Rapport om det nationale Inklusionseftersyn

Transkript

1 Rapport om det nationale Inklusionseftersyn Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har foretaget et eftersyn af inklusion i folkeskolen og der er i maj 2016 udarbejdet en rapport Afrapportering af inklusionseftersynet. Rapporten er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af en række praktikere med formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal som tovholder. Ekspertgruppen har haft til opgave at afdække proportioner i omstillingen til inklusion, identificere hovedproblemer og komme med anbefalinger til den praktiske implementering. Ekspertgruppen bygger deres rapport særligt på KORAs rapport Inklusion i folkeskolen (2016) samt på interviews med organisationer, interessenter og praktikere samt skriftligt materiale. Resumé af resumé Ekspertgruppen konkluderer, at der er positive tendenser i forhold til elevernes trivsel og hovedparten af eleverne oplever, at skolen er et godt sted at være. Den øgede inklusion fra specialtilbud til almenskolen ser ikke ud til at have påvirket elevernes faglighed. Arbejdsgruppen er blevet opmærksom på en række udfordringer i arbejdet med inklusion: Nogen steder er der usikkerhed om de elever, der har behov for støtte for at kunne udvikle sig fagligt og socialt, får støtte. Der er desuden indikatorer på, at støtten i alle tilfælde ikke imødekommer elevernes behov. Lærere og pædagoger står mange steder i et krydspres og bliver ramt af mange modsatrettede krav fra fx folkeskolereformen og kommunernes krav og forventninger. Samtidig er der flere steder en grundlæggende forståelse af, hvad inkluderende læringsmiljøer er og forudsætter og samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes ikke optimalt. Kommunikationen i forhold til elever og forældre er en udfordring i forhold til igangsætning af de konkrete indsatser og resurseanvendelsen. Nedenstående gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger samt status i Stevns Kommune. Rapporten giver et øjebliksbillede pr. september 2016, men bør anses som et arbejdspapir der medvirker til den videre inklusionsindsats i Stevns Kommune. Ligeledes vil nedenstående status indgå i det videre udmøntningsarbejde med en sammenhængende børnepolitik der forventes gennemført i efteråret Rapporten skal derfor ses som en redegørelse for inklusionsindsatsen til inspiration og videre analyse. Ekspertgruppens anbefalinger: 1. Et bedre sprog og begrebsbrug fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer Ekspertgruppen konkluderer, at der har været for meget fokus på 96 % målsætningen frem for at fokusere på folkeskolen, som et inkluderende læringsfællesskab for alle børn. Der mangler et fælles sprog til at definere den fælles kultur og en fælles forståelse for at arbejde inkluderende. Der er en række udfordringer i forhold til at styrke almenundervisningen og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er mange steder udfordrende. Ekspertgruppen anbefaler generelt at: Alle i og omkring folkeskolen anvender begrebet inklusion/inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til skolens praksis i forhold til alle elever og deres diversitet S. 1/10

2 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Arbejder for øget brug af co-teaching ved at få lærere og pædagoger med særlige undervisnings- og pædagogiske kompetencer for eksempel fra specialskoler og eventuelt undervisere fra professionshøjskolerne til at planlægge og gennemføre undervisningen sammen med lærere og pædagoger, og arbejder for at øge prioriteringen af to-voksenordninger, hvor der er behov for et styrket læringsmiljø i en klasse. Prioriterer almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, og at de gennem sådanne prioriteringer sikrer et rum for dette arbejde. I samarbejde med skolerne, herunder SFO og øvrige fritidstilbud, i højere grad søger at inddrage de ressourcer, der er i det omgivende samfund. Det drejer sig både om ungdomsskolen, klubber og lokale frivillige kræfter, blandt