Børns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre

Transkript

1 Børns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre Om stressbelastninger og lidt om snubletråde i forældresamarbejdet Specialpædagogisk Landskonference Den 28. september 2017

2 Dagens temaer Flygtning Viden og fakta om flygtninge Om flygtningespecifikke problemstillinger og børns opvækstbetingelser i udsatte flygtningefamilier Traumer, eksilstress og socioøkonomisk stress Kultur og religion Om kollektivistisk individualistisk kultur Kultur ELLER religion? Forældresamarbejde Psykoedukation af forældre og konkrete råd til forældresamarbejdet

3 Center for Integration Konsulentbistand i svære sager Familiekonsulent Hjælp til dataindsamling i børnefaglige undersøgelser Terapi og søvnbehandling Praktisk og pædagogisk støtte 54 støtte i forbindelse med anbringelser Efterværn Bofællesskaber for uledsagede mindreårige flygtninge Supervision, oplæg og undervisning

4 Hvad er en flygtning? FN s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse

5

6 Rødby september 2015

7 Kilde: Tal på udlændingeområdet pr Specialpædagogisk - Landskonference den 28. september 2017

8

9 Libanon Danmark Libanon Areal Indbyggertal Befolkningstæthed Antal flygtninge Antal flygtninge pr. km2 Hvis Danmark var Libanon Areal Indbyggertal Antal flygtninge km2 ca. 4,5 mio. 430 (nr. 16) ca. 1,5 mio km2 ca. 18,5 mio. (5,6 mio.) ca. 6,2 mio.

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Traumer

22 Præmigration Migration Postmigration URK Odense den 21. september 2017

23

24 Post Traumatic Stress Disorder

25 Traume Ordet traume kommer af græsk trauma, som betyder sår. Traume kan være kropslig eller psykisk Et psykisk traume skyldes udsættelse for en traumatisk begivenhed, som indebærer intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel Et psykisk trauma kan generelt forstås som den reaktion, der forekommer, når en person udsættes for en overvældende/livstruende oplevelse, som man står magtesløs over for, og hvor ens hidtidige tilpasningsreaktioner viser sig at være utilstrækkelige. To former for traumer: - Det afgrænsede/enkeltstående traume - Kontinuerlig/kompleks traumatisering

26 PTSD PTSD er en almindelig reaktion på en unormal situation. Reaktionerne og symptomerne forsvinder hos nogle efter en stykke tid. Mens for andre kan den vare ved. PTSD kan behandles.

27 DESNOS Disorders of extreme stress not otherwise specified (Fra det amerikanske diagnosesystem DSM-IV) PTSD-diagnosen anses for ufuldstændig som forståelsesmodel i forhold til mennesker, der i længere tid har været udsat for organiseret vold, inklusive fængsling og tortur. Diagnosen DESNOS anses for at være det mest velegnede diagnoseredskab i forbindelse med patienter med multiple traumer. Kilde:

28 Traumer 34 % af de spontane asylansøgere i 2007 var traumatiserede Kilde: Amnestys lægegruppe og Røde Kors. Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad Det vurderes at % af alle flygtninge i Danmark lider af traumer Kilde: Traumeundersøgelsen af LG Insight 2013

29 Modtagelsen af udsatte flygtninge Arbejdet med traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne sagsbehandlernes oplevelse: 74% oplever utilstrækkelig kommunal screening 72% er helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret Kilde: Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013

30 Kommunernes traumeindsats -en opfølgning. April kommuner besvarer flg. spørgsmål: I hvilken grad mener du, at kommunens indsats til afdækning af traumer for flygtninge er tilstrækkelig? Slet ikke 43,1 % I mindre grad 32,3 % 75,4 % Kilde: LG Insight

31 Symptomer på PTSD Øget stress kamp, flugt eller frys som øger kroppens konstante uro. Hypervågenhed, psykisk overfølsomhed og/eller alarmberedeskab: Søvnproblemer, irritabilitet, vredesudbrud, koncentrationsbesvær, hypervigilitet, opfarrende. Genoplevelsesfænomener flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Undgåelsesreaktioner undgåelse af alt (mennesker, situationer el. aktiviteter), der minder om traumet.

32 Traumer hos mindre børn kommer til udtryk i deres adfærd Det lille barn mangler kognitiv modenhed kan ikke sætte ord på følelser. Desorganiseret eller agiteret adfærd Tvangsprægede gentagne adfærdssekvenser Monoton leg Undgåelse af bestemte lege Mareridt og monsterdrømme Traumespecifik frygt Undgåelsesadfærd for ikke at fortælle om de forstyrrende traumesymptomer. Mindsket tillid til sig selv og andre. Fremtidspessimisme. Ved voldsom traumatisering ses funktionsbortfald fx kan barnet helt afvise at spise, tale eller bevæge sig.

33 Traumer hos større børn Fremmed over for sig selv eksistentiel ensomhed Forventer ikke at andre kan/vil forstå Forestillinger om at de er psykisk syge Angst for at være anderledes end vennerne Svært ved at indgå i relationer Flashbacks og mareridt Svært ved at falde i søvn og sove igennem Forskrækkes let bliver let meget vred Problemer med koncentration og hukommelse Hypervigilitet usædvanlig vagtsomhed Overtagelse af forældrenes fjendebilleder og vrede mod systemet. Fremtidspessimisme

34 Den tredelte hjerne Neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAP) Kernen i NAP er den tredelte hjerne, som er udviklet hos mennesker gennem millioner af år Hjernen er hierarkisk opbygget nedefra og op, og består af tre lag: I. Krybdyrhjerne (sansehjerne) II. Ældre pattedyrhjerne (følehjerne) III. Nye pattedyrhjerne (tænkehjerne)

35

36 Børns vilkår i en familie med traumatiserede forældre Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst. Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten På asylcentret I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

37 Det uoverskuelige Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv. Lav tærskel over for børnenes leg om dagen. Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar. Apati og pludselig vrede.

38 Sekundær traumatisering - når forældrenes traumer smitter Forældrenes traumeerfaringer påvirker samspillet med deres børn. Børnene udsættes for svigt eller nye traumer Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab. Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst. Brudstykker af forældrenes traumehistorie. Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mister deres forældreevne - manglende opmærksomhed på børnenes behov.

39 Traumer som en del af billedet Traumer Eksilstress Socio-økonomisk stress

40 Eksilstress Forvirring Adskillelse Ændret familiedynamik

41 Socioøkonomisk stress Lavere ydelser Forringede muligheder for familiesammenføring Højere krav til opnåelse af permanent opholdstilladelse og statsborgerskab

42 Kultur og religion

43 Individualistisk Modsætninger Individ Fællesskab Kollektivistisk

44

45 Hvad siger koranen om handicap? Handicappede har rettigheder - ejendom, giftermål og arv Handicappede har ret til beskyttelse Handicappede har ret til at blive hjulpet Zakat Handicappede har ret til uddannelse Behandling og forebyggelse

46 Diasporakultur Kultur bliver skabt mellem mennesker Kultur er flydende og foranderlig URK Odense den 21. september 2017

47 Forældresamarbejde

48

49

50 Forældresamarbejdet God kommunikation Tal til forældrene ikke tolken! Tal om det underforståede herunder om vores intentioner og hensigter. Vis interesse og omsorg men ikke unødigt hensyn Vær kultursensitiv! Husk at spørge til familien! Vær opmærksom på højtider, nyheder m.v. Forsøg på ikke at diskriminere kan netop være diskrimination Hvis du er i tvivl, eller hvis du undrer dig over noget vedr. familien eller barnet: spørg! Bevidsthed om forældrenes belastningsbalance Lav helt klar forventningsafstemning ved opstart, så samarbejdet bliver håndtérbart for forældrene. Forstå forældrenes belastningsbalance men tillær dem ikke hjælpeløshed!

51 Kontakt Mads Bentzen Indehaver Mail: Tlf.: