tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele"

Laura Larsen
8 år siden
Visninger:

1 22.s.e.trin Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674, 759 Nu hviler. tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele Jeg ryger ikke cigaretter, og jeg har ikke gjort det længe, men jeg savner smøgpauserne. Jeg savner anledningen til at trække sig lidt ud af et travlt dagsprogram. Jeg savner distraktionen. Det der med at man lige lader blikket løbe tilfældige steder hen og tænker på noget andet. Der er så meget vi kan gå rundt med i hovedet, tanker der kværner, ting der skal nås, bekymringer, og så er det altså både sundt og tiden prøve selv at tumle den. I dagens tekst, kan man næsten sige, sender Jesus sine disciple ud på sådan en åndelig smøgpause, han distraherer dem i hvert fald, han afbryder deres tankebaner, deres spekulationer. Og det gør han fordi, de er ved at bevæge sig et farligt sted hen. De har nemlig indladt sig på en af menneskehedens farligste yndlingsdiskussioner, nemlig hvem af os, er det lige, der er størst her, velgørende, bare for et par minutter, at trække sig

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele Jeg ryger ikke cigaretter, og jeg har ikke gjort det

2 hvem skal gå forrest, hvem skal bestemme, hvem skal sætte kursen. De havde hørt Jesus tale om en ny orden blandt mennesker, som han kaldte Gudsriget eller himmeriget, og dér ville det da være rart at få en fremtrædende plads, når man nu var en af dem i hans følge. Men den slags diskussioner, om hvem der skal nr.1, alfahan, bigboss, direktøren for det hele, varer sjældent længe før deltagerne ligger og ruller rundt på gulvet eller råber grimme ting til hinanden, eller indleder en krig. Så Jesus distraherer dem, afleder deres opmærksomhed ved at kalde en barn hen til sig. En af de der små snotnæsede støvede størrelser, der løb rundt om benene på dem, og som de færreste kærede sig om (modsat i dag) og som man som udgangspunkt ikke (modsat i dag) syntes var bedårende og pragtfulde. Børn var noget, der bare var der. Ufærdige voksne. Men altså sådan en størrelse kalder Jesus hen til sig, stiler ham eller hende midt imellem dem og siger: Hvis I ikke bliver sådan som barnet her, ydmyger jer og bliver som barnet her, så har I slet ikke adgang til Gudsriget eller himmeriget. Og de tænker: hvad for noget?

Men den slags diskussioner, om hvem der skal nr.

3 I / vi forældre ved jo godt, at der ikke er noget som et barn, der kan aflede vores opmærksomhed. Vi ved godt hvordan store fremtidsplaner kan kuldkastets af sådan en lille ny. Vi ved godt, at når de indfinder sig, så kan vore planer kuldkastets og der kan blive sat en helt ny dagsorden. Børn kan være den ultimative distraktion. Og som regel på den absolut fede måde. Men i det her tilfælde, blandt de selvoptagede disciple, der var så godt i gang med en herlig selvoptaget yndlingsdiskussion har det bestemt ikke været distraktion på den fede måde. Tvært imod har det været absolut forvirrende. For hvad i alverden mener manden? Ja, hvad mente manden? Ja, han ville først på den venlige måde gøre opmærksom på, at den måde vi tænker på og ser på verden på ikke nødvendigvis altid har så meget med Guds måde at se verden på. Tvært imod vel nærmest. For hvor vi altid er mest optagede af vores eget, af at komme frem over stepperne som den bedste, den første, den største, hvor vores opmærksomhed altid er fæstnet på, hvordan vores position er i forhold til andre. Der er Guds opmærksomhed fæstnet på den, vi har det med at glemme.

Men i det her tilfælde, blandt de selvoptagede disciple, der var så godt i gang med en herlig selvoptaget yndlingsdiskussion har det bestemt ikke været distraktion på den fede måde.

4 Og derfor kan du, der ved dig selv tænker: jeg er glemt, jeg er færdig, jer er røget bagud, jeg er ubrugelig, jeg har fået den dårlige del. jeg duer ikke. Derfor kan du, der tror og føler, at du er skubbet ud i skyggerne, ud i rabatten, høre de her ord, som jeg læste fra altret, hvor Gud spørger den der tror, at han er glemt: Glemmer en kvinde sit diende barn / Glemmer en mor det barn, hun fødte. Gud glemmer os ikke. Gud glemmer ikke sit barn. Det er vores trøst. Altid. (Og derfor er en dåb, som vi skal have tre af i dag, noget helt særligt. For det er med den i erindring at vi, både forældrene til de døbte og os, der selv er døbt, kan finde trøst og styrke, når vi må give slip, eller når vi synes vandet lukker sig over hovedet på os). Og Jesu besked til disciplene er klar: Gud ser med kærlighed på sine mindste, for Gud ser ikke på, hvad vi kan, men hvad vi er. I Guds øjne er vi ikke deltagere i et udskillelsesløb, hvor de stærkeste og bedste kvalificerer sig. Vi er hans børn om vi så, i det her liv, er nok så store kvajpander og ukvalificerede høveder. Jesus distraherer disciplene, afbryder deres selvoptagede tankerække, for at lade dem se verden, som Gud ser den. Og her kan et barn

diende barn / Glemmer en mor det barn, hun fødte. Gud glemmer os ikke. Gud glemmer ikke sit barn. Det er vores trøst. Altid. (Og derfor er en dåb, som vi skal have tre af i dag, noget helt særligt.

