Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden

Transkript

1 1 Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden INDLEDNING:...1 RES UMÉ:...2 RES ULTATER:...3 FORBRUG...3 FORBRUGET I DE NORDISKE LANDE...3 OMSÆTNING...4 ANT AL PERSONER I BEHANDLING...7 SAMLET OVERSIGT OVER FORBRUG OG ANTAL PERSONER...9 NYE BRUGERE...10 INDIKATIONEN...10 BEHANDLINGSVARIGHED...11 PRÆPARATSKIFT...12 FØRSTEVALGSPRÆPARAT...13 HVILKE ANDRE LÆ GEMIDLER ANVENDER BRUGERE AF ANTIDEPRESSIVA...14 REFERENCER: METODE: BILAG: Indledning: Antidepressiva er betegnelsen for lægemidler mod depression. Ca. 15% af befolkningen får i løbet af deres liv diagnosen depression 1 kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Depressive patienter behandles ofte med lægemidler. Forbruget i Danmark af lægemidler mod depression er de seneste år steget meget. Der har været stor debat omkring brugen af antidepressiva, bl.a. er emner som overog underbehandling, afhængighed/seponering, bivirkninger, diagnosticering af depression og behandling af børn blevet debatteret. I denne undersøgelse er forbruget derfor belyst for de seneste 10 år, og det er undersøgt om der, ud fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, kan findes faktorer, der kan være med til at forklare den store stigning i forbruget af antidepressiva. Da stigningen i forbruget næsten udelukkende ses blandt de nyere præparater, er de tricykliske antidepressiva og andre ældre præparater kun medtaget i dele af denne undersøgelse. I bilag 4 ses en oversigt over de præparater, der primært er medtaget i undersøgelsen, og som vil blive betegnet som de nyere antidepressiva. SSRI-præparater er selektive serotonin genoptagelses hæmmere (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors). I ATC-gruppen N06AX er primært medtaget mirtazapin (Remeron mv.) og venlafaxin (Efexor mv.). Der vil blive brugt betegnelserne

2 2 Andre om mirtazapin og venlafaxin og SSRI om gruppen af lægemidler kaldet SSRI er. Betegnelsen nyere antidepressiva vil omfatte både SSRI erne, mirtazapin og venlafaxin. ATC-koden for Zyban blev ændret af WHO 1. januar 2002 fra N06AX12 til N07BA02, således at Zyban ikke længere klassificeres som et antidepressivt middel, men som et middel mod nikotinafhængighed. Zyban er derfor ikke medtaget i opgørelserne. Resumé: Forbruget og antal personer i behandling med antidepressiva har været stigende siden 1994 og stiger fortsat kraftigt. Omsætningen af nyere antidepressiva er derimod faldet de sidste par år grundet patentudløb på Cipramil, hvilket også har ført til et fald i den samlede omsætning af alle antidepressiva i Stigningen i forbruget af de nyere antidepressiva skyldes både, at der er kommet flere personer i behandling, men også at hver person er i behandling i en større del af året og/eller tager større døgndoser. Væksten i antallet af personer i behandling med nyere antidepressiva kan forklares dels ud fra at en større og større andel er i længere eller gentagne behandlinger, men også ud fra et stigende antal nye brugere af disse lægemidler, især blandt de yngre aldersgrupper. Endvidere er mange af de nyere antidepressiva blevet godkendt til andre indikationer end depression, og nogle præparater er også blevet godkendt til forebyggende behandling. Ca. 20% af alle nye brugere af antidepressiva indløser kun én recept i hele perioden, mens 19% af brugerne har indløst en eller flere recepter mindst 5 på hinanden følgende år. 5 % af alle brugerne har indløst en eller flere recepter hvert år i perioden , dvs. at de har været i mere eller mindre kontinuerlig behandling alle 10 år. Det mest foretrukne førstevalgspræparat for behandling af depression var i år 2003 lægemidler med indholdsstoffet citalopram og dernæst lægemidler med indholdsstoffet escitalopram. Der er betydelig flere brugere af antidepressiva, som anvender midler mod demens, end i befolkningen som helhed. Dette kan skyldes, at depression hos ældre kan forveksles med demens og omvendt. Forskellen i brugen af demensmidler kan ikke forklares ved, at der er flest ældre blandt brugerne af antidepressiva.

3 3 Resultater: Forbrug Forbruget af nyere antidepressiva har været støt stigende gennem årene. I figur 1 ses forbruget målt i millioner definerede døgn doser (DDD) fordelt på de forskellige indholdsstoffer. Figur 1: Forbruget af nyere antidepressiva, Mio. DDD citalopram mirtazapin sertralin venlafaxin paroxetin fluoxetin escitalopram fluvoxamin Forbruget af de fleste nyere antidepressiva stiger fortsat. Forbruget af fluoxetin har dog været rimeligt stabilt gennem årene. Fra 1994 til 2003 steg forbruget af de nyere antidepressiva med 495 %. I samme periode steg det samlede forbrug af alle antidepressiva med 260 % og forbruget var i 2003 således på 49,5 DDD/1000 indbyggere/døgn. For gruppen SSRI var forbruget i 2003 på 70,5 mio. DDD svarende til 35,9 DDD/1000 indbyggere/døgn. Langt den største absolutte vækst ses for citalopram, men også forbruget af Cipralex (escitalopram) er steget hurtigt siden lægemidlet kom på markedet i år I år 2003 var forbruget af Cipralex på 4,7 mio. DDD svarende til 2,4 DDD/1000 indbyggere/døgn. Forbruget i de nordiske lande I tabel 1 ses forbruget af antidepressiva i de nordiske lande år 2003 til sammenligning. I Norge og Danmark er forbruget af antidepressiva på stort set samme niveau, mens Sverige har et betydeligt højere forbrug af især SSRI-præparater.

4 4 Tabel 1: Forbruget af antidepressiva i de nordiske lande, 2003 Forbruget målt i DDD/1000 indb./døgn Danmark Norge Sverige N06AB: SSRI 36,0 36,3 46,2 N06AX: Andre 10,5 11,12 11,1 antidepressiva Alle antidepressiva 50,9 51,7 61,3 Kilde: Omsætning Den samlede omsætning af nyere antidepressiva har været stigende til og med 2001, men er derefter faldet de sidste par år. I figur 2 ses omsætningen målt i millioner kr. fordelt på indholdsstof. Figur 2: Omsætningen af nyere antidepressiva, Mio. kr citalopram mirtazapin sertralin venlafaxin paroxetin fluoxetin escitalopram fluvoxamin Omsætningen af nyere antidepressiva er steget jævnt og fra 1994 til 2001 har væksten været på 269 %. Omsætningen af mirtazapin og venlafaxin er samlet set steget med 39 % fra 2001 til 2003, hvorimod omsætningen af gruppen SSRI faldt i 2002, da patentet på Cipramil udløb, og der kom mere konkurrence. Omsætningen af citalopram faldt fra 279 mio. kr. i 2001 til 160 mio. kr. i Omsætningen af Cipralex (escitalopram) steg til gengæld fra 5,1 mio. kr. i 2002 til 45,9 mio. kr. i I år 2003 steg omsætningen af mirtazapin og venlafaxin til 242 mio. kr. Mirtazapin og venlafaxin har siden de blev markedsført været dyrere end SSRI erne. Den samlede omsætning af SSRI var 390 mio. kr. og det er den laveste omsætning siden Dette bevirkede, at også den samlede omsætning af alle antidepressiva faldt til 676 mio. kr. i år 2003.

5 5 Alle antidepressiva har generelt tilskud. Før det behovsafhængige tilskudssystems indførsel 1. marts 2000 var tilskudsprocenten for alle antidepressiva på 75 % uden klausulering. Efter 1. marts 2000 er tilskudsprocenten afhængig af patientens samlede køb. Udviklingen i sygesikringens udgifter til de nyere antidepressiva følger omtrent udviklingen i omsætningen og ses i tabel 2. Tabel 2: Sygesikringens udgifter i mio. kr., SSRI 136,4 185,8 217,4 256,6 293,8 303,8 303,1 342,5 317,3 246,4 Andre* 1,2 9,0 26,6 46,0 71,6 95,8 126,7 155,2 178,0 I alt 136,4 187,0 226,5 283,2 339,8 375,4 398,8 469,3 472,4 424,4 *Anm.: Betegnelsen Andre omfatter præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin Det store fald i omsætningen af SSRI er skyldes næsten udelukkende, at patentet på Cipramil udløb. I figur 3 ses forbruget af Cipramil, parallelimport og kopier før og efter patentet på Cipramil udløb. Forbruget er målt i millioner definerede døgn doser (DDD). Figur 3: Forbruget af Cipramil og kopier, ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Mio. DDD I alt Akarin (kopi) Andre kopier Cipramil Cipramil - parallel År og måned Af figur 3 ses det, at især forbruget af Akarin er steget de seneste år, mens forbruget af Cipramil er faldet. De andre kopier har derimod ikke opnået de store markedsandele. Akarin har været på markedet før patentudløbet, da firmaerne Lundbeck (som producerer Cipramil ) og Nycomed (som producerer Akarin ) har haft en aftale herom.

6 6 Figur 4: Omsætningen af Cipramil og kopier, Mio. kr I alt Akarin (kopi) Andre kopier Cipramil Cipramil - parallel År og måned I figur 4 ses omsætningen af præparater indeholdende citalopram i den tilsvarende periode, og det ses her at omsætningen af Cipramil er faldet meget, mens omsætningen af Akarin ikke er steget tilsvarende. Dette skyldes, at priserne på Akarin har udviklet sig anderledes end priserne på Cipramil. I 2001 var Akarin næsten lige så dyr som Cipramil, men er siden faldet drastisk i pris. Det er Cipramil derimod ikke. Eksempelvis er 100 stk. 20 mg Akarin faldet i pris fra 920,80 kr. i slutningen af 2001 til 300,00 kr. i slutningen af Den tilsvarende pakning Cipramil kostede derimod også 920,80 kr. i slutningen af 2001 men stadig 875,55 kr. i slutningen af Prisen på 100 stk. 20 mg Akarin har været meget svingende; f.eks. har prisen i løbet af år 2003 været nede på 177,45 kr. I år 2004 er prisen på Akarin dog igen steget, således at den omtalte pakning den 24/ kostede 454,65 kr. En analyse af priserne gennem årene viser, at Akarin s pakninger langt oftere har været de billigste i forhold til de andre pakninger der kunne substitueres med jf. tabel 3. Tabel 3: Andelen af et præparats pakninger som, samlet set, har været billigst i deres substitutionsgruppe, Akarin 62 % 38 % 56 % Andre kopier - 19 % 34 % Cipramil 58 % 31 % 0 % Parallel 48 % 25 % 11 % For hver periode med mulighed for ændrede priser (14 dage) er der for hver substitutionsgruppe (præparater med sammenlignelig doseringsform, styrke og pakningsstørrelse) undersøgt hvilken

7 7 pakning/pakninger der var billigst og hvilke der evt. ikke var billigst. Alle perioder samles og for hvert præparat beregnes andelen af billige pakninger. I mange tilfælde kan flere eller evt. alle pakninger inden for en substitutionsgruppe have samme, billigste pris. Ikke alle præparater har haft pakninger markedsført i alle substitutionsgrupper, f.eks. har kun Akarin og Cipramil været markedsført inden for 30 mg tabletter og orale dråber. Der har været mange forskellige kopier på markedet, men ingen har været markedsført i hele perioden efter patentudløbet. Af disse ovenstående grunde giver andelene i tabel 3 sammenlagt inden for hvert år ikke 100 %. Antal persone r i behandling Antal personer i behandling med de nyere antidepressiva er steget. Som det ses af tabel 4 var der i år 2003 ca personer i behandling med SSRI og ca personer i behandling med mirtazapin og venlafaxin. Fra 1994 til 2003 er det samlede antal steget med 229 %. For alle antidepressiva var stigningen i antallet af brugere fra 1994 til 2003 dog kun på 120 %. Forskellen skyldes, at nye brugere nu oftere end tidligere får ordineret et nyere antidepressiva (se afsnittet Førstevalgspræparat ), og muligvis at en del brugere har foretaget præparatskift fra de ældre til de nyere antidepressiva. Tabel 4: Antal personer i behandling med nyere antidepressiva, SSRI Andre* Nyere antidepressiva i alt Alle antidepressiva i alt Anm.: Bemærk at man ikke kan lægge antal personer fra undergrupperne SSRI og Andre sammen og få det samlede antal, da der vil være personer, der optræder i begge undergrupper inden for det pågældende år. *Anm.: Betegnelsen Andre omfatter præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin.

8 8 Figur 5 viser antallet af personer i behandling fordelt på de forskellige præparaters indholdsstoffer. Figur 5: Antal personer i behandling med nyere antidepressiva, Antal brugere citalopram mirtazapin sertralin venlafaxin paroxetin fluoxetin escitalopram fluvoxamin Antallet af brugere af nyere antidepressiva viser samme tendens som forbruget (figur 1). Dog er antallet af personer i behandling med sertralin (Zoloft mv.) faldet en anelse de sidste par år, mens forbruget er steget lidt. Stigningen i antal brugere er sket inden for alle aldersgrupper, men den relative stigning er størst blandt de yngre aldersgrupper jf. bilag 1. Indtil 13-års alderen er der flest drenge blandt brugerne, men derefter er der flere piger end drenge i behandling. I 2003 var 63% af de 0-17 årige brugere piger. Samme tendens ses i figur 6, hvor 1-års prævalensen (antal brugere pr indbyggere) er beregnet for SSRI erne. Prævalensen angiver den promille af befolkningen, der er i behandling med antidepressiva. Det ses, at det er blandt de ældre aldersgrupper, at den største andel personer er i behandling. Knap 20 % af alle personer over 85 år var i 2003 i behandling med SSRI. De yngste aldersgrupper har dog haft de største procentvise stigninger gennem årene. Prævalensen for alle aldersgrupper samlet følger omtrent prævalensen af de årige og er i år 2003 ca. 4,5 %. Den tilsvarende prævalens for alle antidepressiva er 6,2 %.

9 9 Figur 6: Prævalensen for SSRI er fordelt på aldersgrupper, Prævalens i promille over 85 år år år år år år Samlet år år 0-17 år Samlet oversigt over forbrug og antal personer Figur 7 samler forbruget og antal personer i behandling fra år 1994 til Figur 7: Forbrug og antal personer i behandling med nyere antidepressiva, Antal DDD Antal 1000 personer DDD/bruger Anm: Nyere antidepressiva omfatter SSRI erne og præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin Det ses tydeligt af figur 7, at forbruget er steget mere end antallet af personer i behandling. Dette gælder også, når man ser på alle antidepressiva samlet. Således må brugerne generelt set enten være i behandling i længere tid, eller også anvender de en større døgndosis.

10 10 Forbruget blandt brugerne af nyere antidepressiva er, som ved mange andre lægemidler, skævt fordelt. Dette betyder, at 20 % af de brugere, som anvender mest antidepressiva, står for 48 % af forbruget i Denne andel er ikke blevet større gennem årene, og forbruget blandt disse brugere kan således ikke forklare væksten i det samlede forbrug. Nye brugere Der er kommet et stigende antal nye brugere de seneste år især blandt de yngre aldersgrupper. Antal nye brugere pr. år af nyere antidepressiva ses i tabel 5. Det stigende antal nye brugere i behandling med mirtazapin og venlafaxin kan forklares ved, at disse lægemidler først er kommet på markedet i henholdsvis 1996 og Tabel 5: Antal nye brugere af nyere antidepressiva, SSRI Andre* I alt *Anm.: Betegnelsen Andre omfatter præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin Med udgangspunkt i er det beregnet, hvor mange nye brugere (af de nyere antidepressiva), der er kommet til de forskellige år. Endvidere er alderen for disse nye brugere undersøgt, og for hver aldersgruppe er incidensen beregnet (antal nye brugere pr indbyggere fratrukket de, der er i behandling). Incidensen for hver aldersgruppe ses i bilag 2. Det ses, at for de ældste aldersgrupper er incidensen høj, men der har været tale om en stort set uændret eller faldende incidens. I de yngste aldersgrupper er incidensen derimod steget. Indikationen En del af lægemidlerne mod depression er gennem årene også blevet godkendt til andre indikationer end depression. Ved en indikation forstås begrundelsen for en behandling dvs. den sygdom eller det symptom, som lægemidlet kan afhjælpe. Lægemiddelstyrelsen har på nuværende tidspunkt, på baggrund af de indberettede oplysninger til Lægemiddelstatistikregisteret, ikke mulighed for at opgøre hvilke godkendte eller ikke-godkendte indikationer lægemidlerne bliver udskrevet til. I bilag 5 ses en oversigt over hvornår de forskellige nyere antidepressiva er blevet godkendt til de forskellige indikationer. Flere undersøgelser viser 5 6 at ca. 25 % af de antidepressive midler bliver udskrevet på baggrund af andre indikationer end depression. De godkendte indikationer er bulimi (1994), panikangst (1995), OCD (1995), socialangst/socialfobi (1999), generaliseret angst (1999), forebyggelse af periodisk depression (1999), post-traumatisk stress sygdom (2001), OCD hos børn (2001) og forebyggelse af tilbagefald af en depressiv episode samt forebyggelse af nye episoder (2002). Nogle af disse sygdomme/symptomer er sandsynligvis mere udbredt hos unge, og det er muligvis årsagen til de flere nye brugere og den relativt store stigning i forbruget i denne aldersgruppe.

11 11 Endvidere er der kommet større fokus på forebyggende behandling, og flere af præparaterne er blevet godkendt til dette formål, hvilket også kan være en del af årsagen til det stigende forbrug. Behandlingsvarighed Det er beregnet hvor længe brugerne er i behandling med antidepressiva. Det kan være svært at beregne behandlingsvarigheden inden for antidepressiva, da den indtagne døgndosis kan variere meget fra person til person. Ved forskellige beregningsmetoder af behandlingsvarigheden ses, at kun mellem 40 og 50 % af brugerne er i behandling mere end 6 måneder. Anbefalede varighed er mindst ½-1 år efter ophør af symptomer 7. Ved profylaktisk behandling anbefales dog en varighed på mindst 5 år 8. For brugere af alle antidepressiva er endvidere undersøgt: hvor mange personer, der kun indløser én recept i hele perioden hvor mange personer, der har indløst en eller flere recepter alle årene eller i mindst 5 på hinanden følgende år Ca. 20% af alle nye brugere af antidepressiva indløser kun én recept i hele perioden. I denne beregning er brugere, der har købt i 1994 eller købt første gang i 2003, ikke medtaget personer ud af i alt brugere har gennem årene indløst en eller flere recepter i mindst 5 på hinanden følgende år. Dette svarer til 19 % af alle brugerne. Heraf har personer indløst en eller flere recepter hvert år i alle 10 år, svarende til 5 % af alle brugerne. Aldersfordelingen ses i tabel 6, hvor den opgivne alder, er personens alder pr. 1/ Af tabellen ses, at det oftest er de ældre, der er i behandling i mange år. Tabel 6: Brugere, der har indløst en eller flere recepter i mindst 5 på hinanden følgende år i perioden Aldersgruppe I alt antal brugere Antal brugere min. 5 år Andel i % Heraf antal brugere alle år Andel i % af alle 0-17 år , år ,9 17 0, år , , år , , år , , år , , år , , år , ,9 over 85 år , ,9 I alt , ,5

12 12 Det er endvidere undersøgt, at der er et større antal personer, som har indløst én eller flere recepter hvert år i 5-års perioden set i forhold til 5-års perioden , også når man korrigerer for antallet af brugere i den pågældende periode. En større og større andel af brugerne er altså i længere eller gentagne behandlinger med antidepressiva. Præparatskift Nogle brugere af antidepressiva skifter en del mellem præparaterne. Præparaterne mod depression, som har været på markedet i perioden , dækker over 24 forskellige indholdsstoffer. De 23 af indholdsstofferne var stadig markedsført i Af tabel 7 ses, at 7 % af alle brugere af midler mod depression har prøvet mere end 3 forskellige indholdsstoffer i perioden Ca. 300 personer har anvendt mellem 11 og 18 forskellige indholdsstoffer. Tabel 7: Brugernes anvendelse af forskellige indholdsstoffer, Antal forskellige indholdsstoffer Antal persone r Andel personer 62,5 % 21,8 % 8,7 % 7,0 % I tabel 8 er opgjort andelen af nye brugere af udvalgte antidepressiva, som ikke skifter præparat. Af tabel 8 ses, at nye brugere af fluoxetin, citalopram og amitriptylin sjældent skifter til andre præparater, hvorimod nye brugere af mirtazapin og venlafaxin oftest skifter præparat. Tabel 8: Andelen af nye brugere af udvalgte antidepressiva, der ikke skifter præparat Indholdsstof Andel personer fluoxetin 91,9% citalopram 87,9% paroxetin 68,3% sertralin 64,9% escitalopram 56,7% mirtazapin 35,9% venlafaxin 22,0% amitriptylin 94,2%

13 13 Førstevalgspræparat Af Sundhedsstyrelsens vejledning 8 fremgår det, at førstevalgspræparat til medicinsk behandling af moderat til svær depression uden melankoliformt syndrom bør være et SSRI eller dual action præparat (mirtazapin, venlafaxin, nefazodon og reboxetin). Ved moderat til svær depression med melankoliformt syndrom anbefales TCA (de ældre tricykliske antidepressiva). Førstevalgspræparatet var i 2003 i 88 % af tilfældene et SSRI eller dual action præparat hvorimod den tilsvarende andel i 1995 var 80 %. Det vil sige at nye brugere nu oftere end tidligere får ordineret et nyere antidepressiva. For alle antidepressiva er det undersøgt hvilke præparater en depressiv patient i det primære sundhedssystem får udskrevet første gang. Tabel 9: Førstevalgspræparat, SSRI fluoxetin 21,8% 16,0% 12,8% 9,1% 7,6% 6,4% 6,0% 6,6% 3,8% SSRI citalopram 42,0% 40,6% 38,4% 37,6% 33,8% 37,3% 41,9% 41,4% 44,3% SSRI paroxetin 6,1% 6,9% 9,9% 10,0% 10,0% 9,0% 7,3% 6,7% 5,8% SSRI sertralin 7,8% 13,1% 14,9% 16,5% 17,7% 15,9% 14,7% 12,2% 8,3% SSRI escitalopram 3,2% 10,6% Andre mirtazapin 0,7% 3,8% 6,3% 9,7% 11,2% 12,1% 12,3% 9,8% Andre venlafaxin 0,3% 2,4% 2,2% 2,7% 3,5% 3,5% 3,7% 4,1% 3,8% TCA amitriptylin 8,9% 9,3% 8,7% 9,3% 9,4% 9,3% 8,1% 8,0% 8,0% Andre præparate r 12,9% 11,0% 9,3% 8,6% 8,4% 7,5% 6,3% 5,6% 5,5% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Anm.: Alle personer, der optræder som nye brugere efter 1994 udvælges med deres første køb. Dvs. brugere, som har købt før år 1994 og dernæst først efter 1994, vil også optræde som nye brugere. Det årstal patienten har købt sit første præparat er noteret, og for hvert år er andelen af patienter, der har købt et bestemt præparat beregnet. Præparater, der alle årene har haft andele under 3 % er samlet under betegnelsen Andre præparater Som det ses af tabel 9 har præparater indeholdende citalopram (Cipramil mv.) været det foretrukne førstevalg gennem hele perioden. For nogle af de øvrige præparater er der sket store ændringer gennem årene. F.eks. blev præparater indeholdende fluoxetin brugt som førstevalg i ca. 22% af tilfældene i 1995, men i 2003 kun i ca. 4% af tilfældene. I år 2003 er det præparater med indholdsstoffet escitalopram (Cipralex ), som er det 2. mest foretrukne førstevalg, mirtazapin (Remeron mv.) det 3. og sertralin (Zoloft mv.) det 4. mest foretrukne førstevalgspræparat. I 2003 var præparater indeholdende escitalopram og mirtazapin forholdsvis dyre, målt som den samlede omsætning delt med det samlede forbrug (pris pr. DDD). Præparater indeholdende fluoxetin, citalopram og paroxetin var de billigste. De personer, der starter på de billigere præparater skifter sjældnere til et andet præparat jf. tabel 8. Dette skyldes ikke at der er flere personer blandt nye brugere af de billigere præparater, som kun indløser én recept i hele perioden, end blandt brugere af de dyrere præparater.

14 14 Ses der på de enkelte amter, er citalopram det foretrukne førstevalg i alle amter, mens det 2. mest foretrukne førstevalgspræparat varierer mellem escitalopram (6 amter), mirtazapin (5 amter), amitriptylin (3 amter) og sertralin (2 amter). Ses der på fordelingen på aldersgrupper, er citalopram også det foretrukne førstevalg i alle aldersgrupper. Citalopram bliver hyppigst valgt som førstevalgspræparat blandt de ældste aldersgrupper. Således vælges citalopram i 62,3 % af tilfældene som førstevalgspræparat til ældre over 85 år i Escitalopram er også ofte foretrukket, dog foretrækkes sertralin oftere end escitalopram i aldersgrupperne 0-17 år og år. Ses der på førstevalgspræparat i år 2003 til unge under 18 år i de enkelte amter, vælges citalopram oftest i 12 af amterne og sertralin ligeledes i de 4 af amterne. Hvilke andre lægemidler anvender brugere af antidepressiva Der er betydelig flere antidepressiva-brugere, som anvender midler mod demens end i befolkningen som helhed. Endvidere anvender de hyppigere bl.a. antipsykotiske midler, midler mod parkinsonisme og angstdæmpende midler. Lægemiddelforbruget for brugere af antidepressiva i år 2003 er sammenlignet med den samlede befolknings lægemiddelforbrug for år 2003 på 3. atcniveau. De 10 andre lægemidler, som flest antidepressiva-brugere var i behandling med i år 2003, ses i bilag 3. Ikke overraskende har mange brugere af antidepressiva, som resten af befolkningen, også anvendt penicilliner. Angstdæmpende midler, svagere smertestillende midler og midler mod gigt bliver også ofte anvendt. I tabel 10 er udvalgt de 10 lægemiddelgrupper hvor der er størst forskel på andelen af brugere blandt antidepressiva-brugere og blandt hele befolkningen.

15 15 Tabel 10: De største forskelle i anvendte lægemidler ATC3 NAVN Andel af befolkningen i % Andel af antidepressivabrugere i % Forskel i % N06D Midler mod de mens 0,2 1,5 746 N05A Antipsykotiske midle r 2,0 15,9 677 N04A Antikolinerge midler mod 0,3 1,8 566 parkinsonisme N05B Angstdæmpende midler 5,6 31,2 458 N03A Midler mod epilepsi 1,5 8,3 442 N04B Dopaminerge midler mod 0,2 1,2 419 parkinsonisme N05C Sovemidler og beroligende 5,8 27,7 381 midler N02A Stærke smertestillende midler 5,0 20,2 305 (opioider) M03B Centralt virkende 0,9 3,3 290 muskelafslappende midler J01X Andre antibakte rielle midle r 0,7 2,7 285 Anm.: Alle lægemiddelgrupper, hvor andelen i befolkningen har været mindre end 0,1 % indgår ikke i sammenligningen. Alle brugere af antidepressiva indgår i opgørelsen. Grupper med håndkøbslægemidler er sorteret fra. Tabel 10 viser, at der er betydelig flere antidepressiva-brugere, der anvender midler mod demens end i befolkningen som helhed. Dette kan skyldes, at det hos ældre kan være svært at skelne mellem demens og depression 9. Depression kan forveksles med demens og omvendt. Laves samme opgørelse kun for personer fra 65 år og opefter, er de 10 lægemiddelgrupper med de største forskelle næsten de samme som i tabel 10. Midler mod demens er stadig den lægemiddelgruppe hvor forskellen er størst. Her er andelen af befolkningen 1,1 %, andelen af antidepressiva-brugere 4,0 % og forskellen 260 %. Forskellen i brugen af demensmidler kan derfor ikke forklares ved at der er flest ældre blandt brugerne af antidepressiva.

16 16 Referencer: 1. Lægemiddelkataloget Lægemiddelstatistik , Lægemiddelstyrelsen 3. Legemiddelforbruket i Norge udgivet af Folkehelseinstituttet i Norge se også vælg Apoteket AB og Läkemedelsstatistik 5. Rosholm JU, Gram LF, Damsbo N, Hallas J. Antidepressive treatment in general practice an interview study. Ugeskr Laeger 1997 Jan 13;159(3): Depressionsbehandling i ingenmandsland. Ugeskr Laeger, 1. marts 2004, nr Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Klinisk vejledning. Dansk Selskab for Almen Medicin, Behandling med Antidepressiva, Antipsykotika og centralstimulerende midler. Vejledning om behandling med antidepressiva. Vejledning om behandling med antipsykotika. Vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler, Sundhedsstyrelsen Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis. Klinisk vejledning. Dansk Selskab for Almen Medicin, 1999

17 17 Metode: Undersøgelsen er lavet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Alle ekspeditioner af antidepressiva til enkeltpersoner i den primære sundhedssektor er medtaget. Det vil sige at f.eks. antidepressiva brugt i sygehussektoren eller ordineret til brug i lægepraksis ikke er medtaget. I opgørelsen er anvendt ATC-koder og DDD-værdier gældende per 1. januar De gældende ATC-koder og DDD-værdier kan ses på Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. recepturgebyr. Ved beregning af prævalens og incidens er anvendt befolkningstallet pr. 1. januar de pågældende år. Prævalensen er betegnelsen for hvor stor en andel af befolkningen (promille), som er i behandling, og er beregnet som (antal brugere * 1000) / (befolkningen). Incidensen er betegnelsen for hvor stor en andel af den befolkning, som ikke i forvejen er i behandling, der er kommet i behandling. Incidensen er beregnet som (antal nye brugere * 1000) / (befolkningen antal personer i behandling). Det årlige forbrug målt i DDD/1000 indbyggere/døgn er beregnet som (antal solgte DDD * 1000) / (befolkningen * 365) og viser teoretisk den andel af befolkningen i promille, der i gennemsnit kan være i behandling med de pågældende lægemidler, hvis hver person tager 1 DDD dagligt hele det pågældende år. Generel statistik på antidepressiva i Danmark (forbrug, omsætning og antal personer fordelt på år, amter, alder og køn) fra 1994 og frem kan ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside under Forbrug og statistik Statistik Årsstatistik.

18 18 Bilag: Bilag 1: Antal brugere af nyere antidepressiva fordelt på aldersgrupper, år SSRI år SSRI år SSRI år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* år SSRI år Andre* over 85 år SSRI over 85 år Andre* *Anm.: Betegnelsen Andre omfatter præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin

19 19 Bilag 2: Incidensen for nyere antidepressiva fordelt på aldersgrupper, år SSRI 0,40 0,44 0,50 0,67 0,84 1,00 1, år Andre* 0,03 0,04 0,07 0,09 0,14 0,17 0, år SSRI 5,1 5,6 6,4 7,4 9,4 10,1 13, år Andre* 0,7 1,0 1,7 2,4 3,3 3,7 4, år SSRI 8,3 8,3 8,3 9,3 11,0 11,4 13, år Andre* 1,5 2,1 3,0 3,7 4,7 5,0 5, år SSRI 11,8 11,6 10,5 11,0 12,8 12,3 14, år Andre* 2,8 3,9 5,1 5,5 6,8 6,6 6, år SSRI 13,4 12,3 11,3 11,2 12,8 12,3 13, år Andre* 3,6 4,5 5,7 6,1 7,5 7,4 6, år SSRI 15,7 13,8 11,5 11,6 13,1 12,2 13, år Andre* 3,9 4,8 5,5 6,0 6,9 6,7 5, år SSRI 22,0 20,3 17,0 17,7 19,9 18,3 19, år Andre* 5,0 6,1 7,0 7,6 8,8 8,1 7, år SSRI 36,0 34,3 28,8 31,0 35,2 33,1 34, år Andre* 5,8 8,2 10,0 10,7 12,5 13,1 11,8 over 85 år SSRI 46,7 45,5 40,2 41,5 48,4 46,9 49,1 over 85 år Andre* 4,9 7,9 9,6 11,8 12,3 14,3 13,4 *Anm.: Betegnelsen Andre omfatter præparater med indholdsstofferne mirtazapin og venlafaxin Bilag 3: De 10 hyppigste andre lægemidler, som antidepressiva-brugere var i behandling med i 2003 ATC3 NAVN Andel af befolkningen i % Andel af Forskel antidepressivabrugere i i % % J01C Penicilliner 23,6 33,2 41 N05B Angstdæmpende midler 5,6 31,2 458 N02B Svagere smertestillende 8,3 31,0 271 midler M01A Midler mod gigt (NSAID) 15,5 30,4 96 N05C Sovemidler og beroligende 5,8 27,7 381 midler N02A Stærke smertestillende 5,0 20,2 305 midler (opioide r) A02B Midler mod ulcus (mavesår) 5,9 19,4 231 og gastroøsofageal refluks B01A Midler mod blodproppe r 5,6 16,2 190 N05A Antipsykotiske midle r 2,0 15,9 677 C03A Thiazide r 5,3 12,7 142

