HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. april I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Michael Rekling og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Statsadvokaten for Nord- og Østjylland har i udtalelse af 6. september 2012 redegjort nærmere for anklagemyndighedens forkyndelsesbestræbelser, herunder i tiden fra den 27. december 2010 og frem til den 6. juli Af udtalelsen fremgår følgende bl.a.: Der var endvidere tale om, at anklagemyndigheden også i tiden efter modtagelsen af oplysningerne fra den zimbabwiske ambassade i Lusaka i Zambia ultimo december

2 udfoldede forskellige forkyndelsesbestræbelser. Således foretog anklagemyndigheden ultimo februar 2011 forkyndelsestiltag vedrørende Venezuela i relation til T3 Ydermere blev der iværksat forkyndelsestiltag i april 2011 i relation til Malta, fordi en dansk turist mente at have set T1, T2 og T3 i Valletta Desuden blev der iværksat tiltag i forhold til USA som følge af en henvendelse om, at T1 og T2 skulle have været i Mississippi i USA i maj Anklagemyndigheden fik svar på disse undersøgelser den 6. juli 2011 Ved meddelelse offentliggjort i Statstidende den 13. juli 2011, der blev berigtiget ved meddelelse offentliggjort i Statstidende den 14. juli 2011, forkyndte anklagemyndigheden ankemeddelelsen af 12. september 2006 for T1, T2, T3 og T4. Retsgrundlaget Retsplejelovens 159, der findes i retsplejelovens Anden bog under overskriften Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager, har følgende ordlyd: 159. Forkyndelse kan foretages i Statstidende, såfremt 1)den pågældendes bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller 2)vedkommende fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter 158. Stk.2. Forkyndelse sker ved, at en bekendtgørelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og en bemærkning om, at meddelelsen kan fås ved henvendelse til retten, indrykkes i Statstidende. I bekendtgørelsen skal endvidere anføres, af hvilken grund denne forkyndelsesform anvendes. Stk.3. I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal meddelelsen tillige tilsendes den pågældende med posten. Forud for indførelsen af den nugældende 159 havde retsplejelovens 159 og 160 følgende ordlyd: 159. Har vedkommende bekendt bolig eller opholdssted i udlandet og kan forkyndelse ikke ske her i riget overensstemmende med 156, sker forkyndelse eller meddelelse på den ved stedets love eller ved traktat hjemlede måde. Fornøden begæring herom, som vedkommende part i borgerlige sager kan fordre udstedt af retten, tilstilles den pågældende fremmede myndighed Er det ikke lykkedes ved politiet at opspørge vedkommendes bopæl eller opholdssted, eller har i en straffesag en sigtet, som vides at opholde sig i udlandet, unddraget sig forfølgning ved flugt, iværksættes forkyndelsen ved 2 gange foretagen indrykkelse i Statstidende. Det er i sådant fald tilstrækkeligt, at udfærdigelsens indhold indrykkes i udtog med bemærkning, at den selv henligger til modtagelse på vedkommende

3 - 3 - rets skriverkontor. I bekendtgørelsen skal det udtrykkelig bemærkes, hvorpå det støttes, at denne forkyndelsesmåde benyttes. Stk. 2. Ovenstående regel gælder også når den pågældende fremmede myndighed har vægret sig ved at efterkomme den til samme ifølge 159 rettede begæring; dog skal i så fald udfærdigelsen tillige tilstilles vedkommende med posten i betalt brev, der skal anbefales. Postembedsmanden har at forsyne det ene eksemplar af udfærdigelsen med påtegning om, at ligelydende eksemplar er afsendt til nærmere betegnet adresse i betalt og anbefalet brev. Påtegningen afgiver bevis herfor, indtil modbevis føres. Den nugældende bestemmelse i retsplejelovens 159 blev indført ved lov nr. 66 af 8. marts Af lovforslagets specielle bemærkninger til 159 (Folketingstidende 1971/72, Tillæg A, sp. 89 f.) fremgår følgende bl.a.: Til 159. Gældende bestemmelse 160. Bestemmelsen, der indeholder regler om forkyndelse i Statstidende, svarer i det væsentlige til gældende ret. Rådet har drøftet, om denne forkyndelsesform i det hele taget burde opretholdes. Det må formentlig erkendes, at det er yderst sjældent, at de personer, forkyndelsen angår, læser Statstidende, ikke mindst hvis de pågældende bor i udlandet. Spørgsmålet blev for så vidt angår forkyndelse i Statstidende i faderskabssager drøftet i folketinget i forbindelse med behandlingen af lov nr. 253 af 4. juni 1969 om ændring af lov om rettens pleje (Fri proces m. v.). Det blev foreslået helt at afskaffe forkyndelse i Statstidende i faderskabssager. Bestemmelsen blev dog bevaret, efter at justitsministeren i folketinget havde udtalt, at det af retsplejemæssige hensyn er nødvendigt, at der sker en forkyndelse, og at det i enkelte tilfælde kan have praktisk værdi. Denne udtalelse må formentlig gælde med hensyn til alle forkyndelser i Statstidende. Efter stk. 1 kan forkyndelse foretages i Statstidende såfremt 1. vedkommendes bopæl eller opholdssted eller arbejdssted her i landet ikke kan oplyses eller 2. forkyndelse efter 158 skal ske i udlandet og vedkommende fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning herom. Disse regler svarer til de gældende bestemmelser. I nr. 1 har man dog i konsekvens af forslagets 157 medtaget arbejdsstedet her i landet. Derimod har man ikke i forslaget medtaget bestemmelsen om, at der kan ske forkyndelse i Statstidende, hvis i en straffesag sigtede, som vides at opholde sig i udlandet (formentlig med kendt opholdssted), har unddraget sig forfølgning ved flugt. Bestemmelsen anvendes efter det oplyste ikke i praksis. I sådanne tilfælde vil man, såfremt der ikke er grundlag for udlevering, formentlig enten forsøge forkyndelse i udlandet eller stille sagen i bero, til tiltalte vender tilbage til landet.

4 - 4 - De på tidspunktet for anklagemyndighedens iværksættelse af anken gældende regler om forkyndelse af ankemeddelelser fremgik af retsplejelovens 947, stk. 1, 1. pkt., 949, stk. 2, samt 963, stk. 3, om anke af byretsdomme til landsretten. Bestemmelserne havde følgende ordlyd: 947. Vil statsadvokaten anke til skade for tiltalte, må han inden 14 dage efter dommens afsigelse for tiltalte lade forkynde meddelelse om, at dommen påankes. 949 Stk.2. I øvrigt bliver en anke, hvorom meddelelse ikke er sket inden den i 947 og 948 foreskrevne frists udløb, af Højesteret at afvise, medmindre den ankende gør antageligt, at den omstændighed, hvorpå anken grundes, først senere er blevet ham bekendt, eller at fristens oversiddelse i øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes ham. Ankemeddelelsen - som må indeholde fornøden angivelse herom - må derhos iværksættes inden 14 dage, efter at han er blevet bekendt med ankegrunden, eller efter at de omstændigheder er fjernede, som har foranlediget oversiddelsen af fristen. 963 Stk.3. I øvrigt bliver reglerne i og i det hele at anvende med de lempelser, som følger af forholdets forskelligheder, samt med følgende nærmere bestemmelser: Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at retsplejelovens 159 indeholder hjemmel til at foretage forkyndelse i Statstidende også i straffesager, og at anklagemyndighedens mulighed for at anvende denne forkyndelsesform ikke er bortfaldet som følge af anklagemyndighedens praksis. Betingelserne for at anvende retsplejelovens 159 til forkyndelse i Statstidende må fortolkes i lyset af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette indebærer bl.a., at forkyndelse i Statstidende i straffesager alene kan anvendes, når mulighederne for forkyndelse på sædvanlig vis må anses for udtømt, og når der ikke er udsigt til, at der inden for rimelig tid kan ske en sådan forkyndelse. I den foreliggende sag må denne betingelse anses for opfyldt. Byrettens dom af 31. august 2006 var af anklagemyndigheden anket til domfældelse efter anklageskriftet og skærpelse. T1, T2, T3 og T4 deltog i sagens behandling for byretten og var således bekendt med tiltalen og byrettens dom. De var endvidere bekendt med, at anklage-

5 - 5 - myndigheden forgæves forsøgte at komme i kontakt med dem for at forkynde ankemeddelelsen. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at betingelserne for at foretage forkyndelse i Statstidende var opfyldt. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at anklagemyndigheden i rimeligt omfang og på en efter omstændighederne adækvat måde har bestræbt sig på at forkynde ankemeddelelsen på sædvanlig vis forud for forkyndelsen i Statstidende, jf. bestemmelsen i den dagældende retsplejelovs 949, stk. 2, 1. pkt. Efter ordlyden af den dagældende retsplejelovs 949, stk. 2, 2. pkt., skulle ankemeddelelse iværksættes inden 14 dage, efter at de omstændigheder, som foranledigede overskridelse af den sædvanlige frist, var fjernet. Det kan ikke antages, at fristen i 949, stk. 2, 2. pkt., begynder at løbe, blot fordi det vurderes, at de øvrige forkyndelsesmuligheder må anses for udtømt. Herefter, og da der er ikke holdepunkter for at antage, at anklagemyndigheden har tilsidesat sin almindelige pligt til at fremme sagen, jf. retsplejelovens 96, stk. 2, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.