andet ved åben skole, og om en åbenhed i forhold til forældresamarbejde i mere bred forstand. Stevnsskolerne har en høj segregeringsgrad i forhold til resten af landets kommuner, men er inde i en positiv udvikling i forhold til fastholdelse af flere elever i almenundervisningen 1. Segregeringsgraden afhænger af forældrenes uddannelsesniveau, hvilke delvist kan forklare tallene for Stevns Kommune. Der er gode erfaringer fra samarbejdet mellem Hotherskolens lærere og Magnoliegruppens lærere i forhold til drøftelse af pædagogiske og inklusionsmæssige forhold i forbindelse med hel eller delvis inklusion af enkeltelever fra den interne skole til folkeskolen. Hvor der er behov for særlig støtte, etableres særlig pædagogisk støttefunktion fra Magnoliegården. Strøbyskolen har gode erfaringer med brug af co-teaching, hvor der i aktionslæringsforløbene har været en høj grad af samarbejde mellem PPR, skolens AKT-lærere og lærerteamene. Her har været stor fokus på, hvordan der tales og handles i forhold til elever med forskellige problematikker for at skabe større forståelse og give lærerne flere handlemuligheder. Der planlægges med, at skolen arbejder videre med aktionslæringsmodellen i udvalgte forløb, hvor AKT knyttes til lærerteam. Gennem flere år har der været et tæt samarbejde med Ungdomsskolen, hvor skolen både varetager undervisningsforløb, samt indgår i andre tætte samarbejdsrelationer med folkeskolerne. Samarbejdet med idræts- og kulturforeninger samt andre aktører i lokalsamfundet styrkes i disse år, hvor samarbejdsportalen Skolen i Virkeligheden er etableret og skolerne har fået resurser til netop et samarbejde med lokale foreninger. Gennem det omfattende naturfagsprojekt Naturlig-Vis projekt udvikles i samarbejder mellem skolerne og lokale virksomheder om undervisningsforløb. Der arbejdes generelt i både sprogbrug og tiltag med at se inklusionsindsatsen som etablering af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber i bred forstand for at understøtte, at alle elever på alle måder er en del af fællesskabet. De igangsatte aktionslæringsforløb på skolerne bredes ud til flere klasser og udvikles på baggrund af de erfaringer, der er indhentet ved de afsluttede forløb. 1 Tal for folkeskolen, Kommunernes landsforening, 2016 S. 2/10

3 Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen I samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og handleplan for, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber kan realiseres med tæt inddragelse af medarbejdere, forældre og elever, herunder hvordan der skabes ejerskab til principperne, og hvordan de konkret omsættes i skolens læringsmiljøer og samarbejdet herom. Udarbejder en tydelig opgave- og rollebeskrivelse af pædagogernes arbejde som del af skolen I samarbejde med medarbejderne arbejder for en gennemgående pædagogik, kultur og børnesyn, der omfatter både SFO og skolen, herunder at mål og strategier også omfatter SFO. Sørger for, at der arbejdes med indholdet i og organiseringen af pauser, så skolens medarbejdere som helhed tager ansvar for denne tid, og alle kender rammerne mv. for denne tid. Kommentarer vedrørende Stevnsskolene: I evalueringen af skolereformen (2015) fremgår det, at der mange steder er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, men det er samtidig også et område, hvor samarbejdet er en udfordring og hvor der er behov for udvikling. For at styrke det inkluderende fællesskab har Store Heddinge Skole fra skoleåret 2016/2017 planlagt med, at en børnehaveklasseleder og en SFO pædagog sammen skal forsøge at hjælpe de elever, der er allermest udfordret i det store fællesskab og hvor fællesskabet bliver udfordret af dem. Samtidig inddrages eleverne i arbejdet i forhold til uddannelse af legepatruljer og konfliktmæglere. På Store Heddinge Skole er der også fastlagt samarbejdstid mellem lærere og pædagoger hver måned og forældremøder samt skole/hjemsamtaler planlægges i fællesskab. Det er et indsatsområde på Strøbyskolen at styrke samarbejdet