Beskæftigelsesplan 2017

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017

2 Indhold Indledning... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 3 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i Beskæftigelsesplanens opbygning... 5 Resultater de seneste år Udviklingen i jobcentrets målgrupper Status på varighed... 8 Oversigt over særlige indsatsområder i Ministermål Virksomhederne skal sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge i uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Sygedagpenge Kontanthjælp Øvrige indsatsområder Fleksjob og ledighedsydelse A-dagpenge Resultatbaseret styring i Jobcenter Vesthimmerland Oversigt over mål i Beskæftigelsesplan Side 2

3 2 Indledning Hvert år udarbejder Jobcenter Vesthimmerland en beskæftigelsesplan, som med udgangspunkt i en analyse af udviklingen de seneste år, angiver en retning for jobcentrets beskæftigelsesindsats i det pågældende år. Beskæftigelsesplan 2017 er udarbejdet medio 2016 for sikre et datagrundlag, der er så opdateret som muligt. Således er der taget udgangspunkt i udviklingen til og med 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2017, er år 2, efter refusionsreformen trådte i kraft. Det betyder, at fokus stadig er rettet på varigheden af borgernes forløb på tværs af ydelser. Jobcenteret har på denne bagrund fokus på at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, der går på tværs af jobcentrets målgrupper og forhindrer en suboptimering, hvor en succes det ene sted har afledte negative konsekvenser på andre områder. For det andet betyder det, at der til stadighed er fokus på effekten af beskæftigelsesindsatsen, ligeledes at indsatsen skal give mening. Målet for indsatsen er, at hjælpe borgerne hurtigst muligt i job eller uddannelse med fokus på varige løsninger. Centrale elementer er blandt andet tidlig helhedsorienteret indsats og samarbejde med virksomheder. Beskæftigelsesplan 2017 tager således udgangspunkt i ovenstående, og udstikker målene og dermed pejlemærkerne for beskæftigelsesindsatsen i Udviklingen på arbejdsmarkedet I perioden 2008 til 2015 er der sket et fald i beskæftigelsen i kommunen på 11,7 pct. At det ikke har medført en stigning i ledigheden skyldes, at arbejdsstyrken samtidig er faldet med 9,8 pct. Det betyder dog også, at der er en risiko for, at størrelsen på arbejdsstyrken kan være en udfordring, hvis der som forventet kommer en stigning i efterspørgslen på arbejdskraft. Det betyder, at det er helt afgørende, at jobcentrene sikrer, at så stor en del af arbejdsstyrken som muligt, er klar til at tage et arbejde. Samtidig er det jobcentrets opgave, at hjælpe personer med problemer ud over ledighed tilbage i arbejdsstyrken og videre på arbejdsmarkedet. Ser man på udviklingen i ledigheden fra juli 2015 til juli 2016, så faldt den i Nordjylland med 994 fuldtidspersoner og var i juli 2016 på 4,2 %. I Vesthimmerlands Kommune var ledigheden 3,8 % i juli Et fald på 11,1 % (svarende til 80 personer) fra juni 2015 til juni 2016 i Vesthimmerlands Kommune mod et fald i Nordjylland på 8,2 %. Udviklingen fremadrettet FREMKOM 3 rapporten peger i fremskrivningen på et stort set uændret antal arbejdspladser i Himmerland frem til De største stigninger i antallet af arbejdspladser ventes indenfor fødevaresektoren, handel og forretningsservice og transportsektoren. I Himmerland forventer 41 % af virksomhederne at øge antallet af ansatte i de kommende 5 år, mens 8 % regner med at reducere antallet af ansatte. Der er udsigt til en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft med korte og lange videregående uddannelser. Derimod er der udsigt til et fortsat fald i efterspørgslen efter ikke-faglærte. Der peges på, at det er svært at rekruttere tømrere og murere, og det er forventningen, at der også vil komme til at mangle elektrikere, kloakmestre og rørlæggere mv. Side 3

4 4 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2017 Beskæftigelsesministeren har i juni 2016 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge, familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2.Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, for eksempel gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Side 4

