Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Transkript

1 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse, der ryger? Simon: Ja, Martin ryger - og så en anden dreng - og så fem piger ryger. Issa: Fem piger? Det er da meget sjovt sådan er det også i min klasse. Det er godt nok ikke lige præcis fem, men det er mest pigerne, der ryger. Simon: Ja, de begyndte ret tidligt i min klasse. Det er måske fordi de udvikler sig hurtigere. Issa: Ja, det kan da godt være. Simon: Har du nogen sinde prøvet at ryge? Issa: Ja, jeg har faktisk prøvet at ryge, men jeg bryder mig ikke særlig meget om det. Det kradser i halsen, og man får også sindssygt dårlig ånde. Simon: Jeg tror ikke, jeg at jeg ville kunne finde ud af at inhalere? Issa: Nej Simon: Hvorfor prøvede du at ryge? Issa: Det var bare sådan der var mange af mine venner, der røg, og så tænkte jeg: så slemt kan det heller ikke være. Og så tændte jeg en cigaret, og så tænkte jeg bare: Addd!!! Simon: Det kender jeg godt. - Ved du, hvad klokken er? Jeg skal til frisøren. Issa Nej, desværre ikke. Jeg har ikke noget ur på. Side 18

2 2. Aj, det er løgn! Thit: Hej! Anna: Hej! Thit: Hvornår har du fri? Anna: Æh jeg skal lige ordne nogle ting, og så er jeg færdig om et kvarters tid. Thit: O.k. Så ryger jeg bare lige en cigaret. Anna: Det må du altså ikke her. Thit: Aj, det er løgn! Man må slet ikke ryge nogen steder jo. Ude på vores skole, der er også kommet totalt rygeforbud over det hele. Anna: Aj!! Thit: Det er sindssygt irriterende. Så kan man stå udenfor og ryge. Anna: Aj, det er hårdt, hva? Thit: Nå, men så går jeg... ud. Anna: Ja, jeg kommer ud til dig. Thit: Vi ses. Anna: O.k. Ja. Side 19

3 3. En ny slags fællesskab Lone: Hej, Grethe! Grethe: Hej, Lone! Nej, hvor hyggeligt! Lone: Ja. Grethe: Sæt dig ned. Lone: Ja tak. Jeg er kommet for at hente Bodil. Vi skal i byen. Grethe: Nå, det lyder godt. Øhm jamen, hun er også færdig om et kvarters tid, tror jeg. Lone: Nå, går der så længe? Grethe: Ja, det gør der. Lone: O.k. Ja, men øh Grethe: Du må altså ikke ryge her, Lone. Vi har fået rygeforbud på hele skolen. Lone: Nå! Det er ligesom på mit arbejde. Der må man heller ikke. Grethe: Nej, men det er jo også et hospital. Lone: Allerede fra 1. januar 2004, der blev der rygning forbudt på hele hospitalsområdet for personalet. Og også for patienter inden døre. Men udenfor må de godt ryge. Grethe: Så står de alle sammen udenfor og ryger, alle dem, der kan stå. Lone: Ja, det gør de. Det kan jeg godt love dig. Så der er nærmest sådan en slags klub. En rygeklub. Det er den nye slags fællesskab, der er opstået. Grethe: Jamen, sådan er det også hjemme, der hvor jeg bor. Der er rigtig mange kontorer, ikke? Og så i frokostpausen, så kan man se, så går de alle sammen ned. De har fået rygeforbud. Altså først det ene kontor, og så det næste kontor. Og så går de ned. Og så har de frakker på her om vinteren, ikke? Og så står de og ryger. Og når man så kommer forbi, så ligger der bare cigaretskod over det hele. Lone: Ja. Men altså, man kan jo håbe på, at det ender med, vi alle sammen holder op. Grethe: Jamen, det er jeg sikker på. Lone: Ja, jeg vil gerne holde op, men det kan være svært. Grethe: Ja, det er vist meget svært for mange. Side 20

