TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Transkript

1 TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense forventet blive påvirket af situationen i Kerteminde. Hvordan tackles situationen, så arbejdsstyrkens kompetencer fastholdes og forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen stiger?

2 INDLEDNING Indhold Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomheder har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen. Sammenfatning / side 3 1. Erhvervsstruktur - Arbejdspladser / side 4 Hvordan tackles denne situation, så arbejdsstyrkens kompetencer kan opretholdes, men også forbedres, så mulighederne for beskæftigelse øges, når efterspørgslen igen øges? Kerteminde Kommune er en af de kommuner, der er blevet hårdt ramt at lavkonjunkturen. Det skyldes primært, at kommunen har én meget dominerende virksomhed, Odense Stålskibsværft, Lindø, hvor ordrebeholdningen er faldet dramatisk, hvilket kan betyde massefyringer, som yderligere vil få afledede effekter på andre virksomheder, handlende osv. i kommunen. 2. Nyetabeleringer / side 6 3. Arbejdsmarkedet / side 8 4. Pendling / side Befolkning, flytninger og indkomst / side Uddannelse / side 14 På grund af sin geografiske beliggenhed op ad Odense Kommune er der bl.a. en stor pendling mellem kommunerne, og Odense Kommune må i et vist omfang forventes at blive påvirket af en betydelig ændring af situationen i Kerteminde Kommune. I dette notat er derfor både situationen i Kerteminde og Odense kommuner beskrevet. På hvilke områder er der muligheder for en ny erhvervsudvikling - givet den specielle situation, der er udgangspunktet for området? Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse Side 2 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

3 SAMMENFATNING HVAD KARAKTERISERER KERTEMINDE OG ODENSE KOMMUNER? I Kerteminde Kommune er transport, fødevarer, bygge/bolig og den offentlig sektor af væsentligt omfang. Førstnævntes store størrelse skyldes naturligvis Odense Stålskibsværft, Lindø. I Odense Kommune betyder den offentlige sektor og IT/Kommunikation relativt mere end i Kerteminde Kommune, mens transport betyder relativt mindre. Antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune udgør 0,5% af antallet af arbejdspladser i hele landet, men i fremstillingserhvervene inden for ressourceområdet transport er andelen 9,7%, dvs. ca. 20 gange så stor. Inden for ressourceområdet fødevarer er støtteerhvervene 4 gange så betydende og de primære erhverv 2 så betydende, som det skulle forventes, dvs. der her er en erhvervsspecialisering. I Odense Kommune er der ikke nogen større erhvervsspecialisering. I perioden steg antallet af arbejdspladser i Kerteminde betydeligt både i den offentlige sektor og i den private sektor - især inden for medico/sundhed, turisme og transport. Der var også en stigning i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune i perioden , men ikke engang halvt så stor som i Kerteminde Kommune. Stigningen har især været inden for ressourceområderne møbler/beklædning, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig. Medico/sundhed er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er relativt højt. I både Kerteminde og Odense kommuner har der - som i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden Det er især inden for medico/sundhed og bygge/bolig. Kan man fremme en erhvervsudvikling inden for de områder hvor uddannelsesniveauet er højt, fordi det er her væksten må forventes at komme? Etableringsraterne i Kerteminde Kommune ligger generelt under etableringsraterne i hele landet i perioden Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten. I Odense Kommune er etableringsraterne til gengæld højere end i hele landet Den generelle højkonjunktur betød et fald i ledigheden frem til medio 2008, men er herefter vokset kraftigt. Især Træ-Industri-Byg er i dag hårdt ramt. De ledige har et betydeligt lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede, og en betydelig opkvalificering vil her være nødvendig, da netop antallet af ufaglærte jobs vil fortsætte med at falde og en mulig vækst vil blive inden for områder, der kræver højere uddannelsesniveau. Pendlingen i Kerteminde Kommune er steget en del siden Indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er usædvanligt for mindre kommuner, men skyldes den store tiltrækning til Odense Stålskibsværft, Lindø. Odense Kommune leverer og modtager langt flest pendlere til/fra Kerteminde Kommune. I Odense Kommune er omfanget af pendling steget betydeligt siden 1998, og indpendlingen er noget større end udpendlingen, hvilket er karakteristisk for en stor kommune. Indpendlingen kommer fra stort set hele Fyn. Antallet af årige, der udgør den primære del af arbejdsstyrken, ventes i Kerteminde Kommune at falde de kommende 10 år. Arbejdsstyrken må derfor også ventes at falde, hvilket giver færre hænder til at bære en øget byrde (især flere ældre). Det øger behovet for flere på arbejdsmarkedet, men også med et højere uddannelsesniveau. I Odense Kommune ventes også et fald, men kun frem til 2014, hvorefter antallet af årige ventes at stige, hvilket mindsker problemet med en øget forsørgerbyrde. Indkomstniveauet er umiddelbart gunstigt i Kerteminde Kommune, men ikke i Odense Kommune. Det kan skyldes, at Kerteminde Kommune er særligt attraktiv som bopælsområde. Imidlertid er erhvervsindkomsten pr. beskæftiget relativ lav i både Kerteminde og Odense Kommuner, hvilket tyder på, at Kerteminde Kommune bl.a. er attraktiv for velstående uden for arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet er relativt lavt i Kerteminde Kommune. Umiddelbart ser det ikke ud til, at uddannel-sesniveauet blandt de unge i de to kommuner kommer op på det ønskede niveau - specielt drenge halter bagefter både med at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Pigerne ser dog ud til at have nået målsætningen om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse. Hvor ligger vækstpotentialerne i de to kommuner? TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 3

