Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø
|
|
- Mikkel Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø
2 2 Bedre vandmiljø
3 Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 3
4 4 Bedre vandmiljø
5 Indhold Forord 7 Indledning 8 Kvælstof 9 Fosfor 11 Vandløbene 12 Grundvandet 14 Punktkilder 15 Miljøfarlige forurenende stoffer 16 Klimatilpasning 17 Presfaktorer 18 Tidsplan 19 Note og ordforklaringer 20 Bedre vandmiljø 5
6 6 Bedre vandmiljø
7 Forord Det er næppe for meget sagt, at vores vandmiljø er et emne, der kan føre til en endog meget engageret debat blandt de mennesker, som er i kontakt med rigets vand i dets forskellige forekomster - havet, fjordene, søerne, vandløbene, grundvandet og drikkevandet. Vi er alle afhængige af vandet på samme måde, som naturen under et er det. De fleste af os skænker det måske knap så mange tanker, og vi overlader gerne ansvaret for et godt vandmiljø til de ansvarlige. Men de direkte berørte har det anderledes. Grundlæggende er alle enige om, at naturen og herunder vandmiljøet skal have det godt, være rent, livskraftigt og i balance. Uenighederne opstår, når interesserne er forskellige og måske direkte modstridende, og det kan selvsagt ikke være anderledes. Men vi er nødt til at deles om vandet, og netop derfor må vi også indgå kompromisser og arbejde fælles om at indfri de mål, som er sat for vandmiljøet - nemlig at det skal være godt! Det er vedtaget af EU-landene og det danske folketing senest med den nye lov om vandplanlægning. Et enigt Folketing har her endnu en gang bekræftet målene om god tilstand i de danske vandområder, og vedtaget en ny planproces, der bl.a. giver mulighed for nedsættelse af lokale vandråd, som skal være med til at give arbejdet for et godt vandmiljø lokal forankring. Nøgleordene i vandmiljøarbejdet er fællesskab, fælles forståelse og fælles indsats. Det kan bedst lade sig gøre, når vi i videst muligt omfang er enige om både problemerne og løsningerne. Derfor udgiver Naturstyrelsen denne publikation, hvor vi fremlægger de miljømæssige udfordringer, der er forbundet med vandplanlægningen netop nu og fremover. Erfaringerne fra arbejdet med de første vandplaner har vist os, at det er i en smeltedigel af konfliktstof, interessenter, videnskabelighed, lovgivning, økonomi og politik, at vandområdeplanerne skal skabes, og uden en folkelig forankring og forståelse bliver vejen hullet og svær at færdes ad. Jeg håber derfor, at denne publikation vil bidrage til at fremme en fælles forståelse af de vandmiljøproblemer, som vi skal løse sammen. Miljøminister Kirsten Brosbøl. Foto: Rune Johansen Bedre vandmiljø 7
8 Indledning Ved indgangen til 2014 er vi mere end halvvejs inde i processen med forberedelsen af de næste vandområdeplaner. På nuværende tidspunkt foreligger der et endeligt vedtaget Arbejdsprogram for vandområdeplanerne , og en ny opdateret basisanalyse er offentliggjort. Samtidig har Naturstyrelsen fremlagt en Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver i 6 måneders offentlig høring. I denne publikation uddyber Naturstyrelsen, hvilke miljømæssige problemer, som skal adresseres i de kommende vandområdeplaner. Det fremgår af de enkelte kapitelemner, at der stadig er mange udfordringer og problemer, der skal løses, men også at meget er opnået, og at en fælles indsats og en mere lokal forankring kan sende vandmiljøet det næste stykke fremad. Vandområdeplanerne udarbejdes med udgangspunkt i EU s vandrammedirektiv, og formålet med planerne er at sikre god tilstand i vores kystvande, vandløb, søer og grundvandet. For at det mål kan nås, skal der bygges videre på indsatserne i de første nu ophævede vandplaner*. Det betyder bl.a., at der for at sikre god tilstand i kystvandene og søerne skal arbejdes videre med problemstillingerne i forhold til udledningerne af kvælstof og fosfor, og at der skal iværksættes yderligere indsatser for at sikre god tilstand i vandløbene og grundvandet. Samtidig skal det nye plankoncept, som netop er vedtaget af Folketinget med lov om vandplanlægning, realiseres. Med muligheden for at nedsætte lokale vandråd er der nu givet mulighed for en stærkere lokalindflydelse på vandområdeplanernes indhold. Yderligere informationer om vandplanlægningen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor også arbejdsprogrammet, basisanalysen, og Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver kan findes ved at følge nedenstående links Sidst i publikationen findes en tidsplan for vandplanlægningen, en note og en liste med en nærmere forklaring på de fagbegreber, der i teksten er markeret med en stjerne. 8 Bedre vandmiljø
