Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommune Brugerundersøgelse på handicapområdet, januar-februar 2010 Pilotprojekt for sammenlignelige brugerundersøgelser Marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Spørgeskemaet 5 4. Læsevejledning 6 5. Tilfredshed med botilbuddene 7 6. Sammenligning af botilbud: samlet tilfredshed 9 7. Sammenligning af botilbud: den samlede oversigt Identifikation af indsatsområder Den samlede tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger Metodebeskrivelse Frafaldsanalyse 15 Bilag 1: tilfredsheden og baggrundsoplysninger (detaljeret) 17 Bilag 2: indsatsområder: prioriteringskort

3 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder løbende med kvalitetsudvikling på handicapområdet. Som led heri er den brugeroplevede kvalitet et centralt element. På den baggrund har kommunen valgt at deltage i Pilotprojekt om sammenlignelige brugerundersøgelser på handicapområdet. Projektet er iværksat af regeringen og KL. Formålet med pilotprojektet er at afprøve et koncept for sammenlignelige brugerundersøgelser på handicapområdet og teste hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne undersøgelser på området. Ud over Ringkøbing-Skjern Kommune deltager yderligere fem kommuner i projektet på handicapområdet: Holbæk, Horsens, Gladsaxe, Vordingborg og Århus kommuner. Den praktiske gennemførelse af undersøgelserne forestås af Deloitte i samarbejde med SFI Survey. Denne rapport præsenterer udelukkende resultaterne af undersøgelsen blandt voksne, der bor i kommunale botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med projektet gennemføres ligeledes en evaluering af selve konceptet, som ligger færdig sommeren Undersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt brugere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er over 18 år og bor i et botilbud, som Ringkøbing-Skjern Kommune fører tilsyn med. På undersøgelsestidspunktet har Ringkøbing- Skjern Kommune 184 brugere i denne målgruppe. I undersøgelsen spørges brugerne om deres oplevelse af kvaliteten i den kommunale service, de modtager, og hvad de synes om at bo i botilbuddet. Spørgeskemaet er bygget op omkring en række faste spørgsmål, som er ens på tværs af deltagende kommuner, en række frivillige spørgsmål og enkelte lokalt formulerede spørgsmål. I undersøgelsen spørges om brugernes generelle oplevelse af botilbuddet, selv- og medbestemmelse, brugernes opfattelse af personalet, hjælp til selvhjælp og relationen til de øvrige beboere Følgende botilbud indgår i undersøgelsen: Center Bakkehuset (n: 37; deltagelsespct: 3 (1)) Center Vest (n: 25 deltagelsespct: 64 (16)) Center Øst (n: 27; deltagelsespct: 67 (18)) Skelbæk Centret (n: 37; deltagelsespct: 78 (29)) Å-Center Syd (n: 58; deltagelsespct: 97 (56)) Alle 184 brugere, der bor i kommunale botilbud i Ringkøbing- Skjern Kommune, har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. 120 brugere har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en deltagelsesprocent på