mellem lærere og de pædagoger. Der er fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer gennem samarbejdet mellem de to personalegrupper. Samtidig er der god erfaring med, at eleverne oplever de samme gennemgående voksne gennem hele deres skoledag og fritidstilbud. Det giver ro og større mulighed for at have en fælles tilgang gennem ord og handling - til eleverne og diverse problematikker. Samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikles fortsat på den enkelte skole. Der er behov for uddannelse af pædagogerne, så lærerne og pædagogerne bliver endnu bedre til at få fælles viden og arbejdsmetoder. S. 3/10

4 2. Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen: I dialog med lærerne, pædagogerne og øvrige medarbejdere tager beslutning om, hvordan skolen følger elevernes progression, herunder hvordan der følges op på de elever, der ikke ser ud til at være i en positiv udvikling. Kommentarer vedrørende Stevnsskolerne: En af måderne elevernes faglige progression følges på er ved afholdelse af læse og matematikkonferencer årgangsvis for lærerne efter gennemførelse af de kommunale læse- og matematiktest og efter de nationale test. I forbindelse med afholdelse af den nationale trivselsundersøgelse drøftes resultaterne for de enkelte klasser med klassens elever med henblik på, hvorledes trivslen kan fastholdes eller øges for den enkelte og for fællesskabet. De enkelte skoler har på baggrund af undersøgelsen i 2015 udarbejdet særlige trivselshandleplaner på skolerne. På baggrund af 2016 undersøgelsen udarbejdes i starten af skoleåret 2016/2017 nye handleplaner. AKT lærerne på skolerne drøfter særligt trivselsaspekterne i AKT-netværket. I forbindelse med afvikling af de afsluttende prøver i 9. klasse gives de dårligt læsende eller ordblinde elever relevante hjælpeværktøjer, som kan understøtte prøveafviklingen for den enkelte elev, fx CD-ord og Dictus - tale til tekstprogram. Som del af fokus på den faglige progression hos eleverne har skolerne øget andelen af elever i specialtilbuddene, som gennemfører nationale test og går til afgangsprøve i et eller flere fag. Læse- skrivekompetencecentret, som er reetableret med starten af 2016, giver tilbud til elever fra klasse med særlige behov, enten fordi de i det kommunale fælles testprogram har vist sig at have store læse- og skrivevanskeligheder eller fordi de er konstateret dyslektikere. Ca. 50 fagligt og socialt svage elever i klasse tilbydes at deltage i projekt Nye Veje, der er et projekt med fokus på faglig og social udvikling hos eleverne. Der afholdes i oktober 2016 en særlig Lærings Camp på 5 dage, og efterfølgende gives koncentreret faglig støtte på egen skole i resten af skoleåret. Projektforløbet involverer både eleverne og deres forældre. Som et led i UTA-strategien er der igangsat udarbejdelse af procedurer for tilvejebringelse af koordineret uddannelses- og handleplaner, målrettet anbragte børn med betydelige foranstaltninger. Arbejdet forventes færdigt primo En evalueringskultur, hvor den enkelte elevs faglige og sociale progression er i fokus, er etableret for hele indskolingsdelen i forbindelse med rullende skolestart på Store Heddinge Skole. Samtidig får alle nytilkomne elever et 6 ugers forløb med en halv times bogstav/lyd kursus om dagen. Store Heddinge Skole er udtrukket til at være med i et projekt fra undervisningsministeriet, hvor skolen skal styrke elever med social udfordret baggrund i læsning (makker læsning). På Store Heddinge Skole arbejdes der med Boost et målrettet fagligt fokus for den enkelte elev i understøttende undervisning i udskolingen, samt målrettet prøveklargøring for udsatte unge. De enkelte skoler udarbejder strategi- og handleplaner for arbejdet med faglige progression og trivsel, fx udarbejder Strøbyskolen sociale handleplaner for alle AKT-forløb med enkelt elever, grupper eller klasser, og retningslinjer for, hvordan alle klasser arbejder med den årlige trivselsundersøgelse. Som led i udvikling af skolens vejlederfunktioner er udarbejdet fælles beskrivelse af krav og forventninger til de enkelte faglige netværk. S. 4/10