9 Kvælstof Kvælstof er et problem, men det mindskes. En af de absolut største udfordringer på vandmiljøområdet er tilførslen af kvælstof, som bl. a. har sit udspring i landbrugets anvendelse af gødningstoffer. Når fjorde og kystvande tilføres store mængder af kvælstof, sker der en opblomstring af alger. Også for nogen søer kan kvælstof være et problem. Algeopblomstring gør vandet uklart og betyder, at flerårige planter ikke kan vokse på dybere vand og indebærer risiko for iltsvind. Kvælstoftilførslen har generelt været faldende i de sidste år takket være en stor indsats i landbruget som følge af skiftende regeringers vandmiljøindsats - herunder spildevandsrensningen. Ifølge DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi er der i perioden sket en nedgang i mængden af kvælstof, der ender i havet hvert år - fra over tons kvælstof i starten af perioden til tons kvælstof pr. år i perioden Tilførslen fra landbrug og naturområder, de diffuse kilder*, er reduceret med ca. 40 procent, mens bidraget fra spildevandsanlæg, dambrug og andre punktkilder* er reduceret med ca. 75 procent. Naturstyrelsen har i begyndelsen af 2014 offentliggjort den såkaldte basisanalyse, der for fjorde og kystvande nu viser en forbedring i de marine områders tilstand. Hvor der tidligere overhovedet ikke var nogen fjorde og kystvande, der havde god økologisk tilstand, kan vi nu konstatere forbedret tilstand i flere vandområder - fx i Isefjord og Roskilde Fjord. Det viser, at indsatserne virker, Men samtidig viser basisanalysens risikovurdering for kystvande målt på ålegræs, klorofyl og bundfauna, som er de samlede kvalitetselementer* for måling af vandkvaliteten, at 81 vandområder ud af i alt 85 vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste også at de samme 81 vandområder ikke opfyldte målene i Så problemerne er stadig langtfra løst, og en af de væsentlige udfordringer fremover er at sikre en yderligere nedbringelse af kvælstoftilførslen til vores vandmiljø. Iltsvindet i de indre danske farvande var i september 2013 generelt værre end i de seneste tre år. Især Limfjorden, Mariager Fjord, nordlige Lillebælt, sydlige Lillebælt med tilstødende farvande samt sønderjyske fjorde var ved målingerne i august-september kraftigt påvirket af iltsvind, som primært er en konsekvens af for høj tilførsel af næringsstoffer. Bedre vandmiljø 9
10 Når fjorde og kystvande tilføres næringsstoffer opstår der algevækst i form af mikroskopiske alger. Når algerne dør, synker de til bunds. Her bliver de nedbrudt af bakterier under forbrug af vandets ilt. Nedbrydningsprocessen er helt naturlig, men tilførsel af store mængder næringsstoffer medfører opblomstring af store mængder alger, der igen skaber et stort iltforbrug, når de nedbrydes på havbunden. Er vejret samtidig varmt og uden vind til at blande nyt ilt fra atmosfæren ned i vandet, opstår der iltmangel ved bunden. Kommer iltkoncentrationen i vandet under 4 mg pr. liter, taler vi om iltsvind. Af de mellem til tons kvælstof, der hvert år i perioden blev tilført fra land til de kystnære områder, kom cirka 90 procent fra det åbne land og cirka 10 procent fra renseanlæg, dambrug og virksomheder, de såkaldte punktkilder*. Billedligt talt svarer tilførslerne til, at 2000 lastbiler hver dumper op til 30 tons kvælstof direkte i havet på et år. Omsat til gennemsnit betyder det, at der i 2012 endte ca. 14 kg kvælstof fra hver hektar landbrugsjord i vandmiljøet. Men der er store afvigelser i dette gennemsnit alt efter, om der er tale om sandjord eller lerjord, hvor mange husdyr, der er, og om markerne ligger umiddelbart ud til fjordene, eller længere inde i landet. Der er en tæt sammenhæng mellem landbrugets overskud af kvælstof på markerne og tilførslen til vandmiljøet. Gennemgående er der en større belastning fra arealerne i Jylland i forhold til på øerne. Især i Limfjordsområdet og Sønderjylland er belastningen høj på grund af blandt andet forskelle i nedbørsforhold, jordbundsforhold og husdyrtæthed. Ikke desto mindre reguleres udledningerne fra landbruget i dag til en vis grad ensartet. Der arbejdes derfor på en mere differentieret og målrettet kvælstofregulering. I Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april 2013 anbefales det, at der udvikles og