4 2. Sammenfatning Tilfredsheden Undersøgelsen viser, at brugerne generelt er tilfredse med botilbuddene. 79 % af brugerne har svaret, at de alt i alt synes godt om at bo i botilbuddet, 15 % har svaret både og, 6 % har svaret nej. Selvom størstedelen af brugerne generelt er tilfredse, er der stadig 21 %, der har svaret både og eller negativt. Der er således stadig rum for forbedringer. De spørgsmål, der handler om, hvorvidt personalet taler pænt til brugerne, og hvorvidt brugerne har det godt med personalet, er de steder, hvor brugerne har angivet den højeste tilfredshed % har svaret ja til begge spørgsmål. Omvendt er tilfredsheden med de områder, der omhandler, hvorvidt personalet fortæller, hvad der skal ske, og lytter til brugernes ønsker, og hvorvidt der er nogle af de andre beboere, brugerne er bange for, de steder, hvor brugerne har angivet den laveste tilfredshed. Her har % angivet et positivt svar. Brugerne er ligeledes blevet spurgt om de selv bestemmer over deres penge. Her har 61 % svaret nej eller både og, mens 39 % har svaret ja. For at kvalificere arbejdet med at forbedre den samlede tilfredshed er der på baggrund af statistiske analyser identificeret nogle indsatsområder. Det er her muligt at se, hvilke emner der har en høj eller lav effekt på den samlede tilfredshed, og om emnerne har en høj eller lav tilfredshed. I forhold til forbedringer af den samlede tilfredshed, særligt brugernes oplevelse af de andre beboere, og om der er beboere, som brugerne er bange for, synes disse områder at være et oplagt opmærksomhedspunkt. De betyder meget for brugernes samlede tilfredshed, samtidig med at tilfredsheden er relativt lav på områderne. Rengøringen og hjælpen til at klare sig selv er områder, der både har en høj tilfredshed og en høj effekt. Det er derfor vigtigt at fastholde denne høje tilfredshed. Sammenligning af botilbud De botilbud, der indgår i undersøgelsen, er blevet sammenlignet på baggrund af brugernes angivne tilfredshed på tværs af alle spørgsmålene. Center Bakkehuset er ikke med i sammenligningen, eftersom der ikke er tilstrækkeligt med besvarelser. Generelt er der en høj tilfredshed på tværs af botilbuddene. Der er dog botilbud, der skiller sig ud ved at have en højere og en lavere tilfredshed end gennemsnittet dels i forhold til den samlede tilfredshed, dels i forhold til tilfredsheden på tværs af de enkelte spørgsmål

5 3. Spørgeskemaet Spørgeskemaet består af 17 spørgsmål. Da målgruppen for undersøgelsen er meget heterogen og brugerne har forskellige forudsætninger for at deltage, har det været nødvendigt med en vis fleksibilitet i spørgeskemaet. Hvor det er vurderet nødvendigt, er spørgsmålene derfor formuleret i to varianter: et A- og B-spørgsmål. Spørgsmålsvarianterne handler om det samme, men er målrettet henholdsvis stærkere og svagere brugere. Brugerne er først blevet stillet spørgsmål A. Hvis intervieweren har vurderet det nødvendigt, er spørgsmål B blevet stillet efterfølgende. Med henblik på den senere analyse er det noteret, hvilket spørgsmål brugerne har besvaret. I fremstillingen af resultaterne i figurer og tabeller er det udelukkende spørgsmål A, der står i figuren, medmindre andet er angivet. Dette er udelukkende af hensyn til overskueligheden i fremstillingen. Der anvendes følgende svarskala i spørgeskemaet: Tilfredshedsskala, hvor: 1 er Nej/dårligt/sure/uvenligt 3 er Ja/godt/glade/venligt. Den højeste værdi udgøres altid af det positive svar. Spørgeskemaet består af følgende spørgsmål: 1. Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 2. A. Har du det godt med personalet i [botilbuddets navn]? B. Kan du lide dem, der arbejder her? 3. A. Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? B. Får du at vide, når der sker noget nyt? 4. A. Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? B. Får du hjælp til at gøre ting selv? 5. A. Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? B. Spørger de, der arbejder her, til, hvad du gerne vil? 6. Får du nok hjælp til at være sammen med din familie? 7. Får du nok hjælp til at være sammen med dine venner? 8. Hvad synes du om de andre, der bor her? 9. Hvordan taler personalet til dig? 10. Er der nogen, der bor her i [botilbuddets navn], som du er bange for? 11. A. Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? B. Kan du være hos dig selv, når du gerne vil? 12. Hvordan er personalet? 13. Er du med til at bestemmer, hvad du får at spise? 14. Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 15. Bestemmer du selv over dine penge? 16. A. Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? B. Hvad synes du om rengøringen i din bolig? 17. A. Hvad synes du alt i alt om [botilbuddets navn]? B. Hvad synes du om at bo her? - 5 -