5 Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedet indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Målene er modsat tidligere vejledende, og kommunerne er derfor ikke direkte forpligtet af disse. Jobcenter Vesthimmerland vurderer dog, at målene ligger fint i tråd med jobcentrets egne prioriteringer. Således indgår ministerens indsatsområder i Jobcenter Vesthimmerlands målfastsættelse for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesplanens opbygning Strukturen i Beskæftigelsesplan 2017 tager udgangspunkt i en gennemgang af resultaterne de seneste år. Her er de samlede resultater blevet opgjort og vurderet, hvorefter de primære fokusområder er blevet identificeret. Opbygningen er centreret omkring disse fokusområder. For hvert område gennemgås indledningsvist den udvikling, som ligger til grund for behovet for et særligt fokus, hvorefter der er opstillet mål for indsatsen fremadrettet. 6 Resultater de seneste år Grundlaget for Beskæftigelsesplanen har været en gennemgang af udvikling og resultater de seneste år. Som udgangspunkt er alle opgørelser udarbejdet ved at se på udviklingen i perioden 3. kvartal kvartal 2015 til 3. kvartal kvartal I de tilfælde, hvor begrænset adgang til data eller justeringer på de enkelte områder er hensigtsmæssige, er det beskrevet nærmere i den konkrete kontekst. Analysen af resultaterne er sket på baggrund af følgende opgørelser: Udviklingen i antal fuldtidspersoner, herunder andelen af hhv. arbejdsstyrke og befolkning. Udviklingen i den samlede varighed på tværs af ydelser. Status på ministerens indsatsområder samt målsætningerne i Beskæftigelsesplan Som grundlag for at vurdere udviklingen i Vesthimmerlands Kommune, sammenholdes denne med udviklingen i de øvrige kommuner i Region Nordjylland, samt udviklingen i klyngekommunerne, som har sammenlignelige rammevilkår. Klyngerne er sammensat for hver af de enkelte målgrupper, og Vesthimmerlands Kommune indgår derfor i forskellige klynger for hver af disse. 6.1 Udviklingen i jobcentrets målgrupper I det følgende gennemgås den overordnede udvikling i Vesthimmerlands Kommune de seneste år. Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidspersoner sammenlignet med klyngen og Region Nordjylland Side 5

6 Målgrupper 3.kvt kvt kvt kvt Udvikling i perioden Klynge Region Nordjylland Dagpenge (inkl. AMY & SU*) ,83 % -2,07 % -7,18 % Kontanthjælp ,41 % 4,12 % 8,03 % Uddannelseshjælp ,73 % 1,15 % 0,12 % Revalidering ,57 % -10,06 % -13,85 % Forrevalidering 1 1 0,00 % -29,95 % -47,14 % Sygedagpenge (inkl. Jobafklaringsforløb) ,49 % 5,72 % 5,43 % Ressourceforløb ,04 % 52,38 % 54,68 % Fleksjob ,91 % 7,11 % 4,78 % Ledighedsydelse ,92 % -6,01 % -3,24 % Førtidspension ,33 % -3,35 % -3,45 % I alt ,83 % -0,31 % 0,09 % Kilde: Jobindsats.dk Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner inden for den valgte periode. *Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og særlig Uddannelseshjælp. Det fremgår af tabel 1, at Vesthimmerlands Kommune samlet set har haft en lidt dårligere udvikling end både klynge kommunerne og regionen. Det er især udviklingen i antal uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som bevirker den større stigning i antal fuldtidspersoner. Det er dog vigtigt at bemærke, at udviklingen pt. på sygedagpenge viser et faldende antal fuldtidspersoner. Vedrørende revalidering og ledighedsydelse er der i perioden sket et fald. Her har Vesthimmerlands Kommune oplevet et større fald i antal fuldtidspersoner end klyngekommunerne og Region Nordjylland. Ligeledes er der er sket et fald i antallet af A-dagpengemodtagere, men ikke i samme grad som for klyngen og regionen. Når man kigger på udviklingen i en given periode, er det afgørende at være opmærksom på, hvilket udgangspunkt, der har været. Således skal udviklingen altid vurderes på baggrund af det konkrete niveau. Det kan fx ske ved at se på, hvor stor en andel de enkelte målgrupper udgør af henholdsvis arbejdsstyrken og befolkningen i de givne områder. Tabellen herunder viser en oversigt over disse andele. Tabel 2: Antal fuldtidspersoner som andel af arbejdsstyrke og befolkning Andel arbejdsstyrken Andel befolkning Målgrupper VHK Klynge Region VHK Klynge Region Dagpenge (inkl. AMY & SU*) 3,3 3,3 3,5 2,4 2,3 2,6 Kontanthjælp 3,8 4,4 3,5 2,8 3,1 2,6 Uddannelseshjælp 1,6 1,8 1,6 1,2 1,3 1,1 Revalidering 0,2 0,2 0,4 0,2 0,2 0,3 Forrevalidering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sygedagpenge (inkl. Jobafklaringsforløb) 3,5 3,4 3,4 2,5 2,4 2,5 Ressourceforløb 0,2 0,8 0,6 0,2 0,5 0,4 Ledighedsydelse 0,5 0,7 0,6 0,4 0,5 0,5 Fleksjob 2,7 3,0 3,2 2,0 2,2 2,4 Side 6

