. Endelig viser analysen, at forældre har stor betydning som rådgivere i processen, mens vejlederne umiddelbart har begrænset betydning. Helt konkret viser undersøgelsen at: Samlet set understreger analysen, at: Der er behov for at styrke uddannelserne i regionens knudepunkter særligt på det tekniske område og særligt i forhold til regionens vestegn og nordligste kyst. Der er behov for at styrke vejledningen mod erhvervsuddannelserne. Der er behov for at styrke erhvervsskolernes image. Jo kortere rejsetid der er til en uddannelse, desto større sandsynlighed er der for at den uddannelsessøgende søger den pågældende uddannelse. Og de unge oplever selv, at transporttid til uddannelse har stor betydning for valget af uddannelse % af de unge mener, at transporttid til uddannelse har stor betydning for valget af uddannelse. Længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en bestemt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse særligt skift og ventetid har betydning. 20 % af de unge har bevidst fravalgt en uddannelse på grund af for lang rejsetid. 50 % af de unge bliver vejledt af forældrene % af vejledere Blot 4 % af de vejledende forældre råder deres børn til at tage en erhvervsuddannelse, resten ser hellere deres børn blive studenter. Unge med lave karakterer søger erhvervsuddannelserne, mens unge med høje karakterer søger gymnasierne. 3 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

4 Uddannelsesvalget er i høj grad præget af fordomme om, hvilke uddannelser og uddannelsessteder der er attraktive. Unge forbinder erhvervsskolerne med et lavt fagligt niveau og karakteriserer erhvervsuddannelserne som uddannelser for de dumme. 15 % af de unge har bevidst fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet. Metode Analysen er baseret på en unik analyse af et meget stort datamateriale på individniveau: Søgemønstre Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse & Den Koordinerede Tilmelding Rejsetid med kollektiv transport rejseplanen.dk Individuelle karakteristika, køn, alder, uddannelse, bopæl, karakterer, herkomst Danmarks Statistik Forældrenes indkomst, uddannelse, boligform Danmarks Statistik Spørgeskemaundersøgelse blandt 500 uddannelsessøgende i aldersgruppen år Spørgeskemaundersøgelse blandt 200 forældre til unge i aldersgruppen år. 4 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

5 2. Søgemønstre Søgemønstrene i Region Hovedstaden er tydelige. Flere og flere søger mod de gymnasiale uddannelser (særlig stx), mens færre søger erhvervsuddannelser. En særlig styrkeposition for regionen er de videregående uddannelser udbuddet af uddannelser er stort og kvaliteten er høj. 60 % -målsætningen er allerede opfyldt i regionen, idet 61 % af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Analysen af søgemønstrene giver indblik i de uddannelsessøgendes beslutningsproces. Beslutningsprocessen kan beskrives på følgende vis: Unge der søger en ungdomsuddannelse vælger først om de vil have en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, herefter vælger de uddannelsesretning og til sidst uddannelsessted. Det forekommer således kun sjældent, at en person har en gymnasial uddannelse som første prioritet og en erhvervsfaglig uddannelse som anden prioritet eller omvendt. Ligeledes søger hovedparten den samme uddannelsesretning (f.eks. stx) i både første og anden prioritet, men blot på forskellige uddannelsessteder. På det erhvervsfaglige område og for de videregående uddannelser søges oftest den samme uddannelse flere steder eller uddannelser der ligner hinanden, eksempelvis statskundskab og økonomi som 1. og 2. prioritet. Videregående uddannelser I Region Hovedstaden får 61 % af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Søgningen til videregående uddannelser i regionen stiger år for år, det gælder uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. I 2011 søgte personer fra Region Hovedstaden ind på en videregående uddannelse. 88 % søgte som førsteprioritet ind på en uddannelse, der var beliggende på en uddannelsesinstitution i regionen, mens 12 % søgte ind på en uddannelse uden for regionen, heraf ca. halvdelen til Roskilde Universitet. 24 % af andenprioritetsansøgningerne er rettet mod uddannelser uden for regionen. 5 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