6 4. Læsevejledning I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte spørgsmål, der er stillet i undersøgelsen. Undersøgelsen er en totalundersøgelse, hvor alle brugere i målgruppen er blevet tilbudt at deltage. Der kan derfor ikke knyttes statistisk usikkerhed til resultaterne. Det vil sige, at undersøgelsens resultater gælder hele den gruppe af brugere, der har været i stand til og ønsket at deltage i undersøgelsen. Der kan forekomme steder, hvor procentfordelingerne som resultat af afrundinger ikke summerer til 100 procent. Her kan summen afvige med ± 1 procent. I tabeller, hvor spørgsmålene krydses med baggrundsoplysninger (fx køn og alder), angives gennemsnit for de enkelte grupper alle steder og egentlige svarfordelinger udvalgte steder. Eksempel: Det spørgsmål, som brugerne har besvaret. n fortæller, hvor mange brugere der har besvaret netop dette spørgsmål. Gns. fortæller gennemsnittet af besvarelserne på en skala fra 1 til 3, hvor 3 er en positiv besvarelse. Hvad synes du alt i alt om at bo her? (n=105; gns=2,73) Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? (n=84; gns=2,70) Svarfordelingen blandt de adspurgte brugere angivet i procenttal. 79% 82% Svarskalaen kan være forskellig afhængigt af spørgsmålsformuleringen. 15% 6% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja/Godt Både og Nej/dårligt - 6 -

7 5. Tilfredshed med botilbuddene Figuren viser svarene på de spørgsmål, der er stillet om brugernes oplevelse af den service, de modtager fra kommunen. Figuren viser, at brugerne overvejende tilkendegiver, at de har en positiv oplevelse inden for alle de områder, spørgsmålene handler om. 79 % af brugerne har svaret, at de alt i alt synes godt om at bo i botilbuddet, 15 % har svaret både og, og 6 % har svaret nej. På tværs af spørgsmålene har mellem 72 % og 86 % af brugerne har angivet et positivt svar og mellem 3 % og 21 % af brugerne har angivet et negativt svar. Dette svarer til en gennemsnitlig tilfredshed på mellem 2,59 til 2,82. De områder, hvor tilfredsheden er højest, handler om, hvorvidt brugerne kan være alene i fred og ro, når de gerne vil, og rengøringen i boligen. Her har mellem 85 5 og 86 % angivet et positivt svar, hvilket svarer til en gennemsnitlige tilfredshed på mellem 2,80 og 2,82. De områder, hvor tilfredsheden er lavest, handler om, hvorvidt personalet fortæller, hvad der skal ske, og lytter til brugernes ønsker, og hvorvidt der er nogen af de andre beboere, brugerne er bange for. Her har henholdsvis 26 % og 28 % af brugerne angivet enten både og eller et negativt svar. Selvom tilfredsheden generelt er høj, er der stadig rum for forbedringer både inden for de områder, hvor tilfredsheden er relativt lav, og inden for de områder, hvor tilfredsheden er relativt høj Hvad synes du alt i alt om at bo her? (n=105; gns=2,73) Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? (n=84; gns=2,70) Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? (n=76; gns=2,66) Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? (n=115; gns=2,70) Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? (n=116; gns=2,67) Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? (n=111; gns=2,59) Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? (n=100; gns=2,72) Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? (n=106; gns=2,63) Hvad synes du om de andre, der bor her? (n=113; gns=2,67) Er der nogle, der bor her, som du er bange for? (n=115) Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? (n=116; gns=2,80) Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? (n=93; gns=2,82) 21% 3% 79% 82% 78% 83% 82% 74% 80% 72% 73% 86% 85% 76% 15% 11% 12% 5% 12% 3% 15% 11% 12% 20% 22% 6% 12% 15% 8% 5% 8% 6% 12% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja/Godt Både og Nej/dårligt Note: Spørgsmålet, om der er nogen, der bor her, som du er bange for, har en omvendt svarkategori, hvorfor den gennemsnitlige tilfredshed ikke fremgår.