7 Førtidspension 10,4 11,4 9,3 7,6 8,1 6,8 I alt 26,2 29,0 26,1 19,3 20,6 19,0 Kilde: Jobindsats.dk Målingen viser antal fuldtidspersoner i de enkelte målgrupper, som procentvis andel af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen (16-66 år) i perioden 3. kvartal 2015 til 1 kvartal Det fremgår af tabel 2, at Vesthimmerlands Kommune ligger på niveau med regionen og klyngen med hensyn til andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge. Dette gør sig også gældende befolkningsmæssigt. Med hensyn til uddannelseshjælp, så ligger Vesthimmerlands Kommune på niveau med regionen og en smule under klyngen med andelen af arbejdsstyrken, og på niveau med både klyngen og regionen befolkningsmæssigt. Mht. til kontanthjælp, så ligger Vesthimmerlands Kommune under klyngen og over regionen i relation til andelen af arbejdstyrken samt andelen af befolkningen. Både på ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob ligger Vesthimmerlands Kommune under regionen og klyngen på andel af arbejdsstyrken og befolkningen. Nedenstående tabel viser besparelsespotentialet for Vesthimmerlands Kommune. Besparelsespotentialet opgøres ved at sammenholde den faktiske andel af befolkningen på en række ydelser med en beregnet (forudsagt) andel. Den forudsagte andel er baseret på kommunens rammevilkår, og er derfor en indikator for, hvordan kommunen kan forventes at præstere. Tabellen viser den seneste opgørelse af besparelsespotentialet. Tabel 3: Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 2. kvartal kvartal 2016 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner A-dagpenge 1 (inkl. arbejdsmarkedsydelse) 2,41 2, Kontanthjælp (inkl. revalidering, 4,31 4,29 5. forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge 2 (inkl. jobafklaringsforløb) 2,13 2, Permanente ydelser (inkl. ledighedsydelse, 9,95 9, fleksjob og førtids- pension) I alt 18,80 19, Besparelsespotentiale (i mio. kr.) * Kilde: *STAR har ikke kunne fordele forsørgelsesudgifterne på kommunale og statslige udgifter og dermed kan kommunens besparelsespotentiale ikke beregnes. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Side 7

8 Som det fremgår af tabellen ligger Vesthimmerlands Kommune lavere end den forudsagte andel af befolkningen på henholdsvis A-dagpenge og sygedagpenge, hvilket indikerer at der ikke er et besparelsespotentiale. Til gengæld vil der være et besparelsespotentiale på kontanthjælp og permanente ydelser såfremt andelen af personer på disse ydelser nedbringes til det forudsagte. Vedrørende permanente ydelser så har Vesthimmerlands Kommune udover fokus på at begrænse tilgangen ligeledes fokus på at etablere fleksjob og fastholde så mange som muligt i fleksjob samt gradvis forøgelse af timetallet. 6.2 Status på varighed Tabel 4 viser, hvordan personerne i de forskellige målgrupper placerer sig i forhold til sammenhængende varighed på tværs af ydelser. Tabel 4: Andel forløb fordelt på varighed på alle ydelser (juni 2016) Målgrupper Dagpenge ekskl. ARMY og SU Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Sygedagpenge I alt Område 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger VHK 24 % 57 % 19 % 1 % Klynge 24 % 56 % 17 % 3 % Region 24 % 56 % 17 % 3 % VHK 7 % 17 % 20 % 55 % Klynge 5 % 17 % 18 % 61 % Region 5 % 16 % 18 % 61 % VHK 10 % 30 % 21 % 40 % Klynge 9 % 28 % 20 % 43 % Region 9 % 28 % 21 % 42 % VHK 0 % 20 % 0 % 80 % Klynge 2 % 15 % 19 % 64 % Region 3 % 17 % 20 % 61 % VHK 20 % 56 % 12 % 12 % Klynge 21 % 49 % 16 % 15 % Region 20 % 47 % 16 % 17 % VHK 12 % 36 % 14 % 38 % Klynge 12 % 33 % 18 % 37 % Region 12 % 33 % 18 % 37 % Kilde: Jobindsats.dk Målingen viser antal forløb fordelt på varighed. Varigheden er opgjort som uafbrudte forløb med ydelse. *Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse og Særlig Uddannelsesydelse Samlet set klarer Vesthimmerlands Kommune sig godt målt på varigheden. Her har Vesthimmerlands Kommune en større andel korte sager samt en mindre andel lange sager end klyngen og regionen. At Vesthimmerlands Kommune ligger 1 procentpoint over både klyngen og regionen på sager over 52 uger skyldes, at 80 % af personer på revalidering ligger over 52 uger. Her har Vesthimmerlands Kommune oplevet et fald på over 40 % i perioden 3. kvartal kvartal 2015 til 3. kvartal kvartal samtidig med, at antallet af personer på revalidering er lavt (40 personer). For alle andre målgrupper med varighed over 52 uger ligger Vesthimmerlands Kommune lavere end såvel klynge som region. Side 8

9 7 Oversigt over særlige indsatsområder i 2017 I det følgende behandles de særligt udvalgte fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i Ministermål Ministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2017 ligger i høj grad i forlængelse af målene for 2016, dog med et nyt mål om at flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. I det følgende gennemgås udviklingen for Jobcenter Vesthimmerland på de udmeldte områder, hvor efter der opstilles mål, som kan sikre en fortsat positiv udvikling på de enkelte indsatsområder. Fra 1. juli 2016 træder integrationsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse stiger derfor betydeligt i juli 2016, mens antallet af personer på uddannelses- og kontanthjælp falder væsentligt i juli Udviklingen vedr. uddannelses- og kontanthjælp skal derfor tolkes med varsomhed. Tallene under ministermålene til vurdering af udviklingen i relation til Beskæftigelsesplan 2016 går som udgangspunkt fra juni 2015 til juni 2016, og er derfor ikke omfattet af ovenstående dog vil det få indflydelse på vurdering af resultaterne i Beskæftigelsesplan 2016 relation til en endelige målvurdering for hele Virksomhederne skal sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Den virksomhedsrettede indsats kan bl.a. måles ved at se på, hvor stor en andel af de lokale virksomheder, jobcentrene samarbejder med. Samarbejdsgrad Område Vesthimmerlands Kommune 25,5 26,8 30,8 Region Nordjylland 27,4 28,3 30,0 Klyngen 27,4 28,8 30,4 Kilde: Jobindsats.dk Tabel 5 viser, at Vesthimmerlands Kommune har klaret sig rigtig godt siden år Fra at have en mindre samarbejdsgrad end både klyngen og regionen i 2014 og 2015, ligger Vesthimmerlands Kommune nu på et niveau over både klyngen og regionen. Målet i Beskæftigelsesplan 2016 var at samarbejdsgraden skulle øges til niveauet for klyngekommunerne. Dette mål er blevet opfyldt, fra at ligge 2 procentpoint under klyngen og regionen i 2014, til i 2016 at ligge 0,4 og 0,8 procentpoint over henholdsvis klyngen og regionen. Dette skal ses som resultatet af den forstærkede virksomhedsrettede indsats som jobcentret iværksatte i sensommeren Vesthimmerlands Kommune er blandt de kommuner i landet, der etablerer flest virksomhedsrettede tilbud (Vesthimmerland lå i maj 2016 blandt de 10 bedste kommuner på landsplan i relation til antal af borgere i virksomhedsrettede tilbud). Side 9

10 Jobcenter Vesthimmerland har et stærkt samarbejde med mange af de lokale virksomheder. Det gælder især virksomhedscenteraftalerne, hvor Vesthimmerland aktuelt har 42 aftaler. Disse giver Jobcenter Vesthimmerland en umiddelbar tilgængelig, fleksibel og individuel mulighed for at tilbyde en borger et virksomhedsrettet tilbud, der kan understøtte dennes vej til beskæftigelse eller uddannelse. Der er fortsat et behov for at videreudvikle den virksomhedsrettede indsats. Det gælder for det første om at sikre, at flere får mulighed for at få et virksomhedsrettet tilbud. Men mindst lige så vigtigt er det, at der etableres virksomhedsrettede tilbud, som giver den ønskede effekt og hjælper de jobog uddannelsesklare tættere på beskæftigelse eller uddannelse, og bringer personer med udfordringer ud over ledighed tættere på disse mål, ved at bidrage til, at den nødvendige progression sker hurtigst muligt. Fremadrettet skal der fortsat fokuseres på samarbejdet med virksomhederne. Den tidlige virksomhedsrettede indsats som værktøj skal yderligere optimeres, ligeledes som jobcentret fortsat skal understøtte rekruttering til og fastholdelse i virksomhederne. Målet for Beskæftigelsesplan 2017 er at optimere samarbejdet yderligere, hvilket blandt andet skal afspejle sig i en positiv udvikling i samarbejdsgraden, som minimum på niveau med klyngekommunerne Flere unge i uddannelse Tabel 5 viser, hvor stor en andel af unge på midlertidig forsørgelse, der i gennemsnit er afsluttet til uddannelse eller beskæftigelse de seneste år. Vesthimmerlands Kommune har i perioden haft en større stigning end både klyngen og regionen, og ligger nu på niveau med klyngen men under regionen. Tabel 5: Andel unge på ydelse som påbegynder uddannelse eller beskæftigelse (gns. i perioden) Andel i uddannelse Andel i beskæftigelse I alt Område Vesthimmerlands Kommune 2,0 2,3 5,9 5,5 8,0 7,8 Klyngen 2,7 2,7 5,5 5,0 8,2 7,7 Region Nordjylland 2,6 2,5 6,5 5,9 9,1 8,4 Kilde: Jobindsats.dk Målingen viser antal unikke personer under 30 år, der har modtaget a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (inklusiv supplerende dagpenge/kontanthjælp) inden for den valgte periode. For denne gruppe udregnes desuden start på uddannelse (ordinær, su-berettiget og øvrig registreret uddannelse samt lærlingeforløb) og i beskæftigelse. Hvis en person starter i både uddannelse og beskæftigelse, tælles kun tilgangen til uddannelse. Data er trukket for perioden maj 2014 til april 2015 og fra maj 2015 til april I Beskæftigelsesplan 2016 er der opstillet et mål om at begrænse antallet af unge på uddannelseshjælp til 225 fuldtidspersoner. Samtidig skal andelen uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed på over 52 uger nedbringes til 40 pct. Endvidere skal andelen af uddannelseshjælpsmodtagere der udsluses til uddannelse skal mindst være på niveau med klyngen. Som det fremgår af tabel 1, har der i gennemsnit været 278 personer på uddannelseshjælp, hvilket betyder, at målet pt. ikke er indfriet. Side 10

11 Antallet af personer på uddannelseshjælp i Vesthimmerlands Kommune er steget mere end i de sammenlignelige kommuner. Med hensyn til andel af arbejdsstyrken, så ligger Vesthimmerlands Kommune over klyngen men under regionen. Det er vigtigt, at få vendt udviklingen for at kunne reducere andelen af arbejdsstyrken på uddannelseshjælp. Angående målet vedrørende nedbringelse af andelen af uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed over 52 uger til 40 % viser udviklingen (jf. tabel 4), at målet pt. er indfriet idet varigheden er nedbragt til præcis 40 %. Andelen klyngekommunerne og regionen er henholdsvis 43 % og 42 %. Udviklingen i andelen af uddannelseshjælpsmodtagere som påbegynder en uddannelse er positiv for Vesthimmerlands Kommune. Andelen er steget fra 2014 til 2016, mens udviklingen for klyngekommunerne har været status quo, og for regionen er der sket et lille fald. Målet for 2016 er pt. ikke opfyldt. Et af initiativerne til at understøtte at flere unge får en uddannelse er projekt Ungeindsats Himmerland. Projektet gennemføres i samarbejde Mariagerfjord og Rebild kommuner. Projektet er rettet mod unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i uddannelse. Målet er, at de unge skal påbegynde en uddannelse. Projektet omfatter 130 unge og succeskriteriet er, at 50 % af deltagerne påbegynder en uddannelse. På baggrund af den beskrevne udvikling opstilles der for 2017 et mål om, at begrænse antallet af unge på uddannelseshjælp til 240 fuldtidspersoner. Samtidig skal andelen uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed på over 52 uger nedbringes til 35 %. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere der udsluses til uddannelse skal mindst være på niveau med klyngen Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. Førtidspension Målet i Beskæftigelsesplan 2015 var, at begrænse tilgangen til førtidspension det seneste år til 45 i december I tabel 6 ses udviklingen siden Tabel 6: Udvikling i tilgang til førtidspension Område (gns.) * Vesthimmerlands Kommune % % % % Klynge % % % % Region Nordjylland % % % % Kilde: Jobindsats.dk *Opgjort for perioden juni 2015 til maj Ved den seneste opgørelse i august 2015, var antallet på 27. Således lå Vesthimmerland markant under målsætningen. Denne udvikling har ikke været mulig at fastholde, hvorfor antallet indtil videre i 2016 ligger på 65. På grund af den gode udvikling de seneste år, ligger Vesthimmerlands Kommune nu bedre end klyngen, men dog ikke helt så godt som regionen. Vesthimmerlands Kommune har siden 2012 oplevet et fald, i tilgangen af nye førtidspensioner, på 61 %. Side 11

12 For at vende udviklingen og kunne leve op til målsætningerne, er indsatsen i forhold til jobcentrets øvrige målgrupper afgørende. Således kan jobcentrets samlede indsats siges at være forebyggende for tilgangen til førtidspension. Målet for 2017 er, at udviklingen i tilgangen til førtidspension som minimum ligger på niveau med klyngekommuner og regionen. Langtidsledige Udviklingen i andelen af langtidsledige fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 7: Andel langtidsledige Område Vesthimmerlands Kommune 24,7 24,5 25,9 1,2 % Region Nordjylland 21,2 21,6 22,6 1,4 % Klynge 23,9 21,9 22,0-1,9 % Kilde: Jobindsats.dk Andelen af langtidsledige er opgjort ift. antal bruttoledige jobklare personer. Procentpoint ændring Det fremgår af tabel 7, at Vesthimmerlands Kommune har en højere andel langtidsledige end både regionen og klyngen. Tabel 7.1: Andel langtidsledige A-dagpengemodtagere Procentpoint ændring Vesthimmerlands Kommune 16,19 12,71 13,50-2,69 % Region Nordjylland 15,85 15,21 15,03-0,82 % Klynge 16,76 14,86 13,25-3,51 % Kilde: Jobindsats.dk Andelen af langtidsledige er opgjort ift. antal bruttoledige jobklare personer. Over de seneste to år har Vesthimmerlands Kommune haft en nedgang i andelen af langtidsledige A-dagpengemodtagere. Den samme udvikling ses både i Region Nordjylland og i klyngen. Fra år 2014 til 2015 var Vesthimmerlands Kommunes fald det største. Ind i 2016 er andelen steget en smule for Vesthimmerlands Kommune, men den forventes at falde mod udgangen af Tabel 7.2: Andel langtidsledige kontakthjælpsmodtagere Procentpoint ændring Vesthimmerlands Kommune 39,87 47,46 50,23 10,37 % Region Nordjylland 38,46 40,48 44,42 5,96 % Klynge 43,27 37,96 40,84-2,43 % Kilde: Jobindsats.dk Andelen af langtidsledige er opgjort ift. antal bruttoledige jobklare personer. Over de seneste to år har Vesthimmerlands Kommune haft en stigning i andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Samme udvikling har Region Nordjylland oplevet, dog ikke i samme grad Side 12

13 som Vesthimmerlands Kommune. Klyngen har derimod haft et fald i andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i samme periode. I Beskæftigelsesplan 2016 er der opstillet et mål om at nedbringe antallet af langtidsledige til 225. I juni 2016 var antallet nede på 220 personer. Selvom antallet af langtidsledige ligger under målet, så har Vesthimmerlands Kommune oplevet en lille stigning i andelen af langtidsledige siden Det samme har regionen, hvorimod klyngekommunerne samlet set har oplevet et fald. Selvom antallet typisk stiger i vinterhalvåret, er det sandsynligt, at målet indfries. På den baggrund og med refusionsreformens skærpede incitamenter til at nedbringe varigheden, opstilles der for 2017 både et mål om et yderligere fald i antal langtidsledige personer, ligesom der opstilles et mål om at, nedbringe de langtidslediges andel af den samlede gruppe af jobklare ledige til højst at være på niveau med klyngen. For at kunne nedbringe langtidsledigheden, er det afgørende både at sikre en effektiv tidlig indsats over for nyledige og samtidig sikre en målrettet og individuel indsats over for de ledige, som allerede har en længere varighed på offentlig forsørgelse Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Vesthimmerlands kommune har frem til ultimo 2016 oplevet et markant øget antal asylansøgere, idet flygtningekvoterne er blevet opjusteret. Pt. er der sket en nedjustering af kvoterne, hvilket betyder et fald i antallet at asylansøgere. Det ændrer ikke ved, at Vesthimmerlands Kommune hidtil har modtaget mange flygtninge, hvilket igen har medført en del familiesammenføringer. Udfordringen med at modtage og integrere flygtninge og familiesammenførte stor. Målet er at sikre en vellykket integration som kan sikre, at personerne i målgruppen hurtigst muligt besidder forudsætningerne for at forsørge sig selv. Midlet er hurtigst muligt i virksomhedsrettede forløb sideløbende med danskuddannelse. Yderligere har Vesthimmerlands Kommune fokus på uddannelse til de flygtninge og familiesammenførte, hvor det giver mening. For at optimere aktiveringsindsatsen for flygtninge og indvandrere har Vesthimmerland Kommune hjemtaget aktiveringsopgaven (undtagen sprogundervisning) pr. 1. september Et af værktøjerne er styrket samarbejde med virksomhederne, herunder oprettelse af virksomhedscentre specifikt rettet mod målgruppen samt rekruttering og uddannelse af integrationsmentorer. For yderligere at understøtte og udvikle integrationsindsatsen deltager Vesthimmerlands Kommune i projekt Integration der virker en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats. Initiativet skal gennem en målrettet og koordineret indsats med fokus på virksomme metoder, sikre et løft i beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Omdrejningspunktet i tilbuddene til borgerne vil bygge på virksomme metoder indeholdende en virksomhedsrettet indsats og mere brancheorienterede forløb. Initiativet omfatter både indholdet i indsatsen og organiseringen af den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandrere med andre problemer end le- Side 13

14 dighed, herunder på tværs af faggrupper. Hovedfokus er dog lagt på indsatsen rettet mod nyankommne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. For yderligere at styrke den virksomhedsrettede indsats er der, som en del af trepartsaftalen, iværksat en 3-årig forsøgsordning IGU, som skal gøre det lettere for flygtninge og familiesammenførte at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ordningen gør det muligt for offentlige og private virksomheder at ansætte flygtninge i et IGU-forløb. Kommunen har i den forbindelse en opgave med at rådgive og vejlede om den nye ordning, således at virksomhederne bliver opmærksomme på mulighederne. Der er pt. ikke iværksat IGU-forløb i Vesthimmerlands Kommune. For 2017 er målene følgende: For alle unge under 30 år arbejdes der hen imod uddannelse, beskæftigelse eller opkvalificering af eksisterende uddannelse fra hjemlandet. Indsatsen er individuelt tilrettelagt: Efter 1-1½ år forventes, at 10 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. Efter 2 år forventes, at yderligere 20 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. Inden 3 år forventes, at yderligere 20 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. For alle over 30 år arbejdes der virksomhedsrettet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: Efter 1 år forventes, at 5 % er i beskæftigelse. Efter 2 år forventes, at yderligere 15 % er i beskæftigelse. Efter 3 år forventes, at yderligere 30 % er i beskæftigelse. Der vil i 2017 blive fulgt op på målene med henblik på eventuel justering. 7.2 Sygedagpenge Der har det seneste år været fokus på at arbejde målrettet med en genopretningsplan. Arbejdet med genopretningsplanen er delt op i flere faser, hvor fase 1 startede 1. august 2015 og sluttede 1. august Siden da er arbejdet med fase 2 begyndt. Målsætningen for arbejdet med fase 1 var: En nedbringelse af de langvarige sager. En nedbringelse af antal sygemeldte. Førtidlig fastholde og kendskab hertil. Målsætningen for fase 2 er: Styrket identifikation af borgere i risikogruppen. Kontakt til flere borgere i risikogruppen giver potentielt færre sygemeldinger via øget brug af den forebyggende/fastholdende indsats. Styrket samarbejde mellem jobcenteret og aktører i såvel den primære sundhedssektor, som i det private erhvervsliv og den offentlige sektor. For at nå genopretningsplanens målsætning, er der iværksat en generel gennemgang af hele sygedagpengeteamets arbejdsgange. Samtidig arbejdes der med, hvordan den tidlige fastholdelsesstrategi kan optimeres. Side 14