4 ERHVERVSSTRUKTUR 1. erhvervsstruktur - arbejdspladser Det samlede antal arbejdspladser i Kerteminde Kommune i 2008 er ca , heraf ca arbejdspladser i den private sektor. Fordelt på ressourceområder er især transport (26%), fødevarer (16%), bygge/bolig (16%) og den offentlige sektor (13%) af betydeligt omfang. Erhvervsstrukturen i Kerteminde Kommune afviger en del fra erhvervsstrukturen i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Disse har - sammenlignet med Kerteminde Kommune en væsentlig større offentlig sektor (32-36%) og IT/Kommunikation (5-7%), mens der er væsentlig mindre transport (6-8%) og fødevarer (9-10% i Odense Kommune og i hele landet). Det afspejler naturligvis betydningen af Odense Stålskibsværft, Lindø. Erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune - set i relation til hele landet - kan udtrykkes ved antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune i forhold til antallet af arbejdspladser i hele landet. Set over hele den private sektor er andelen 0,5%. Inden for transport er andelen imidlertid 3 gange større og inden for fødevarer en halv gang større (figur 1.1). De ressourceområder i den private sektor, hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau, er medico/sundhed og IT/kommunikation. Specielt på sidstnævnte område er erhvervsspecialiseringen i Kerteminde Kommune desværre meget lav. Ser vi nøjere på de enkelte ressourceområder, tegner der sig et mere detaljeret billede. Den høje specialiseringsgrad inden for transport er således koncentreret i fremstillingserhvervene (9,7%), og inden for fødevarer er det støtteerhvervene (2,2%) og de primære erhverv (1,1%). I Odense Kommune er der ikke ressourceområder, der er markant mere betydende end gennemsnittet. Medico/sundhed og energi/miljø ligger lavere end gennemsnittet. På subressourceområderne er der dog en vis specialisering i serviceerhvervene inden for møbel/beklædning og i støtteerhvervene inden for fødevarer. Kommune (3,2%), på Fyn (4,1%) og i hele landet (4,1%). Stigningen har været betydelig i den offentlige sektor (6,8%) i modsætning til i Odense Kommune (-1,7%) på Fyn (0,8%) samt i hele landet (-0,4%). Den private sektor er vokset endnu mere i Kerteminde Kommune (8,8%), hvilket også er mere end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet, hvor væksten har været 6%. Stigningen i antallet af arbejdspladser i den private sektor i Kerteminde Kommune har især ligget inden for medico/sundhed (43,0%), turisme (38,9%) og transport (16,4%). Førstnævnte er særlig interessant, fordi uddannelsesniveauet generelt er højt inden for medico/sundhed. Der har til gengæld været markante fald i antallet af arbejdspladser inden for energi/miljø (56,5%) og møbler/beklædning (33,7%). I Odense Kommune har de relative ændringer været mindre end i Kerteminde Kommune og generelt forskellige inden for de enkelte ressourceområder. Væksten har især været inden for møbler/beklædning (22,5%), medico/sundhed (19,3%), turisme (16,5%) og bygge/bolig (14,4%). Og der har især været fald inden for fødevarer (23,2%) og IT/kommunikation (11,7%). Udviklingen på Fyn minder for det meste om udviklingen i Odense Kommune. De væsentligste ændringer på Fyn er, at der har været vækst inden for transport (14,0%), mens den har været ubetydelig i Odense Kommune (-0,1%). Endvidere har tilbagegangen inden for fødevarer været halvt så stor på Fyn (12,7%) sammenlignet med Odense Kommune (23,2%). Endelig har væksten på Fyn inden for møbler/beklædning været begrænset (4,1%), hvor den var betydelig i Odense Kommune (22,5%) Udviklingen i perioden har således betydet (forskellige) ændringer i erhvervsstrukturen i de betragtede områder. Antallet af arbejdspladser er i Kerteminde Kommune vokset med 8,4% i perioden (figur 1.2). Det er noget mere end i Odense Tabel 1.1 arbejdspladser, ARBEJDSSTYRKE OG NETTOINDPEndLING 2008 Antal arbejdspladser I alt Heraf private I alt Arbejdsstyrken Heraf beskæftigede Heraf ledige Nettoindpendling Kerteminde Odense Fyn Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, RAS207 samt særkørsel Side 4 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

