Fleksibilitet på det danske arbejdsmarked med fokus på rådighed og jobtræning i dagpengesystemet

Transkript

1 DET SMFUNDSVIDENSKBELIGE FKULTET KØBENHVNS UNIVERSITET Flksibilitt på dt dansk arbjdsmarkd md fokus på rådighd og jobtræning i dagpngsystmt Evals Gruvski Nr. 259/2009 Projkt- & Karrirvjldningn

2 Projkt- & Karrirvjldningns Rapportsri Nr. 259/2009 Flksibilitt på dt dansk arbjdsmarkd md fokus på rådighd og jobtræning i dagpngsystmt Evals Gruvski ISSN: ISBN: S øvrig udgivlsr i rapportsrin og fortag bstillingr dirkt på Projkt- & Karrirvjldningns hjmmsid. Projkt- & Karrirvjldningn Dt Samfundsvidnskablig Fakultt Købnhavns Univrsitt Cntr for Sundhd og Samfund Østr Farimagsgad Købnhavn K pkv@samf.ku.dk

3 1. INDLEDNING FORSIKRING INDLEDNING UDBUDDET F FORSIKRING KRVENE I RELTION TIL PRIVT FORSIKRING FOR RBEJDSLØSHED SYMMETRISK INFORMTION EKSISTENSEN F DET PRIVTE FORSIKRINGSMRKED KOLLEKTIV FORSIKRING RGUMENTER FOR EN VELFÆRDSSTT HVORFOR HVE EN VELFÆRDSSTT? DELKONKLUSION DET DNSKE RBEJDSLØSHEDSSYSTEM RBEJDSLØSHEDSFORSIKRINGSSYSTEMET KONTNTHJÆLPSSYSTEMET RÅDIGHED OG SNKTIONER RBEJDSMRKEDSTILTG FOR BÅDE KONTNTHJÆLPS- DGPENGEMODTGERE DELKONKLUSION WORKFRE INTRODUKTION MODELLEN RNDBETINGELSERNE FULDSTÆNDIG INFORMTION UFULDSTÆNDIG INFORMTION UDEN WORKFRE UFULDSTÆNDIG INFORMTION MED WORKFRE DEL-KONKLUSION I - TIME-WORKFRE TSK-WORKFRE ER BEDRE END TIME-WORKFRE DEL-KONKLUSION II - TSK-WORKFRE DISKUSSION DISKUSSION F NTGELSER DELKONKLUSION SMLET DELKONKLUSION UDSTTE GRUPPER PÅ RBEJDSMRKEDET FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN OG METODE RESULTTER F UNDERSØGELSEN NLYSE F VRMESTUENS BRUGERE DE SOCILT UDSTØDTE EN SÆRLIG UDST GRUPPE KONSEKVENSER F LÆNGEREVRENDE LEDIGHED STYRKELSE F DEN FOREBYGGENDE INDSTS DELKONKLUSION

4 6. DEN KTIVE RBEJDSMRKEDSPOLITIK DEN DNSKE RBEJDSMRKEDSMODEL EFFEKTER F KTIV RBEJDSMRKEDSPOLITIK UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I GULDBORGSUND KOMMUNE BESKRIVELSE F MEST NVENDTE INSTRUMENTER INDSTSMULIGHEDER FOR SVGE OG UDSTTE LEDIGE I GULDBORGSUND KOMMUNE DEN KTIVE INDSTS OG VIRKSOMHEDSINDSTSEN DEN SÆRLIGE INDSTS DELKONKLUSION KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING PPENDIKS PPENDIKS BILG BILG BILG BILG BILG LITTERTURLISTE

5 1. Indldning rbjdsmarkdt r omdrjningspunktt for vlfærdsstatn. For dt først blivr vlfærdsstatn primært finansirt af bskatning af indkomstr, for dt andt har man i vlfærdsstatn rt til ovrførslsindkomstr, hvilkt r md til at øg udgiftrn, og for dt trdj r dr brug for arbjdskraft for at gnnmfør mang af vlfærdsstatns opgavr. En lav arbjdsmarkdsdltagls vil drfor mindsk indtægtrn samt øg udgiftrn. Formålt md opgavn r at s, hvorfor statn r dn bdst udbydr af arbjdsløshdsforsikring nd dt privat markd og til at få svag og udsatt gruppr tilbag på arbjdsmarkdt. Statn har n mass instrumntr som for ksmpl dn aktiv arbjdsmarkdspolitik, som dn kan anvnd. Dt flksibl arbjdsmarkd har alt andt lig d bdst btinglsr for at udfold sig, når dt offntlig vartagr løsningn af ldighdsproblmt. Drfor vil dr vær stor fokus på arbjdsløshdsforsikring og aktiv arbjdsmarkdspolitik gnnm hl opgavn 1. rbjdsløshdsforsikring r n hjørnstn i dt dansk vlfærdssystm, mn dr r nogl ngativ incitamntsproblmr, som skabs gnnm dt rlativ gavmild dansk arbjdsløshdsforsikringssystm. I t arbjdsløshdsforsikringssystm r dr t trad-off mllm lav bskæftigls og n høj forsikring. Hvis arbjdsløshdsforsikringn for ksmpl r rlativ høj, så vil dr ikk vær nær så stor gvinst vd at tag t arbjd, og omvndt hvis arbjdsløshdsforsikringn r rlativ lav. Dn optimal afvjning mllm arbjdsløshd og forsikring vil i sidst nd vær t præfrncspørgsmål og drmd t politisk spørgsmål. Dr r sidn 2003 blvt fortagt adskillig stramningr på arbjdsløshdsforsikringsområdt. Formålt har vært at forsøg at skab t bdr trad-off mllm bskæftigls og arbjdsløshdsforsikring. Dtt skull opnås vd at skab forbdrd 1 ndr rlvant vlfærdsparamtr i forbindls md skattpolitik hrundr fordlingshnsynt r ikk inddragt. Dt vill vær for omfattnd. 3