15 Sidstnævnte gøres gennem en tidlig og målrettet indsats overfor borgeren før og under et sygdomsforløb. En fuld sygemelding kan medføre reduceret trivsel og en risiko for, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få borgeren delvist i arbejde, da dette er med til, at der fastholdes en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bliver i hurtigere grad taget kontakt til virksomhederne, når en person der kommer fra arbejdsmarkedet ender i et sygedomsforløb. Herudover får personen tilknyttet en rådgiver og en virksomhedskonsulent. Dette har allerede resulteret i, at flere bliver delvis raskmeldt, og derved fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen Andelen af arbejdsstyrken der er på sygedagpenge er steget, ikke bare for Vesthimmerlands Kommune, men også for klyngen og regionen. Vesthimmerlands Kommune ligger på niveau med klyngen og regionen, 0,5 procentpoint over målet på 3 %. I Beskæftigelsesplan 2016 var målet, at andelen af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger nedbringes til samme niveau som gennemsnittet i klyngen og at niveauet for andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge nedbringes til 3 %. af arbejdsstyrken i løbet af Vesthimmerlands Kommune har pt. indfriet målene. På de lange sager mellem uger og over 52 uger har Vesthimmerlands Kommune formået, at komme ned på et niveau under både klyngen og regionen. Hele 4 procentpoint under både klyngen og regionen på sager med varighed mellem 27 og 52 uger, og 3-5 procentpoint under henholdsvis klyngen og regionen på sager med varighed over 52 uger. Det er derfor målet for 2017, at andelen af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger som minimum er på samme niveau som gennemsnittet i klyngen og at niveauet for andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge nedbringes til 3 %. af arbejdsstyrken i løbet af Kontanthjælp Antallet af personer på kontanthjælp, i Vesthimmerlands Kommune, er steget med 6,4 % samtidig med, at klyngen og regionen også har oplevet en stigning. Region Nordjylland har oplevet den største stigning på 8 %, mens klyngekommunerne gennemsnitligt har haft en stigning på 4,1 %. På grund af stigningen antalsmæssigt, så er andelen på kontanthjælp af arbejdsstyrken også steget. Klyngekommunerne ligger i top med 4,4 % af arbejdsstyrken på kontanthjælp. Vesthimmerlands Kommune ligger med 3,8 %, mens regionen ligger med 3,5 %. For at kunne vende denne udvikling, er der fokus på visitationsproceduren for kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at der fra dag 1er ekstra fokus på både mål og udfordringer for de personer, der henvender sig for at søge om hjælp. Derudover arbejdes der også her på at sikre, at tilbudsviften i endnu højere grad matcher de kombinationer af udfordringer, som målgruppen har. Det betyder et forstærket fokus på at udvikle rammerne for parallelle forløb, hvor borgerne sideløbende med den virksomheds- eller uddannelsesrettede indsats deltager i tilbud, hvor fokus er på problemer udover ledighed, fx psykiske problemstillinger. Det er jobcentrets antagelse, at der hurtigere vil kunne opnås resultater, ved i højere grad at arbejde med flere/alle af den enkelte borgers udfordringer sideløbende. Samtidig optrappes aktiveringsindsatsen over for de delmålgrupper, hvor det vurderes og efterfølgende dokumenteres, Side 15

