Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Transkript

1 Pejlemærker for dansk økonomi, december Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S Dok.nr. D bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien og dansk økonomi har bidt sig fast. Dansk økonomi er efter ca. 10 år ved at gøre sig fri af krisen, og arbejdsmarkedet er i klar bedring. Der forventes at blive skabt ca nye jobs frem mod Bedringen i verdensøkonomien styrker også de danske eksportmuligheder, hvilket vil understøtte forventningen om, at væksten vil tage til i Danmark. Endvidere forventes, at erhvervsinvesteringerne vil tage til og, at det private forbrug vil blive normaliseret. De gode takter for dansk økonomi, og den øgede efterspørgsel på arbejdskraft, medfører også, at der vil blive bedre plads til lønstigninger, end vi har set siden finanskrisen satte ind i slutningen af Således kan der forventes nominelle lønstigninger på mellem 2¼ og 2¾ pct. frem mod Fra flere sider, navnlig arbejdsgivere og Nationalbanken, advares i skrivende stund om, at den økonomiske vækst går hurtigere end, hvad arbejdsmarkedet kan holde til, og der meldes om mangel på arbejdskraft flere og flere steder. Det gør arbejdsgiverne bekymrede for lønudviklingen og konkurrenceevnen, hvorfor de ønsker en mere afdæmpet lønudvikling. Det skal dog nævnes, at både vismændene, regeringen og LO understreger, at arbejdsstyrken (arbejdsudbuddet) udvides i disse år pga. tilbagetrækningsreformerne, hvilket mindsker risikoen for en såkaldt overophedning. Samtidigt påpeges, at der er plads til den ventede lønudvikling, hvilket Nationalbanken også har pointeret. Arbejdsgivernes bekymring for arbejdskraftsmangel har ført til et betydeligt pres på regeringen (og de øvrige offentlige arbejdsgivere) for, at den offentlige sektor skal frigive arbejdskraft til den private sektor. Prognosen viser også, at de offentlige finanser styrkes, og er sunde og robuste. I det følgende præsenteres først forventningerne til lønudviklingen i de kommende år. Dernæst ses på den økonomiske baggrund. Det vil sige den aktuelle konjunktursituation og konjunkturprognoserne for de kommende år.

2 Løn- og prisudviklingen frem mod 2019 Det forventes, at dansk økonomi nu er ude af krisen efter næsten 10 år. På den baggrund forventes, at opsvinget er robust samt, at væksten har bidt sig fast i dansk økonomi. De forbedrede konjunkturer i Danmark såvel som i udlandet indebærer, at virksomhedernes afsætningsmuligheder styrkes, hvorfor virksomhederne vil ansætte flere. Side 2 af 7 Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft fører til en forventning om, at den nominelle lønstigningstakt tager til frem mod 2019, hvor den når op på omkring 3 pct. i 2019, jf. tabel 1. Tabel 1. Forskellige institutioners løn- og prisskøn for ØIM NB DØR LO --- stigning i pct. --- Nominel timeløn, pct ,5 2,4 2,1 2, ,8 2,8 2,9 2, ,9 3,0 3,2 2,8 Forbrugerpriser, pct ,2 1,0 1,0 1, ,5 1,4 2,0 1, ,7 1,7 1,6 1,9 Reallønsudvikling, pct ,3 1,4 1,1 1, ,3 1,4 0,9 1, ,2 1,3 1,6 1,3 Kilde: DØR: Dansk Økonomi, efterår 2017, NB: Prognose, september 2017, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, august 2016), LO: prognose, november Det forventes også, at inflationen tager til i takt med, at aktiviteten og den generelle efterspørgsel øges i økonomien. Således forventes, at inflationen vil stige fra det meget lave niveau, som vi ser i dag. Dog skønnes det, at inflationen både i 2017, 2018 og 2019 vil ligge under 2 pct. Dermed peger løn- og prisprognoserne på, at der er udsigt til reallønsstigninger i de kommende år. I 2017 og 2018 vil reallønsstigningerne ligge på omkring 1-1¼ pct., hvilket er lavere end den generelle produktivitetsudvikling. Det afspejler, at virksomhederne øger deres profitmargin, og derved vil virksomhedernes overskud øges yderligere, og de vil ansætte yderligere arbejdskraft. 1 I 2019 skønnes reallønsfremgangen at tage til, og den vil være i omegnen af den udvikling i timeproduktiviteten, der skønnes at ligge mellem 1½ - 1¾ pct. Realiseres de skønnede lønstigningstakter, vil det næppe udfordre virksomhedernes konkurrenceevne, og derved deres indtjeningsmuligheder. Det betyder, at konkurrenceevnen i forhold til udlandet i værste fald vil være uændret. 1 Udvikler reallønnen sig i takt med timeproduktiviteten indebærer det, at lønomkostningerne pr. produceret enhed er uændret.

3 Baggrund: Verdensøkonomien og dansk økonomi i bedring I verdensøkonomien er det navnlig den amerikanske og europæiske økonomi, som er i bedring, mens BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) oplever en noget svagere udvikling end i de foregående år. I Kina og Indien er væksten aftaget, mens både den russiske og brasilianske økonomi er i krise. Side 3 af 7 Udviklingen i verdensøkonomien er omgærdet af usikkerhed, men usikkerheden er blevet mindre gennem det sidste halve. Alligevel er der fortsat usikkerhed om indvirkningen af BREXIT på britisk og europæisk økonomi. Ligesom der fortsat er usikkerhed om den økonomiske politik i USA. På den ene side vil Trump-administrationen lempe finanspolitikken, på den anden side er der lagt op til en mere beskyttende (af amerikansk økonomi) handelspolitik, som alt andet lige vil have en negativ virkning på verdensøkonomien. Dog er der flere forskellige indikatorer, som peger på, at opsvinget også har bidt sig fast i USA, hvorfor denne usikkerhed er blevet mindre i løbet af efteråret. Generelt er billedet dog en tiltagende vækst i verdensøkonomien, navnlig i de lande, som danske virksomheder handler mest med, hvorfor danske virksomheders eksportmuligheder alt andet lige forventes forbedret i de kommende år, jf. figur 1. Figur 1. Tiltagende BNP-vækst i verdensøkonomien Kilde: OECD Den tiltagende vækst blandt de danske samhandelspartnere betyder alt andet lige, at danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder er blevet bedre. I øjeblikket er den danske eksport tilbage over niveauet fra før krisen, om end udviklingen er gået i stå i de seneste måneder. Den seneste udvikling understreger, at der fortsat er usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, jf. figur 2.

4 Figur 2. Eksport og import af varer og tjenester, mia. kr. Side 4 af 7 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Fra arbejdsgiverside (læs: DA, Dansk Erhverv og Dansk industri) hævdes, at lønkonkurrenceevnen igen er under pres, hvilket de begrunder med den svage eksportudvikling det seneste halvår. Dertil kommer, at man fra arbejdsgiverside frygter et overophedet arbejdsmarked til skade for konkurrenceevnen, da man begynder at høre de første indikationer på knaphed af forskellige former for arbejdskraft. Arbejdsgiverne frygter, at det kan udfordre den danske konkurrenceevne, hvis ikke arbejdsudbuddet styrkes yderligere. I den sammenhæng skal nævnes, at tilbagetrækningsreformerne i øjeblikket styrker arbejdsudbuddet væsentligt, hvilket alt andet lige mindsker risikoen for, at arbejdsmarkedet overophedes. Dette ligger også til grund for Vismændene, regeringen og LO s prognoser. Den tiltagende vækst betyder, at den gode udvikling, som vi har set på arbejdsmarkedet siden 2015, skønnes at fortsætte i de kommende år. Frem mod 2019 forventes skabt nye jobs. Det betyder at arbejdsløsheden falder, men ikke i samme takt, da arbejdsstyrken også udvides i perioden primært som følge af tilbagetrækningsreformerne. En lang række andre reformer bidrager også til den øgede arbejdsstyrke i perioden, jf. figur 3a og figur 3b.

5 Figur 3a. Flere i arbejde Figur 3b. Færre arbejdsløse Side 5 af 7 Anm.: Figur 3a viser udviklingen i beskæftigelsen sæsonkorrigeret. Figur 3b viser udviklingen i arbejdsløsheden sæsonkorrigeret, både for akademikere og generelt på arbejdsmarkedet. Akademikerledigheden vedrører kun akademikere tilmeldt en akademisk a-kasse. Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik. I de senere år er det den private beskæftigelse, som er vokset, mens den offentlige beskæftigelse, navnlig i kommunerne, fortsat er faldet. Det sidste kan tilskrives et mindre forbrug i kommunerne blandt andet som følge af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner. Gennem krisen har akademikere når vi ser på medlemmer af de akademiske a-kasser oplevet en væsentligt lavere arbejdsløshed end resten af arbejdsmarkedet. Det ser dog ud til, at den generelle arbejdsløshed er faldet hurtigere end arbejdsløsheden blandt akademikere, jf. figur 3b. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at opgørelsen af akademikerarbejdsløsheden er under revision og, at opgørelsen alene bygger på medlemmer af a-kasser og ikke hele den akademiske arbejdsstyrke, hvorfor Akademikerarbejdsløsheden formentlig er overvurderet i denne opgørelse. Stigende optimisme blandt forbrugere og virksomheder Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og forventningen om bedre konjunkturer i fremtiden er en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden fortsat ligger rimelig højt, jf. figur 4a. Figur 4a. Aftagende, men relativ høj forbrugertillid Figur 4b. Stigende optimisme i erhvervslivet Anm.: Figuren viser det sammensatte konjunkturbarometer for industri og byggeri, hvilket er et udtryk for disse sektorers forventninger til fremtiden. Kilde: Danmarks Statistik. Dertil kommer, at erhvervslivet her repræsenteret ved industrien og byggeriet er mere optimistiske omkring fremtiden, og siden udgangen

6 af 2014 er deres tillid til fremtiden blevet bedre, hvilket også giver grobund for optimisme, jf. figur 4b. Side 6 af 7 Således tegner både den seneste udvikling i dansk økonomi og forventningerne til fremtiden et billede af en økonomi i bedring. Det betyder også, at virksomhederne i de kommende år forventes at stå i en bedre økonomisk situation end dengang krisen satte ind i slutningen af Prognoser for dansk økonomi frem mod 2019 Prognoserne for dansk økonomi forventer fortsat, at økonomien er i bedring og, at væksten tager til frem mod De makroøkonomiske prognoser skønner, at væksten i prognoseårene vil ligge omkring 2 pct., hvilket understreger, at dansk økonomi, ligesom resten af verdensøkonomien, nu mere eller mindre er ude af krisens skygge, jf. bilag 1. Den gunstige udvikling tilskrives dels, at den indenlandske efterspørgsel tager til og dels, at nettoeksporten øges. Stigningen i den indenlandske aktivitet skyldes flere forhold. For det første, at virksomhedernes øgede optimisme og forbedrede afsætningsmuligheder også øger erhvervsinvesteringerne. For det andet ventes yderligere bedring på boligmarkedet. For det tredje forbedrer den øgede aktivitet også forbrugernes økonomiske situation, hvorfor det private forbrug også tager til. Den øgede aktivitet betyder også, at beskæftigelsen øges. De fleste prognosemagere skønner, at der skabes op mod nye job frem mod 2019 i forhold til udgangen af Det er primært i den private sektor, der skabes nye job, mens udviklingen i den offentlige beskæftigelse mere eller mindre står stille. Det sidste skal ses i lyset af udsigten til beskeden vækst i den offentlige sektor, om nogen, da der fortsat er meget fokus på en stram økonomistyring i den offentlige sektor. Den øgede beskæftigelse realiseres gennem en faldende arbejdsløshed, men også gennem en udvidet arbejdsstyrke. Den større arbejdsstyrke tilskrives de arbejdsudbudsreformer, der er blevet gennemført, navnlig tilbagetrækningsreformen fra Prognosen tegner et billede af, at de offentlige finanser er sunde og robuste.

7 Bilag 1: Prognoseoversigt for dansk økonomi Side 7 af 7 ØIM NB DØRS LO Realvækst i pct. Privat forbrug ,0 2,3 2,3 2, ,3 2,0 2,4 2, ,4 2,1 2,4 2,2 Offentligt forbrug ,5 0,8 0,8 0, ,0 0,5 0,9 0, ,3 0,8 1,2 0,3 Offentlige investeringer ,0 0,1 0,7-4, ,1-1,4-1,7-1, ,1 1,7 3,5 1,5 Boliginvesteringer ,5 5,2 5,0 5, ,0 3,6 3,8 4, ,6 3,8 3,9 4,5 Erhvervsinvesteringer ,8 2,5 2,1 3, ,9 5,9 7,0 4, ,5 4,7 5,4 4,6 Lagerinvesteringer (pct. af BNP) ,1 0,0 0,1 0, ,0 0,0 0,1 0, ,0 0,0 0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester ,5 4,4 4,3 4, ,8 2,7 3,5 3, ,6 2,7 3,4 3,4 Import af varer og tjenester ,9 3,9 4,0 4, ,7 3,4 4,3 2, ,0 3,7 5,0 3,4 BNP ,0 2,3 2,3 2, ,9 1,8 2,3 2, ,7 1,7 2,0 2,1 Pct. Af BNP Faktisk offentlig saldo ,0-1,2-0,9-0, ,8-1,1-0,1-0, ,6-1,4 0,0 0,1 Strukturel offentlig saldo ,2 - -1, ,3 - -0, ,2 - -0,3 - Betalingsbalancen ,1 8,6 9,1 7, ,6 8,4 8,2 7, ,1 7,9 6,9 7,0 Output gab ,2-0, ,4-0, ,7-0,6 - Niveau, 1000 personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse (inkl. Orlov) Arbejdsstyrke, i alt Kilde: DØR: Dansk Økonomi, efter 2017, NB: Prognose, september 2017, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2016), LO: prognose, november 2017.