6 incitamntr for d ldig og gnnm dn opkvalificring af d ldig, dr kunn skabs gnnm t øgt brug af aktivring og jobtræning. Dt r svært ikk at s dagpngsystmt som n af hjørnstnn på dt dansk arbjdsmarkd. Er man i tvivl, så skal man bar tænk tilbag, da rgringn i forbindls md finanslovn planlagd at ændr vd dagpngrttn. Dagpng i tilfæld af ldighd r folks mulighd for ikk at oplv n social drout, og sålds n stabilisrd foranstaltning i samfundt. Drnæst anss dagpngsystmt, som n forsikring folk slv har btalt for, og som dt drfor ikk tilkommr politikr at pill vd. Hvis dt ovnstånd accptrs, så r dt rimligt at antag, at folk opfattr dagpngsystmt, som n naturlig dl af n vludbyggt vlfærdsstat. rbjdsløshdsforsikring blivr ovr hl vrdn vartagt af dt offntlig i stdt for af privat forsikringsslskabr, og i langt d flst land, dr har t arbjdsløshdsforsikringssystm, r dt obligatorisk at vær mdlm. Dtt r ikk tilfældt i Danmark, hvor dt r frivilligt, om man vil vær mdlm af n a-kass. Dt kan drfor vær rlvant at spørg, om dr r t tortisk svar på, hvorfor dr ikk r ksmplr på privat arbjdsløshdsforsikring. Dt visr sig, at dt kan vær n særlig kombination af incitamntsproblmr, som r forklaringn på dt total fravær af privat løsningr. lt andt lig r dt svært at obsrvr dn nklts jobsøgningsintnsitt, indsats på jobbt og præfrnc for fritid m.m. Dn nklt kan drfor hav incitamnt til at lyv om sin jobsøgningsintnsitt, llr om, hvorvidt han/hun r frivillig arbjdsløs for at kunn modtag arbjdsløshdsforsikring. Spørgsmålt r drnæst, hvordan dt offntlig skal opbygg t optimalt arbjdsløshdsforsikringssystm. Incitamntsproblmrn, dr opstår på grund af asymmtrisk information, forsvindr ikk blot, fordi opgavn vartags af dt offntlig frm for dt privat. Dn offntlig arbjdsløshdsforsikringsudbydr skal drfor tag stilling til, hvordan incitamntsproblmrn bdst muligt kan minimrs. Dr r to mådr, som kan anvnds til at afhjælp nogl af incitamntsproblmrn. Dt først rdskab r aktivring, som i faglittraturn kalds workfar. Dt andt r kontrol af ldigs adfærd md hnblik på 4

7 at sanktionr dm, hvis d ikk udvisr n hnsigtsmæssig adfærd. Jg vil som udgangspunkt ligg stor vægt på aktivring og rådighdsforpligtlsn 2. Workfar r t af rdskabrn til at rducr incitamntsproblmt, som analysrs. Vi skal s, om dt r muligt at s, om dr r n vlfærdsgvinst at hnt vd at bnytt t rdskab udn, at dr ændrs på fordlingspræfrncn mllm forskllig samfundsgruppr. Drfor r vlfærdsmaksimring dn rlvant frmgangsmåd, når dt skal vurdrs om t arbjdsløshdsforsikringssystm r optimalt indrttt. Opgavns struktur r som følgr. Kapitl 2 argumntrr for, at dt dansk arbjdsløshdsforsikringssystm skal vartags af statn og ikk af n privat udbydr. Statn r bdr i stand til at påvirk agntns adfærd og at forbdr incitamntsstrukturn. Bskrivlsn af d gnrll rglr for dagpng kontanthjælpssystmt finds i kapitl 3. Drftr følgr t ovrblik ovr, hvilk rglr og rtningslinjr, dr gældr på aktivringsområdt. Dt r arbjdsmarkdspolitikkns formål at øg arbjdsudbuddt, drfor gnnmgår jg kort dn dansk arbjdsmarkdspolitik i afsnittt. Dnn frmstilling vil snr i opgavn bliv holdt op imod n mpirisk undrsøgls, om hvordan dn aktiv arbjdsmarkdspolitik fungrr til daglig i Guldborgsund Kommun. ktivring r t gnnmgånd tma i dnn opgav. nalysn af dt optimal arbjdsløshdsforsikringssystm bhandls i kapitl 4. Formålt r at vis, om dt r vlfærdsforbdrnd at anvnd workfar, og hvor dt r muligt at modtag arbjdsløshdsforsikring at kontrollr ldigs jobsøgning. Workfar forbdrr forsikringn mod ldighd vd at fungr som n scrningsmkanism. rbjdsløs r påkrævt at udfør bstmt opgavr llr at brug nogt tid i workfar mod at modtag offntlig indkomstovrførslr. Jg vil forsøg at vis, at dn nst virkning på arbjdsløshdn fastholdt indn for modlln r, at workfar fjrnr frivillig ldig arbjdr fra arbjdsløshdsstatistikkn. Indsatsforpligtlsn r i fokus og dt at stå til rådighd for 2 Drfor r dr to rdskabr til at bgræns incitamntsproblmrn i forsikringssystmt. Dt sidst rdskab, dr nok r dt mst ffktiv, r at justr på dagpngnivaut llr tidsbgrænsningn i udbtalingn af arbjdsløshdsforsikringn. 5