gennemføres en ny kvælstofregulering for landbruget. Det betyder bl. a., at reguleringen på sigt skal varieres i forhold til arealernes retention, det vil sige deres evne til at tilbageholde kvælstof, så områder med høj retention kan tilføres mere kvælstof end tilsvarende med lav retention. Selv om begrænsningen af kvælstofanvendelsen i landbruget og mange års indsats har virket, er indholdet af kvælstof i vandløb i områder med landbrug stadig 3-4 gange så højt som i vandløb i områder med natur. Resultater fra overvågning viser en tæt sammenhæng mellem landbrugsforhold og udvaskning, og overvågningen blev i 2011 suppleret med flere målinger af kvælstofafstrømningen, så der i dag er god datadækning, men overvågningsprogrammet vil løbende blive vurderet og optimeret. Målet for kvælstoftilførslen er, at EU-målsætningerne for vandmiljøets tilstand opfyldes. Derfor skal der fastlægges krav til yderligere reduktion af kvælstof, som skal indgå i de næste vandområdeplaner. Iltsvindet i indre danske farvande er senest målt i august-september Gul indikerer moderat iltsvind (2-4 mg/l) og rød kraftigt iltsvind (0-2 mg/l). Grå viser modelleringsområdet. Eksempel: Iltsvind forårsager død havbund - et såkaldt liglagen. 10 Bedre vandmiljø
11 Fosfor Fosfor kræver nye modeller og virkemidler. Fosforudledningerne kommer fortrinsvis fra landbruget og en række punktkilder* - renseanlæg, industri, dambrug og havbrug, regnbetingede udledninger, regnvand og spredt bebyggelse, og den årlige udledte mængde er omkring tons (2011). Udledningen sker til både vandløb, søer og kystvande. Fosforen er væsentlig i forhold til den økologiske tilstand i vores søer, fordi fosfor er et næringsstof, som styrer algevæksten. Meget fosfor giver typisk mange alger, som gør vandet uklart, og det påvirker den økologiske tilstand negativt. De mange alger skygger for lyset til vandplanterne, som forsvinder. Når vandplanterne forsvinder ødelægges den økologiske balance i søen. Samtidig betyder nedbrydningen af de mange alger, at der opstår iltsvind i søbunden. Fosfor har også betydning for miljøtilstanden i en række fjorde, hvor det sammen med kvælstof øger algevæksten. Udledninger fra renseanlæg og ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse udgør stadig en kilde til tilførslen af fosfor til vandløb, søer og kystvande, men er ikke som for år tilbage den dominerende kilde. Landbruget er i dag en lige så væsentlig kilde til fosfor i vandmiljøet. Udledningen af fosfor er på grund af spildevandsrensningen reduceret betydeligt gennem de seneste årtier, men resultatet er ikke tilstrækkeligt, og det vurderes, at omkring 71 procent af de danske søer, som indgår i den seneste basisanalyse på nuværende tidspunkt, ikke opfylder miljømålene. I 2021 forventes det med de besluttede tiltag at være omkring 66%. Basisanalysen baserer sig på målte resultater fra knap 660 søer, hvor tilstanden er vurderet ud fra biologiske kvalitetselementer* som fx klorofyl, planteplankton og fisk. I andre søer kendes miljøtilstanden ikke. Med basisanalysens resultater står det klart, at det er nødvendigt at iværksætte yderligere indsatser for at forbedre tilstanden i søerne. Dette vil indebære indsatser, der fører til yderligere reduktion af fosfortilførslen. Erfaringer fra første vandplanperiode viser, at der er behov for at udvikle nye virkemidler til begrænsning af fosfortilledningerne, så også på dette område er der en væsentlig opgave at løse i årene fremover. Der skal også udvikles nye sømodeller, så vi får ny viden om sammenhængen mellem fosfortilførslen og søernes tilstand. Hermed får vi bl. a. bedre vurderinger af, hvor indsats er nødvendig, og om eventuelle tiltag er omkostningseffektive. I mange søer betyder tidligere tiders store tilførsler af fosfor til søerne, at fosfor har ophobet sig i bunden, hvorfra det ved iltsvind frigives og virker som næringsstof for algerne. Resultatet er, at det naturlige miljø for fisk og vegetation forringes, og søerne kommer i dårlig miljømæssig tilstand. Fosforindsatsen i vandplanlægningen er primært rettet mod vores søer med henblik på at opnå god økologisk tilstand her. Udover den bundne fosfor i søbundene kan søerne være udfordret af ænder og stor tilstedeværelse af karpefisk, som hvirvler op i bunden i deres søgen efter føde og dermed frigør fosfor fra bundsedimentet. Endvidere kan store fuglekolonier være med til at føje organiske stoffer og fosfor til søvandet Blandt de konkrete tiltag/virkemidler, der kan tages i brug for at hjælpe søerne på vej mod en bedre tilstand, hører sørestaurering som aluminiumsfældning og biomanipulation. Men for en del søer er de nævnte metoder ikke egnede virkemidler på grund af søernes fysiske og biologiske forhold. Her kan vi i første omgang søge at forhindre, at søerne får tilført yderligere fosfor. Og så må vi udvikle andre metoder eller bare vente på, at tilstanden forbedres med tiden. Fosfor er også en ressource, der kan blive en mangelvare, så der er behov for genindvinding af fosfor fra fx husdyrgødning og spildevandsslam. Bedre vandmiljø 11