4 4. Og så skodder de garanteret på gulvet! Bodil: Michael, hvad er det egentlig blevet til med rygepolitikken her? Må man ryge, eller må man ikke? Michael: Der er totalt rygeforbud på hele skolen. Bodil: Er det rigtigt? Det har jeg slet ikke opdaget. Jeg troede, at man godt måtte ryge nogle steder. Michael: Nej. Altså, der er også sådan nogle skilte på gangene og på dørene og i lokalerne og sådan noget. Bodil: Nej, hvor er det godt! Michael: Ja. Bodil: Det var da dejligt! Michael: Men øh der er jo nogen, der ryger. Bodil: Ja, hvad gør de så? Michael: Ja, altså oppe på femte sal, der er der en lille altan, og der går de så ud i pauserne, Bodil: Fint! Michael: Så er der nogen, der går ned på gaden. Og så her på første sal, der er der nogen, der går ud på trappen. Og så står de derude og ryger. Bodil: Nej, det er altså ulækkert. Hvor Hvad. Er der askebægre? Michael: Nej, de tager sådan et plastikbæger med, og så asker de ned i det. Bodil: Og så skodder de garanteret på gulvet! Nej, det er ulækkert. Så er det bedre at gå helt ud, synes jeg. Michael: De skal jo også være her, ikke? Bodil: Aij, du Synes du ikke, det er godt, der er rygeforbud? Michael: Altså du ved, personligt jeg ryger ikke. Men jeg synes, de mennesker, der gerne vil have en cigaret, de må godt få den. Og vi kunne jo lave et rygerum. Bodil: Nej! Det er rigtig ulækkert! Michael: Altså, hvis døren kan lukkes, og vinduet kan åbnes og så videre, og de kun må ryge der, så bliver jeg jo ikke passiv ryger, vel? Bodil: Nej, men det altså så synes jeg virkelig, at det er bedre, at man bare går helt ud. Så holder de også op med at ryge. Det er meget bedre. Michael: Hm. Bodil: Altså jeg holdt op, ikke? Michael: Ja. Bodil: For et halvt år siden eller sådan noget og jeg synes altså, det er så... det hjælper dem, når der er rygeforbud. Det er meget nemmere at holde op. Og det vil de jo gerne. Michael: Vil de det? Ja altså vi bliver ikke enige. Det tror jeg ikke. Bodil: Nej, det kan godt være. Side 21

5 5. Har I rygepolitik? Grethe: Du, Qasim. Der står her I avisen, at der er alt for mange unge kvinder, der ryger. Er det også sådan ude hos jer? Qasim: Øh... Ja, nu har vi jo ikke så mange... æh... piger, kvinder ude hos os. Men af dem der er æh der er der mange, der ryger. Grethe: Hvad så, har I rygepolitik? Qasim: Ja, det har vi faktisk. Vi har lige fået en ny æh, som går ud på, at der både er ryge- og ikke-ryge-områder. Øh... Blandt andet i kantinerne, som vi har tre af. Så det er så det er der er ikke noget problem i at sidde et sted, hvor man kan ryge eller et sted, hvor man ikke kan ryge. Grethe: Hvad med dig? Ryger du? Qasim: Nej, det gør jeg ikke. Grethe: Har du aldrig røget? Qasim: Jeg har da prøvet at ryge, men ellers så ryger jeg ikke, nej. Grethe: Synes du, det er o.k. at man må ryge i kantinen for eksempel? Qasim: Ja, det generer mig ikke, men det er også et rimeligt stort område. Havde det været mindre, æh, og kunne man mærke mere til røgen, ville det måske være et problem. Grethe: Hvad med hjemme hos dig selv? Qasim: Æh, nej, jeg er vokset op med, at min far ryger. Og han ryger stadig. Æh. Og min mor hun ryger så ikke. Så det er ikke noget, jeg har tænkt over. Æh. Men det gør man måske mere med den debat, der er i dag. Side 22