8 arbjdsmarkdt og hl tidn at vær aktiv samt motivrt for at dltag i forskllig arbjdsmarkdsforanstaltningr og aktivittr. Rstn af opgavns struktur r som følgr. I kapitl 5 rdgørs for n undrsøgls fortagt på Varmstun i Næstvd. Formålt md undrsøglsn r at analysr, hvorfor dr r nogl individr, dr hlt faldr ud af arbjdsmarkdt og tilbringr n stor dl af drs tilværls i offntlig forsørgls. Målt r at find ud, hvad konskvnsrn r, og hvad dr vt. kan gørs for at hjælp diss prsonr tilbag på arbjdsmarkdt. Kapitl 6 hængr tæt sammn md kapitl 5. Hr tags dr udgangspunkt i t ksmpl fra Guldborgsund Kommun. Dt undrsøgs, hvad kommunn har gjort for at hjælp og støtt langtidsldig i job. Dn aktiv indsats og arbjdsmarkdsforanstaltningrn blivr bskrvt md udgangspunkt i dn dansk modl. Bskæftiglssinitiativr ønsks blyst, som r rttt mod dn dl af arbjdsmarkdt, dr kan forvnts at omfatt dn mst marginalisrd dl af arbjdsstyrkn. Jg diskutrr, hvordan dt r muligt at forbdr bskæftiglsssituationn for d udsatt gruppr vd at supplr rådighdskravn md andn indsats. Spcialt afslutts md n konklusion. 6

9 2. Forsikring Social forsikring r t rsultat af informationsproblmr. Når markdt fjlr, kan statn træd ind og løs problmt gnnm offntlig støtt. Fjl på markdt til at sikr mod usikkrhd har skabt mang social institutionr, i hvilkn markdts sædvanlig forudsætningr r i nogn grad modsagt. Markdt r n infficint mkanism, dr r i stand til at bring bstmt væsntlig klassforskll i vidn mllm folk. Kollktiv forsikring kommr fra to kildr. Bhov for forsikring opstår, fordi bskæftiglsn i stor udstrækning r t tosidt fænomn (dvs. n prson r ntn bskæftigt llr arbjdsløs) og fx pnsion r n særskilt bgivnhd. Sålds r risikorn, som social forsikring ydr dækning imod, i nogn grad n social konstruktion. Dsudn, når vi sr på udbudssidn, tilvjbringr informationsfjl båd n tortisk rtfærdiggørls af og n forklaring for, at n vlfærdsstat r mgt mr nd t sikkrhdsnt. Dr kan argumntrs for, at social forsikring givr nhvr lig rt til indkomststøtt. Offntlig forsikring skal vær univrsal, nsrttt og obligatorisk. Dt privat markd r af tknisk grund ikk i stand til at still dn fficint mængd og typ af forsikring til rådighd mod nhvr form for indkomststab; især mod arbjdsløshd. ktuarforsikring kan ikk dækk stokastisk tilfældighdr som f.ks. ldighd. Et problm på markdt for forsikring r, at forsikringsslskabr kan hav svært vd at tilbyd forsikring på rimlig btinglsr, da ldighd oft hændr samtidigt for mang af forsikringstagrn, dt vil sig undr økonomisk rcssion og økonomisk krisr som på nuværnd tidspunkt. Et forsikringsslskabs mulighd for at saml risikor på tværs af bidragsydr r bgrænst, hvis risikorn r positiv korrlrt. Et privat arbjdsløshdsforsikringsslskab vill stå ovr for stor problmr undr n rcssion. Vi skal s på, at kollktiv forsikring r n løsning. I kapitl 2 har jg anvndt Nicholas Barr 2004 og pnsum fra fagt Offntlig Udgiftpolitik. Dr r også nævnt andr forfattr, hvilkt så vil frmgå af tkstn. 7

10 2.1 Indldning Trmn forsikring, dr r bnyttt af forskllig mnnskr, btydr nogt forsklligt: En aktuar mkanism (ligning (1), jf. fodnot 3), dr normalt r organisrt i dn privat sktor, llr En mkanism, dr tilbydr individul sikkrhd mod risici. Dt først punkt dfinrr forsikring md hnsyn til n mtod, i hvilkn dtt formål kan bliv forfulgt. Dt andt md hnsyn til dts formål. Slv når institutionr ikk r forsikrt i først forstand, så vil d vær dt alligvl, ftrsom markdt tilbydr sikkrhd mod risici. Vi skal nu s på, undr hvilk btinglsr dt privat markd vil tilvjbring forsikring og btragt omstændighdrn, i hvilk n markdsligvægt vil ksistr og vær fficint. 2.2 Udbuddt af forsikring ktuarpræmin 3 r undrlagt t antal af btinglsr på sandsynlighdn p 4 i. Nogl r strngt tknisk, mns andr frmbringr problmt om prfkt information. Dt kan gør privat forsikring infficint llr ikk-mulig mdmindr sandsynlighdn p i ligning (1) ovrholdr fm btinglsr. ktuarforsikringr krævr først, at sandsynlighdn af n forsikringsbgivnhd for thvrt individ r uafhængig af sandsynlighdn for thvrt andt. Dnn btingls r nødvndig, fordi forsikring afhængr i n givn priod af ksistnsn af t forudsigligt antal af vindr og tabr 5. For dt andt skal dn rlvant sandsynlighd p vær mindr nd n 6, llrs vil forsikringn ikk bliv udbudt, pga. dr ikk vil vær nogn ftrspørgsl ftr ydlsn. Dr r ikk nogn mulighd for at sprd risikon, og som følg draf ingn gvinst i at handl. 3 ktuarpræmin for dt i t individ, π i, r dfinrt som: π = (1 + α) p L (1) Hvor i i p L r individts forvntd tab, og α r mark-up ( blastningn ), som forsikringsslskabt tilføjr for at dækk d administrativ omkostningr og normal profit. π r prisn, som forsikringspolicn vil bliv udbudt til på t konkurrncprægt markd. 4 p i kan f.ks. vær sandsynlighdn for dt i t individ, dr blivr ldig llr fortsættr i arbjdsløshd. 5 Hvis, i dt kstrm tilfæld, individul sandsynlighd r fuldstændigt sammnkædt, vil dt mdfør, at når n prson lidr t tab, så vil dt påvirk hl samfundt. Dvs. hvis dt har n indflydls på thvrt mdlm af n aktuarordning, så vil dt påvirk all. 6 Hvis dnn btingls ikk holdr, kan ligning (1) simplificrs til: π = (1 + α)l > L (2) aktuarpræmin vil vær lig md llr ovrstig forsikringstabt. Hvis p=1 r dt sikkrt, at hændlsn skr. i 8

11 For dt trdj skal dn rlvant sandsynlighd p vær kndt llr stimrbar. Forsikring hnvndr sig til risiko, mn kan ikk klar sikkrhd (dn forrig btingls) llr usikkrhd. Hvis dn privat forsikringsvirksomhd ikk kndr sandsynlighdn, kan virksomhdn ikk vær i stand til at udrgn n præmi fra ligning (1), hvilkt gør aktuarforsikringr umulig 7. Problmt kan opstå på mang forskllig mådr. Forsikringshændlsn kan vær sjældn, så md få obsrvationr vil t thvrt stimat af sandsynlighdn hav n stor varians. Dsudn kan hændlsn vær ukndt pga. problmts komplksitt fx ldighd. Dn trdj hændls kan opstå, hvor forsikring involvrr langsigtd kontraktr. På langt sigt kan n kndt risiko bliv ukndt fx kan n risiko ændr sig til usikkrhd. Dt r fx ikk muligt at stimr sandsynlighdn for forskllig nivaur af frmtidig prisændringr. Ydrligr problmr r forårsagt af asymmtrisk information, hvor dt privat forsikringsslskab har mindr information nd forbrugrn (Kn & Boadway 2000, sid 688, jf Barr Chap. 5). Markdsffktivitt krævr fuldstændig information. Et særligt områd af informationsproblmr vdrørr privat forsikringsvirksomhd 8. Spcifikt burd dr ikk vær advrs slction og moral hazard. dvrs slction opstår, når købr r i stand til at skjul kndsgrningn fra forsikringsslskabt, at man tilhørr n højrisikogrupp. Problmt opstår sålds, hvor dr r skjult vidn. Hvis dt privat markd ikk kan skln mllm høj- og lavrisikogruppr, r markdt nødt til at opkræv all dn samm præmi basrt på dn gnnmsnitlig risiko (Boadway & Bruc 1994, sid 110, jf. Barr Chap. 5). Rsultatt blivr, at individr md lav risiko vil stå ovrfor uhørt høj præmir og i sidst nd vælg ikk at forsikr sig mod n pågældnd hændls, slv om (vd n aktuarpræmi) dt vill hav vært fficint for dm at gør. Moral hazard kan frmkomm på flr mådr. Dr hvor dr r n skjult handling fx i situationr, hvor (lt ovrfornklt) købr udn d stor omkostningr kan manipulr 7 Dn gnnmsnitlig sandsynlighd af at vær ldig r kndt. Dt r simplthn dn aggrgrd arbjdsløshdsrat. Dr r også stort kndskab til arbjdsløshdssandsynlighdn for undrgruppr af arbjdsstyrkn. Slskabt kan ikk knd sandsynlighdn for dn individull forsikringstagr, mn dt har aktuarmæssig informationr om dn gnnmsnitlig ldighdsrisiko for n bstmt rhvrvsgrupp. 8 Et privat forsikringsslskab kunn udspørg forsikringstagrn om spcifikk forhold for at afdækk dn pågældnds risikogrupp. Dt r ikk n fuldndt løsning. For dt først r procssn omkostningsfuld, og for dt andt r vrifikation ikk altid mulig. 9

12 sandsynlighdn p i (1), sådan at forsikringshændlsn vil opstå. Drudovr hvor købr kan manipulr md størrlsn af tabt L (dagpngnivaut) 9. Dnn information, dr forkommr i tilfældn md advrs slction og moral hazard, r hvrkn tilgænglig på dt privat markd llr for statn. Dr finds utallig mådr, i hvilkn købr kan manipulr sandsynlighdn. Hvis problmt r stort, r markdt ikk i stand til at brgn aktuarpræmin, og privat forsikring r umulig Kravn i rlation til privat forsikring for arbjdsløshd Hvis forudsætningrn nævnt i ovnstånd afsnit ikk r opfyldt, r frivillig privat forsikring, brgnt ftr såkaldt aktuarisk princippr, ikk mulig. Dn først forudsætning (sandsynlighdn for at forsikringshændlsn indtræffr for n bskæftigt skal vær uafhængig af sandsynlighdn for at hændlsn indtræffr for n hvilkn som hlst andn borgr i rlation til arbjdsløshd) udlukkr fx, at man kan forsikr sig mod inflation, fordi dn md samm sandsynlighd vill indtræff for all forsikrd på samm tid. Hvis dn andn forudsætning (Sandsynlighdn for, at hændlsn indtræffr, skal vær mindr nd 1) ikk r opfyldt, givr dt ingn mning for forsikringsslskabt at tgn n forsikring, fordi risikosprdningn ikk r mulig. Man kan md andr ord ikk lv af at sælg forsikringr mod n hændls, som md garanti vil indtræff. Hvis dn trdj forudsætning (p skal vær kndt llr stimrbar) ikk r opfyldt, kan dr ikk brgns n præmi for forsikringn. Hvis dn fjrd forudsætning (advrs slction) ikk r opfyldt, vil forsikringspræmin bliv n gnnmsnitspræmi, dr for lavrisikogruppr r så høj, at d vælgr at forlad forsikringn, og drmd ftrladr forsikringsslskabt md højrisikogrupprn, hvilkt gør privat forsikring umulig. Hvis dn sidst forudsætning (moral hazard) ikk r opfyldt, kan forsikringstagrn i dt kstrm tilfæld hlt slv vælg, hvornår og hvor oft hændlsn skal indtræff, og drftr hæv sin rstatning. På arbjdsløshdsdagpngområdt kan dt diskutrs, om dn nklts arbjdsløshdsrisiko r uafhængig llr j, dvs. om dn først forudsætning gældr. Dr finds dm, dr mnr, at 9 En stor dl af problmt md privat forsikring r moral hazard. F.ks. kan dt forsikrd individ hav mulighd for at påvirk først sandsynlighdn for at vær blandt d ldig vd at før sin gn ldighd md sig. For dt andt (og dt vigtigst) kan individt påvirk sandsynlighdn for at forlad arbjdsløshdn. Dt vil sig arbjdsløshdsvarighdn. 10

13 dn faldnd ftrspørgsl som øgt arbjdsløshd alt andt lig mdførr, gnrlt vil øg arbjdsløshdsrisikon, mns andr md hnvisning til dn såkaldt naturlig arbjdsløshd ikk mnr, dt r tilfældt. Slv om dr i hvrt fald dlvis skull vær afhængighd mllm d nklts arbjdsløshdsrisiko, r dt problm sandsynligvis så bgrænst, at dt ikk i sig slv kan vær t argumnt mod privat forsikring. D næst tr forudsætningr r også opfyldt (andn til fjrd). Sandsynlighdn for at bliv arbjdsløs r mindr nd 1, dn gnnmsnitlig arbjdsløshdsrisiko, dvs. arbjdsløshdsprocntn, båd for all på arbjdsmarkdt og for undrgruppr på arbjdsmarkdt r kndt. Mn dn fmt forudsætning givr nok problmr. Dn nklt kan båd påvirk sin sandsynlighd for at bliv arbjdsløs, og han kan også påvirk arbjdsløshdspriodns længd. Drfor r dt vanskligt at forstill sig n privat arbjdsløshdsforsikring byggt på aktuarisk princippr. Hvis dt skal rlatrs til n makroøkonomisk diskussion, hvor dr for ksmpl ss på stor konskvnsr af konjunkturudsving i økonomin, så r rådighdskravt hlt cntralt for kontrol af moral hazard. Når dr r høj ldighd, r dt svært at kontrollr, om folk rlt står til rådighd for arbjdsmarkdt. Hr kommr dt privat markd også til kort. 2.3 symmtrisk information dvrs slction og moral hazard r cntral, når dr skal præsntrs ffktivittsargumntr for vlfærdsstatn. dvrs slction 10 r n manifstation på forsikringsmarkdt af dt mr gnrll koncpt af lmons (Barr 2004, sid 109). Købrn af forsikringsydlsn vd bdr nd lvrandør, at dn pågældnd prson r n lmon, dvs. individt tilhørr n højrisikogrupp, og kan skjul kndsgrningn for at vælg n polic, dr vil vær uopnålig, hvis dt privat forsikringsmarkd havd fuldstændig information. Trods advrs slction r markdt ntn infficint llr slår hlt fjl. Vd dn strngst btingls, at dr ikk burd vær moral hazard, krævs dt, at båd sandsynlighdn p og dt forsikrd tab L burd vær ksogn for individt. En anls mindr strng btingls mdførr, at moral hazard kan bliv undgåt, så læng at individr kun kan 10 S M. Rothschild and J. Stiglitz for n komplt analys af advrs slction-problmt og dts konskvnsr for dt privat forsikringsmarkd. 11

14 påvirk p llr L vd n omkostning mod dm slv størr nd dn forvntd gvinst fra at fuldfør dt. Hvor antaglsn ikk holdr, kan forbrugrn påvirk forsikringsmarkdts ansvarlighd udn dts kndskab. I tilfældt md individull udgiftr på n forbyggnd aktivitt z, kan dt rducr sandsynlighdn for forsikringsbgivnhdn. Ud fra t socialt synspunkt r dt fficint nivau af z dr, hvor marginalomkostningn r lig md dn marginal rduktion i forsikringstabn. Mn hvis tabn r fuldt dækkt, og dt privat forsikringsslskab ikk kan ovrvåg/kontrollr individul forbyggnd aktivitt, har folk incitamnt til at yd lidt llr slt ikk nogt. Folk vil agr forsklligt, hvis d r forsikrt. Vd at brug kstra af z rducrs præmin md n undlig lill mængd. D, dr blivr tilgodst og vindr, r andr forsikringstagr, som nu btalr undlig lavr præmir. Som t rsultat af dnn typ af kstrnalitt står individr ovrfor privat incitamntr og af dn grund undrinvstrr i forbyggnd aktivittr 11. For at vis ffktn af hændlsr, dr ikk kan forsikrs, viss fir tilfæld ndnundr: I dt først tilfæld r problmt md moral hazard mr tilsynladnd nd virklig. Dt r muligt at påvirk sandsynlighdn, mn kun vd n højr nyttomkostning mod prsonn. Forsikring r ufuldstændig. I sådann tilfæld forårsagr moral hazard ikk t problm. Moral hazard mdførr ikk, at forsikring blivr umuligt, mn forårsagr inffktivitt, da folk tagr mindr hnsyn nd hvis d slv skull bær dt fuld tab. Forsikringsbgivnhdn r t ikk-ønskligt rsultat mn n forsætlig handling af forbrugrns valg. Individr kan kontrollr vd lav omkostningr sandsynlighdn p i i ligning (1), og dt privat forsikringsmarkd kan hvrkn udrgn dt forvntd tab llr aktuarpræmin. Dt r t langt stykk fra n risiko, dr kan forsikrs. Sådann aktivittr r gnrlt ikk muligt at forsikr for individr, skønt problmt nogl gang kan vær undgåt, hvor forsikring r obligatorisk. 11 Tilfældt r følsomt mod n strng forudsætning nmlig at all hændlsr, inklusiv ikk-matrill hændlsr, kan forsikrs. Hvis dr blivr slækkt på forudsætningn, r dr adskillig mulig rsultatr, for hvilkt tilfældt kun r t. 12

15 D først tr tilfæld var p i ndogn. I dt sidst tilfæld r L ndogn vd nul llr lav omkostningr. Hr r dt ikk sandsynlighdn p i, som r ndogn mn størrlsn af forsikringshændlsn. Dn marginal privat omkostning r nul, slvom dn social omkostning r positiv. Rsultatt af dnn form for moral hazard r dobblt. På grund af divrgnsn mllm privat og social omkostningr (og altså udgiftn til forsikring) r forbrugt infficint stort og skabr opadgånd prs på forsikringspræmin. Rsultatt af dnn typ af moral hazard r altså infficint i form af ovrforbrug. På dnn måd skabr moral hazard incitamnt til ovrforbrug på ftrspørgslssidn (tilfæld to og tr) llr udbudssidn (tilfæld fir). Problmt r fundamntalt. Jo mr fuldndt dækningn og jo lavr tabt fra forsikringshændlsn r, jo mindr skal individr slv bær konskvnsrn af drs handlingr, og jo mindr vil incitamntt drfor vær for at opfør sig, som man skull, hvis man slv skull bær diss tab. Dvs. problmt md moral hazard kan i dt mindst bliv bhandlt på to forskllig mådr, som ikk gnsidigt udlukkr alt andt. Jo højr dækningsgrad og jo mindr ubhag, dr r forbundt md forsikringsbgivnhdn, ds mindr tilskyndls har d forsikrd til dn adfærd, d vill hav udn forsikring. Dvs. dt først r at vælg n forsikringstyp, som kun givr n partil dækning for indkomsttabt vd arbjdsløshd. Md fuldstændig dækning mistr dn forsikrd tilskyndlsn til at undgå, at forsikringsbgivnhdn, dvs. arbjdsløshd, indtrædr. Fuldstændig dækning krævr uovrkommlig høj forsikringspræmi. Dn andn frmgangsmåd r at sætt nogl forudsætningr for forsikringstagrns adfærd og da forsøg at håndhæv diss btinglsr. Kontrolmkanismn i arbjdsløshdsforsikringssystmt r, at ikk-arbjdr, som ønskr at modtag kompnsation, skal hnvnd sig til fx dt pågældnd jobcntr og accptr t passnd job. I stdt for n tilpasning af ftrspørgsln gnnm gnbtaling og prisn 12 r dr på nogl områdr sat bgrænsningr for d udbudt indkomstydlsr (rationring). Dt gældr blandt andt visitations- og rådighdskrav, som optrædr i fravær af prismkanismr. 12 Dn kollktiv finansiring af indkomstsystmt rstattr privat finansiring i form af forsikring (llr opsparing). Man kan sig, at dn nklt modtagr forsikringspræmir og opsparing fra statn og btalr hrfor via skattr og afgiftr. Dr r dog t bidrag i form af kontingnt. 13

16 Båd advrs slction og moral hazard stammr fra informationsfjl. Ingn af dln vill opstå, hvis forsikringsslskabt kunn læs d forsikrd prsonrs tankr, udlukknd som følg af båd skjul vidn og skjul handling. Problmrn i d to sidst afsnit kan forårsag inffktivitt, og gør privat forsikring umulig. Diss vansklighdr r mgt rlvant i forhold til arbjdsløshdsforsikringn. 2.4 Eksistnsn af dt privat forsikringsmarkd Tr btinglsr skal ksistr, for at dt privat forsikringsmarkd kan hold. 1. Dr skal vær n positiv ftrspørgsl. Dt krævr, at hvor y r dn forvntd indkomst og V y y * = > sikkrhd holdr, hvis nogl individr r risikoavrs. 0 * y r n lavr indkomst. Værdin af 2. Dt skal vær tknisk muligt at udbyd forsikring dvs. ikk nogn af problmrn diskutrt i sidst afsnit må gør aktuarforsikringr mulig. 3. Dt skal vær muligt at udbyd forsikring til n pris, som individr r forbrdt på at btal dvs. ftrspørgslsprisn må ovrstig llr vær lig md nttoudbudsprisn. Forsikring kan bliv udbudt til n accptabl pris, hvor kun dn individull risikoavrsion (rpræsntrt vd forsklln mllm y og y ) r tilstrækklig til at dækk forsikringsslskabts mark-up, αpl. Fuldkommn information r rlvant for folk, dr købr forsikring og for forsikringsslskabr, dr udbydr forsikringspolicn. Som t rsultat vil risikoavrs prsonr, hvis vlfærd ikk kan forøgs vd at tgn n forsikring, ikk ftrspørg forsikringsydlsn 13. Social forsikring, hvor dr ikk finds afsætningsomkostningr, lav procsomkostningr og rstatning pga. standardisring og økonomisk stordriftsfordl, kan vær mr fficint. 13 Fra ligning (1) fås, at jo højr dn administrativ blastning α r, jo mindr sandsynligt r dt, at folk vil ftrspørg ydlsn. 14

17 Trods nogn af diss problmr kan aktuarforsikringr vær infficint llr ovrhovdt ikk bliv udbudt. Problmr opstår oft fordi to sæt af bhov d af aktuarforsikringr og d af dn aktiv socialpolitik ikk matchr. Dt kan mdfør rgulring, subsidiring af privat forsikring llr offntlig midlr gnnm social forsikring llr bskatning. dvrs slction frmsættr spørgsmålt om, at ffktivittn krævr forskll i individull sandsynlighdr, hvilkt skal rsultr i forskllig præmir, jf. afsnit 2.2 Hvor valgt, om at forsikr sig r frivilligt, krævr ffktivitt, at forsikringsudbydr r nødt til at afdækk, hvm dr tilhørr n høj hnholdsvis n lav risikogrupp og justrr præmirn i ovrnsstmmls md dnn inddling, jf. ligning (1). Dtt r tydligt t tilfæld af markdsfjl, da udfaldt r, at n virklig risiko r blvt umuligt at forsikr sig imod. En afhjælpning mod dnn typ af markdsfjl r, at statn går ind for at rklær, at arbjdsløshdsforsikring r obligatorisk jf. gnar Sandmo, Dr, hvor forsikring r tvungn, kan dt vær muligt at saml høj og lavrisikogruppr og pålægg nhvr gnnmsnit præmin, da prsonr md lav risiko ikk kan fravælg sig ikk at vær forsikrt (Björklund t al., 1991). Når all btalr samm lumpsum bidrag for at opnå brttigls til arbjdsundrstøttls, vil dr opstå problmr md nogl gruppr, som har kstrm lav sandsynlighd for at bliv ldig. Et forsikringssystm, som pålæggr n tvungn gnnmsnit præmi uanst risiko, kan ltt problmr md advrs slction. Drimod vill d uhldig incitamntsffktr, dr følgr af moral hazard, følg md. Sålds, hvis forsikring r tvungn vd at pålægg all dn samm præmi, forårsagr dn lav inffktivitt på forsikringsmarkdt, skønt forsikringsydlsn kan forårsag undrordnt inffktivitt i andr sammnhæng. Privat forsikringr byggr altid på n udtrykklig kontrakt mllm forsikringsslskabt og forsikringstagr, og dr r n tæt sammnhæng mllm btaling og ydls. Som rgl r dt n frivillig sag at tgn privat forsikring, mn i nogl tilfæld r dt via lovgivning fastsat, at borgrn har pligt til at forsikr sig mod bstmt hændlsr. I dtt tilfæld opstår t privat forsikringsmarkd undr lovgivningsmæssig rammr. Hvis dt skal illustrrs md vlkndt områdr, r bilforsikringr, indboforsikringr, arbjdsskadforsikringr for virksomhdr.l. ksmplr på dtt. Privat forsikring r urtfærdig, da fattig ikk har råd til at dækk sig tilstrækklig. Dtt forhold kan bliv grbt an på mang mådr. Hvis problmt først r, at fattig ikk har råd til 15

18 dækning, r markdsallokring ikk problmt mn indkomstfordling, og dt kan løss vd kontantomfordling. For dt andt, hvm bsluttr, hvilkt dækningsnivau r tilstrækklig? Offntlig tilvjbringls på diss grund kan kun rtfærdiggørs, hvor dr r fficint problmr md privat forsikring, llr hvis individr har ufuldkommn information. 2.5 Kollktiv forsikring På grund af asymmtrisk information r offntlig arbjdsløshdsundrstøttls mr komplks båd md hnsyn til brttigls og btinglsr. I nogl tilfæld r dn dansk vlfærdsstat univrsal (dvs. at all r brttigt til at modtag undrstøttls i tilfæld af ldighd) og i andr r foranstaltningrn målrttt (kun d prsonr, dr opfyldr bstmt kritrir såsom indkomst, bskæftigls m.m.). dministrationn af dagpng kan udskills fra dt offntlig og styrs af dn privat sktor som f.ks. fagforningr llr a-kassrn. I ralittn agrr a-kassrn som agntr for statn. Socialforsikringsarrangmntr styrs af privat institutionr. Ovrførslr stills som btingls for n implicit llr ksplicit bidragsrgistrring og for frmkomstn af n spcifik bgivnhd, hyppigt rlatrt til bskæftiglssstatus. Et af forsikringsordningns vigtigst formål r at rstatt tabt indkomst. Kollktiv forsikring afvigr fra privat forsikring på to cntral punktr. Først, da mdlmskab gnral r obligatorisk, r dt muligt (skønt nok uundværlig) at knækk forbindlsn mllm præmi og individul risiko. Dr r ingn forbindls mllm bidrag og individul risiko. En samlnd løsning r drfor t valg. For dt andt r indskrænklsn normalt mindr spcifik nd privat forsikring md to fordl. Dækning kan givs mod risiko, som dt privat markd ikk kan, og risikon kan ændr sig ovr tid. På dnn måd kan kollktiv forsikring i skarp modsætning til aktuarforsikring ikk kun dækk risiko mn også usikkrhd, mn dt r n dækning, hvor præmirn ikk bærr n aktuarisk sammnhæng md individul risiko. Mkanismn r social forsikring frm for aktuarisk forsikring. Vlfærdssamfundt r n implicit forsikringsordning, dr obligatirisk omfattr all borgr. Intt andt rsultat r muligt. 16

19 2.5.1 rgumntr for n vlfærdsstat Effktivitt kan opnås vd markdsallokring især undr konkurrncdygtig forhold udn markdsfjl og vigtigst, udn signifikant informationsfjl 14. Lignnd btinglsr r nødvndig, hvis forsikring skal vær fficint. I dt mindst skal nogl individr vær risikoavrs, og dr må ikk vær nogn tknisk problmr md privat udbudt forsikringr, jf. kapitl 2.4 Diss btinglsr, dr kollktivt rfrrr til standardforudsætningrn, skal all hold, hvis man skal stol på, at markdt kan allokr ffktivt. Vlfærdsstatns bvidst forsøg på at påvirk, dirigr og kontrollr markdt og d vigtigst økonomisk variabl r md vidr sigt på at frmm vækst og n bstmt fordling af dnn vækst. Målt md indkomstovrførlsr 15, dr også inkludrr forsikring, krævr mkanismr, dr kan fostr slvhjælp. Drfor r forsikring nødvndig for t individ, dr r slvforsørgnd gnnm sin lvtid, mn har brug for n mkanism, dr givr ham mulighd for at omfordl fra ham slv på t bstmt tidspunkt (f.ks. undr job) til ham slv på t andt (f.ks. undr ldighd) 16. f dn grund r dr stærk ffktiv argumntr for n høj offntlig dltagls i at frmbring forsikringsmkanismr, dr inkludrr offntlig anskaffls af arbjdsløshdsundrstøttls (Kn & Boadway 2000, sid 687). I dt mindst vil diss ovrførslr, lig mgt hvad formn r, ikk vær aktuarisk rlatrt til individul risiko. D mang tilfæld af hændlsr, som statn går ind og dækkr, vil for n tilhængr af strng aktuarprincippr hvrkn vær mulig llr nødvndig. Forskllig rformr af dagpngforsikringssystmt r mulig, mn n btydlig tilbagvndn til dt frivillig privat forsikringsmarkd r ikk n af dm. Statslig organisrt arbjdsløshdskompnsation kan bidrag til mikro-fficint mål. 14 Effktivitt, dr ikk hæmmr social rtfærdighd, r n utvtydig gvinst. 15 Målt r også at rducr/bkæmp ulighd. Hvorvidt statns indgribn i markdsmkanismrn mdførr n mr lig fordling, og hvorvidt n sådan intrvntion ovrhovdt kan lgimitrs har lagt grund til mgn dbat, jf. gnar Sandmo, 1998, Esping-ndrsn og Barr m.m. Statns oprindlig indgribn havd dt formål at få n mr lig fordling af samfundts godr, jf. Nils Ploug & Kvist (1997). 16 Bidrag og ovrførslr undr t r omfordlnd fra rig til fattig. 17

20 Vd implicit forsikring tilbyds forsikringsdækningn all uanst btalingsvnn. Dtt r n fordl, når nogl borgr ntn ikk vil kunn tgn n privat forsikring, llr præmin vill vær urimligt høj. Offntlig rgulring løsr problmt md forskllig risikogruppr vd at gør forsikring obligatorisk på t nivau, dr passr til lavrisikogruppn Hvorfor hav n vlfærdsstat? Dr r mang stærk og positiv argumntr for vlfærdsstatn. Hr nævns kun nogl få. D fficint argumntr r basrt på kstrnalittr, justrt tvang og tknisk (hovdsagligt information) fjl på udbudssidn af forsikringsmarkdt og for langsigtd kontraktr på ftrspørgslssidn og tilvjbringls af offntlig ovrførslr. Hovdargumntrn for rtfærdighd r, at d fattig følr sig mindr stigmatisrt af dn kollktiv forsikring, og hvis statslig forsikring r tilvjbragt af fficint grund, kan forsikring så brugs som n omfordlnd mkanism 17. Diss argumntr r ovrbvisnd. Dt offntlig forsikringssystm r mindr infficint nd dt privat markd, da ldighd r n risiko, dr ikk kan forsikrs. rbjdsløs mnnskr udgør ovr halvdln af all indkomstovrførslr. Hvis vi spørgr: Burd arbjdsløshdsforsikringssystmt vær statslig?, r dt kort svar, J. På grund af markdsfjl udførr statn objktiv rtfærdighd, som dn brd bfolkning støttr, og statn bidragr til btydningsfuld brdr mål som ksmpl at hjælp og forbdr social sammnhæng og solidaritt. Vlfærdsstatn har t btydligt funktionlt aspkt. Dn stor ffktiv roll, som vlfærdsstatn har, gør, at dn r rlvant og får brd opbakning af stor dl af bfolkningn. Som sagt r vlfærdsstatn mgt mr nd t sikkrhdsnt. Dn r ikk kun rtfærdiggjort på grund af omfordlingsmål, som man kan (llr ikk kan) hav, mn fordi dt offntlig stillr nogl ydlsr til rådighd, som dt privat markdt af tknisk grund ntn vill udbyd inffktivt llr ovrhovdt ikk still til disposition. Brttigls til offntlig ovrførslr afhængr ikk kun af bgivnhdn 17 Man sklnr mllm horisontal og vrtikal fordling. Dn horisontal fordling r n fordling af indkomst ovr t livsforløb fx mllm prsonr på arbjdsmarkdt og pnsionistr. Dn vrtikal fordling indbærr n omfordling via ovrførslsindkomstsystmt fra rig til fattig. S Ploug & Kvist (1997). 18