12 Vandløbene De fysiske forhold i vandløbene har stor betydning. Et vandløb er i god miljøtilstand, når smådyrssammensætningen er varieret, når fisk kan svømme frit i vandløbet, har ilt nok, gemmesteder og områder hvor de kan gyde, og når der er et sundt og varieret planteliv i vandløbet. I Miljøministeriets basisanalyse er Danmarks mest værdifulde vandløb udpeget i alt ca km. Det fremgår samtidig af analysen, at 62 procent heraf med de nuværende påvirkninger ikke forventes at have god miljøtilstand i Det betyder, at de næste vandområdeplaner skal indeholde yderligere indsatser, som kan sikre, at målene nås. Der er flere forskellige grunde til, at vandløb ikke har god miljøtilstand. Dårlig tilstand er begrundet i de fysiske forhold og/eller udledning af organisk stof og okker til vandløbene. Udledning af organisk iltforbrugende stof kommer typisk med spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse og regnbetingede overløb, mens okkerproblemer primært skyldes dræning. De fysiske forhold, der kan forårsage manglende målopfyldelse, er: Udretning og uddybning af vandløb, manglende gydepladser bl. a. på grund af sandtransport, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, rørlægning af vandløbsstrækninger og spærringer i vandløb. Det er disse forhold, der skal sættes ind over for i vandområdeplanerne, og de bedste virkemidler skal tilvejebringes bl. a. under hensyn til behovet for, at vandløb også kan fungere som afvandingssystem. Indsatserne overfor vandløb er det emne, som sammen med kvælstof har givet anledning til mest debat i forbindelse med høringen af de første vandplaner i Over halvdelen af de mere end 4000 høringssvar handlede den gang om vandløbsindsatserne. Også i dca. en fornyede høring i 2013 har der været stor fokus på vandløbene. Der er bl. a. stillet spørgsmål om, hvorvidt en ændret vandløbsvedligeholdelse vil medføre omfattende oversvømmelser af landbrugsarealer, og om Danmark skal udpege flere stærkt modificerede vandområder. Med udgangspunkt i debatten blev der i 2013 nedsat fem arbejdsgrupper tilsammen benævnt Vandløbsforum. Eksempel: Vandløbsspærring.. 12 Bedre vandmiljø
13 Grupperne har bl. a. diskuteret, hvilke vandløb der har størst naturmæssig værdi, kriterier for udpegning af stærkt modificede vandområder, nye virkemidler og mulighederne for at sammentænke miljøindsatsen til klimatilpasningstiltag. Den store interesse for vandløbsområdet har også ført til, at der nu, med den nye lov om vandplanlægning som Folketinget vedtog i december 2013, kan oprettes lokale vandråd. De nye vandråd kommer til at bestå af repræsentanter fra relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer og lokale organisationer, der beskæftiger sig med vand. Vandrådene skal bistå kommunerne med at udarbejde forslag til nye vandløbsindsatser, der er afstemt efter de lokale forhold og afspejler det særlige lokalkendskab, der forventes at være repræsenteret i vandrådet. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde forslag til indsatser. Vandrådenes rolle er rådgivende. Der vil kunne nedsættes et lokalt vandråd i hver af de 23 hovedvandoplande, hvis der er interesse herfor. Kommunerne skal senest den indsende forslag til indsatsprogrammerne på vandløbsområdet. Disse forslag vil indgå ved regeringens udarbejdelse af forslag til indsatser på vandløbsområdet i anden planperiode sammen med indsatser for kystvande, søer og grundvand. Det er en vigtig opgave at få tilvejebragt forslag til indsatsprogrammer, der i samspil med de lokale forslag, kan sikre god tilstand i vandløbene. Det er også vigtigt at sikre de bedst mulige betingelser for, at de lokale vandråd kan komme til at fungere godt. Her spiller især kommunerne en vigtig rolle, da kommunerne skal stille sekretariathjælp til rådighed for rådene. De virkemidler, som kan anvendes for at tilvejebringe en generel forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, forventes fortsat at være: Vandløbsrestaurering og genslyngning af vandløb til mere naturlige forløb. Ændret vandløbsvedligeholdelse. Etablering af faunapassage ved en række vandløbsspærringer. Genåbning af rørlagte vandløb. Men det forventes også, at der kommer nye virkemidler, som vil kunne bruges i de næste vandområdeplaner. De nye virkemidler vil komme som resultatet af virkemiddelarbejdsgruppen under Vandløbsforum. Bedre vandmiljø 13