6 Gymnasiale uddannelser 80 % (12.673) af alle ansøgerne gennem den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne søger en gymnasial uddannelse i efter 9. og 10. klasse. Siden 2008 er søgningen steget fra 71 %. Stigningen i søgningen er særligt sket til stx (fra 51 til 60 %), mens søgningen til hhx og htx har ligget stabilt på hhv. 8 og 6 %. Andelen der søger en gymnasial uddannelse er højest i kommunerne langs den nordøstlige kyst samt i og omkring København og lavest i Nordsjælland og på Vestegnen. Uddannelsesdækningen 1 på det gymnasiale område er generelt høj. For stx er dækningen over 90 % i 25 ud af 29 kommuner. For hf, hhx og htx er antallet af kommuner med en dækning over 90 % hhv. 23, 16 og 16. Figur 1: Andel af ansøgere som søger en gymnasial uddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse i Andel af årige, som kan komme til den nærmeste uddannelsesinstitution inden for 30 minutter. ( Uddannelsesanalyse for Region Hovedstaden, udarbejdet i 2011 af GisGroup). Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 6 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

7 Erhvervsuddannelser 13 % (2.042) af alle ansøgerne gennem den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne søger en erhvervsuddannelse i efter 9. og 10. klasse. I 2008 var søgningen 20 %. Faldet i søgningen er sket i alle regionens kommuner. De største fald er sket inden for indgangene bygge og anlæg samt merkantil. Tilgangen til erhvervsuddannelserne ligger konstant på trods af faldende søgning via den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse. Det skyldes, at mange søger ind på erhvervsuddannelserne i en højere alder gennem andre kanaler. Andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er lavest i kommunerne langs den østlige kyst samt i og omkring København og højest langs den nordlige kyst og på Vestegnen. Uddannelsesdækningen er over 90 % i 19 ud af 28 kommuner, mens dækningen for de enkelte erhvervsfaglige indgange ligger mellem 85 og 18 %. Figur 2: Andel af ansøgere som søger en erhvervsuddannelse gennem Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse i Kilde: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 7 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

8 3. Uddannelsesvalget Uddannelsesvalget er tæt forbundet med de unges identitetsproces. Behovet for identifikation med uddannelse og fremtidigt job er derfor meget afgørende: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til og ikke lyst til? Hvad er jeg god til? Hvilken fremtid ser jeg for mig selv? Hvilket uddannelsessted passer til mig? Hvad vælger mine venner? Hvad siger mine forældre? Hvad siger min vejleder? De unge orienterer sig f.eks. ud fra værdier og interesser, som de har udviklet i deres opvækstmiljø, ud fra erfaringer i grundskolen og skolens bedømmelse af deres kompetencer samt ud fra udbredte opfattelser af og fordomme om, hvilke uddannelser som er efterstræbelsesværdige. Hertil kommer praktiske forhold som rejsetid og muligheden for at få en praktikplads. Uddannelsesvalget påvirkes således af mange forskellige og svært målbare faktorer. Det er umuligt at sige, hvad der betyder mest, idet faktorerne spiller sammen på kryds og tværs. De unges interesser og evner er naturligvis helt centralt, men skal ses i sammenhæng med forældres og vejlederes rådgivning. Forældrene spiller desuden en helt særlig rolle, både gennem opdragelsen og som rollemodeller og rådgivere for de unge. Fordomme om uddannelser og uddannelsessteder spiller også en vigtig rolle og påvirker de unge og deres forældre. Ydermere er rejsetid en vigtig faktor, da et uddannelsesvalg rent praktisk kan være umuligt, fordi uddannelsesstedet ligger for langt væk. Endelig er praktikpladssituationen meget vigtig for det erhvervsfaglige uddannelsesvalg. Figuren opsummerer de vigtige faktorer for uddannelsesvalget, som uddybes i de efterfølgende afsnit. Rejsetid Interesser og drømme Boglige evner (karakterer) Forældre Fordomme Vejledning Praktikpladsmuligheder Søgning og uddannelsesvalg 8 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

9 3.1 Rejsetid Rejsetid har betydning for uddannelsesvalget. Rejsetiden er beregnet via rejseplanen.dk for alle uddannelsessøgende i regionen og består af følgende elementer: Gang/cykling fra bopæl til stoppested/station Rejsetid i kollektiv transport Skift Ventetid Gang/cykling fra stoppested/station til uddannelsessted Den statistiske analyse viser, at rejsetiden har betydning for uddannelsesvalget, således at jo længere der er til en uddannelse desto mindre sandsynlighed er der for at søge den. Afstandsfølsomheden stiger generelt i takt med skift og rejsetid til fods også selvom den kollektive trafikstruktur generelt er god i regionen. Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelsen blandt de unge og deres forældre, at rejsetiden har stor betydning for valg af uddannelse og uddannelsessted. De unge er dog villige til at rejse længere, end deres forældre tror. Uddannelsesdækningen altså andelen af unge, som kan komme til uddannelsesstedet inden for 30 minutter varierer mellem de forskellige uddannelser. Dækningen er således væsentlig større for de gymnasiale uddannelser end for erhvervsuddannelserne. Det vil sige, man generelt skal rejse længere tid for at komme til en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse. En bedre uddannelsesdækning for erhvervsuddannelserne ville bidrage til at øge søgningen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at rejsetiden kun er et element af mange, som påvirker søgningen og uddannelsesvalget. Her kan nævnes fordomme blandt unge og deres forældre, mangel på praktikpladser mv. Overordnet viser undersøgelsen, at: En længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en bestemt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Det afgørende er ikke rejsetiden i selve transportmidlet, men derimod den ventetid som kan opstå ifm. skift eller rejsetiden til og fra stoppested/station % af de uddannelsessøgende svarer, at rejsetid har stor betydning for valget af uddannelse. 20 % har fravalgt en uddannelse eller et uddannelsessted på grund af lang rejsetid. De unge er generelt villige til at rejse længere, end deres forældre tror. Uddannelsesdækningen (rejsetid under 30 min.) er størst for stx og hf, mindre for hhx og htx og mindst for erhvervsuddannelserne. 9 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

10 3.2 Interesser Interesse for uddannelsen er umiddelbart det forhold, som den største andel af de unge selv tillægger betydning for deres uddannelsesvalg. Det gælder særligt de unge, der har søgt en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 84 % af de unge, der har søgt en videregående uddannelse, svarer, at det har haft betydning, at uddannelsen passer til mine faglige interesser. Det gælder 77 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse og 61 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. Tilbøjeligheden til at søge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse stiger desuden i takt med den unges ønske om at bruge sine hænder på uddannelsen. At uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder, fremhæves ligeledes primært af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvilket er naturligt, da begge er erhvervskompetencegivende uddannelser. Tilsvarende svarer 58 % af de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, at det har haft betydning, at uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre. Det gælder kun 20 % af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse. Tabel 3. Hvad har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Uddannelsen giver mange muligheder for at læse videre Uddannelsen passer bedst til mine faglige interesser Uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 58 % 20 % 38 % 61 % 77 % 84 % 23 % 41 % 53 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. Den faglige interesse er også en afgørende faktor for valg af uddannelsessted. Uddannelsens indhold i form af udbud af fag eller fagpakker har betydning for en meget stor del af de unge det gælder både for de unge, der har søgt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 10 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

11 3.3 Karakterer Figur 1: Fordeling af grundskolekarakterer for personer som tilgår henholdsvis en erhvervseller gymnasial uddannelse i Karakterer fra grundskolen har betydning for uddannelsesvalget og undersøgelsen viser, at erhvervsuddannelserne generelt ikke er attraktive for ret mange af de bogligt dygtige elever. Sandsynligheden for at søge en erhvervsuddannelse falder således i takt med de unges egen vurdering af faglige evner inden for sproglige, naturvidenskabeligeog samfundsfaglige fag. På overordnet niveau ses en klar tendens til, at de unge med de laveste grundskolekarakterer får en erhvervsuddannelse, mens kun en meget lille andel af unge med høje karakterer rekrutteres. Dette mønster påvirker alt andet lige det faglige miljø på uddannelserne. Tendensen er illustreret i figuren, der viser grundskolekarakterer for personer som tilgår en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61% 50% 45% 35% 3% 5% 4,00 og lavere 4,01-7,00 7,01 og højere Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Kilde: Uni-C 11 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

12 3.4 Forældre Social baggrund i form af forældres uddannelse, indkomst og beskæftigelsessituation har, som det ofte er blevet konstateret, stor betydning for de unges valg af uddannelse. Børn af forældre med højere uddannelse vælger eksempelvis med meget stor sandsynlighed en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. Men forældre har også på andre måder stor betydning for uddannelsesvalget som vejledere og forbilleder. De unge vurderer selv, at forældre har stor betydning for deres uddannelsesvalg. Det gælder i særlig høj grad for de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse. 42 % af disse unge svarer, at forældrene har haft betydning for deres valg. Det hænger også sammen med, at ansøgere til en gymnasial uddannelse generelt er yngre end ansøgere til erhvervsuddannelse eller videregående uddannelser og oftere bor hjemme. 83 % af forældrene svarer, at de har diskuteret valg af uddannelse med deres barn. Forældrenes påvirkning sker i høj grad gennem den generelle opdragelse og i diskussioner om fremtid, arbejde og nødvendigheden af at have en god uddannelse, som citaterne afspejler. Over halvdelen af forældrene har anbefalet deres barn at vælge en bestemt uddannelse, men heraf har kun 4 % anbefalet deres barn at tage en erhvervsuddannelse. Dette er interessant set i relation til den generelt meget lave søgning til erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen. Der er samtidig mangel på viden blandt forældrene om, hvor langt deres barn er villig til at rejse for at komme fra bopæl til uddannelse. Forældrene undervurderer de unges rejsevillighed, hvilket kan have betydning for deres vejledning af barnet i forhold til valg af uddannelse. "Børn spejler sig i deres forældre. De skal have en ordentlig uddannelse. God opvækst er god uddannelse. Man skal kunne forsørge sig selv. Alt sådan noget har jeg talt med hende om, så på den måde har jeg præget hende." Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre. "De unge er i tvivl. Hvad kan man forvente hvilke krav er der i samfundet? Det er forældres pligt at forklare og vejlede." "Jeg har forklaret, at det var vigtigt, at han havde en studentereksamen at falde tilbage på." 12 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

13 3.5 Fordomme Uddannelsens ry og det at fordommene om uddannelsen stemmer overens med den unges selvbillede, er vigtige elementer i uddannelsesvalget. 40 % af dem, der søger en gymnasial uddannelse, siger at uddannelsesstedets ry har haft betydning for deres valg. Det samme gælder for 29 % af dem, som søger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Og her spiller fordommene selvfølgelig ind. Mange unge oplever nemlig, at der er fordomme om både uddannelser og uddannelsessteder. "HF er for de mindre kloge." Gymnasiet er for de boglige de mindre kloge hopper på erhvervsuddannelserne. Der er lidt tabu omkring erhvervsuddannelser generelt. "Teknisk skole er kun dumme mennesker, stx er hippier, hhx er pop, htx er nørder." Særligt erhvervsskolerne har et dårligt ry blandt de unge og blandt deres forældre. Kun en meget lille andel af forældrene har anbefalet deres børn at vælge en erhvervsuddannelse, og de unge forbinder erhvervsskolerne med et lavt fagligt niveau. Citaterne illustrerer en gennemgående tendens til meget stereotype opfattelser af ungdomsuddannelserne blandt de unge. Opfattelsen har ikke desto mindre en reel betydning for både valg af uddannelse og uddannelsessted, idet hver ottende har fravalgt en uddannelse eller et uddannelsessted pga. fordomme. "Der er hippienørder på IVA, nørder på DTU, singalongs på RUC." Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. "Der er mange fordomme om RUC og CBS. RUC skulle være mere useriøse og røde. CBS mere karakterrytteri og mappedyr og blå." "Der er lidt 'hate' mod alt andet end gymnasiet - det er lidt taberagtigt ikke at have en gymnasial uddannelse (og det skal helst være almen)." 13 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

14 3.6 Vejledning Forældre, anden familie og venner har betydning for uddannelsesvalget, mens vejlederne spiller en mere begrænset rolle. Tabel 4. Hvem af følgende personer har haft betydning for dit valg af uddannelse? (Du må gerne vælge flere svar) Gymnasial uddannelse Erhvervs uddannelse Videregående uddannelse Venner 26 % 25 % 20 % Forældre 42 % 36 % 21 % Anden familie 21 % 23 % 15 % Vejleder 12 % 14 % 13 % Andre 9 % 0 % 19 % Ingen af ovenstående 27 % 32 % 41 % Ved ikke 2 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsessøgende. Det er kun % af de unge, der har søgt hhv. en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, der svarer, at en vejleder har haft betydning for uddannelsesvalget. Der er ingen tydelige mønstre ift. hvilke unge, der svarer, at vejlederen har haft betydning. Det er dog en overvægt at de helt unge og af mænd. Forældrebaggrund har ikke nogen betydning. Vejlederen som person er dermed overordnet set ikke central for de unges beslutningsproces. Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med den nuværende lovgivning, hvor UU-vejlederne skal fokusere på de ca. 30 %, som kan få svært ved at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. De øvrige 70 % får primært vejledning i form af fælles aktiviteter og bliver i mindre grad udfordret i personlige samtaler. En konsekvens kan være, at en del elever ikke udfordres ikke nok i deres valg af gymnasiet. 14 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

15 Bornholm Hørsholm Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Gribskov Allerød Egedal Frederikssund Landsgennemsnit Tårnby Furesø Gentofte Rudersdal Ballerup Rødovre Lyngby-Taarbæk Glostrup Vallensbæk Gladsaxe Herlev Ishøj Hvidovre Brøndby Region Hovedstaden Dragør Frederiksberg Høje-Taastrup Albertslund København Region Hovedstaden 3.7 Praktikpladser For at gennemføre en erhvervsuddannelse skal man have en praktikplads det gælder både hvis man vælger skolevejen og praktikvejen. For mange unge stopper uddannelsesdrømmene dog her, fordi de ikke kan finde en praktikplads nogle kommer i skolepraktik og andre må give op. Både i hovedstandsregionen og på landsplan er der gennem de seneste fem år sket en markant stigning i såvel antallet af praktikpladssøgende og antallet af unge i skolepraktik. Antallet af elever i skolepraktik på landsplan er således steget fra til (351 %) og i hovedstadsregionen fra 519 til (196 %), i perioden Stigningen i antallet af praktikpladssøgende er på landsplan 130 % i samme periode (fra til 6.764). I hovedstadsregionen er stigningen tilsvarende på 271 % (fra 570 til 2.114). Udviklingen er afbilledet i figuren til højre. Der er store forskelle på, hvor stor praktikpladsmanglen er på tværs af hovedstadsregionens kommuner. Andelen af elever på et hovedforløb, som mangler en praktikplads er 10 % i hovedstadsregionen og 6 % på landsplan. Manglen er dog særlig stor blandt de elever, der bor i og omkring København, mens der i kommunerne mod nord er mindre mangel end på landsplan. Figur 5: Udvikling i antallet af praktikpladssøgende i hovedstadsregionen Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken. Figur 6: Andel elever på et hovedforløb som mangler en praktikplads opdelt på kommuner i hovedstadsregionen og sammenlignet med regions- og landsgennemsnittet. April % 12% 9% 6% 3% 0% Elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 3% 5% 5% 5% 5% 5% 6% 6% 6% 6% 8% 8% 7% 8% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 10% 10% 11% 11% 12% 12% 12% 1% Kilde: Uni-C. Praktikpladsstatistikken og egne beregninger. 15 Sammenfatning af analysen Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden