HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017 Sag 185/2017 (2. afdeling) A (advokat Anni Nørgaard Clausen, beskikket) mod Region Syddanmark (advokat Mads Michael Brandt) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 11. maj 2016 og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 24. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanten, A, har påstået frifindelse. Indstævnte, Region Syddanmark, har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Sagens omstændigheder og problemstilling Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) traf den 26. august 2013 afgørelse om, at A i forbindelse med sygehusbehandling af en brækket fod var påført en skade i form af forlænget sygeperiode og eventuelt varigt men, der var omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

2 - 2 - Den 10. oktober 2013 traf Patientforsikringen afgørelse om, at A som følge af patientskaden var berettiget til kr. i godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for transportudgifter med tillæg af renter. Region Syddanmark udbetalte beløbet i november Patientforsikringens afgørelse blev ikke påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen). Den 7. februar 2014 traf Patientforsikringen afgørelse om, at A ikke var berettiget til yderligere erstatning. Denne afgørelse påklagede hun til ankenævnet, som den 23. oktober 2014 traf afgørelse om at ændre Patientforsikringens afgørelse af 26. august 2013, idet ankenævnet vurderede, at A ikke med overvejende sandsynlighed i forbindelse med sygehusbehandlingen var påført en skade, der gav ret til erstatning. Ankenævnet ophævede som følge heraf Patientforsikringens afgørelser af 10. oktober 2013 og 7. februar Sagen angår, om Region Syddanmark kan kræve tilbagebetaling af de ,53 kr., som regionen udbetalte til A i henhold til Patientforsikringens afgørelse af 10. oktober A har i første række anført, at Region Syddanmark efter bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 16, stk. 1, 3. pkt., er afskåret fra at kræve tilbagebetaling. I anden række har hun anført, at regionen er afskåret fra at kræve tilbagebetaling som følge af almindelige regler om tilbagesøgning (condictio indebiti). Erstatningsansvarslovens 16, stk. 1, 3. pkt. Af den dagældende lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 33 fulgte, at Patientforsikringen som første instans træffer afgørelse om, hvorvidt en patient er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter loven. Af bestemmelsen fulgte endvidere, at Patientforsikringen meddeler afgørelsen til bl.a. regionsråd, som herefter skal udbetale de fastsatte beløb. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder ingen regler om tilbagebetaling af udbetalte erstatninger eller godtgørelser. Af lovens 24 følger, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Bestemmelsen viderefører den tidligere patientforsikringslovs 5, stk. 1. Af for-

3 - 3 - arbejderne til denne bestemmelse (Folketingstidende , 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 144, sp f.) fremgår, at sigtet er at overføre alle regler i erstatningsansvarsloven til patientforsikringen, for så vidt de vedrører fastsættelsen af erstatning og godtgørelse for personskade eller tab af forsørger mv. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at henvisningen til erstatningsansvarsloven omfatter en række andre regler, der har betydning i forbindelse med erstatningsfastsættelsen, herunder den dagældende 16 om forrentning. Tilbagebetalingsreglen i erstatningsansvarslovens 16, stk. 1, 3. pkt., kom ind i loven ved en lovændring i 2001 og angår ikke erstatningsfastsættelsen. Henvisningen i 24 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til erstatningsansvarsloven kan herefter ikke antages at omfatte reglen i erstatningsansvarslovens 16, stk. 1, 3. pkt. Det bemærkes herved, at spørgsmålet om, hvilke regler i erstatningsansvarsloven der i kraft af henvisningen i 24 finder anvendelse i patienterstatningssager, også må ses i sammenhæng med, om der er tale om et spørgsmål, som Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet har kompetence til at træffe afgørelse om. Efter praksis har disse myndigheder ikke kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af erstatninger eller godtgørelser, der er udbetalt efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Højesteret finder på den anførte baggrund, at bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 16, stk. 1, 3. pkt., ikke afskærer regionen fra at kræve tilbagebetaling, og at spørgsmålet herom derfor må afgøres efter de almindelige regler om tilbagesøgning. Tilbagesøgning efter de almindelige regler Højesteret har ved dom af 13. juni 2016 (UfR ) fastslået, at det beror på en selvstændig vurdering, om en region kan kræve tilbagebetaling, og at tilbagebetalingsreglerne i tilstrækkelig grad beskytter den person, der i god tro har modtaget erstatning eller godtgørelse i henhold til en myndigheds afgørelse herom. Som nævnt har regionen på baggrund af Patientforsikringens afgørelse af 10. oktober 2013 udbetalt ,53 kr. til A til dækning af transportudgifter samt svie og smerte med tillæg af renter.

4 - 4 - Forud for regionens udbetaling af dette beløb havde A i Patientforsikringens afgørelse af 10. oktober 2013 modtaget en klagevejledning, hvori det var anført, at en klage til ankenævnet kunne indebære, at erstatningen blev forhøjet eller nedsat, og at ankenævnet også kunne ændre den oprindelige afgørelse, så hele erstatningen ville bortfalde og skulle betales tilbage. Højesteret finder, at denne vejledning fra Patientforsikringen ikke kan sidestilles med eller træde i stedet for et konkret forbehold om tilbagesøgning fra regionens side. Regionen klagede ikke over Patientforsikringens afgørelse af 10. oktober 2013, og beløbet blev udbetalt til A, uden at regionen tog et konkret forbehold. A havde derfor på tidspunktet for regionens udbetaling en velbegrundet forventning om, at hun havde ret til beløbet, og at dette ikke kunne kræves tilbagebetalt. Det forhold, at det i klagevejledningen i Patientforsikringens efterfølgende afgørelse af 7. februar 2014 var anført, at A i tilfælde af klage over denne afgørelse kunne risikere, at ankenævnet ændrede den oprindelige afgørelse, så hele erstatningen ville bortfalde og skulle tilbagebetales, kan ikke ændre herved. Højesteret finder på denne baggrund, at regionen ikke kan kræve det udbetalte beløb på ,53 kr. tilbagebetalt af A, og hendes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Sagsomkostninger Under hensyn til sagens karakter og udfald skal Region Syddanmark betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret med kr. Heraf er kr. til dækning af udgift til advokat og kr. til dækning af den retsafgift, som skulle have været betalt for landsretten, hvis A ikke var fritaget for at betale retsafgift efter retsafgiftslovens 13, stk. 1, nr. 3, og den retsafgift, som skulle have været betalt for Højesteret, hvis der ikke var givet fri proces, jf. retsplejelovens 332. Sagsomkostningsbeløbet skal indbetales til Højesteret, der efter dækning af eventuelle udgifter til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. Thi kendes for ret: A frifindes.

5 - 5 - I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Region Syddanmark betale kr., som indbetales til Højesteret. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.