14 Grundvandet Rent grundvand er ikke til diskussion. Det er ikke mange steder i verden, man kan drikke urenset grundvand fra vandhanen. Men det kan vi i Danmark., og der er bred enighed om, at det skal fortsætte sådan. Grundvandet er vores fælles lager af vand, og det er generelt udfordret af indvinding og af risikoen for forurening i form af nitrat, pesticider/sprøjtegifte og tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer* fra bl. a. punktkilder.* Derfor har vi en veludviklet lovgivning, som tager hånd om det. Overordnet er grundvandsbeskyttelsen inddelt i to kategorier - i grundlæggende og supplerende foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger følger af en række love og direktiver og skal sikre forbrugernes sundhed mod»skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent«. Indsatserne her sker uafhængigt af vandplanlægningen.. Der hvor vandplanlægningen efter vandrammedirektivet har en rolle at spille på grundvandsområdet er, når der er behov for yderligere indsatser end det, der allerede gennemføres efter den eksisterende og grundlæggende beskyttelseslovgivning, og formålet er at sikre god tilstand. Af den seneste grundvandsovervågning fremgår det, at grundvandets kvalitet er god, men at der stadig er opmærksomhedspunkter bl.a. i forhold til de terrænnære grundvandsmagasiner. Grundvandets kvantitet handler om, at der skal være nok af det til indvinding og til forsyning af vores vandløb. Det generelle vandforbrug er faldet de senere år, så frygten for vandmangel og overindvinding er ikke stor. Men der er lokale forskelle og risikoen for udtørring af vandløb og vådområder på grund af bl. a. markvanding, er et fokusområde, og det er en væsentlig vandplanopgave at sikre, at indvinding af grundvand ikke påvirker kvantiteten, og at der fremover er en tilstrækkelig vandføring i vandløbene. I EUs vandrammedirektiv er det et krav, at medlemsstaterne»beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand«. Medlemsstaterne skal endvidere»iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. Grundvandsbeskyttelsen er helt afhængig af viden og overvågning af forholdene, og frem til udgangen af 2015 gennemfører Naturstyrelsen en detaljeret geologisk kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kortlægningen dækker i alt 40% af det danske landareal. Desuden arbejder Naturstyrelsen med at forbedre vidensgrundlaget om sammenhængen mellem overfladevand og grundvand med henblik på at vurdere grundvandets kemiske påvirkning af overfladevand og tilsvarende at vurdere vandindvindingens påvirkning af overfladevand. Desuden revurderes udpegningen/afgrænsningen af grundvandsforekomsterne. Endelig er det meldt ud, at en regulering af markvanding kan indarbejdes i de kommende vandområdeplaner i områder, hvor indvindingen til markvanding fører til, at vandføringen af vandløb ikke lever op til miljømålene. Tilstanden i vores grundvand er på nogle områder forbedret. Nitratindholdet i den yngre del af grundvandet er således faldende., men der findes fortsat sprøjtemidler og miljøfarlige forurenende stoffer* i grundvandet. Det skyldes bl. a. fortidens synder i forhold til anvendelse af sprøjtemidler og lemfældig brug af undergrunden til affaldsdeponering. Derfor skal udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses*. Desuden skal vandindvindingen sikres og holdes i balance med tilgangen af nyt grundvand, og vandindvindingen skal reduceres, hvor det har en uhensigtsmæssig indvirken på overfladevandet, bl. a. vandføringen i vandløb. Endelig er der generelt behov for bedre og mere viden om sammenhængen mellem grundvand og overfladevand. 14 Bedre vandmiljø
15 Punktkilder Øget miljøindsats mod udledninger. Punktkilderne* har i mange år været blandt de værste miljøsyndere i forhold til vandmiljøet, men indsatsen mod problemerne har medført gode resultater. Det er lykkedes at nedbringe udledningerne betydeligt ikke mindst fra renseanlæg og industrivirksomheder. Der er imidlertid stadig et godt stykke vej til indfrielse af miljømålene i de vandområder, der er negativt påvirket af punktkilder,* som omfatter spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg, regnbetingede udløb og dambrug. Stofferne, der udledes fra punktkilder,* er kvælstof og fosfor, organisk materiale og andre miljøfarlige forurenende stoffer* fra for eksempel veje, medicinrester m.m. Udledningen af let omsætteligt organisk materiale forbruger ilten i vandløbene og medfører forringede levevilkår for fisk og smådyr. Ifølge den seneste basisanalyse er der stadig vandløb, der er påvirket af organisk materiale, og som derfor ikke er i god økologisk tilstand. En af kilderne til udledning af organisk materiale er ukloakerede ejendomme, der ligger som spredt bebyggelse, og som ikke får renset deres spildevand tilstrækkeligt. Allerede tilbage i 1997 blev det besluttet, at kommunerne skulle sikre, at ca ejendomme, primært helårsbeboelser, fik forbedret rensningen af deres spildevand. Mange af disse ejendomme ca har fået bedre rensning siden da, men der udestår endnu en indsats overfor ca ejendomme. Indsatsen overfor de sidste ca ejendomme forventes at føre til, at mange kilometer vandløb vil opnå god miljøtilstand. Der findes også et mindre antal renseanlæg, primært mekaniske af ældre dato, som ikke kan rense spildevandet tilstrækkelig godt. Her er det ligeledes nødvendigt at gennemføre en indsats, især til begrænsning af udledningen af organisk materiale. Blandt punktkilderne* er de regnbetingede udløb en af de væsentligste vandforvaltningsmæssige udfordringer. De mere og mere voldsomme regnmængder belaster kloaksystemet og fører til overløb. De største udfordringer kommer fra fælleskloakerede områder, når spildevand løber over ved kraftig regn. Her er spildevandet en blanding af overfladevand, der er afledt fra befæstede arealer og helt urenset spildevand fra bl. a. husholdningerne. Indsatsen overfor regnbetingede udløb er investeringstung, fordi der skal etableres opsamlingsbassiner i tæt bebyggede områder. Kommunerne vælger derfor i mange tilfælde i stedet at separatkloakere, så regnvand og spildevand skilles ad samt at øge kloakkernes størrelse. Det er i den forbindelse oplagt, at der vælges løsninger, der er klimarobuste. For dambrug gælder, at udledningen af næringsstoffer herfra er nedbragt gennem årene, men der er fortsat behov for en miljøindsats over for nogle brug. Indsatsen vil ske ved miljøgodkendelser efter miljølovgivningen. I de første vandplaner blev det fastsat, hvor mange spildevandsindsatser over for spredt bebyggelse, renseanlæg og overløb, der skal gennemføres i 1 planperiode, og hvor mange der først skal gennemføres i 2. eller 3. planperiode. Selvom de første vandplaner senere blev ophævet, og nu har været i fornyet offentlig høring, har kommunerne arbejdet for at gennemføre indsatserne overfor de mange ejendomme, der skal have forbedret deres rensning. Forud for de næste vandområdeplaner er de vigtigste opgaver, at arbejdet med gennemførelsen af de udestående indsatser overfor spildevand fra spredt bebyggelse - ca ejendomme gennemføres efter den fastsatte takt. Der skal desuden arbejdes videre med de spildevandsindsatser, som er udskudt i forhold til vandplan 1, og det skal afklares, om der er behov for at gennemføre yderligere indsatser. Generelt kan det siges, at når de nævnte spildevandsindsatser er gennemført, er vi i Danmark meget langt fremme i forhold til at begrænse udledninger af organisk materiale fra renseanlæg, regnbetingede overløb og ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Det vil medføre væsentlige forbedringer af miljøtilstanden i vandløbene. Bedre vandmiljø 15
16 Miljøfarlige stoffer Indsatsen overfor de miljøfarlige forurenende stoffer* skal opprioriteres. Der findes et meget stort antal stoffer, som via udledningstilladelser for virksomheder, renseanlæg og andre punktkilder,* optræder i vores spildevand. Fællesbetegnelsen for disse stoffer er MFS, miljøfarlige forurenende stoffer*. Spildevandet renses, men det helt afgørende spørgsmål er, hvor meget der slipper med det rensede spildevand ud i vores vandmiljø. Vandmiljøet tilføres også miljøfarlige forurenende stoffer* fra diffuse kilder*, som befæstede arealer, luften, trafik m.m. Når stofferne først er udledt til overfladevandet og bl. a. ophobet i bundsedimenterne, er