It og medier i udskolingen

Transkript

1 It og medier i udskolingen Tema 3 Pædagogisk itvejleder uddannelse Pernille Stoor, Institut Sankt Joseph

2 Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Metode... 3 Undersøgelsen... 3 Sammenfatning af undersøgelsen Udviklingsplan Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Perspektivering

3 Indledning Denne opgave beskæftiger sig med skolens organisationskultur og udvikling. Jeg har valgt at fokusere på anvendelsen af it og medier i udskolingen. Opgaven tager udgangspunkt i en spørgeundersøgelse, som skal danne grundlag for en udviklingsplan af det valgte område. Institut Sankt Joseph er en privatskole beliggende på Østerbro i København. Der går 468 elever på skolen og arbejder 38 lærere. Der er desuden pædagoger og administrativt personale. Skolen er tosporet og faseopdelt i indskoling og udskoling. Lærerne er organiseret i indskolings-, mellemtrins-, udskolingsteams i hvert spor. Jeg skal fra næste år fungere som pædagogisk it-vejleder. Jeg bliver en del af et nyetableret team på biblioteket, bestående af skolens bibliotekar, medievejleder, teknisk it-vejleder og pædagogisk it-vejleder. Et udvalg har i det forløbne skoleår udarbejdet en it- og medieplan, der skal implementeres i det kommende skoleår. Skolen er i en udviklingsproces indenfor it og medie området generelt. Min uddannelse til pædagogisk it-vejleder og udarbejdelsen af en it- og medieplan og det nye biblioteksteam, er tiltag der udspringer af en tidligere udført undersøgelse lavet på skolen. Denne undersøgelse mundede ud i en udviklingsplan for den overordnede udvikling af it og medie området på skolen. Denne udvikling på it og medieområdet, betyder at skolen blandt andet har investeret i Smartboards i hele udskoling, og at alle elever i udskolingen har deres egen bærbare computer fra næste skoleår. Biblioteket råder desuden over diverse digitalkameraer, redigeringsudstyr m.m. Dette danner det praktiske grundlag for at lærerne kan inddrage it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning. Der er dog aldrig blevet afsat midler til efter- eller videreuddannelse af lærerne så de kan få opgraderet deres kompetencer inden for it og medie området. Det er derfor interessant at undersøge, hvor meget og hvordan lærerne inddrager it og medier i deres undervisning. Jeg har som kommende pædagogisk it-vejleder behov for at få et samlet og nuanceret udtryk af status på dette område, for at kunne tilrettelægge min kommende vejledning af lærerne. 2

4 På baggrund af ovenstående er det relevant at lave en undersøgelse af, hvordan udskolingslærerne inddrager it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning, samt hvilke ønsker de måtte have i forhold til den fremtidige indsats på området. Problemstilling Inden en udviklingsproces indenfor dette område kan påbegyndes, er det nødvendigt at kortlægge hvor udskolingens lærere befinder sig på området på nuværende tidspunkt, og hvilke ønsker og holdninger de har til fremtiden. Jeg vil derfor lave en systematisk undersøgelse, hvor lærerne i udskolingen deltager. Metode Kortlægningen af lærernes inddragelse af it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning tager udgangspunkt i disse perspektiver; Hvordan inddrages it og medier på nuværende tidspunkt? Hvad skal der til for at lærerne i højere grad inddrager it og medier i deres undervisning? Disse områder vil jeg kortlægge gennem en spørgeskemaundersøgelse. Jeg anvender Googles redskab til udarbejdelse af spørgeskemaer. Spørgeskemaet udsendes til alle 14 lærere i udskolingen. Analyse og tolkninger af denne empiri danner grundlag for udarbejdelsen af en udviklingsplan. Undersøgelsen Jeg havde oprindeligt forestillet mig at udarbejde spørgeskemaet i Skoleintra, da jeg dermed håbede at opnå en høj svarprocent. Der var dog for mange begrænsninger i dette værktøj, og jeg valgte at anvende Goggles formularværktøj i stedet. Jeg sendte en besked til udskolingens lærere over intra med et link til spørgeskemaet. Efter et par remindere om at svare på spørgeskemaet, lykkedes det at få alle svar i hus, hvilket betyder at jeg har en svarprocent på 100 %. Spørgeskemaet består af 18 spørgsmål. Jeg forsøgte at bygge spørgeskemaet enkelt op, jeg gentog formen på spørgsmål og svar, hvor det gav mening og forsøgte at lave korte præcise spørgsmål. 3

5 Hvad er din alder? % % % % 60 eller derover 0 0% Formålet med det første spørgsmål er at give mig et billede af respondenternes aldersfordeling. Det kan også give mulighed for at undersøge om der er en sammenhæng mellem alder og inddragelse af it og medier i undervisningen. Generelt ses det, at udskolingslærerne dækker alle aldersgrupper fra 20-60, dog med den største gruppe fra Jeg underviser i Matematik 4 29% Dansk 7 50% Historie 3 21% Samfundsfag 4 29% Kristendomskundskab 4 29% Sprogfag 7 50% Idræt 4 29% Biologi 2 14% Geografi 1 7% Fysik 2 14% Andet spørgsmål i undersøgelse giver information om, hvilke fag der bliver undervist i af respondenterne, og hvor mange der underviser i hvilke fag. Dette spørgsmål kan sammenholdes med andre og give et billede af hvilke faggrupper der har hvilke behov. 4

6 2. jeg inddrager it og medier i min undervisning Ja, i høj grad 4 29% Ja, i nogen grad 5 36% Kun i mindre grad 5 36% Nej, i ringe grad 0 0% Dette spørgsmål giver et generelt billede af, i hvor høj grad it og medier inddrages i undervisningen. Ingen svarer i ringe grad, og svarene er fordelt ligeligt mellem de 3 andre svarmuligheder. Når jeg sammenholder de der svarer at de inddrager it og medier i mindre grad med deres alder og fag de underviser i, er billedet at alle aldersgrupper er repræsenteret og alle fag, undtagen historie og geografi. Billedet er lidt anderledes, når jeg sammenholder de der svarer at de inddrager it og medier i høj grad, med deres alder, her er der 3 ud af 4 der er under 40 år. For denne gruppe, er alle fag også repræsenteret undtagen biologi og geografi. Det overordnede billede af den generelle inddragelse af it og medier i udskolingen er, at det ikke er alders- eller faggruppebetinget, hvorvidt man inddrager it og medier eller ej. Denne konklusion overrasker mig, da jeg havde en klar forventning om det modsatte. De tre første spørgsmål kan give et overordnet billede af problemstillingen. De næste spørgsmål er grupperet, så de omhandler lærernes anvendelse af digitale læremidler, web 2.0 programmer, Smartboard og til sidst andre medier og mobiltelefoner. Jeg har forsøgt at gøre spørgeformen så ens som muligt for de forskellige grupper af spørgsmål. 5

7 3. Jeg anvender disse digitale læremidler i min undervisning Skolemat(Pitropolis) 3 21% Geografitjek 1 7% Biologitjek 2 14% Fysiktjek 2 14% Skoda.emu 4 29% digitalretskrivning 5 36% vild med dansk 5 36% undervisningsavisen 5 36% pspraksissprog 1 7% Lærit 3 21% andre 11 79% Skolen abonnerer på et forholdsvis lille antal digitale læremidler, men til næste år bliver udbuddet større, det er derfor interessant at se om lærerne anvender de digitale læremidler skolen har indtil videre. Når jeg sammenligner antallet af lærere, der anvender de forskellige læremidler stemmer det nogenlunde overens med antallet af lærere, der underviser i de forskellige fag, dog med undtagelse af pspraksissprog, der kun anvendes af én lærer ud af syv mulige. Hvis jeg ser på sproglærernes inddragelse af it og medier generelt er der også kun to, der har svaret i høj grad. Her kunne være et fremtidigt indsatsområde for den pædagogiske it-vejleder. En anden tendens der springer i øjnene er at geografi-, biologi- og fysiktjek alle bliver anvendt af alle faglærer der underviser i disse fag. Disse tre læremidlers mål er at teste elevernes viden på et bestemt område, på traditionel vis. Jeg forestiller mig, at disse programmer er forholdsvis nemme at gå til for en faglærer, hvis man ikke ellers anvender digitale læremidler ret ofte. Jeg ved at skolen har købt abonnementer på disse læremidler gennem en årrække, men at biblioteket har opfordret til at de skulle droppes til fordel for f.eks geografi-, biologi- og fysikfaget. Det ser ud til at de fleste digitale læremidler bliver anvendt, men hvor ofte anvender lærerne så digitale læremidler. 6

8 4. Hvor tit anvender du digitale læremidler i din undervisning? dagligt 3 21% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 6 43% aldrig 0 0% Kun tre anvender digitale læremidler dagligt og når jeg sammenholder det med hvilke læremidler der anvendes, viser det sig primært at være danskfaglige. Den ene der anvender digitale læremidler dagligt, anvender kun undervisningsavisen og andre digitale læremidler. Denne lærer underviser i samfundsfag, historie, kristendomskundskab og sprogfag. Hvilke web 2.0 programmer anvender lærerne og hvor ofte? Det omhandler de næste tre spørgsmål. 7. Jeg anvender disse web 2.0 programmer i min undervisning Wiki 8 62% Google docs 5 38% Google blog 1 8% Youtube 11 85% Twitter 0 0% Facebook 3 23% Pixton 1 8% Meindmeister 0 0% andre 5 38% 7

9 8. Hvor tit anvender du Web 2.0 programmer i din undervisning? dagligt 1 7% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 6 43% aldrig 2 14% To lærere anvender aldrig web 2.0 programmer, med den begrundelse at de ikke ved hvad det er. Den ene anvender dog youtube og wiki i sin undervisning, hvilket strider mod aldrig at anvende web 2.0 programmer. Hvis jeg sammenholder de der svarer at de aldrig/under 4 gange månedligt med alder og fag er alle fag og aldersgrupper repræsenteret. For de seks der anvender Web 2.0 flere gange ugentligt/ dagligt gælder det også at alle aldersgrupper er repræsenteret, til gengæld underviser ingen af disse lærere i biologi eller geografi. Jeg stiller spørgsmålene i denne rækkefølge, for at de der er usikre på hvad der menes, kan udlede det af svarmulighederne. Set i bakspejlet burde jeg nok have været mere forklarende op til et spørgsmål som dette. 10. Hvor tit anvender du Smartboard i din undervisning? dagligt 7 50% flere gange ugentligt 5 36% under 4 gange om måneden 2 14% aldrig 0 0% 8

10 11. Jeg anvender Smartboard til at/som gammeldags tavle 12 86% se film 13 93% vise Powerpoint 10 71% interaktiv tavle 4 29% tavler i Notebook 5 36% gå på internettet 13 93% andet 7 50% Alle lokaler i udskolingen har et Smartboard, og et Whiteboard, det kan derfor godt lade sig gøre at svare at man aldrig anvender Smartboard i sin undervisning. Men heldigvis ser det ud til at alle får det anvendt, og det kun er 2 der anvender det mindre end 4 gange månedligt. Disse to underviser begge i sprogfag. De resterende 12 anvender Smartboard dagligt eller flere gange ugentligt. Ikke overraskende anvender stort set alle lærere Smartboardet som gammeldags tavle, til at se film på, til at vise Powerpoints på og til at gå på internettet. Kun fire/fem anvender det som interaktiv tavle eller i forbindelse med tavler i Notebook. Skolen har på nuværende tidspunkt ikke sendt nogen lærere på kursus i anvendelsen af Smartboard, hvilket svarene på disse spørgsmål også antyder. Langt de fleste lærere kunne nøjes med en projekter, da Smartboardets muligheder slet ikke anvendes. 12. Jeg anvender disse medier i min undervisning kamera 7 78% videokamera 7 78% diktafon 2 22% 9

11 Biblioteket råder over både kameraer, videokameraer, diktafoner og redigeringsudstyr, og det er derfor interessant at se om disse medier bliver anvendt eller blot ligger ubrugte hen. Syv af respondenterne anvender kamera og seks af disse anvender også videokamera. Det betyder at 50% aldrig anvender kamera og videokamera i deres undervisning. Kun to anvender diktafoner. Her er åbenlyst et område, der skal arbejdes med. Det er dog et godt billede på, at selvom udstyret er indkøbt og til rådighed, er det ikke gjort med det. Lærerne skal introduceres til udstyret og have inspiration til inddragelse, ellers står det ubrugt hen. 13. Jeg anvender mobiltelefoner i min undervisning ja 8 57% nej 6 43% Jeg havde en klar forventning om at ganske få lærere anvendte mobiltelefoner i deres undervisning, og det var derfor overraskende at otte ud af fjorten faktisk gør det. De seks lærere der anvender både kamera og videokamera anvender også mobiltelefon. Det overordnede billede er altså, at man enten slet ikke anvender medier og mobiltelefon eller også begge dele. Her er et fælles indsatsområde for medievejleder og pædagogisk itvejleder til næste skoleår. Jeg vil også gerne vide om respondenterne overhovedet tænker undervisning med it og medier ind i deres årsplan. Det er et område, jeg planlægger at lægge vægt på i min rolle som pædagogisk it-vejleder. Jeg forestiller mig, at jeg skal deltage i et teammøde, hvor jeg kan komme med inspiration og konkrete forslag med udgangspunkt i it og medieplanen og lærernes egne tanker og ideer til årets undervisning. 10

12 14. Jeg tænker it og medier ind i min undervisning i årsplanen ja, i høj grad 3 21% ja, i nogen grad 2 14% kun i mindre grad 8 57% nej i ringe grad 1 7% Kun 35% svarer at de tænker it og medier ind i årsplanen i nogen grad eller i høj grad. Når jeg ser på disse fem respondenters andre besvarelser, er det generelle billede at de dagligt eller ugentligt anvender digitale læremidler og Smartboard og at de alle anvender andre medier og mobiltelefoner i deres undervisning. Alle fag er også repræsenteret hos disse 35% tilsammen. Fordelingen af svar her bekræfter mig i, at en stor del af lærerne i udskolingen har behov for inspiration og forslag til at planlægge deres undervisning med it og medier. Jeg tror på, at det er en god ide at jeg lægger en stor del af min tid som pædagogisk it-vejleder her, for hvis it og medier er tænkt med allerede i årsplanen, er der større sandsynlighed for at det kommer til at ske i løbet af året. Jeg forventer også, at it og medieplanen, som implementeres fra næste skoleår, kan medvirke til at langt flere lærere får it og medier med i deres undervisning allerede ved årsplanlægningen. De sidste fire spørgsmål skal give mig en ide om, hvad der skal til for at lærerne vil anvende digitale læremidler, Web 2.0programmer, Smartboard og andre medier yderligere i deres undervisning. 15. Jeg vil anvende digitale læremidler oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til digitale læremidler % jeg får inspiration til inddragelse % udstyret er i orden 8 57 % andet 1 7% 11

13 16. Jeg vil anvende Web 2.0 programmer oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til web 2.0 programmer % jeg får inspiration til inddragelse % udstyret er i orden 5 38 % andet 1 8% 17. Jeg vil anvende Smartboard oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til Smartboardteknik 12 92% jeg får inspiration til inddragelse 10 77% udstyret er i orden 5 38% andet 2 15% 18. Jeg vil anvende andre medier oftere i min undervisning hvis jeg har bedre kendskab til dem 11 85% jeg får inspiration til inddragelse 12 92% udstyret er i orden 6 46% andet 1 8% 12

14 Når jeg sammenholder fordelingen af svar på de fire spørgsmål, er der store ligheder. Ca % af respondenterne svarer at større kendskab og inspiration til inddragelse er nødvendigt. Det overrasker mig at 40-60% oplever at udstyret ikke er i orden. Denne problematik vil jeg og den tekniske it-vejleder undersøge nærmere, da det bør være en faktor der forholdsvis nemt kan ændres på. Kun ca. 10 % mener at det er andre faktorer der spiller ind, hvilket bekræfter mig i at de tre nævnte er de dominerende faktorer der har betydning her. Sammenfatning af undersøgelsen Mit mål med denne undersøgelse var at få indblik i udskolingslærernes inddragelse af it og medier i planlægningen og udførelsen af deres undervisning. Og endvidere hvad der skulle til for at lærerne i højere grad ville inddrage it og medier fremover. Det overordnede billede denne undersøgelse giver mig, er at problemstillingen hverken er alders- eller fagspecifik. Lærerne anvender de digitale læremidler der er tilgængelige, men bare ikke så ofte. Det tyder på en interesse fra lærernes side i at anvende digitale læremidler, og at de måske er begrænset af det lille udvalg. Jeg forestiller mig, at den pædagogiske it-vejleder kan deltage i et fagudvalgsmøde og introducere digitale læremidler og Web 2.0 programmer der er relevante for de forskellige fag. Som jeg oplever det og også bliver bekræftet i af denne undersøgelse, er der behov for at luge ud i skolens nuværende digitale læremidler og sætte gang i et mere struktureret indkøb af abonnementer. Stort set alle lærere i udskolingen har behov for at komme på et Smartboardkursus, så de kan opnå større udnyttelse af Smartboardets muligheder. Jeg ved desværre allerede at der ikke er økonomi til at sende samtlige lærere på kursus. Der er dog blevet bevilget Smartboardkursus til den tekniske og pædagogiske it-vejler i det kommende skoleår, med henblik på, at de kan stå for interne kurser af lærerne. Det er kun 50% af lærerne i udskolingen der anvender andre medier og mobiltelefoner i deres undervisning. På dette område er der brug for inspiration og konkrete forslag til inddragelse fra medievejlederen og pædagogisk it og medie vejleder. Biblioteket kører et samarbejde med en søsterskole, hvor forskellige klassetrin deltager i forskellige projekter. 7. klasserne afholder filmfestival med deres egne film 3.klasserne laver animationsfilm i dansk, natur/teknik og billedkunst, og holder efterfølgende animationsfestival med 3.klasse fra søsterskolen. Klassen og faglæreren arbejder sammen med biblioteket og det er medievejleder og bibliotekar der styrer forløbet, hvis læreren ønsker det. Kun 35% tænker it og medier ind allerede i deres årsplan. Jeg tror på at det er et rigtig godt sted at sætte ind som pædagogisk it og medie-vejleder. Det er jo desværre sådan at årsplanerne for næste skoleår bliver lavet fra nu og frem til efter sommerferien, det betyder at jeg ikke får mulighed for at deltage i teammøder med inspiration og ideer i år, da min funktion som PIT-vejleder først starter efter sommerferien. 13