8 8. Identifikation af indsatsområder Prioriteringskort Indsatstype Spørgsmål Prioriteringskortet viser resultatet af analysen. I analysen er alle svarene på de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet inddraget. Analysen viser, at emnerne placerer sig i de fire forskellige områder. 1. Forbedring nødvendig: De andre beboere og om der er nogen, som brugerne er bange for, er begge emner med en relativt lav tilfredshed og en høj effekt på den samlede tilfredshed. Det er derfor et oplagt indsatsområde. Hjælpen til at være sammen med venner er ligeledes et emne, hvor en forbedring, vil have en relativt høj effekt på den samlede tilfredshed. 2. Fasthold: Rengøringen er et emne, hvor både tilfredsheden og effekten er relativt høj. Det er vigtigt at opretholde det gode arbejde her for at bevare tilfredsheden. De spørgsmål, der vedrører, om brugerne har det godt med personalet, og om personalet taler pænt til brugerne, og som samtidig er positivt ladede, placerer sig ligeledes i dette område. 3. Forbedring mulig: Om personalet fortæller, hvad der skal ske og lytter til brugernes ønsker, er emner, hvor tilfredsheden er lav, samtidig med at effekten på den samlede tilfredshed er lav. 4. Muligheder: Hjælpen til at være sammen med familie, medbestemmelse i forbindelse med måltidet, selvbestemmelse i forbindelse med at komme i seng, hjælpen til at klare sig selv og muligheden for at være alene i fred og ro er alle emner med en relativt høj tilfredshed og en relativt lav effekt. 1. Forbedring nødvendig 2. Fasthold 3. Forbedring mulig 4. Muligheder Er der nogen, der bor her, som du er bange for? Får du nok hjælp til at være sammen med dine venner? Hvad synes du om de andre, der bor her? Taler de, der arbejder her, pænt til dig? Har du det godt med personalet? Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? Får du nok hjælp til at være sammen med din familie? Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? - 8 -

9 Tilfredshed 8. Identifikation af indsatsområder På denne slide ses det prioriteringskort, der ligger til grund for opdelingen i indsatsområder. Det er vigtigt at bemærke, at kortet er baseret på relative værdier, og at man derfor bør læse kortene som en relativ prioritering mellem de spørgsmål, der indgår i den enkelte analyse. Muligheder Vedligehold Spørgsmål, der optræder som trusler, kan eksempelvis godt have en absolut høj tilfredshed, men have relativt mindre tilfredshed end de spørgsmål, der findes i Muligheder og Vedligehold. *Bestemmer du selv over dine penge er udeladt, da det har en negativ korrelation med den samlede tilfredshed. Forbedring mulig Effekt Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? Taler dem, der arbejder her, pænt til dig? Har du det godt med personalet? Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? Hvad synes du om de andre, der bor her? Er der nogle, der bor her, som du er bange for? Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? Forbedring nødvendig Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? Ligeledes er de to lokale varianter af eksisterende spørgsmål udeladt

10 Funktionsnedsætte lse Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværsydelse Alder Køn 9. Den samlede tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger Figuren viser den gennemsnitlige tilfredshed angivet ved spørgsmålet om tilfredshed med botilbuddet alt i alt fordelt på henholdsvis brugernes køn og alder. Mand (n=55; gns=2,73) 78% 16% I forhold til køn fremgår det, at der ikke er nogen praktisk betydende forskel, om brugerne er mænd eller kvinder. Kvinde (n=50; gns=2,74) 80% 14% Ser man på aldersgrupperne, er der ingen umiddelbar systematisk sammenhæng mellem brugernes alder og tilfredsheden. For brugere, der er 40 år eller yngre, er 78 % tilfredse. For brugere, der er år, er 82 % tilfredse, og for brugere, der er over 60 år, er75 % tilfredse. 40 år eller yngre (n=37; gns=2,73) år (n=44; gns=2,75) Over 60 år (n=24; gns=2,71) 78% 82% 75% 16% 11% 21% I forhold til, om brugerne modtager henholdsvis aktivitets- og samværsydelser og er i beskyttet beskæftigelse, er der ingen umiddelbar systematisk sammenhæng med tilfredsheden. ja (n=45; gns=2,76) nej (n=60; gns=2,72) 80% 78% 16% 15% De brugere, der har fysiske funktionsnedsættelser, er umiddelbart en smule mindre tilfredse end de brugere, der har psykiske funktionsnedsættelser. ja (n=38; gns=2,74) 82% 11% nej (n=67; gns=2,73) 78% 18% Fysisk (n=70; gns=2,67) 76% 16% *Psykisk funktionsnedsættelse, dækker over brugere, som udelukkende har en psykisk funktionsnedsættelse. Fysisk funktionsnedsættelse dækker brugere som kun har en fysisk funktionsnedsættelse og brugere som har både fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Psykisk (n=33; gns=2,85) 85% 15% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja/godt Både og Nej/dårligt