de svære at sætte ind overfor, og i for store koncentrationer kan stofferne være giftige for faunaen i vandmiljøet - i vandløb, søer og kystvande. Ikke mindst er havne og havnemiljøer belastet af miljøfarlige forurenende stoffer*, som fortrinsvis kommer fra industriaktivitet og skibsfart. Den seneste basisanalyse og risikovurdering frem til 2021 tegner et usikkert billede men også på visse områder et billede, der giver anledning til øget opmærksomhed. På det foreliggende grundlag viser tilstandsvurderingen for MFS*, at mange søer, vandløb og kystvande vil være i risiko for hverken at være i god kemisk eller økologisk tilstand i Det skal dog samtidig siges, at der for mange stoffer mangler miljøkvalitetskrav* /grænseværdier, og at der er vandområder, der ikke er undersøgt. Frem til de næste vandområdeplaner skal indsatsen opprioriteres, ikke mindst fordi vurderings- og vidensgrundlaget for de miljøfarlige forurenende stoffer* i forbindelse med 1. generations vandplanlægning generelt har været spinkelt. Udledninger fra diffuse kilder* er primært et statsligt ansvarsområde, mens punktkilderne* fortrinsvis hører under regioner og kommuner. Frem mod de næste vandområdeplaner skal der: Fremskaffes flere data om MFS*. Tages stilling til håndtering af de miljøfarlige forurenende stoffer* baseret på overvågningsresultater, grundlæggende viden om de konkrete stoffer og deres påvirkninger af vandmiljøet. Tilvejebringes miljøkvalitetskrav* for flere stoffer, og foretages analyse af årsag til overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav og fastlægges relevante initiativer. 16 Bedre vandmiljø
17 Klimatilpasning Klimaet ændrer sig, og det er en udfordring for vandmiljøet. Klimaændringerne påvirker også vores vandområder. Stigende temperaturer og mere og kraftigere regn betyder, at vilkårene ændrer sig for vandmiljøet. Med mere og kraftigere regn øges afstrømningen fra land, og det må derfor forventes, at der sker en øget udvaskning af kvælstof og fosfor fra markerne til vandmiljøet. Samtidig stiger risikoen for overløb fra regnbetingede overløb. De stigende temperaturer og de flere næringsstoffer til vandområderne betyder, at risikoen for øget algeopblomstring og iltsvind bliver større. Der er derfor brug for, at der tages højde for klimaforandringerne, når indsatserne fastsættes i de næste vandområdeplaner. I 2009 anbefalede EU-kommissionen, at medlemslandene undersøger klimaændringernes konsekvenser for vandområdernes økologiske tilstand, at overvågningen tilrettelægges så effekten af klimaforandringerne kan påvises, og at der vælges de virkemidler, der sikrer størst mulig robusthed i forhold til klimaændringerne. Der skal nu følges op på anbefalingerne, og det skal sikres, at de næste vandområdeplaner inddrager klimaændringerne i tilstrækkeligt omfang. Naturstyrelsen har derfor igangsat en række forsknings- og udviklingsprojekter for at tilvejebringe det faglige grundlag. Arbejdet omfatter: En faglig analyse og vurdering af hvilken effekt klimaændringerne har på den økologiske tilstand i vandmiljøet, og hvordan effekterne af klimaændringer kan adresseres i kommende vandområdeplaner. En faglig analyse og vurdering af klimarobuste virkemidler i kommende vandområdeplaner, der både sikrer den økologiske tilstand og forebygger effekten af klimaforandringerne. Herudover vil det i forbindelse med de løbende revisioner af overvågningsprogrammet blive undersøgt, om programmet i tilstrækkelig grad belyser klimaændringerne, eller om der er behov for tilpasninger. Valget af virkemidler er et centralt element i klimatilpasningen, og der skal tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at vælge de rigtige virkemidler. For det er med valget af virkemidler, at vi sikrer god økologisk tilstand i vandområderne og samtidig kan forebygge oversvømmelser. Listen over klimarobuste virkemidler vil indgå i arbejdet med de kommende vandområdeplaner. En arbejdsgruppe under Vandløbsforum har haft til opgave at belyse, hvordan der sikres samspil mellem vandplanindsatser relateret til vandløb og sikring af byer og land mod oversvømmelser på grund af klimaforandringer. Gruppen udarbejder en eksempelsamling, der viser hvor en strategisk anvendelse af vandløbsvirkemidlerne kunne have en positiv effekt i forhold til risikoen for oversvømmelser af byer og land som følge af klimaforandringer. Eksempelsamlingen foreligger i begyndelsen af Bedre vandmiljø 17