16 at effekten er størst. Den tidlige virksomhedsrettede indsats er også et centralt værktøj for denne målgruppe. Målet for 2017 er, at udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp fra 2015 til 2017 skal være på niveau med klyngen samt at nedbringe andelen af forløb med varighed over 52 uger til 50 %. 7.4 Øvrige indsatsområder Det er naturligvis ikke kun på de primære fokusområder, der er udstukket en retning for indsatsen. Mange af de øvrige områder fortsætter i det spor, der har medført gode resultater i de seneste år. Selvom der ikke er fastlagt konkrete målsætninger for disse, er det ambitionen, at fastholde den positive udvikling Fleksjob og ledighedsydelse På fleksjob- og ledighedsydelsesområdet har indsatsen i Jobcenter Vesthimmerland medført nogle rigtigt gode resultater. Derfor er fokus på at fastholde den gode udvikling det seneste år. Der vil således fortsat være fokus på, at få etableret og fastholdt så mange som muligt i fleksjob samtidig med, at der løbende arbejdes på at optrappe timetallet i de enkelte fleksjob. Målet for 2017 er, som minimum, at bevare niveauet for A-dagpenge På dagpengeområdet ligger Vesthimmerland på niveau med de sammenlignelige kommuner når det gælder andelen af arbejdsstyrken på A-dagpenge. Derfor er der god grund til at holde fast i den nuværende indsats. Ses der på udviklingen i antallet fuldtidspersoner i perioden 3. kvartal 2014 frem til 1. kvartal 2016 har Vesthimmerlands Kommune oplevet et fald antallet af fuldtidspersoner dagpengemodtagere på 3,8 %. I samme perioden har klyngekommunerne oplevet et fald på 12 % og regionen et fald på 7 %. Det vil fortsat være en stor opgave i at implementere og justere mange af initiativerne i Beskæftigelsesreformen. Det øgede antal samtaler med de ledige, samt det tættere samarbejde med A- kasserne kræver fortsat en stor indsats, hvis reformens intentioner skal indfries. Det intensiverede kontaktforløb og pligten for dagpengemodtagere til selv at booke jobsamtaler i jobcenteret er en del af beskæftigelsesreformen. Vesthimmerlands Kommune har efter en lidt langsom start, fået gang implementeringen af selvbooking. Status pr. august 2016 er, at godt 90 % af samtalerne nu aftales via selvbook, hvilket er blandt top 3 i landet samt højeste i Nordjylland. For at forbygge langtidsledighed har Vesthimmerlands Kommune iværksat fremrykket indsats (personlig jobformidler) for dagpengemodtagere med minimum 26 ugers ledighed og som er i risiko for at blive langtidsledige. Succeskriteriet er, at 50 % af deltagerne efterfølgende er selvforsørgende. Side 16

17 8 Resultatbaseret styring i Jobcenter Vesthimmerland Som forudsætning for at kunne skabe de ønskede resultater, er Jobcenter Vesthimmerland i gang med at skærpe fokus på effekten af indsatsen. Med refusionsreformens indførelse er det afgørende, at beskæftigelsesindsatsen skaber gode resultater, som direkte medfører kortere forløb for alle jobcentrets målgrupper. Jobcenter Vesthimmerlands resultatbaserede styring tager udgangspunkt i en løbende afdækning af, hvilke udfordringer borgerne har. Tilbudsviften tilpasses ligeledes herefter, således der hele tiden findes de rigtige tilbud, som matcher borgernes udfordringer. Dette følges tæt af en løbende opfølgning på effekten af de enkelte tilbud for hver målgruppe. På den måde skabes grundlaget for løbende justeringer af indsatsen, hvis den ønskede effekt udebliver. Eftersom refusionsreformen indkredser fokus til varigheden af lediges forløb, er sammenhængen mellem effekten af tilbuddene og udviklingen i den gennemsnitlige varighed for borgerne et afgørende fokuspunkt. Således er det afgørende, at borgere der går i job eller uddannelse som følge af deltagelse i et tilbud, ikke falder tilbage på ydelsen. Borgerne skal sammenlagt have 12 måneders selvforsørgelse, før kommunen igen er berettiget til at modtage den høje refusion. Den resultatbaserede styring begrænser sig ikke til de områder, der er fokus på i nærværende beskæftigelsesplan. Resultatbaseret styring er et gennemgående styrings- og læringsinstrument, der udgør fundamentet for udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Vesthimmerland. Side 17

18 9 Oversigt over mål i Beskæftigelsesplan 2017 Virksomhederne skal sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft udvikling i samarbejdsgraden, som minimum på niveau med klyngekommunerne. Flere unge i uddannelse Antal unge på uddannelseshjælp skal nedbringes til 240 ultimo Andelen af unge med en varighed på over 52 uger skal nedbringes til 35 % ultimo Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere der udsluses til uddannelse, skal i 2017 mindst være på niveau med klyngen. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Førtidspension: udviklingen i tilgangen til førtidspension ligger på niveau med klyngekommuner og regionen. Langtidsledighed: fald i antal langtidsledige personer. nedbringe de langtidslediges andel af den samlede gruppe af jobklare ledige til højst at være på niveau med klyngen. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende For alle unge under 30 år arbejdes der hen imod uddannelse, beskæftigelse eller opkvalificering af eksisterende uddannelse fra hjemlandet. Indsatsen er individuelt tilrettelagt: Efter 1-1½ år forventes, at 10 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. Efter 2 år forventes at yderligere 20 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. Inden 3 år forventes, at yderligere 20 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller beskæftigelse. For alle over 30 år arbejdes der virksomhedsrettet. Indsatsen planlægges ud fra den enkeltes forudsætninger: Efter 1 år forventes, at 5 % er i beskæftigelse. Efter 2 år forventes, at yderligere 15 % er i beskæftigelse. Efter 3 år forventes, at yderligere 30 % er i beskæftigelse. Side 18

19 Sygedagpenge andelen af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger er som minimum på samme niveau som gennemsnittet i klyngen. andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge nedbringes til 3 pct. af arbejdsstyrken i løbet af Kontanthjælp at udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp fra 2015 til 2017 skal være på niveau med klyngen. nedbringe andelen af forløb med varighed over 52 uger til 50 %. Fleksjob og ledighedsydelse Som minimum at bevare niveauet for Side 19