15 Udviklingsplan Jeg har med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, udarbejdet en udviklingsplan der skal kvalificere udskolingslærerne i forhold til undervisning med it og medier. Udviklingsplanen er udarbejdet ud fra SMTTE-modellen. Sammenhæng Lærerne i udskolingen har udstyret til at undervise med it og medier. Et biblioteksteam bestående af bibliotekar, medievejleder, teknisk it vejleder og pædagogisk it og medie vejleder har til opgave at vejlede lærere og elever fra næste skoleår. En it- og medieplan er blevet udarbejdet og implementeres desuden fra næste skoleår. Mål Det overordnede mål for en udviklingsplan for udskolingslærerne på Institut Sankt Joseph er at kvalificere lærerne til at planlægge og udføre deres undervisning med it og medier. Planen har følgende delmål: - Kvalificere lærernes anvendelse af Smartboard - Strukturere skolens abonnementer på digitale læremidler - Give inspiration og konkrete forslag til undervisning med it og medier Tegn Der skal afholdes internt Smartboard-kursus for udskolingens lærere i efteråret. Kurset have fokus på anvendelsen af Smartboard som interaktiv tavle og anvendelsen af tavler i Notebook. Biblioteksteamet skal udarbejde en plan for skolens indkøb af digitale læremidler fremover. Den pædagogiske it og medie-vejleder skal udarbejde et katalog indeholdende tid og sted for hvilke interne It og medie-kurser, cafe-aftner og holde-i-hånd ordninger, lærerne kan forvente. Hun skal udarbejde en oversigt, hvor det fremgår tydeligt, hvor mange vejledningsressourcer der er til rådighed, og hvad lærerne kan forvente af vejledning i forbindelse med planlægning af projekt- og emneforløb, årsplaner samt dag-til-dags forberedelse. PIT-vejlederen skal deltage i et fagudvalgsmøde pr. aktivt fagudvalg, med inspiration til undervisning med it og medier i netop dette fag. Hun skal desuden deltage i et teammøde pr. lærerteam, hvor vejledningen tager udgangspunkt i It og medieplanen og teamets behov. Tiltag Denne undersøgelses resultater skal præsenteres og diskuteres i biblioteksteamet på et møde inden sommerferien. Teamet skal udarbejde en mere detaljeret handleplan med udgangspunkt i denne undersøgelse. Handleplanen skal træde i kraft efter sommerferien. 14

16 Evaluering I foråret 2013 skal en lignende undersøgelse gentages i udskolingen, og resultaterne sammenlignes med denne undersøgelses. Resultaterne præsenteres og diskuteres på et fasemøde og efterfølgende skal biblioteksteamet indarbejde forslag til tiltag eller ændringer i deres planlægning fremover. Perspektivering Denne undersøgelse har omhandlet lærernes inddragelse af it og medier i undervisningen i udskolingen. Tanken var at få et overordnet overblik over situationen. Et fremtidigt udviklingsprojekt kunne omhandle hele skolen og have samme fokus. For at få et mere nuanceret billede af status på skolen, kunne spørgsmålene gå mere i dybden. Jeg har primært fået overblik over hvordan og hvor meget lærerne anvender it og medier, men har ikke fået et reelt indtryk af hvordan it og medier integreres i undervisningen. Et andet område der kunne være spændende at se nærmere på, er lærernes anvendelse af Smartboard-tavlerne, eller rettere, deres manglende anvendelse. Tavlerne har været en stor investering for skolen og tilbyder et væld af muligheder, og inden for 1 år har alle et Smartboard i deres klasse. Set i det lys, er det helt sikkert et område der skal udforskes nærmere. Jeg har før argumenteret overfor ledelsen på skolen for at alle lærere burde komme på et Smartboard-kursus. Der har endnu ikke været økonomi til dette, men en fremtidig undersøgelse kunne måske rette fokus på den manglende udnyttelse af Smartboard og medvirke til at ledelsen bevilger kurser til medarbejderne. 15