18 Presfaktorer Miljøpåvirkninger fra presfaktorer skal afdækkes. Mange menneskelige aktiviteter påvirker vores fjorde og kystvandes miljøtilstand. Ud over tilførslen af næringsstoffer, organisk materiale og miljøfarlige forurenende stoffer* fra land drejer det sig fx om fiskeri med bundtrawl og muslingeskrab, fysiske anlæg som havvindmøller, skibstransport, luftbåren kvælstof, saltvandsbaseret fiskeopdræt og råstofindvinding. Samlet set antages de mange aktiviteter at belaste vandmiljøet i en vis grad - især i de kystnære områder og indre farvande. Natur- og Landbrugskommissionen har i sin rapport påpeget, at der, udover en yderligere regulering af kvælstofudledningen, også er behov for fokus på de fysiske påvirkninger fra rækken af de såkaldte presfaktorer, som er nævnt her. Omfanget og den præcise miljøpåvirkning fra presfaktorerne er i vid udstrækning ukendt, og der skal derfor tilvejebringes nærmere viden om miljøeffekterne af de erhvervsmæssige aktiviteter på de marine områder. 18 Bedre vandmiljø
19 Tidsplan Arbejdsprogram og tidsplan for processen med udarbejdelse af vandområdeplanerne. Offentliggjort primo 2014 Basisanalysen. Offentliggjort primo 2014 Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver. Offentliggjort primo 2014 Høringsfrist 6 måneder Udkast til miljømål for vandløbsindsatserne, prissat virkemiddelkatalog, vejledende økonomisk ramme og tidsplan udmeldt til kommunerne. 1. april 2014 Kommunernes forslag til indsatsprogrammer på vandløbsområdet sendes til Miljøministeriet. 1. oktober 2014 Forslag til bekendtgørelser og vandområdeplaner offentliggøres. Senest 22. december 2014 Høringsfrist 6 måneder Endelige bekendtgørelser og vandområdeplaner offentliggøres. Senest 22. december 2015 Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammerne, Senest 22. december 2018 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 x 6 års fristforlængelse Bedre vandmiljø 19
20 Note: De første - nu ophævede - vandplaner Udkastet til første generations vandplaner blev sendt i offentlig høring med frist for afgivelse af bemærkninger i april I forbindelse med gennemgangen af de indkomne høringssvar, foretog Naturstyrelsen ændringer i udkastet. Ændringerne blev efterfølgende sendt i 8 dages supplerende høring, og planerne blev herefter vedtaget. I december 2012 kendte Natur- og Miljøklagenævnet de statslige vandplaner ugyldige og hjemviste planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen med den begrundelse, at den supplerende høring var væsentlig for kort. Nævnet fandt ikke andre tilblivelsesmangler ved planerne. Naturstyrelsen har vurderet, at den fornyede høring bør omfatte vandplanforslagene i deres helhed. Styrelsen har derfor besluttet, at der skal gennemføres en ny teknisk forhøring af kommunale, regionale og statslige myndigheder, samt efterfølgende 6 måneders høring af offentligheden over forslagene til vandplaner med tilhørende miljørapporter, jf. miljømålslovens 28, stk. 2 og 29, stk. 1 og 3. Fristen for afgivelse af bemærkninger udløb den 23. december Planerne skal nu genvedtages. Ordliste/ordforklaring Diffuse kilder: Diffuse kilder defineres som»betydelige kilder herunder flere forskellige og spredte, som ikke omfatter»udledningskilder«dvs. tilfælde, hvor den pågældende forurening ikke er et resultat af en handling, der kan tilskrives»en person«. Punktkilder: Punktkilder defineres af EU som»udledning af enhver handling, der kan tilskrives»en person«, og hvorved et stof direkte eller indirekte bliver tilført vandmiljøet«. Kvalitetselementer: Biologiske, fysiske og kemiske parametre der bruges til at bedømme tilstanden i et vandområde Modelværktøj: Værktøj til at beregne eller vurdere fremtidig udvikling af tilstanden i vandforekomster. Resultatet kan anvendes til at belyse virkningen af forskellige indsatser til forbedring af tilstanden. Miljøkvalitetskrav: Miljøkvalitetskrav er den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøfarlige forurenende stoffer, (MFS): Kemiske stoffer eller forbindelser, der kan skade det naturlige dyre- og planteliv og således give uønskede forandringer i omgivelserne. Bedre vandmiljø
21 Bedre vandmiljø
22 Bedre vandmiljø
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereOfte stillede spørgsmål om alger i Thorsø
17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.
Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereVandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mere