5 være den største. Ikke fordi barnet er lille og nuttet og uskyldigt. Sådan så man i hvert fald ikke på det den gang. Men fordi barnet ikke har opbygget et stort og svulmende CV, og endnu ikke kan siges, selv at kunne gøre for det, fordi barnet i verdens øjne, udover måske at være nuttet, ikke rigtigt er noget. SÅDAN skal I være, siger Jesus til disciplene. I skal ydmyge jer selv og stille jer tilfreds med måske ikke rigtig at være noget i de andres øjne, for I kan til gengæld glæde jer over, at I er alt i Guds øjne. Og den besked er faktisk hård kost. Vi kan, de kunne, måske se det principielt rigtige i det, men efterleve det, altså sige til sig selv: Jeg har ikke noget som helst at komme med. Jeg har ikke noget som helst at gøre krav på. Jeg kan kun tage imod, tage verden, som jeg får den af Guds hånd. DET er en svær øvelse. En smøgpause den tager den tid, den tager. En cigarets tid, med andre ord. En distraktion er jo netop kun en distraktion. Vi vender tilbage, til arbejdet, til spekulationerne, til bekymringerne. Vi glemmer alt, hvad Jesus siger her i dagens tekst og vender tilbage til tilværelsens

SÅDAN skal I være, siger Jesus til disciplene.

6 udskillelsesløb og se hen over hovedet på dem Gud siger, at vi skal se. Og derfor også de hårde ord om ikke at bringe de små og uanseelige og marginaliserede til fald. Altså se hen over hovedet på dem og at lade sin foragt krybe ind i dem, så de til sidst tror på den, og de begynder at se sig selv med foragtens øjne. Så hellere skære hænder og fødder af og rive sit øje ud, siger han. Hans vrede er til at føle på, for vi ser alle andre vegne hen, end der Gud vil have os til det. Vi vælger hele tiden os selv. Vi kan så lade den stå der og opgive os selv og vores redning og frygte Guds vrede eller, fordi det ikke lyder særligt rart, forsøge at overhøre det hele. Men vi kan også hæfte os ved det Jesus også siger, at Gud er som hyrden, der går ud og leder efter det får, der er faret vild. Så meget vil han sit menneske, siger Jesus. Så meget vil han os, og det skal og kan kun bevæge os til at se, hvor meget vi mangler, og hvor meget han alligevel giver os. Det som Jesus siger til os, og den måde han giver os at forstå vores liv og verden på, er så radikalt anderledes, end den måde vi selv er tilbøjelige at forstå og udlægge vores liv og verden på. Det Jesus siger og gør, vil på den måde altid være en

Så hellere skære hænder og fødder af og rive sit øje ud, siger han. Hans vrede er til at føle på, for vi ser alle andre vegne hen, end der Gud vil have os til det. Vi vælger hele tiden os selv.

7 distraktion fra vores eget. Ikke som smøgpausens korte overfladiske distraktion, men som forstyrrelsen, der ikke lader os i ro, når vi fremturer med vores eget, vores egen stolthed og bedreværd, Og som freden, visheden om at vi alligevel er fundet og fundet meget værd, fundet uundværlige. Det er hvad du skal se i din ydmyghed, at du er meget værd, at du er uundværlig. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, for alle, som vi er forbundet med, og som vi holder af. Lad din Ånd holde os i bevægelse. Gå med os, hvor vi går. Åbn vores døre og lad os se alt det gode, du giver os. Ja, lær os at glemme os selv og vores eget over alt det vi har fået og stadigt får. Lær os at din miskundhed hver eneste morgen er ny over os.

alligevel er fundet og fundet meget værd, fundet uundværlige. Det er hvad du skal se i din ydmyghed, at du er meget værd, at du er uundværlig.

8 Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner, for de ulykkelige, for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Vis os dit milde ansigt, når mørket lukker sig om os. Vi beder for kongehus og alle øvrigheder, lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver især er blevet givet. (Vær med vores soldater derude. Giv dem frimodighed til at rygte deres tunge ansvar og lad dem ikke gå under i, eller miste sig selv til, krigens ondskab.) Hold os fast i den pagt, som du ved dåben satte os i. Styrk os gennem nadveren. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn. Giv os alle nåde, fred og velsignelse og efter et liv under dit ord den evige salighed. Amen. Tillysninger Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle!

Vi beder for kongehus og alle øvrigheder, lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver især er blevet givet. (Vær med vores soldater derude.

9 Amen

Relaterede dokumenter

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre