Økonomisk politik og Finansiel styring

Transkript

1 Økonomisk politik og Finansiel styring Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr:

2 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne, erhvervsdrivende og ansatte. Derfor er det Byrådets mål, at der bliver leveret mest mulig service til borgerne for skatteindtægterne. der er plads til nytænkning, udvikling og nye tiltag uanset der er krav om 0-vækst i kommunerne og den økonomisk situation de seneste år er presset af en lav likviditet og stigende demografisk udgiftpres. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål: Der fastsættes pejlemærker i forhold til kommunens overordnede økonomiske rammer for at tilvejebringe det fornødne finansielle grundlag for, at kommunens beslutninger om serviceniveauet kan føres ud i livet. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger udenfor det lovbundne område (indkomstoverførsler) skal finansieres ved omstillinger. Tillægsbevillinger indenfor det lovbundne område finansieres indenfor den samlede økonomi. Fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for de kommende års budgetlægning såsom beskatning, driftsresultat, kassebeholdning, låntagning m.m. Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kassekreditregel overholdes. Finansiering (lån) tilvejebringes billigst og bedst muligt og de finansielle risici minimeres. De likvide aktiver sammensættes på en sådan måde, at der sikres et optimalt renteafkast. 2. Økonomisk politik for Odder Kommune. Politikken skal bidrage til at sikre kommunen en sund og robust økonomi til at finansiere den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunen. Der skal være sammenhæng mellem skattetryk og udgiftsniveau, mellem drift og investeringer og mellem driftsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld. Den Økonomiske politik fastlægger en række konkrete mål for de centrale styringsparametre, som omfatter skatteprocent, grundskyldspromille, driftsresultat, kassebeholdningen, låntagning mm. Det er Byrådets mål, at 1. Den økonomiske politik skal sikre, at kommunens politikker og mål kan realiseres med en kommunal beskatning, der ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Beskatningen fastsættes endvidere under hensyntagen til skattestoppet, eventuelle statslige sanktioner samt skatteloftet. Skatteloftet for personbeskatningen udgør 51,50. Den samlede kommunale og statslige personbeskatning udgør 51,77 procent i Odder Kommune. Der gives derfor et skattenedslag på 0,27 procent til skatteydere i Odder Kommune, der betaler topskat. Udgiften til skattenedslaget betales af Odder Kommune.

3 2 Beskatning i 2011 Odder Kommune Hele landet Personskatteprocent 25,1 24,9 Grundskyldspromille 30,32 26,05 Grundskyldpromille på produktionsjord 7,2 6,89 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 0,00 8,29 Kirkeskatteprocent 1,00 0,89 2. Overskuddet på den løbende drift inkl. afdrag på lån og finansforskydninger, skal have en størrelse, der muliggør finansiering af: Den fortsatte udvikling af kommunens opgaveløsning. Et anlægsniveau på det skattefinansierede område der indenfor en kort årrække udbygges fra 20 mio. kr. til ca. 50 mio. kr. Jordforsyningen, som omfatter køb og salg af grunde samt byggemodningsudgifter, budgetlægges som udgiftsneutral. Overskud ved køb og salg af jord anvendes til investeringer der kan bidrage til en fortsat vækst i Odder Kommune. 3. Den del af kommunens gæld, der afdrages via skatterne, søges nedbragt de kommende år til et niveau, der ikke overstiger landsgennemsnittet. (lån til ældreboliger er ikke omfattet heraf). I 2009 var den skattefinansierede gæld kr. pr. indbygger, landsgennemsnittet var kr. pr. indbygger. Den skattefinansierede gæld på kr. pr. indbygger indeholder kr. vedrørende låneoptagelse til køb af jord med henblik på salg af byggegrunde mm. 4. Der skal være etableret en stram økonomisk styring, som sikrer, at det vedtagne budget overholdes, og eventuelle tillægsbevillinger skal søges finansieret via omstillinger. 5. Likviditeten pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen skal udgøre 2,9 1 procent af det samlede brutto drifts- og anlægsbudget. Dette skal sikre en vis margin og robusthed i likviditeten. For Odder Kommune vil det betyde et mål på gennemsnitlig 42 mio. kr. (2011 udgiftsniveau).. I perioden styrkes likviditeten med gennemsnitlig 10 mio. kr. årligt, således at måltallet for den gennemsnitlige kassebeholdning er en realitet ved udgangen af Muligheden for at vælge brugerbetaling frem for skattestigninger (som er begrænset af skattestoppet) skal kunne anvendes under hensyntagen til, at brugerbetalingen ikke må medføre social slagside. 7. Ansøgninger om kommunegarantier besluttes som en integreret del af budgetlægningen, således at ansøgningerne kan vurderes i f.t. kommunens eget behov for låneoptagelse. Ansøgninger om kommunegarantier vurderes ud fra sammenhæng med kommunens udviklingspolitik, projektets økonomi og risikoprofil. I Odder Kommuner er renovation, el-, vand-, spildevand- og varmeforsyningen drevet af private/selvejende værker. Ansøgninger om kommunegarantier fra disse værker behandles uden hensyntagen til Odder Kommunes egen låneoptagelse, idet der er automatisk låneadgang til forsyningsvirksomhederne. 1 Målet benyttes af ministeriet for en passende gennemsnitlig likviditet.

4 3. Finansiel strategi i Odder Kommune. 3 Strategien fastlægger rammerne for de risici, kommunen vil tage i forhold til anbringelser af likvider og håndtering af kommunens låntagning. Det sker ved at afveje mellem risiko og gevinstmulighed på et finansielt marked, hvor der per definition hersker usikkerhed. Den finansielle strategi beskriver nogle generelle retningslinier i forbindelse med: Placering af Odder Kommunes overskudslikviditet. Odder Kommunes låneoptagelse og pleje af låneporteføljen. Fastlæggelse af kompetenceforhold mellem Økonomiudvalg og Forvaltningen. Rapportering. På det finansielle marked kan vilkårene i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Samtidig er der mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens portefølje på. Det er derfor vigtigt, at beslutningskompetencen på dette område er tilrettelagt, så forvaltningen kan handle hurtigt. Den finansielle styring omfatter alle kommunens dispositioner på såvel aktivsiden (likviditet) og passivsiden (gæld). 3.1 Aktivsiden, likviditet. I styringen af renterisici på likvide midler bliver der benyttet de muligheder, som Styrelsesloven 2 giver mulighed for. Likviditetsstyringen skal bidrage til at opnå: - den bedst mulige forrentning af likviditeten, - bidrage til at overholde kassekreditreglen og - begrænse behovet for midler bundet i kontanter. Kommunens overskudslikviditet kan placeres i: Danske realkreditobligationer. Danske statsobligationer. Investeringsbeviser. Kontantindskud i bank. Den samlede maksimale korrigerede varighed 3 på kommunens placering må ikke overstige 4 år. Når den samlede varighed gøres op, medtages kontantindskud ikke, men alene placering i værdipapirer. Aktiebaserede investeringsforeninger er indtil videre fravalgt som investeringsmulighed. Såfremt størrelsen af de likvide aktiver giver anledning til at anbefale placeringer i aktiebaserede investeringsforeninger, skal beslutningen træffes af Økonomiudvalget. 2 Bekendtgørelse om kommunernes styrelse Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med ét procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen hvis renten ændre sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder.

5 4 3.2 Passivsiden, lån. Udbud af lån. Der indhentes tilbud fra KommuneKredit. Såfremt låneoptagelsen er udbudspligtig udbydes låneoptagelsen. Løbetider. Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Løbetiden må dog ikke overstige 25 år 4 Fast og variabel rente. Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet lån og kan omlægge både til fast og variabel gæld. Variabel forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse mellem 0 og 1 år. Fast forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse ud over 1 år. Porteføljens andel af fast rente skal mindst udgøre 40% målt på nominelle værdier 5 i 2011 stigende til 50 % inden udgangen af Der optages ikke afdragsfrie lån med mindre, Byrådet har truffet beslutning herom. Det er et krav, at optagne lån skal være enkle at omlægge. Valuta. På grundlag af den Danske fastkurspolitik vurderes det ved låneoptagelse, om det kan være fordelagtigt at basere en del af finansieringen på lavt forrentede europæiske valutaer. Ved finansiering i fremmed valuta vil udsving i kursen på lånevalutaen påvirke lånets størrelse og de fremtidige ydelser omregnet til danske kroner. Et udsving kan dermed udløse en gevinst/besparelse for Odder Kommune ved faldende valutakurs og omvendt et tab/ekstra udgifter ved en stigende valutakurs. Nogle valuta er mere kursfølsomme end andre målt i forhold til danske kroner. I den finansielle politik opdeles valuta i tre kategorier: Kategori 1 lav risiko valuta: DKK og EUR (Euro) Kategori 2 høj risiko valuta: Alle øvrige valutaer Optagelse af gæld i valuta fra kategori 2 kræver godkendelse af Økonomiudvalget. Odder kommunes samlede gæld - opgjort i danske kroner skal mindst udgøre 70% i DKK og EUR og må højest udgøre 30% i øvrige valutaer. Kriterierne for valg af finansieringsvaluta afhænger af rente og kursniveau. Der optages kun valutafinansiering, såfremt det vurderes at udløse en gevinst/besparelse i forhold til låneoptagelse i DKK. 4 Lånebekendtgørelsens Byrådet vedtog i november 2007, at optage et variabel forrentet lån på 93,5 mio. kr. til jordkøb i Odder vest. Beslutningen om at optage et variabelt forrentet lån betød, at politikken om en fast forrentet andel på minimum 50 % ikke kunne fastholdes. På baggrund af denne beslutning ændres den fast forrentede andel fra 50 til 40 procent.

6 5 Leasing. Leasing anvendes overvejende i forbindelse med finansiering af større anskaffelser over driftsbudgettet, idet leasingaftaler på anlægssiden nedskriver kommunes lånerammeramme. Indgåelse af leasingaftaler er en økonomisk forpligtelse og budgetmæssig binding for de efterfølgende år, derfor er der fastlagt følgende retningslinier for godkendelse af leasingaftaler: Forvaltningen er bemyndiget til at godkende leasingaftaler op til kr. Borgmesteren er bemyndiget til at godkende leasingaftaler indenfor en beløbsramme på kr. Økonomiudvalget skal godkende alle leasingaftaler med løbetid på mere end 5 år. Økonomiudvalget skal godkende alle leasingaftaler, hvor beløbet overstiger kr. Regnskabet indeholder en fortegnelse over leasingaftaler. 3.3 Rapportering Sammen med Økonomioversigten, der udarbejdes 2 gange årligt, gives der Økonomiudvalget en orientering om de finansielle positioner. 3.4 Beslutningskompetencer Borgmesteren eller viceborgmesteren og Kommunaldirektøren eller økonomichefen træffer beslutning om konkrete lånevilkår, låneomlægning. Den daglige varetagelse af den finansielle styring herunder aktiv pleje af likvider samt køb og salg af værdipapirer varetages af forvaltningen. Den finansielle styring skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i politikken, bestemmelserne i lånebekendtgørelsen og den kommunale styrelseslov. Beslutning om optagelse af lån træffes af Byrådet Kommunens bankforretning. Hvert 4. år foretages udbud af kommunens bankforretninger. Den nuværende aftale med Danske Bank løber til udgangen af 2012 med mulighed for forlængelse i 2 år. 6 Bekendtgørelse om kommunernes styrelse 41.