20 20 Bilag 4: Liste over nyere antidepressiva på markedet i perioden Gruppe ATCkode Præparatnavne Første præparat markedsført Dispenseringsformer og styrker Navn på lægemi ddelstof DDDværdi SSRI N06AB Selektive serotonin gen-optagelses hæmmere (SSRI) SSRI N06A B03 Fluo xetin Afeksin, Fluo xet in "1A Farma", Fluo xetin "Alpharma", Fluo xetin "Du rascan", Fluoxet in "Lilly", Fluo xetin "NM", Fluo xetin "Po lyfarma", Fluo xetin "Sandoz", Flut in, Flu xantin, Folizo l, Foncil, Fondozal, Fondur, Fonigen, Fontex, Fon zac, Nycoflo x, Pro zac SSRI N06A B04 Citalopram Akarin, Cipax, Cipramil, Ciprex, Citadur, Citaham, Citalopram " Biochemie", Citalopram "Copyfarm", Citalopram " GEA", Citalopram "Lundbeck", Citalopram "Pliva", Citalopram "Ratiopharm", Desital SSRI N06A B05 Paro xetin Dero xat, Euplix, Oxet ine, Paro xetin "1A Farma", Paro xet in "Biochemie", Paro xetin "GEA", Paroxetin " NM", Paroxetin "UNP", Paro xetin " Ratiopharm", Paro xetin PCD, Serodur, Sero xat SSRI N06A B06 Sertralin Aremis, Besitran, Sertralin "Orifarm", Sertralin "Paranova", Tresleen, Zoloft kapsler 20 mg kapsler, hårde 20 mg mikstur, opløsning 4 mg/ ml opløselige tabletter 20 mg orale dråber, opløsning 40 mg/ ml tabletter 10, 20, 30 og 40 mg filmovertrukne tabletter 10, 20, 30 og 40 mg mikstur, suspension 2 mg/ml tabletter 20 mg filmovertrukne tabletter 20, 30 og 40 mg koncentrat til oral opløsning 20 mg/ml filmovertrukne tabletter 25, 50 og 100 mg SSRI N06A B08 Fluvo xamin Fevarin tabletter 50 og 100 mg enterotabletter 50 og 100 mg SSRI N06A B10 Escitalopram Cipralex filmovertrukne tabletter 5, 10, 15 og 20 mg 20mg O 20mg O 20mg O 50mg O 0.1g O 10mg O Andre N06AX Andre anti depressiva Andre N06AX11 Mirtazapin Arintapin, Co mbar, Mirtazapin "Alternova", Mirtazapin "Arrow", M irtazapin " GEA", Mirtazapin "Orifarm", M irtazon, Remergon, Remeron, Remeron Smelt Andre N06AX16 Venlafaxin Efexor, Efexor Depot, Effexo r, Vandral, Vandral Retard oral opløsning 15 mg/ ml tabletter 45 mg filmovertrukne tabletter 30 og 45 mg smeltetabletter 15, 30 og 45 mg depotkapsler 75 og 150 mg tabletter 37,5 og 50 og 75 mg 30mg O 0.1g O

21 21 Bilag 5: Datoer for godkendelse af indikationer for behandling med antidepressiva Indikati onerne i rækkefølge efter 1. Fevarin Fontex Cipramil Sero xat Zoloft Efexor Remeron Efexor Cipralex godkendelse Depot Markedsført og godkendt til depression Bulimia nervosa Panikangst OCD Socialangst/socialfobi Generaliseret angst Forebyggelse af periodisk depression Post-traumatisk stress sygdom (PTSD) OCD hos børn (6-17 år) Til forebyggelse af tilbagefald af en depressiv episode samt forebyggelse af nye depressive episoder