5 3. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, samtidigt skal elevperspektivet være omdrejningspunktet Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: I samarbejde med skolerne tilstræber, at eleven om muligt deltager i visitationsprocessen og/eller iværksættelse af indsatser udover, hvad der direkte følger af lovgivningen i forbindelse med henvisning til specialundervisning og samarbejdet mellem lærer og elev. Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen: Sikrer, at lærere og pædagoger kender til elevernes særlige behov og er rustet til at forholde sig til dem. I samarbejde med lærere og pædagoger sikrer, at hele klassen kender til de særlige behov, der eksisterer i klassen, og at der kan tales om forskelligheder og forskellige behov på en åben og respektfuld måde, og at eleverne har mulighed for at ytre sig. Eleverne deltager så vidt muligt i visitationsprocessen i det omfang, det er praktisk muligt i forhold til børnenes situation og i henhold til lovgivningen. I inklusionsprojektets aktionslærings forløb i 2015/2016 har der været arbejdet med anvendelse af talemåder i forhold til det narrative for at styrke medarbejdernes i at skabe handleplaner for børn med særlige behov og inkluderende læringsmiljøer. I forlængelse af indsatsen omkring Forventningsbaseret klasseledelse (FBK) i indskolingen har Store Heddinge Skole i 2016/2017 besluttet at arbejde med ugeskema revolutionen som et supplement til FBK. Der arbejdes med metoden i indskolingen for at sætte fokus på at arbejde med ro og variation. 4. Bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer Ekspertgruppen anbefaler: En ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole. Der er elever, der har behov for et særligt tilpasset undervisningsmiljø eller en specialpædagogisk indsats, der ikke kan imødekommes i almenmiljøet. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sætter tydelige mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats, herunder hvordan der arbejdes inkluderende i folkeskolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med og kommunikeres bredt fra kommunalt niveau til skoleledere og videre til lærere og pædagoger. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og styrings- og tildelingsmodeller, der sikrer, at ressourcerne kan følge behovene. Tydeligt prioriterer almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer gennem eksempelvis en børne- og ungestrategi med tilhørende handleplan. Dette skal sikre et rum for skolernes arbejde med almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, og det skal muliggøre, at skolelederne kan iværksætte en hurtig og fleksibel indsats S. 5/10

6 Løbende følger op på skolernes arbejde med elever med særlige behov, når der er usikkerhed om, hvorvidt de kan få deres undervisningsbehov opfyldt i almenundervisningen. Kommunen skal i den sammenhæng have et beredskab til at kunne støtte skoler i tilfælde af akutte og uforudsete behov. Stevns Kommune har en ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole. I den skolepolitiske strategi for er en kvantitativ målsætning om, at 22 færre elever skal være i specialtilbud i 2015 i forhold til Stevns Kommune har i 2012 vedtaget en Inklusionsstrategi og der er i 2016 igangsat et arbejde om Ny sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune. Der er et tæt samarbejde mellem PPR og skolelederne og der foregår koordinering af indsatser og fælles strategier på skoleledermøderne. Etablering af distrikter, som dækker både PPR og servicelovsager, skaber bedre muligheder for brobygning og forebyggende arbejde overfor børn med særlige behov. Det konsultative arbejde vægtes højt og der er i 2016 indført tilstedeværelsestid for psykolog og familieterapeut på de enkelte skoler. Psykologerne har udvidet supervisions- og konsultationstid to gange ugentligt. Der afholdes hver 14. dag distriktsmøder på alle institutioner og skoler, hvor psykolog, familieterapeut, talepædagog og sundhedsplejerske deltager samme med lærere og skoleleder. Distriktsmøderne sikrer tværfaglig sparring i arbejdet om inklusion og trivsel. Nye evidensbaserede metoder i familiearbejdet anvendes (Cool Kids og Theraplay). Disse er medvirkende til at skabe bedre inklusion primært i forhold til elever med særlige sociale- og følelsesmæssige problemer. Andre evidensbaserede metoder benyttes også på skolerne fx Sunshine Circle og Forventningsbaseret Klasseledelse. Inklusionsstrategien fra 2012 revideres med udgangspunkt i anbefalingerne i det nationale inklusionseftersyn. Der udarbejdes en ny resursetildelingsmodel for specialområdet med henblik på at styrke de enkelte skolers muligheder på prioritering og styring af inklusionsindsatsen i forhold til inklusion af elever med særlige behov. Skolebestyrelserne udarbejder principper for inklusion og trivsel, herunder kommunikation til elever og forældre om konkrete inklusionstiltag i de enkelte klasser. Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen: Sætter tydelige mål og strategier for skolen, herunder hvordan der arbejdes inkluderende på skolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med lærere og pædagoger og kommunikeres bredt til forældre og elever. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og i et ressourceoverblik, der sikrer synlighed omkring, hvordan ressourceprioriteringen afspejler strategien, handleplanerne og behovene. De opsatte mål og strategier skal afspejle målene i folkeskolereformen og ambitionen om, at flest mulige elever skal undervises i den almene folkeskole. Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog med medarbejderne. Skolelederen vil tydeligt prioritere de pædagogiske medarbejderes tid og arbejdsindsatser i dialog med medarbejderne. Via principper og via en samlet inklusionsstrategi og handleplan tydeliggør for både medarbejdere, forældre og elever, hvordan indsatsen prioriteres, hvor mange personalemæssige ressourcer, skolen har til rådighed til at sikre en styrket almenundervisning, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skolens budget. S. 6/10

7 Løbende prioriterer skolens ressourcer efter behov og med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder særligt PPR og skolens egne ressourcepersoner. Skolebestyrelser udarbejder principper for inklusion, herunder kommunikation til elever og forældre om konkrete inklusionstiltag i de enkelte klasser. 5. Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser Ekspertgruppen anbefaler, at: Alle i og omkring folkeskolen understøtter, at almenmiljøet i højere grad har fokus på forebyggende og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov, eller elever, der på anden vis kan komme i vanskeligheder, elever med særlige behov, eller elever der på anden vis kan komme i vanskeligheder. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Tager initiativ til at udarbejde en samlet strategi og konkret handleplan for overgangen mellem dagtilbud og skole. Prioriterer forebyggende og foregribende indsatser. Det skal stå tydeligt for skolernes ledelse (skoleleder og skolebestyrelse), hvad der har højst prioritet og skal gennemføres, og hvilke indsatser, det er muligt at gennemføre senere. Prioriteringen skal afspejle den langsigtede evaluering. Den forebyggende og foregribende indsats skal endvidere styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Dette skal blandt andet ske ved en plan for afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering eller brug af data til at identificere elever, der er i mistrivsel eller i risiko for faglig og/eller social marginalisering. Ud over ovenstående anbefalinger anbefaler ekspertgruppen, at der i kommunerne udarbejdes vejledninger i forhold til tidlig forebyggende indsats, udvikles digitale værktøjer, der understøtter videns-overdragelse mellem dagtilbud og skole. Det anbefales også, at der arbejdes med uddannelsesplanen i forbindelse med udskoling og overgang til ungdomsuddannelse og udarbejdes strategier for overgange internt på skolerne. I 2015 blev der udarbejdet principper for 4 8 år pædagogikken i Stevns Kommune som resultat af en omfattende proces, der involverede alle medarbejdere på institutioner og i indskoling. I tilknytning hertil blev der udarbejdet plan for brobygningsaktiviteter mellem skole og institution. I 2015 indførtes Forventningsbaseret klasseledelse i indskolingen på Stevnsskolerne og i 2016 indføres konceptet i daginstitutionerne. Konceptet giver eleverne tydeligere og konkrete forventninger til, hvad de skal gøre i de forskellige undervisningssituationer og høj genkendelighed, fordi der har været arbejdet med metoden allerede i børnehavetiden. I følge ekspertgruppen er faste rutiner, genkendelighed og tryghed til at udvikle sig helt afgørende for elever, der har det svært i skolen. Der udarbejdes i 2016 mål for elevfravær i samarbejde med skolelederne. Fokus på nedbringelse af elevfraværet vil særligt være gavnligt for de fagligt og socialt svage elever. (UTA-strateg ) I begyndelsen af skoleåret 2016/2017 påbegyndes arbejdet med at skabe procedurer, der skal fremme overgange internt på skolerne. Fokus vil ligge på overgangen fra mellemskole til udskoling. Arbejdet inddrager både skoler og UUV. (UTA-strategi ). Fra efteråret 2016 etableres nyt system (TOPI) til tidlig opsporing og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. S. 7/10

8 Gennem simple, men systematiske vurderinger af alle børns trivsel tre gange årligt, bliver det muligt at arbejde med en koordineret indsats allerede fra første bekymring. TOPI bygger på trivselsskemaer, som blev udviklet i forbindelse med Socialstyrelsens forskningsprojekt i I forhold til prioritering af foregribende indsatser omfatter distriktsarbejdet også PPR samarbejde med dagplejen. Etablering af distrikter som dækker både PPR og servicelovsager skaber bedre muligheder for brobygning og forebyggende arbejde overfor børn med særlige behov. Der igangsættes et arbejde for at undersøge behovet for yderligere indsats overfor flygtningebørn med særlige behov fx test i forhold til sproglige kompetencer og traumebehandling. 6. En bedre adgang til viden og hjælp Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sikrer en nem og hurtigtvirkende vidensenhed/ressourceteam, så skolerne enkelt og nemt kan få adgang til kommunale ressourcepersoner, for eksempel PPR. Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen: Skolelederen etablerer en vidensenhed/ressourceteam på skolen for eksempel i form af et ressourcecenter med faglige vejledere, lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer og pædagoger med særlig indblik i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer mv. Distriktsarbejdet og den tætte kontakt mellem PPR og skolerne sikrer skolerne mulighed for en hurtig kontakt til faglige resursepersoner. Ikke mindst de faglige resursepersoners faste tilstedeværelse på skolerne er medvirkende til dette. Samtidig er der etableret AKT netværk og andre faglige netværk på tværs af skolerne. Netværkene har deltagelse af ledelsesrepræsentant. Netværkene har alle et fagligt fokus, og er sikret stor ledelsesopmærksomhed. Nemmere adgang til viden om etablering af inkluderende læringsmiljøer og andre inklusionsmæssige tiltag styrkes i de kommende år, da alle skolerne vil få nyuddannede inklusionsvejledere. Der udarbejdes nye retningslinjer for, hvordan vi forbedrer kommunikationen og den fælles viden for at styrke samarbejdet mellem skolerne, sagsbehandlere og PPR 7. Styrket praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning af medarbejdere Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen: Sikrer, at PPR har et detaljeret indblik i den enkelte skoles praksis. Det medfører, at PPR enten fast er på skolen eller løbende kommer på skolen, således at PPR-medarbejderne er en integreret del af skolens liv. S. 8/10

9 Gennem en vedvarende og systematisk efter- og videreuddannelsesindsats sikrer, at der er de fornødne specialiserede kompetencer tilstede i kommunen. Arbejder for, at visitation i højere grad bliver dialogbaseret, så de personer, der indgår i visitationen, også indgår i realisering af indsatsen. Ekspertgruppen anbefaler, at skolelederen: I samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og konkret handleplan for håndtering af konflikter og problematisk adfærd, herunder med tydelig angivelse af ressourcepersoners mv. roller og opgaver i strategien. I 2015 blev der afholdt et konflikthåndteringskursus for en række elever på Stevnsskolerne. (uddybes) I 2012 afholdtes i samarbejde med University College Sjælland (UCSJ) inklusionsuddannelse for 30 lærere på Stevnsskolerne. I 2015 gennemførtes en temakonference for alle lærere og pædagoger på Stevnsskolerne om trivsel og inklusion af alle elever. Temadagen blev opfulgt af aktionslæringsprogrammer på Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen. Programmerne blev tilrettelagt af UCSJ og afholdt PPR Stevns Kommune. Der er på tværs af Stevnsskolerne etableret et AKT-netværk, som arbejder med trivsels- og adfærdstemaer og videndeler på tværs af skolerne. Som anført andre steder er dialog og samarbejde mellem PPR og skolerne opprioriteret i distriktsarbejdet og med fast tilstedeværelsestid af faglige resursepersoner på skolerne. Udarbejdelse af en trivsels- og mobbepolitik på de skoler, der ikke har udviklet en sådan endnu. 8. Styrket forældreinddragelse og ansvar Ekspertgruppen anbefaler, at kommunalbestyrelsen Sikrer, at skolelederen har de nødvendige kompetencer til at varetage sine forvaltningsmæssige forpligtelser, herunder blandt andet kompetencer til at træffe afgørelser, begrunde afgørelser, foretage partshøringer og om nødvendigt give klagevejledning til forældrene. Det vurderes, at skolelederne i Stevns Kommune besidder de fornødne kompetencer til at gennemføre de ledelsesmæssige dispositioner og forvalte de forvaltningsmæssige forpligtelser. Det prioriteres på skolerne højt at inddrage forældrene til fagligt svage børn i forhold til den støtte børnene tilbydes. I forbindelse med deltagelse i læse- skrivekompetencecentret er forældrene tilbudt kursusforløb for forældre, som har nogle af de samme problemer som eleverne. I forbindelse med gennemførelse af projekt vil deltagernes forældre blive involveret for at støtte op om og fastholde den særlige indsats for deres børn. Forvaltningen udbygger samarbejdet/rådgivningen til skolelederne i forhold til reglerne for klagevejledninger og indhold i svarskrivelser med henblik på at give en ensartet og korrekt dialog med forældrene. S. 9/10

10 Der udarbejdes på de enkelte skoler en fælles handleplan for at styrke forældrenes deltagelse i skolelivet arrangementer, forældremøder og konsultationer Konkluderende bemærkninger: (kort konklusion om Stevns Kommunes status i forhold til de nationale anbefalinger) Følgende indgår i de konkluderende bemærkninger: Der skal foretages en indsats for, at antallet af sager skal falde. Opprioriteringen af PPR s indsats på skolerne skal medvirke til en hurtigere og mere kvalitativ indsats, der medfører, at flere elever kan hjælpes på et tidligere tidspunkt, og indsatsen derved kan minimeres. Samtidig skal der arbejdes på tidsbesparende procedurer i sagsbehandlingen og revidering af PPV erne, så de bliver mere handlingsrettet i forhold til konkrete indsatser for det enkelte barn i skolen. Kilder/relevant materiale: 1. Afrapportering af Inklusionseftersynet. Den samlede afrapportering, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Afrapportering af Inklusionseftersynet. Et overblik over den samlede afrapportering, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusion i Folkeskolen Erfaringer fra 16 folkeskoler i 4 kommuner, Hanne Søndergaard Pedersen, Marianne Schøler Kollin og Else Ladekjær, KORA UTA-strategi , Stevns Kommune, Inklusionsstrategi, Stevns Kommune, Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune, Evaluering af Stevns Kommunes Læse- skrivekompetencecenter, Børn & Læring, Børn og Læring/KBJ/ S. 10/10