11 10. Metodebeskrivelse Undersøgelsen er gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune i januar-februar Alle brugere, der bor i et botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune, har haft besøg af en professionelt uddannet interviewer fra SFI Survey og er blevet tilbudt at deltage i et interview, der handler om deres oplevede tilfredshed med det botilbud, de bor i. Forud for besøgene er forstanderne i botilbuddene blevet kontaktet med henblik på at aftale det tidspunkt, der passede bedst med henblik på besøg. I mange tilfælde har interviewerne indledningsvis deltaget i et fællesmåltid, hvor de har haft mulighed for at lære brugerne at kende. Hvis brugerne ikke har haft tid eller lyst til at deltage i undersøgelsen den pågældende dag, har interviewerne tilbudt at komme tilbage en anden dag. Brugerne har ved henvendelse fra interviewer kunnet nægte at deltage eller afbryde interviewet undervejs, hvis de ikke længere ønskede at deltage. Ligeledes kan interview være blevet afbrudt, hvis intervieweren vurderede, at brugerne ikke forstod indholdet i spørgsmålene. Brugerne har ugen op til besøget modtaget en pjece fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor undersøgelsen er beskrevet kort. Der er endvidere hængt plakater op på bostederne og udsendt en pressemeddelelse med information om undersøgelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune har leveret oplysninger om samtlige brugere og de oplysninger, der indgår i analysen om tilbuddene. Alle besvarelser er blevet behandlet helt fortroligt. Der er således ingen i Ringkøbing Skjern Kommune, der kan se, hvem der har svaret hvad

12 11. Frafaldsanalyse Undersøgelsen er baseret på 120 personlige interview ud af 184 brugere i kommunen, hvilket svarer til 65 procent. Den øverste tabel viser, at den hyppigste årsag til frafald er, at brugeren af personalet er vurderet til ikke at kunne deltage i interviewet. At brugeren ikke har noget sprog eller ikke forstår henvendelsen er den hyppigste årsag til, at personalet eller intervieweren har vurderet, at brugeren ikke er i stand til at deltage. Resultat af kontakten Antal Procent Interview % Delvis gennemført interview 1 1% Personalet vurderer, at brugeren ikke kunne deltage 38 21% Intervieweren vurderer, at brugeren ikke kunne deltage 7 4% Brugeren nægter 18 10% Brugeren er ikke til at træffe 1 1% Total % Note: Både personalet og intervieweren har kunnet angive mere end én årsag til, at en given bruger ikke kunne deltage. Årsag til, at personalet eller intervieweren vurderer, at brugeren ikke kan deltage Personalet vurderer, at: Antal Brugeren er til fare for sig selv 2 Brugeren er til fare for intervieweren 2 Brugeren vil få psykiske men af at deltage 1 Brugeren er for syg til at deltage 1 Brugeren har ikke noget sprog 35 Andet 37 Intervieweren vurderer, at: Brugeren ikke forstår henvendelsen 7 Brugeren udviser truende adfærd 0 Brugeren er for syg til at deltage 0 Brugeren ikke har noget sprog 2 Andet

13 Oversigt over ikke-meningsbærende svar fordelt på spørgsmål I figuren til højre ses en oversigt over, hvor mange brugere, der ikke har svaret på de respektive spørgsmål. Af figuren ses det hvor stor en andel af brugerne der har svaret at de ikke modtager hjælp til ydelsen, ved ikke eller ikke har oplyst det. Får ikke hjælp til dette/ikke relevant Andel Ved ikke Uopl yst Hvad synes du alt i alt om at bo her? 4% 2% 7% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 29% 3% 8% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 25% 2% 4% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise?. 2% 3% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng?. 0% 3% Bestemmer du selv over dine penge?. 2% 8% Taler dem, der arbejder her, pænt til dig?. 0% 3% Har du det godt med personalet?. 0% 2% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske?. 3% 5% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 10% 3% 4% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 7% 1% 4% Hvad synes du om de andre, der bor her?. 3% 3% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil?. 1% 3% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 18% 0% 5% Hvordan taler personalet til dig?. 2% 8% Hvordan er personalet?. 1% 5%

14 Bilag Deloitte Business Consulting A/S

15 Bilag 1: tilfredshed og baggrundsoplysninger (detaljeret) Tabellerne på de følgende sider viser andelen af brugere, der har angivet et positivt svar, fordelt på de enkelte spørgsmål, der er stillet, fordelt på baggrundsvariable. Tilfredsheden med de enkelte spørgsmål er fordelt på: Køn Alder Funktionsnedsættelse Aktivitets- og samværsydelse Beskyttet beskæftigelse

16 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: køn I tabellen ses forskelle på, hvordan mænd og kvinder har svaret på de forskellige spørgsmål om tilfredsheden med botilbuddet. Til spørgsmålet: Er der nogen, der bor her, som du er bange for angiver tabellen den andel af brugerne, som ikke er bange for nogen. Brugernes køn (andel tilfredse) Mand (n=55) Kvinde (n=50) Total (n=105) Hvad synes du alt i alt om at bo her? 78% 80% 79% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 80% 84% 82% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 78% 78% 78% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? 84% 81% 83% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 89% 74% 82% Bestemmer du selv over dine penge? 38% 39% 39% Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 85% 87% 86% Har du det godt med personalet? 89% 87% 88% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? 77% 70% 74% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 84% 75% 80% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 76% 67% 72% Hvad synes du om de andre, der bor her? 72% 74% 73% Er der nogen, der bor her, som du er bange for? 75% 76% 76% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? 83% 89% 86% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 87% 82% 85% Hvordan taler personalet til dig? 78% 76% 77% Hvordan er personalet? 78% 75% 76%

17 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: alder Tabellen viser tilfredsheden i forhold til de enkelte spørgsmål fordelt på brugernes alder. Brugernes alder (andel tilfredse) 40 år eller yngre (n=37) år (n=44) Over 60 år (n=24) Total (n=105) Hvad synes du alt i alt om at bo her? 78% 82% 75% 79% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 90% 78% 78% 82% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 77% 81% 69% 78% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? 91% 87% 62% 83% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 79% 83% 85% 82% Bestemmer du selv over dine penge? 48% 31% 36% 39% Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 81% 89% 89% 86% Har du det godt med personalet? 84% 91% 89% 88% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? 65% 87% 64% 74% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 74% 80% 91% 80% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 68% 78% 65% 72% Hvad synes du om de andre, der bor her? 76% 72% 69% 73% Er der nogen, der bor her, som du er bange for? 70% 80% 77% 76% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? 75% 91% 96% 86% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 82% 89% 83% 85% Hvordan taler personalet til dig? 73% 79% 80% 77% Hvordan er personalet? 80% 77% 69% 76%

18 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: funktionsnedsættelse I tabellen ses forskelle på, hvordan brugere med henholdsvis minimum fysisk funktionsnedsættelse og udelukkende psykisk funktionsnedsættelse har svaret på de forskellige spørgsmål om tilfredsheden med botilbuddet. Brugernes funktionsnedsættelse (andel tilfredse) Fysisk (n=70) Psykisk (n=33) Total (n=103) Hvad synes du alt i alt om at bo her? 76% 85% 79% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 80% 90% 83% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 75% 85% 78% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? 81% 86% 83% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 83% 81% 82% Bestemmer du selv over dine penge? 39% 35% 38% Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 87% 84% 86% Har du det godt med personalet? 87% 92% 89% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? 73% 79% 75% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 77% 84% 79% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 70% 73% 71% Hvad synes du om de andre, der bor her? 71% 72% 72% Er der nogen, der bor her, som du er bange for? 73% 78% 75% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? 86% 86% 86% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 82% 91% 85% Hvordan taler personalet til dig? 71% 86% 76% Hvordan er personalet? 74% 77% 75%

19 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: aktivitets- og samværsydelse I tabellen ses forskelle på, hvordan brugere, der modtager eller ikke modtager aktivitetsog samværsydelse, har svaret på de forskellige spørgsmål om tilfredsheden med botilbuddet. Aktivitets- og samværsydelse (andel tilfredse) Ja (n=45) Nej (n=60) Total (n=105) Hvad synes du alt i alt om at bo her? 80% 78% 79% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 88% 76% 82% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 76% 79% 78% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? 70% 92% 83% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 76% 86% 82% Bestemmer du selv over dine penge? 28% 46% 39% Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 82% 89% 86% Har du det godt med personalet? 85% 91% 88% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? 83% 67% 74% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 76% 83% 80% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 69% 74% 72% Hvad synes du om de andre, der bor her? 76% 70% 73% Er der nogen, der bor her, som du er bange for? 76% 76% 76% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? 88% 85% 86% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 87% 83% 85% Hvordan taler personalet til dig? 67% 84% 77% Hvordan er personalet? 75% 77% 76%

20 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: beskyttet beskæftigelse I tabellen ses forskelle på, hvordan brugere, der er eller ikke er i beskyttet beskæftigelse, har svaret på de forskellige spørgsmål om tilfredsheden med botilbuddet. Beskyttet beskæftigelse (andel tilfredse) Ja (n=38) Nej (n=67) Total (n=105) Hvad synes du alt i alt om at bo her? 82% 78% 79% Får du hjælp nok til at være sammen med din familie? 70% 88% 82% Får du hjælp nok til at være sammen med dine venner? 80% 76% 78% Er du med til at bestemme, hvad du får at spise? 90% 78% 83% Bestemmer du selv, hvornår du kommer i seng? 90% 77% 82% Bestemmer du selv over dine penge? 38% 39% 39% Taler de, der arbejder her, pænt til dig? 85% 87% 86% Har du det godt med personalet? 88% 88% 88% Fortæller personalet dig, hvad der skal ske? 70% 76% 74% Synes du, at du får hjælp til bedre at klare dig selv? 84% 78% 80% Synes du, at personalet lytter til dine ønsker? 76% 69% 72% Hvad synes du om de andre, der bor her? 70% 74% 73% Er der nogen, der bor her, som du er bange for? 76% 76% 76% Kan du være alene i fred og ro, når du gerne vil? 83% 88% 86% Hvad synes du om hjælpen til rengøring i din bolig? 85% 85% 85% Hvordan taler personalet til dig? 88% 71% 77% Hvordan er personalet? 80% 74% 76%

21 Tilfredshed fordelt på baggrundsoplysninger: Funktionsnedsættelse detaljeret Funktionsnedsættelse Samlet tilfredshed N 1. Fysisk 2, a. mobilitets-nedsættelse 2, b. synsnedsættelse 2, c. hørenedsættelse 2, d. kommunikationsnedsættelse 2,65 48 I tabellen til venstre ses den gennemsnitlige tilfredshed på tværs af forskellige funktionsnedsættelser. Klassifikationsskemaet er udviklet i forbindelse med et projekt om digitalisering på handicapområdet, som bl.a. gennemføres af Socialministeriet. Brugerne kan godt have mere end én funktionsnedsættelse og kan indgå i mere end én af kategorierne. 2. Psykisk 2, a Intellektuel og kognitiv funktionsnedsættelse 2, a.1. demens 3 2.a.2. hjerneskade 2, a.3. udviklingsforstyrrelse - herunder adhd og autismespektret 2, a.4. udviklingshæmning 2, b Sindslidelse 2, b.1. angst 2,72 18 *Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med dem på side 10 og side b.2. depression 2, b.3. forandret virkelighedsopfattelse 2, b.4. personligheds-forstyrrelse 2, b.5. spise-forstyrrelse

22 Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. Copyright 2010 Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved.