Skattepligt for varmesektoren. Dansk Fjernvarme, 18. september Temadag om økonomisk regulering og politiske aftaler

Transkript

1 Skattepligt for varmesektoren Dansk Fjernvarme, 18. september Temadag om økonomisk regulering og politiske aftaler

2 Præsentation Kim Kirk Kaiser Executive Director Power & Utilities, Tax Medlem af EY s Energi & Forsyning Forfatter til faglige artikler inden for energi- og forsyningsområdet Foredragsholder vedrørende forsyningsområdet Har arbejdet med selskabsgørelse og omstrukturering af kommunale og private forsyningsvirksomheder siden 1999 Indgående kendskab til vandsektorens skattesager (rådgiver for Hjørring Vandselskab A/S, som er én af de to prøvesager, som afventer behandling i Østre Landsret) Page 2

3 01 Reformhistorik 02 Skattemæssige udfordringer 03 Erfaring fra vandsektoren 04 Forberedelse til skattepligt? 05 Spørgsmål

4 Forsyningssektorens reformhistorik Sektor Reform af elsektoren i 1999/2000 Reform af vandsektoren i 2010 Reformens karakteristika Liberalisering (men indtægtsrammeregulering) Inkl. kraftvarmeværker ekskl. varmeværker Lovbestemte skatte- og regnskabsmæssige indgangsværdier Nettogældsmetode Kommunal elproduktion (inkl. kraftvarme) ved affaldsforbrænding særskilt undtaget fra beskatning Hvile-i-sig-selv (prislofter, nu indtægtsrammer) Omfatter spildevand og vandforsyninger over m 3 Tvungen selskabsgørelse af kommunale forsyninger Lovbestemte regnskabsmæssige indgangsværdier Danmarkshistoriens største skattesag Vandforsyninger under m 3 er undtaget fra skattepligt Page 4

5 Kommende reformer Sektor Kommende reform af varmesektoren Kommende reform af affaldssektoren Reformens karakteristika Hvile-i-sig-selv Tvungen selskabsgørelse af kommunale forsyninger Foreløbig ingen indikation på regulering af de regnskabsmæssige indgangsværdier (men benchmark forudsætter ens grundlag) Foreløbig ingen generel skattepligt (men kan udledes af Regeringens forsyningsstrategi + evt. konflikt med statsstøtteregler grundet mulighed for udlodning af ubeskattede midler - forrentningsmidler) Vil 50 TJ-grænsen også regulere skattepligten? Solgt mindst 50 TJ varme i to ud af tre på hinanden følgende år i årene Liberalisering Tvungen selskabsgørelse af kommunale forsyninger Skattepligt Reformerne bør foreløbig ses i lyset af det politiske ønske om ensrettet regulering af forsyningssektorerne Page 5

6 Skattemæssige udfordringer Politisk indgreb? Dom i vandsektorens skattesager (også enkelte varmeselskaber) Rammerne for de skattemæssige indgangsværdier sammenholdt med regulatoriske- / regnskabsmæssige åbningsbalancer Page 6

7 Erfaring fra vandsektoren De regnskabsmæssige værdier blev fastlagt efter Naturstyrelsens Pris- og levetidskatalog ( dåbsgaven ) SKAT mener, at de skattemæssige værdier skal opgøres efter en DCF-model Det vil sige en beregnet, skønnet handelsværdi af, hvilket afkast en hvilei-sig-selv-virksomhed kan give til en investor I gennemsnit er vandsektorens værdier skattemæssigt nedskrevet med 75 % SKAT anvender også DCF-modellen på varmeværker, som overgår til skattepligt SKAT er låst til at bruge modellen Page 7

8 Indgangsværdiernes betydning Regnskabs- og regulatoriske indgangsværdier, som opkræves over taksterne Latent skattebetaling som følge af reduceret indgangsværdi / afskrivningsgrundlag Skattemæssige indgangsværdier Hvis det skattemæssige afskrivningsgrundlag (indgangsværdierne) er lavere end det regnskabsmæssige / regulatoriske, opstår der en latent skat En latent skat udløses over tid Udgør et passiv i balancen Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af skattemæssige værdier Forskellen i indgangsværdier bevirker, at der kan afskrives mindre skattemæssigt Andre tekniske forskelle, som udløser skat, eksempelvis tilslutningsbidrag Regnskabsmæssigt resultat før skat 0 Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger Skattemæssige afskrivninger -250 Tilslutningsbidrag, aktiveret regnskabsmæssigt 150 Skattepligtig indkomst 900 Betalbar skat (v/22 %) 198 Page 8

9 Vandsektorens betydning for varmesektoren Vandsektoren vinder Anvendelsen af nedskrevne genanskaffelsespriser er praksis Anvendes af varmesektoren SKAT vinder Fremadrettet politisk indgreb? Politisk indgreb / forlig DCF-modellen er praksis DCF-modellen kan opretholdes Rulles ud over alle varmeselskaber Fremadrettet politisk indgreb / særregler? Hvordan afgøres skattesagen? Page 9

10 Forberedelse til skattepligt

11 Timing, sammenhæng mellem drift og skatteregler Tilgange nedskrives ved DCF-modellen Udgifter Ej fradrag Skattepligt Tilgange Indgår med faktisk anskaffelsessum Udgifter Evt. fradrag Indtægter Skattefrie Indtægter Beskattes Page 11

12 Overvejelser 1. Konsekvensberegning / simulering Hvordan vil SKAT s DCF-model ramme os? Fremskrivning af resultat; bliver der skattebetalinger? 2. Investeringsbudget Kan større anlægsinvesteringer planlægges, så de tages i brug efter overgang til skattepligt? Alternativt, fremryk skattepligten fordel/ulempe at overgå nu? 3. Indtægter / udgifter Skatteretten hviler på retserhvervelsesprincippet Vanskeligt at tidsforskyde Forrentning af indskudskapital? 4. Beslutningsgrundlag Forskellen mellem en tvungen overgang og en frivillig kan være mange mio. kr. Tro kommer skattepligten / kan en frivillig overgang rulles tilbage? Page 12

13 Sammenfatning Forskel på selskaber Kommunal varmeforsyning Forbrugerejet varmeselskab Varmeselskab A/S Skattefritagelse Hviler på kommunens skattefritagelse Særregel i selskabsskatteloven Særregel i selskabsskatteloven Hvordan styres en frivillig overgang? Udskilles til selskab, som ikke opfylder betingelserne Påbegyndelse af sideordnet aktivitet Vedtægtsændring / påbegyndelse af sideordnet aktivitet / udlodning Skattepligtsstatus Som alm. aktieselskab Foreningsbeskattet (ej medlemsomsætning) Som alm. aktieselskab Overgangene sker forskelligt, afhængigt af den nuværende form En meget konkret vurdering fra selskab til selskab, herunder af specifikke optimeringsmuligheder - de umiddelbare konsekvenser er forskellige Vi har flere kunder, hvor en overgang har været / ville have været en fordel Page 13

14 Spørgsmål Skattepligt? Page 14

15 EY Assurance Tax Transactions Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre - for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk company limited by guarantee, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com 2017 Ernst & Young P/S. CVR-nr All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY s rådgivere. ey.com/dk