Tema: Fortsat færre offentligt forsørgede

Transkript

1 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 Tusinde Aktuel Statistik 1/ februar 2017 Tema: Fortsat færre offentligt forsørgede Antallet af offentligt forsørgede er faldende de seneste år, og de nyeste tal for 3. kvartal 2016 viser, at tendensen er fortsat. Allerede implementerede reformer betyder desuden, at faldet kan forventes at fortsætte fremadrettet. Faldet i antallet af offentligt forsørgede har også medført et betydeligt fald i de offentlige udgifter til overførsler på ca. 25½ mia. kr. fra 2010 til Der er i dag personer på offentlig forsørgelse ekskl. personer på SU. Heraf er mere end dog allerede tilknyttet arbejdsmarkedet, og af disse er ca personer allerede i beskæftigelse. Over færre offentligt forsørgede på 6½ år Færre trækker sig tilbage Antallet af overførselsmodtagere er reduceret kraftigt de seneste år, jf. figur 1a. Faldet fortsatte i 3. kvartal 2016, hvor der var knap færre offentligt forsørgede (målt i fuldtidspersoner) sammenlignet med 2. kvartal 2016, når man ser bort fra SUmodtagere. Siden 1. kvartal 2010 er antallet af overførselsmodtagere faldet med til fuldtidspersoner. En stor del af faldet skyldes, at der er færre, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, det vil sige hovedsageligt førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Således er gruppen af efterlønsmodtagere og førtidspensionister faldet med samlet fuldtidspersoner de seneste 6½ år, jf. figur 1b. Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere overraskede i løbet af krisen. Forventningen var, at høj arbejdsløshed og et arbejdsmarked i stilstand ville indebære flere efterlønsmodtagere. Men det omvendte skete. Antallet af efterlønsmodtagere er faldet jævnt siden starten af med ca fuldtidspersoner i perioden siden 1. kvartal 2008, svarende til mere end en halvering. Figur 1a. Offentligt forsørgede, ekskl. SU fuldtidspers. fuldtidspers Figur 1b. Efterløn og førtidspension fuldtidspers. fuldtidspers Efterløn Førtidspension Side 1 af 16

2 Tema: Fortsat færre offentligt forsørgede Reformer vil betyde yderligere fald fremover Tilbagetrækningsreformen med virkning fra starten af 2014 betyder, at antallet af efterlønsmodtagere vil fortsætte med at falde fremadrettet. Finansministeriet forventer, at antallet af efterlønsmodtagere vil være tæt på halveret i 2020 sammenlignet med niveauet i 2015, jf. Danmarks Konvergensprogram Faldet i antallet af førtidspensionister er hovedsageligt sket fra starten af Det skyldes delvist introduktionen af ressourceforløb i forbindelse med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, og som søger at begrænse tilgangen til førtidspension. Der er blevet ca færre førtidspensionister siden indgangen til 2013, svarende til et fald på godt 13 pct. Omvendt er der kommet ca flere i ressourceforløb. Der er forventning om, at antallet af offentligt forsørgede vil falde yderligere de kommende år som følge af de allerede implementerede reformer. 25½ mia. kr. færre udgifter til offentlig forsørgelse siden 2010 Faldet i antallet af offentligt forsørgede har medført et betydeligt fald i de offentlige udgifter til overførsler på ca. 25½ mia. kr. fra 2010 til 2016, jf. tabel 1. De offentlige udgifter til overførsler er således faldet fra at udgøre 6,4 pct. af BNP i 2010 til omkring 5 pct. af BNP i Tabel 1. Offentlige udgifter til forsørgelse Forskel Mia. kr Mia. kr I alt 129,3 103,8-25,5 Heraf: Efterløn 22,7 12,7-10,0 Førtidspension 45,4 40,7-4,7 Dagpenge mv. 23,4 15,4-8,0 Øvrige 37,8 34,9-2,9 Anm.: Under kategorien øvrige dækker kontanthjælp og sygedagpenge de største udgiftsposter. Kilde: Jobindsats.dk. Størstedelen af reduktionen kommer fra færre udgifter til særligt efterløn og også førtidspension af årsager beskrevet ovenfor. Dertil er udgifterne til dagpenge reduceret med 8 mia. kr. i perioden, hvor faldet udelukkende er sket fra 2013 og frem. En væsentlig del af de færre udgifter til dagpenge er dels en konsekvens af dagpengereformen, der har betydet, at ca personer har mistet retten til dagpenge i , jf. AK-Samvirke. Dertil skyldes faldet i udgifterne til dagpengemodtagere også, at flere arbejdsløse er kommet tilbage i arbejde som følge af bedringen i dansk økonomi. Side 2 af 16

3 Tema: Fortsat færre offentligt forsørgede Over 20 pct. af de offentligt forsørgede er allerede i arbejde Antallet af overførselsmodtagere (ekskl. personer på SU) på fuldtidspersoner bliver ofte anvendt som argument for at forringe vilkårene for modtagere af indkomstoverførsler for at få de pågældende personer til at deltage mere aktivt på arbejdsmarkedet. Tallet er dog meget misvisende, og kigger man på fordelingen, viser det sig hurtigt, at der er flere af de personer, der allerede er i arbejde. Det drejer sig blandt andet om ca fuldtidspersoner i støttet beskæftigelse, jf. figur 2, hvilket fx inkluderer personer i fleksjob og løntilskudsjob. Det drejes sig også om de godt , der modtager barselsdagpenge. Fire ud af fem af denne gruppe er på orlov fra enten et lønmodtagerjob eller fra selvstændig virksomhed 1 og indgår dermed i den officielle opgørelse af beskæftigelsen ligesom fleksjobbere og personer i løntilskud gør. Sidst men ikke mindst er omkring halvdelen af sygedagpengemodtagerne 2 også tilknyttet en arbejdsplads og indgår i beskæftigelsen. Figur 2: Fordeling af offentligt forsørgede, ekskl. SU I alt: Arbejdsløse Barsel Efterløn Kontanthjælp, ikkejobparat Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Førtidspension mv. Øvrige ydelser Anm.: Data er fra 3. kvartal 2016, der er seneste observation, og opgjort i fuldtidspersoner. Arbejdsløse inkluderer feriedagpenge og aktiverede i vejledning og opkvalificering. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger overførsels-modtagere uden beskæftigelse Ovenstående grupper er således enten helt eller delvis i beskæftigelse allerede, og det giver dermed mening at se bort fra dem i argumentationen for at få flere af disse i beskæftigelse. Trækker man støttet beskæftigelse og de andele af barsels- og sygedagpenge, der vedrører beskæftigede, fra, fås en mere retvisende op- 1 Andelen af personer på barselsdagpenge fra beskæftigelse udgør 81 pct. og er opgjort på baggrund af arbejdsmarkedsregnskabet fra 2012, jf. Danmarks Statistik. 2 Andelen af personer på sygedagpenge, der vedrører personer i beskæftigelse, udgør 54 pct. og er opgjort på baggrund af arbejdsmarkedsregnskabet for 2012, jf. Danmarks Statistik. Side 3 af 16

4 Tema: Fortsat færre offentligt forsørgede gørelse af offentligt forsørgede uden beskæftigelse på ca fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Arbejdsløse, som ikke er i støttet beskæftigelse, indgår også som en del af arbejdsstyrken. De deltager aktivt på arbejdsmarkedet, idet de står til rådighed for arbejdsmarkedet og skal tage et tilbudt job på ordentlige vilkår. Dertil kommer modtagere af ledighedsydelse, som er arbejdsløse, der er visiteret til et fleksjob og dermed også reelt aktivt jobsøgende. Samlet er omkring af de offentligt forsørgede tilknyttet arbejdsmarkedet. Gruppen uden for arbejdsmarkedet udgør således fuldtidspersoner, hvor knap ⅔ er personer på efterløn eller førtidspension. Tabel 2. Offentligt forsørgede fordelt efter arbejdsmarkedsstatus 1. kvt kvt Ændring fuldtidspersoner Beskæftigede Heraf: Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge fra beskæftigelse Sygedagpenge fra beskæftigelse Arbejdsløse Heraf: Registrerede arbejdsløse Ledighedsydelse Uden for arbejdsmarkedet Heraf: Efterløn Førtidspension Kontanthjælp, ikke-jobparat Sygedagpenge fra arbejdsløshed Barselsdagpenge fra arbejdsløshed Offentligt forsørgede i alt ekskl. SU-modtagere Offentligt forsørgede i alt ekskl. SU og alle beskæftigede Anm.: Se anmærkning under figur 2 samt fodnote 1 og 2. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Side 4 af 16

5 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har de senere år ligget relativt stabilt. Der har været en svagt faldende tendens i 2016, men en kraftig stigning i starten af Indikatoren viser dermed fortsat positive forventninger i serviceerhvervet, hvilket har været tilfældet siden midten af Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Fortsat negative forventninger i industrien Efter et stort fald i løbet af 2014 er forventningerne i industrien siden starten af 2015 steget lidt igen, men er fortsat negative. Tilliden i industrien påvirkes blandt andet af en øget usikkerhed i den internationale økonomi. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stigende forventninger til byggeriet Der er fortsat negative forventninger i byggeriet. Indikatoren har dog siden foråret 2015 været svagt stigende. Side 5 af 16

6 Detailomsætningsindeks Detailsalget stiger Konjunkturstatistik Detailomsætningen er steget siden starten af 2014, men ligger stadig noget under niveauet fra før krisen. På trods af et mindre fald fra november til december 2016 ligger detailomsætningen stadig på det højeste niveau i fem år. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen er nu over før-krise niveau Industriproduktionen er steget gradvist siden den seneste bund i De seneste to måneder er industriproduktionen steget kraftigt, så den nu er over niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Stigende tendens i boligbyggeriet Boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned. Imidlertid har der siden 2013 været en stigende tendens i antallet af påbegyndte boligbyggerier. Således gælder det også, at boligbyggeriet i 2016 ligger knap 20 pct. over niveauet i Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 6 af 16

7 Byggebeskæftigelsen Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen fortsatte stigningen i 2016 Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse var i 4. kvartal 2016 på personer, hvilket dækker over en lille stigning på personer i forhold til 3. kvartal Byggebeskæftigelsen har været stigende siden midten af 2013 og var i 2016 ca. 4 pct. højere end i Konkurser Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Uændret antal konkurser i aktive virksomheder Antallet af konkurser lå i januar 2017 på 544 (sæsonkorrigeret). Det totale antal konkurser skal dog tolkes med forsigtighed, da en stor andel af konkurserne er blandt ikke aktive virksomheder. Ikke aktive virksomheder betegner virksomheder uden ansatte og med en omsætning under 1 mio. kr. I januar 2017 udgjorde konkurser blandt ikke aktive virksomheder godt 70 pct. af det samlede antal konkurser. Antallet af konkurser i aktive virksomheder har haft en svagt aftagende tendens igennem 2016, men har de seneste tre måneder ligget relativt stabilt på et niveau omkring 175. Tvangsauktioner Uændret antal tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i januar 2017 på 258 (sæsonkorrigeret), hvilket svarer til et fald på 3 pct. i forhold til forrige måned. Imidlertid er antallet af tvangsauktioner steget med godt 25 pct., hvis man sammenligner den seneste tremåneders periode november januar 2017 med forrige tremåneders periode. Antallet af tvangsauktioner har i de seneste 12 måneder i gennemsnit ligget på omkring 240 pr. måned, hvilket er væsentligt under de ca. 450 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 7 af 16

8 Forbrugerforventninger Forbrugertilliden fortsat positiv Konjunkturstatistik Forbrugertilliden steg kraftigt fra midten af 2013 til foråret Fra foråret 2015 frem til slutningen af 2016 faldt forbrugertilliden dog igen. Forbrugertilliden startede imidlertid 2017 med en solid stigning. Forventningerne har været positive siden Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden midten af I 2016 var der omkring nyregistreringer, hvilket er ca (8 pct.) flere end i Stigningen kommer på baggrund af et øget antal af nyregistrerede personbiler inden for erhverv, mens antallet af nyregistrerede private personbiler faldt en smule i 2016 sammenlignet med Side 8 af 16

9 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,5 pct. i december 2016 i forhold til december For hele 2016 lå inflationen på blot 0,3 pct. og er dermed fortsat meget lav. Priserne på tjenester steg med 1,0 pct. i december 2016 i forhold til samme måned sidste år. Således trækker prisudviklingen i tjenester inflationen op. Priserne på varer steg med 0,1 pct. i samme periode. Harmoniseret prisudvikling i EU Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk, at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Data er for december Fortsat lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i december 2016 på 1,2 pct. Dette er 0,6 pct.-point højere end i november Både Sverige og Tyskland havde i december en inflation på 1,7 pct., mens Storbritanniens inflation lå på 1,6 pct. Den danske inflation (HICP) var 0,3 pct. i december 2016 og lå dermed 0,9 pct.-point under inflationen i EU. Den lavere inflation i Danmark i forhold til EU skyldes især lavere priser på teletjenester, tøj og charterrejser. Ejendomspriser Stigningen i boligpriserne er aftaget lidt Fra oktober til november 2016 faldt priserne på enfamiliehuse med 0,9 pct. I samme periode faldt priserne på ejerlejligheder med 0,7 pct. Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder har været stigende de seneste år, men tendensen synes i 2016 at være aftaget en smule. Sammenlignes perioden septembernovember 2016 med samme periode sidste år, er priserne på enfamiliehuse dog steget med 2,5 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,6 pct. Side 9 af 16

10 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig I marts 2016 nedsatte ECB renten til 0,00 pct., og denne rekordlave rente er siden blevet fastholdt. Ved rentemødet i januar 2017 besluttede ECB ligeledes at fortsætte sit opkøbsprogram for obligationer på 80 mia. euro pr. måned til og med udgangen af marts og herefter fortsætte med opkøb på 60 mia. euro frem til december 2017 eller senere, hvis nødvendigt. For at holde den danske kronekurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar 2015 at sænke både udlånsog indskudsbevisrenten til henholdsvis 0,05 pct. og -0,75 pct. Indskudsbevisrenten blev i januar 2016 hævet en smule til -0,65 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske statsobligationer ramte i september 2016 sit foreløbige lavpunkt på lige under 0 pct. De seneste måneder har renten været stigende og ligger i begyndelsen af februar 2017 på omkring 0,7 pct. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer har haft en lignende udvikling og lå primo februar på 0,4 pct. Side 10 af 16

11 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster, og i 2016 var der et overskud på betalingsbalancen på 165 mia. kr. Det er godt 20 mia. kr. lavere end i 2015, hvilket primært skyldes et fald i overskuddet på tjenester som følge af søtransport. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i december 2016 lå på 70,5 mia. kr. Overskuddet faldt i perioden fra foråret 2015 til starten af 2016, men er steget igen de seneste måneder. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Stigning i eksporten og importen af varer i 4. kvartal 2016 Eksporten af varer målt i løbende priser steg 3,4 pct. i 4. kvartal 2016 i forhold til 3. kvartal. Det skyldes især en stigning i eksporten af forarbejdet varer, primært halvfabrikata. Importen steg 3,7 pct. i 4. kvartal 2016 i forhold til forrige kvartal. Det skyldes blandt andet en stigning i købet af færdigvarer og andre varer. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 11 af 16

12 Udenrigshandel Den effektive kronekurs Kronekursen styrket siden starten af 2015 Den effektive danske kronekurs opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs over for kronen. Kronekursen styrkedes relativt kraftigt i forbindelse med krisen, men er siden svækket betydeligt og nåede i starten af 2015 et foreløbigt lavpunkt. Indekset steg fra starten af 2015 og frem til slutningen af 2016, men er svækket de seneste måneder. Aktiekurser Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, har generelt været stigende siden slutningen af Indekset har dog siden starten af 2015 ligget relativt stabilt med en svagt faldende tendens. Primo februar 2017 lå indekset på omkring 350, hvilket svarer til en stigning på knap 170 pct. siden den seneste bund i oktober Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste år har ligget fladt på ca Indekset ligger nu knap 20 pct. over det gennemsnitlige niveau i oktober Olieprisen er svagt stigende Fra midten af 2014 til udgangen af 2015 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 30 USD pr. tønde. Olieprisen begyndte at stige igen i starten af 2016 og ligger i dag på omkring 55 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 12 af 16

13 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Flere jobparate personer får arbejdsløsheden til at stige Antallet af bruttoarbejdsløse er nu på fuldtidspersoner. Det svarer til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Der har siden midten af 2012 været en faldende tendens i arbejdsløsheden, hvilket har betydet et samlet fald i ledigheden på omkring personer. De seneste måneder er arbejdsløsheden begyndt at stige igen. Det skyldes dog, at flere personer på integrationsydelse visiteres som jobparate og dermed nu indgår i statistikken. Den underliggende tendens er fortsat faldende arbejdsløshed. Varslede fyringer Varslede fyringer under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der varslede fyringer i december 2016, hvilket er 500 varslinger over niveauet i samme periode sidste år. Antallet af varslede fyringer varierer en del, men befinder sig dog fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 2014 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Nyopslåede stillinger Stabilisering i nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger har generelt ligget stabilt i I december 2016 er antallet af nyopslåede stillinger dog steget med stillinger (12,0 pct.) inden for privat service i forhold til december I samme periode er antallet af nyopslåede stillinger steget med 100 stillinger inden for både industrien (10,9 pct.) og bygge og anlæg (7,9 pct.) Inden for den offentlige sektor er antallet af nyopslåede stillinger omtrent uændret. Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Side 13 af 16

14 Arbejdsmarked Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct K3 K4 K1 K2 K3 Industri 1,9 1,9 2,2 2,1 2,2 Bygge og anlæg 1,4 1,8 2,1 2,0 2,1 Handel og transport 0,9 1,0 1,4 1,3 1,3 Information og kommunikation 2,0 1,8 1,5 1,5 1,5 Finansiering og forsikring 2,3 2,3 2,5 2,3 2,3 Ejendomshandel og udlejning 2,4 2,3 2,7 1,9 1,3 Erhvervsservice 2,0 1,7 1,7 1,9 1,8 Undervisning og sundhed 1,4 1,6 2,1 2,6 1,6 Kultur, fritid og anden service 0,2 0,1 1,2 1,1 1,1 I alt 1,5 1,5 1,8 1,8 1,7 Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 3. kvartal 2016 på 1,7 pct., jf. Danmarks Statistik. Lønstigningerne inden for de forskellige brancher er omtrent uændret i forhold til 2. kvartal 2016, med undtagelse af ejendomshandel og udlejning, hvor lønstigningerne faldt til 1,3 pct., og inden for undervisning og sundhed, hvor lønstigningstakten faldt til 1,6 pct. Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct K3 K4 K1 K2 K3 Fremstillings-virksomhed 1,7 2,0 2,2 2,2 2,2 Bygge og anlæg 2,4 2,6 2,5 2,3 2,5 Serviceprægede erhverv 2,4 2,2 2,2 2,3 2,0 Funktionærer 2,2 2,1 2,2 2,3 2,1 Arbejdere 2,2 2,3 2,3 2,1 2,1 Hele DA 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Lille fald i lønstigningerne på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 3. kvartal 2016 på 2,1 pct., hvilket er lidt lavere end de foregående kvartaler. Lønstigningstakten for både arbejdere og funktionærer var på 2,1 pct. i 3. kvartal Side 14 af 16

15 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct K3 K4 K1 K2 K3 Administration 2,0 2,1 1,8 1,0 1,3 Undervisning 2,0 1,8 1,7 1,7 1,6 Sundhedsvæsen 1,7 1,5 2,1 1,9 1,6 Sociale institutioner 1,7 1,6 2,3 2,1 2,1 Kultur og fritid 2,0 1,9 2,2 1,7 1,7 Rengøring og anden operationel service 2,4 2,2 2,4 1,6 1,7 I alt 1,9 1,7 2,3 2,0 2,0 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Stabile lønstigninger i det offentlige Lønstigningstakten var uændret i både kommuner og staten, fra 2. kvartal til 3. kvartal 2016, mens den i regionerne steg en smule. Lønstigningstakten i kommunerne var i 3. kvartal 2016 på 2,0 pct. Lønstigningerne i 3. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,5 pct. Lønnen steg mest i sociale institutioner med 2,1 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct K3 K4 K1 K2 K3 Administration 2,2 2,0 2,6 2,4 2,3 Sundhedsvæsen 2,7 1,6 2,2 1,7 1,6 Sociale institutioner 2,3 2,5 2,0 0,9 1,8 I alt 2,5 1,5 2,1 1,6 1,7 For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 3. kvartal 2016 på 1,7 pct., hvilket er 0,3 pct.- point over referenceforløbet. I sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, var lønstigningstakten 1,4 pct. i 3. kvartal Statsansatte, årlig stigning i pct K3 K4 K1 K2 K3 Forskning og udvikling 0,3-0,2 0,4 0,7 1,1 Statslig administration 0,8 0,5 1,7 2,0 2,1 Kultur og fritid 1,4 0,9 0,9 1,5 0,8 Undervisning 0,4 0,8 1,0 1,4 1,4 I alt 0,8 0,8 1,2 1,4 1,4 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten steg lønnen med 1,4 pct. i 3. kvartal Lønstigningerne i 3. kvartal 2016 lå over referenceforløbet, der var på 0,8 pct. Den største stigning i lønnen i 3. kvartal 2016 for statsansatte var på 2,1 pct. for statslig administration. Kultur og fritid havde den laveste lønstigning i 3. kvartal på 0,8 pct. Side 15 af 16

16 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt Beskæftigelsen Tiltagende vækst i 2016 BNP steg med 0,4 pct. i 3. kvartal Væksten har især været drevet af fremgang i udenrigshandlen, erhvervsinvesteringer og det offentlige forbrug, mens privatforbruget stod stille. BNP er steget med 0,8 pct. i kvartal 2016 sammenlignet med samme periode i Den relativt lave vækst for året skyldes hovedsageligt faldende BNP i 2. halvår 2015, mens der har været en kvartalsvækst på gennemsnitligt 0,5 pct., hvilket svarer til en årsvækst på omkring 2 pct. Flere i privat beskæftigelse og færre i offentlig beskæftigelse Den private beskæftigelse inkl. personer på orlov steg med personer i den private sektor fra 2. kvartal til 3. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen i den private sektor er steget med siden starten af Fra 2. kvartal til 3. kvartal 2016 faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor med 700 personer. Beskæftigelsen i det offentlige er faldet med godt personer siden starten af Anm: Tallene er inkl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Vækst i udlandet I eurolandene steg BNP med 0,5 pct. i 4. kvartal I USA var væksten ligeledes på 0,5 pct. i 4. kvartal, mens Storbritannien havde en vækst på 0,6 pct. For Tyskland og Sverige findes endnu kun tal for 3. kvartal 2016, hvor de to lande havde en vækst på hhv. 0,2 pct. og 0,5 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 16 af 16