5 ERHVERVSSTRUKTUR Figur 1.1a erhvervsspecialiseringen I Kerteminde kommune (PCT.) Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Transport Bygge/bolig IT/kommunikation Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0,54 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Figur 1.1b erhvervsspecialiseringen I ODENse Kommune (PCT.) Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 3,37 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Note. Andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense forhold til hele landet udgør 0,54%, henholdsvis 3,37%. Figurerne viser andelen af private arbejdspladser i Kerteminde og Odense inden for de forskellige ressourceområder i forhold til hele landet. Er andelen større end 0,54%, henholdsvis 3,37%, er der tale om en overrepræsentation af arbejdspladser inden for det give ressourceområde, dvs. en relativ specialisering. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Figur 1.2 ændring i erhvervsstrukturen (pct.), Offentlig sektor Fødevarer Private i alt Møbler/beklædning Turisme Kerteminde Kommune IT/kommunikation Bygge/bolig Transport Odense Kommune Fyn Hele landet Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige private erhverv Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 5

6 NYETABLERINGER 2. nyetableringer Vender vi os mod antal firmaer i den private sektor - hvor vi i foregående kapitel talte om arbejdspladser - er antallet steget i perioden i både Kerteminde Kommune (5,4%), Odense Kommune (12,6%), Region Syddanmark (9,2%) og hele landet (11,1%). Det dækker dog over en meget forskellig udvikling inden for de enkelte ressourceområder. Den mest markante stigning har fundet sted inden for medico/sundhed (60%-86%). Én måde at forny og udvikle virksomhederne på er gennem lukninger og nyetableringer. Det er derfor i sig selv ikke problematisk at firmaer forsvinder, hvis de erstattes af andre, nye firmaer, især hvis det foregå inden for vækstområder, og hvor der kræves højere uddannelsesniveau. Generelt er det derfor hensigtsmæssigt at styrke mulighederne for oprettelse af nye firmaer. Etableringsraterne i hele landet er højere end i Region Syddanmark inden for alle ressourceområder i perioden I Kerteminde Kommune ligger etableringsraterne endda oftest under etableringsraterne i Region Syddanmark. Der er derfor her behov for en stimulering af etableringsraten. I Odense Kommune er etableringsraterne inden for stort set alle ressourceområderne højere end i Region Syddanmark og endda som oftest også højere end i hele landet. Kan der skabes gode rammer for øget antal firmaer inden for vækstområderne, og hvad skal der til for at skaffe arbejdskraft med de fornødne kvalifikationer? I Kerteminde og Odense kommuner har der - som Region Syddanmark og i hele landet - været en betydelig vækst i antallet af nye firmaer i perioden (figur 2.1). Det drejer sig især om medico/sundhed, hvor væksten har været 100% i Kerteminde Kommune, 179% i Odense Kommune og 145% i hele landet. Endvidere har der været en betydelig vækst inden for bygge/bolig på 106% i Kerteminde Kommune, 66% i Odense kommune og 74% i hele landet. Side 6 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

7 NYETABLERINGER Figur 2.1 Vækst i antal nye firmaer (PCT.), Alle brancher Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Kerteminde Kommune Bygge/bolig Odense Kommune IT/kommunikation Transport Region Syddanmark Hele landet Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv -50% 0% 50% 100% 150% Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel tabel 2.1 etableringsrater (PCT.), Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Kerteminde Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Hele landet Fødevarer 9,0 4,2 1,5 5,7 10,5 5,2 7,9 5,7 6,8 6,2 5,3 5,6 7,2 7,6 7,2 6,9 Møbler/beklædning 8,6-5,9 12,1 9,4 12,8 9,9 9,9 7,6 7,8 8,9 8,1 9,0 9,1 10,1 10,4 Turisme 15,4 5,4 13,9 16,3 16,5 15,3 13,7 10,6 12,3 11,9 12,8 10,8 12,5 12,9 13,0 12,0 Bygge/bolig 6,1 7,9 11,7 12,3 7,8 8,6 9,5 11,2 6,9 8,1 9,8 10,9 7,7 8,6 10,3 11,7 IT/kommunikation 9,6 8,6 1,6 11,1 11,3 10,2 13,6 13,0 10,6 8,5 6,5 9,9 10,8 10,3 7,0 11,0 Transport 5,3 1,1 3,6 4,9 7,1 5,3 7,5 9,4 5,5 5,6 9,7 7,4 5,8 6,3 11,1 8,0 Energi/miljø ,0 7,5 5,6 2,4 2,9 2,8 2,8 11,2 3,2 3,1 4,1 11,5 Medico/sundhed 15,0 7,4 19,4-8,3 12,2 14,5 12,4 7,6 10,6 14,3 2,6 8,1 11,0 14,1 4,2 Øvrige private erhverv 7,3 7,4 10,1 9,4 8,5 11,2 10,6 9,9 8,4 9,7 10,1 10,3 9,8 10,4 10,8 10,7 TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 7

8 ARBEJDSMARKEDET 3. Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i Kerteminde Kommune, dvs. den del af befolkningen, der er bosat i Kerteminde Kommune, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ca i Kun få var ledige, så antallet af beskæftigede var knap Dette er lidt mindre end antallet af arbejdspladser (13.000). Der er således en nettoindpendling, dvs. omfanget af indpendlingen er større end omfanget af udpendlingen (tabel 1.1) - se nærmere om pendling i kapitel 4. I Odense Kommune er der ligeledes en nettoindpendling - 8 gange så stor som i Kerteminde Kommune, men der er også 8 gange så mange arbejdspladser ( ) og beskæftigede (94.637). Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken faldt betragteligt i både Kerteminde og Odense kommuner samt på Fyn og i hele landet fra januar 2006 og frem til sommeren 2008, men er nu stærkt stigende - over en tre-dobling på mindre end 1 år (figur 3.1). Ledighedsprocenten i Kerteminde Kommune har generelt været mindst i hele perioden, mens den i Odense Kommune har været størst. På Fyn har den ligget imellem ledighedsprocenten i Kerteminde og Odense kommuner og lidt over ledighedsprocenten i hele landet. Næsten 2/3 af de ledige i maj 2009 i Kerteminde Kommune var organiseret i en af de 5 store a-kasser: 3F (35%), Metal (10%), Kristelig a-kasse (7%), HK (7%) og Træ-Industri-Byg (5%). Det er relativt flere end i hele landet; først og fremmest fordi Metal og især 3F er relativt større i Kerteminde Kommune end i hele landet. I Odense Kommune og på Fyn er fordelingen mere lig fordelingen i hele landet. Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerteminde Kommune følger samme over-ordnede udvikling som antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, men på et lidt højere niveau. Udviklingen i antal fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Kerteminde Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme overordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i det meste af perioden ca. dobbelt så store - bortset fra de seneste måneder, hhv. 9,1% i 3F og 5,1% i Kristelig a-kasse i juni 2009 mod en samlet ledighedsprocent i Kerteminde og i hele landet på 3,9%. Omvendt forholder det sig med Metal, hvor ledighedsprocenten var relativ lav i januar 2006, og yderligere faldt til under 2% i sommeren Herefter lå den på et lavt niveau (1-2%) frem til efter sommeren 2008, men er nu vokset til 4,4% - lidt over den gennemsnitlige ledighedsprocent. Udviklingen inden for Træ-Industri-Byg (TIB) ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent frem til sommeren dog på et lidt lavere niveau - men er herefter steget dramatisk frem til begyndelse af Den har dog herefter været faldende igen og ligger i juni 2009 på 12,1%, dvs. 3 gange så højt som den sam-lede ledighedsprocent. Udviklingen i ledighedsprocenten i Odense Kommune inden for 3F og Kristelig a-kasse følger samme over-ordnede tendens som i den samlede ledighedsprocent i kommunen, jvf. ovenfor, men er i hele perioden dobbelt så store og lidt større end i Kerteminde Kommune. Udviklingen inden for HK ligner udviklingen i den samlede ledighedsprocent og på samme ledighedsniveau, men er ikke nået ned på niveauet i Kerteminde Kommune. Ledigheden inden for Metal samt Træ-Industri-Byg var i januar 2006 på niveau med den samlede ledigheds-procent, men faldt i løbet af kun ½ år til ca. 2%, som den svingede omkring indtil slutningen af Heref-ter steg den for Metal (6,2%) til næsten det dobbelte af den samlede ledighed, og for TIB skete der en 4-dobling til 12,3% i juni 2009 (figur 3.2). I den nuværende situation er specielt TIB hårdt ramt, men ledigheden i de øvrige 4 store a-kasser er fortsat stigende. Udviklingen i ledigheden er således forskellig, og beskæftigelsesfremmende tiltag må derfor være differentierede. Hvad er mulighederne for at opkvalificere eller omskole de mange nye ledige? Udviklingen inden for HK ligner til dels udviklingen i den samlede ledighedsprocent, men udgangspunktet var lidt højere, og i juni 2009 var ledighedsprocenten lavere (2,4%) end den samlede ledighedsprocent. HK har derfor i denne periode haft en gunstigere udvikling i ledighedsprocenten. Side 8 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

9 ARBEJDSMARKEDET Figur 3.1 Fultidsledige i pct. af arbejdsstyrken, januar Juni ,0 5,0 4,0 3,0 Odense Kommune Kerteminde Kommune 2,0 1,0 Fyn Hele landet 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, AUP01 Figur 3.2A fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede, KErteminde kommune, januar Juni 2009 procent Træ-Industri-B 3F Kristelig a-kas Metal 2 HK 0 Figur 3.2B fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede, odense kommune januar JUNI Træ-Industri-Byg 3F procent 8 6 Kristelig a-kasse Metal 4 HK 2 0 Kilde: Danmarks Statistik, AUP03 TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 9

10 PENDLING 4. Pendling Den geografiske mobilitet i form af pendling er vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes behov for arbejdskraft kan således sikres gennem indpendling, og omvendt kan arbejdsstyrken evt. finde arbejdspladser, der har behov for netop deres kvalifikationer gennem udpendling. I Kerteminde Kommune lå indpendlingen på godt frem til 2004, hvorefter den er steget til godt (figur 4.1). Udpendlingen har i hele perioden ligget på et lavere niveau, men i forhold til antal beskæftigede er pendlingsraten 43%, hvilket er et relativt højt tal, jvf. tabel 4.1. I Odense Kommune har der i hele perioden, , været en jævn stigning i både indpendlingen (fra til ) og udpendlingen (fra til ). Indpendlingen udgør i % af antallet af arbejdspladser, og udpendlingen udgør 23% af antallet af beskæftigede, jvf. tabel 4.1. Langt hovedparten af både ind- og udpendlingen til/fra Kerteminde Kommune er fra/til Odense Kommune (3.500). Forskellen mellem ind- og udpendlingen i Kerteminde Kommune fremkommer gennem større nettoindpendling fra de øvrige kommuner på Fyn, heraf især nabokommunen Nyborg Kommune (figur 4.2a). Odense Kommune har en positiv nettoindpendling fra de øvrige fynske kommuner bortset fra Kerteminde Kommune. Især er indpendlingen og nettoindpendlingen stor fra Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns kommuner (figur 4.2b). Indpendlingen til Kerteminde Kommune er givetvis afhængig af udviklingen hos en så stor virksomhed som Odense Stålskibsværft, Lindø og vil derfor også få betydning for udpendlingen fra Odense Kommune. Tabel 4.1. Pendlingsrater i syddanmark, 1998 og 2008 Indpendling pct. af antal arbejdspladser Udpendling pct. af antal beskæftigede borgere Hele Landet 1 34,9 38,4 35,1 38,6 Region Syddanmark 1 22,1 27,3 22,2 28,0 Assens 22,8 30,2 37,5 43,1 Faaborg-Midtfyn 26,3 32,1 33,7 41,1 Kerteminde 43,0 47,7 38,7 43,0 Langeland 14,1 16,3 16,6 26,9 Middelfart 24,6 33,6 30,8 39,2 Nordfyns 21,8 26,8 41,6 46,1 Nyborg 24,0 28,4 34,4 43,0 Odense 25,6 28,5 18,4 22,7 Svendborg 13,4 19,1 24,4 27,6 Ærø 6,2 7,2 15,7 18,3 Haderslev 19,8 25,4 22,5 30,8 Sønderborg 9,8 12,3 9,8 11,5 Tønder 15,1 18,2 15,7 22,2 Aabenraa 20,0 24,9 17,7 24,5 Billund 34,3 38,9 17,5 26,3 Esbjerg 15,9 19,9 12,1 15,6 Fanø 20,2 24,0 47,9 48,4 Varde 18,2 23,1 25,2 31,1 Vejen 22,4 29,9 26,2 35,6 Fredericia 31,2 38,5 22,2 31,0 Kolding 24,0 32,2 20,6 25,9 Vejle 25,9 32,4 26,0 32,0 1 Opgjort som antallet i alle kommuner, der ind- hhv. udpendler. Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX, RASB1X, RASA1X. Side 10 Syddanmark I I TAL TEMA.02 Kerteminde og og Odense < 19% >= 32%

11 PENDLING Figur 4.1 udvikling i pendling, Kerteminde og odense, Indpendlere, Odense Antal pendlere Udpendlere, Odense Indpendlere, Kerteminde Udpendlere, Kerteminde Kilde: Danmarks Statistik, PENDABX Figur 4.2a ud- og indpendling fra/ til Kerteminde fordelt på modtagende/afgivende kommuner på fyn, Udpendling Indpendling Odense Nyborg Faaborg- Midtfyn Assens Svendborg Middelfart Nordfyns Figur 4.2b ud- og indpendling fra/ til ODENSE fordelt på MODTAGENDE/afgivende kommune på fyn, Udpendling Indpendling 0 Nyborg Faaborg- Midtfyn Assens Svendborg Middelfart Nordfyns Kerteminde Kilde: Danmarks Statistik, PENDA11 TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 11

12 BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST 5. Befolkning, flytninger og indkomst Befolkningsudviklingen Mange unge er ikke færdige med uddannelsessystemet, når de er blevet 24 år, og mange har forladt arbejdsmarkedet, når de er over 64 år. Der er derfor set på udviklingen i antallet af årige, som udgør størstedelen af arbejdsstyrken. I perioden var antallet i Kerteminde Kommune stort set uændret, men herefter forventes et betydeligt fald i perioden frem til 2020 (4,4%). Denne udvikling er ikke meget ulig udviklingen på Fyn (fald på 3,7% i perioden ) og i hele landet (fald på 3,8% i perioden ). I Odense Kommune ser udviklingen noget anderledes ud. Antallet af årige begyndte allerede af falde fra Dette fald forventes at fortsætte frem til 2014, hvorefter det vender igen. Da antallet af unge og ældre forventes at stige, står specielt Kerteminde Kommune overfor en øget forsørgerbyrde, men også på kort sigt kan det blive et problem for Odense Kommune. Flytninger I Kerteminde Kommune var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en vis nettotilflytning (162 personer), men det dækker over en tilflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på personer og en fraflytning (både indenlandsk og udenlandsk) på personer. Der er markante forskelle, når vi ser på de aldersbetingede flytninger. Både indpendlingen og udpendlingen er størst blandt de årige (figur 5.2). Blandt børnene og de voksne fra en alder på 23 år er der en positiv nettotilflytning. Til gengæld er der en stor nettofraflytning i især aldersgruppen år. Dette skyldes formentligt i høj grad flytninger, der er begrundet i bortrejse for at få en uddannelse. I Odense Kommune er mønsteret nærmest det modsatte. Totalt set var der i 2007 og 2008 (gennemsnit) en mindre nettotilflytning på 117 personer, men det dækker over både en meget stor tilflytning på personer og en meget stor fraflytning på personer. Der er nettofraflytning blandt børnene og de årige. For især de årige er der tale om en meget stor nettotilflytning, hvilket skyldes Odenses status som betydende uddannelsesby. Det understreges af, at der herefter kommer en stor fraflytning - efterhånden som de unge forlader uddannelsessystemet og finder beskæftigelse andetsteds. Fortsat udvikling af uddannelsesmulighederne kan derfor være med til at fastholde de unge, men også til at kunne tiltrække unge andetsteds fra. Omvendt er fraflytningen afhængigt af, om der kan skabes attraktive arbejdspladser. Indkomster og priser Den gennemsnitlige indkomst i 2007 i Kerteminde Kommune ligger relativt højt ( kr.), mens den gennemsnitlige indkomst i Odense Kommune ligger relativt lavt ( kr.) sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst på Fyn ( kr.). Landsgennemsnittet er betydeligt højere ( kr.). Anderledes ser det ud mht. den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Kerteminde Kommune ( kr.) ligger næstlavest blandt de fynske kommuner ( kr.), og Odense Kommune ligger lavest ( kr.). Landsgennemsnittet er kr. For Kerteminde Kommunes vedkommende kan en del af forklaringen være det lavere uddannelsesniveau blandt de beskæftigede end på Fyn. I Odense Kommune kan det skyldes de mange studerende, der har begrænset beskæftigelse ved siden af studierne, men nok til at de medregnes blandt de beskæftigede. Den gennemsnitlige huspris pr. m2 i Kerteminde Kommune ( kr.) ligger over det fynske gennemsnit ( kr.) men noget under landsgennemsnittet kr.). I Odense Kommune ligger den til gengæld meget højt ( kr.), hvilket generelt gælder for de store byer i Danmark. Side 12 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

13 BEFOLKNING, FLYTNINGER OG INDKOMST Figur 5.1 udvikling i antal årige, Kerteminde Kommune Odense Kommune Hele landet Fyn Note: Indeks 2005=100. Befolkningstallet er faktiske tal, mens tallene er en prognose. Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A07, PROG109, PROG409 Figur 5.2a FLYTNINGER til/fra KERTEMINDE kommune FORDELT på alder. Gennemsnit af 2007 og år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Figur 5.2b FLYTNINGER til/fra odense kommune FORDELT på alder. Gennemsnit af 2007 og år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 13

14 UDDANNELSE 6. uddannelse DE BESKÆFTIGEDE I Kerteminde Kommune anvender virksomhederne generelt personer med et lavere uddannelsesniveau (flere faglærte og med en kort videregående uddannelse og færre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse) end på Fyn (tabel 6.1). I forhold til hele landet er forskellen endnu mere markant (14,4% med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Kerteminde Kommune, 21,1% på Fyn og 23,5% i hele landet). Det lavere uddannelsesniveau i Kerteminde Kommune findes både i den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet betydeligt højere end i den private sektor, idet der er markant flere med en mellemlang eller lang uddannelse og tilsvarende markant færre uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse. I Kerteminde Kommune er den offentlige sektor imidlertid af relativ mindre betydning end i Odense Kommune, på Fyn og i hele landet. Ser vi på de enkelte ressourceområder, er det i hele landet især på områderne IT/Kommunikation og medico/sundhed samt den offentlige sektor, at der er et relativt højt uddannelsesniveau. I netop disse ressourceområder ligger Kerteminde Kommune relativt lavt. En udvikling i retning af hele landet, dvs. flere arbejdspladser på disse områder samt mere videnstunge arbejdspladser, vil derfor være gavnligt. Uddannelsesniveauet i Odense Kommune ligger på niveau med uddannelsesniveauet i hele landet. De væsentligste afvigelser inden for de enkelte ressourceområder er, at der i Odense Kommune er en lavere andel med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for IT/kommunikation og en større andel inden for den offentlige sektor. De årige i arbejdsstyrken udgøres dels af de beskæftigede og dels af de ledige. De beskæftigedes uddannelsesniveau er markant højere end de lediges (figur 6.1 og figur 6.2). Blandt de ledige har ca. 40% i Kerteminde Kommune og 30% i Odense Kommune ikke en uddannelse ud over grundskolen og er derfor i stort tal ikke kvalificeret til at gå i beskæftigelse i de fremtidige vækstområder. Blandt de beskæftigede er andelen ca. 20%. Omvendt er der blandt de beskæftigede relativt flere i alle uddannelseskategorier fra erhvervsfaglig uddannelse til lang videregående uddannelse end blandt de ledige. Den markante forskel finder vi også på Fyn og i hele landet. Men én ting er dem, der i dag er i arbejdsstyrken, og som løbende skal opkvalificeres. Noget andet er de unge og deres uddannelsesniveau. Disse er interessante, fordi de er fremtidens arbejdskraft, og derfor gerne skal have andre og bedre kvalifikationer end den nuværende arbejdsstyrke. Der er formuleret målsætninger om, at i 2015 skal - mindst 95% have en ungdomsuddannelse - mindst 50% have en videregående uddannelse. Umiddelbart ønsker stort set alle at starte på en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, men problemet opstår, fordi mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At nogle skifter undervejs har mindre betydning, hvis blot de gennemfører en ungdomsuddannelse. Side 14 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

15 Tabel 6.1 højeste uddannelse blandt de beskæftigede fordelt på ressourceområder, 2007 UDDANNELSE Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Kerteminde Kommune Fødevarer 49,3 44,7 6, Møbler/beklædning 40,5 55,2 4, Turisme 71,7 22,1 6, Bygge/bolig 32,6 59,4 8, IT/Kommunikation 43,1 43,7 13, Transport 33,3 59,6 7, Energi/miljø 53,6 43,3 3, Medico/sundhed 39,6 33,6 26, øvrige private erhverv 37,4 52,0 10, Privat sektor i alt 39,0 52,5 8, Offentlig sektor i alt 25,6 35,4 39, I alt 36,4 49,2 14, Odense Kommune Fødevarer 49,9 44,1 6, Møbler/beklædning 49,0 44,0 7, Turisme 71,2 23,2 5, Bygge/bolig 33,8 54,0 12, IT/Kommunikation 34,9 47,5 17, Transport 44,3 50,3 5, Energi/miljø 47,7 40,7 11, Medico/sundhed 27,6 34,7 37, øvrige private erhverv 45,1 39,1 15, Privat sektor i alt 42,9 44,2 12, Offentlig sektor i alt 22,4 32,8 44, I alt 35,5 40,1 24, Fyn Fødevarer 49,9 44,3 5, Møbler/beklædning 45,6 47,6 6, Turisme 69,5 26,2 4, Bygge/bolig 35,5 55,3 9, IT/Kommunikation 37,6 46,6 15, Transport 42,9 51,8 5, Energi/miljø 47,3 44,0 8, Medico/sundhed 28,4 37,1 34, øvrige private erhverv ,2 13, Privat sektor i alt 42,8 46,8 10, Offentlig sektor i alt 23,5 34,4 42, I alt 36,3 42,6 21, Hele landet Fødevarer 52,7 41,2 6, Møbler/beklædning 47,8 45,6 6, Turisme 71,1 23,8 5, Bygge/bolig 36,1 51,9 11, IT/Kommunikation 34,2 41,5 24, Transport 44,1 49,4 6, Energi/miljø 43,1 44,0 13, Medico/sundhed 25,9 36,2 37, øvrige private erhverv 38,7 42,1 19, Privat sektor i alt 41,3 44,1 14, Offentlig sektor i alt 25,0 32,7 42, I alt 36,1 40,4 23, pct. I alt abs. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel TEMA.02 Kerteminde og og Odense Syddanmark I I TAL Side 15

16 UDDANNELSE Figur 6.1 De beskæftigedes fordeling på uddannelse, % 4,2 9,4 6,4 9,3 LVU 80% 60% 17,2 5,9 22,6 6,6 19,7 6,9 18,8 6,7 MVU KVU 40% 47,1 37,4 42,4 40,1 Erhv.udd. 20% 3,6 7,1 5,1 6,1 Gymn. udd. 22,0 17,0 19,5 18,9 Grundskole 0% Kerteminde Odense Fyn Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, RASU11 Figur 6.2 De lediges fordeling på uddannelse, % 80% 2,2 11,6 5,0 8,5 5,9 9,1 14,8 13,2 11,4 6,1 5,4 7,3 LVU MVU 60% 38,1 32,4 35,1 31,2 KVU 40% 2,8 7,3 5,6 7,1 Erhv.udd. Gymn. udd. 20% 40,3 29,7 34,1 35,8 Grundskole 0% Kerteminde Odense Fyn Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 Side 16 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

17 UDDANNELSE DE KOMMENDE GENERATIONER Undervisningsministeriet har udviklet en model, der på basis af den historiske udvikling fremskriver, hvordan de unge, som forlader 9. klasse, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen viser, at kun 79% i både Kerteminde og Odense kommuner forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, hvor målsætningen er 95% (tabel 6.2). Endvidere ventes kun 46% hhv. 49% i Kerteminde og Odense kommuner at have gennemført en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%. Man bemærker imidlertid også, at der er en væsentlig forskel mellem piger og drenge. Pigerne får således i højere grad end drengene en ungdomsuddannelse (81% mod 77% i både Kerteminde og Odense kommuner) og en erhvervskompetencegivende uddannelse (80% mod 74% i Kerteminde Kommune og 83% mod 74% i Odense Kommune), herunder specielt en videregående uddannelse (50% mod 40% i Kerteminde Kommune og 58% mod 41% i Odense Kommune). Målsætningen om 50% med en videregående uddannelse er således nået mht. pigerne! Men der er fortsat et langt sejt træk forude - især vedrørende drengene. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de unge ikke har fået uddannelse, at uddannelsesniveauet er lavere i Kerteminde Kommune end i hele landet. Der sker mange flytninger over kommunegrænsen væk fra kommunen blandt de unge i uddannelsesalderen, jvf. kapitel 5. Men kommer de tilbage igen? Ser vi på dem, der forlod grundskolen i 1991 og følger dem frem til 2005, så viser der sig et overordentligt klart mønster: De fraflyttede har et markant højere uddannelsesniveau end dem, der blev tilbage og dem, der flyttede til Kerteminde Kommune. Kommunen oplever således et uddannelsesdræn, fordi de unge, der tager væk for at få en uddannelse, i stort tal ikke kommer tilbage og ikke opvejes af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Undervisningsministeriets model forudsagde for lave uddannelsesfrekvenser, hvilket forstærkes af det nævnte uddannelsesdræn. Odenses status som uddannelsesby og det generelt meget høje uddannelsesniveau blandt de beskæftigede i kommunen er med til at Odense Kommune har et lidt anderledes mønster end Kerteminde Kommune og alle andre mindre kommuner. De, der hele tiden er blevet i Odense Kommune, har generelt det laveste uddannelsesniveau. De fraflyttede har et noget højere uddannelsesniveau, men tilflytterne har også et højt uddannelsesniveau, hvilket kunne tyde på, at en del af tilflytterne netop kommer for at få en videregående uddannelse og efterfølgende i stort tal finder beskæftigelse i kommunen. Uddannelsesniveauet i Kerteminde Kommune er noget under landsniveauet, og da en vækst i erhvervslivet kræver stadig øgede kompetencer, er en opkvalificering af den nuværende arbejdskraft samt højere uddannelsesniveau blandt de unge af afgørende betydning. I Odense Kommune er der et højt uddannelsesniveau, og en udfordring her er at sikre en erhvervsudvikling, der kan udnytte dette og som gerne må fastholde og tiltrække andre med et højt uddannelsesniveau. Hvordan kan vi sikre denne udvikling? Og hvordan får vi specielt drengene til i højere grad at få en uddannelse? De nuværende uddannelsesinstitutioner på Fyn, som skal være med til at løfte denne opgave, er vist i Kort 1. Tabel 6.2 den forventede vej gennem uddannelsessystemet 25 år efter, at de unge har forladt 9. klasse i 2007 Ungdomsuddannelse 25 år efter Gennemført Ej gennemført komp. udd. komp. udd. udd. Erhv. fagl. ende udd. Ingen Studie- Erhv. komp. - heraf Videregå- I alt Kerteminde Kommune 79,3 20,7 15,4 7,2 77,2 31,8 45,5 Odense Kommune 78,8 21,2 14,8 6,8 78,5 29,6 48,9 Region Syddanmark ,1 6,8 76,8 34,3 42,6 Hele landet 79,7 20,3 15,8 7,6 76,2 31,4 44,8 Drenge Kerteminde Kommune 76,6 23,4 18,8 7 74,3 34,6 39,8 Odense Kommune ,6 7,3 74,2 33,3 40,9 Region Syddanmark 76,9 23,1 19,6 7,4 72,7 38,3 34,5 Hele landet 77,3 22,7 19,4 8,2 72,1 35,3 36,8 Piger Kerteminde Kommune 81,4 18,6 12,5 7,3 79,6 29,4 50,2 Odense Kommune 80,8 19,2 10,8 6,2 83,3 25,6 57,7 Region Syddanmark 81,2 18,8 12,5 6,1 80,9 30,1 50,9 Hele landet 82,2 17,8 12,1 7 80,5 27,4 53,2 Kilde: Undervisningsministeriet, TEMA.02 Kerteminde og og Odense Syddanmark I I TAL Side 17

18 UDDANNELSE kort 6.1 uddannelsesinstitutioner på fyn, 2009 Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen Side 18 Syddanmark I TAL TEMA.02 Kerteminde og Odense

19 TEMA.02 Kerteminde og Odense Syddanmark I TAL Side 19

20 2 3 4 SYDDANMARK I TAL TEMA GLOBALISERING KERTEMINDE OG ODENSE Regional Udvikling / Strategi & analyse