Udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018

Transkript

1 NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. MABINI Den 14. juli 2017 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018 Vejledningen blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 20. juni 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. juli Der er modtaget høringssvar fra: - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt Danmarks Jægerforbund, jf. pkt. 2. Høringssvar 1. Landbrug & Fødevarer 1.1 Der mangler opdatering af afsnittet om forventet højere udbytter ift. mulighed for korrektion for afgrøder opfodret på egen bedrift. 1.2 Flere steder kunne der indsættes et direkte link til en aktuel side, og ikke bare til en generel hjemmeside. 1.3 Der mangler beskrivelse af de nye og generelle regler for bedrifter, der anvender medicinsk zink, herunder eventuelle begrænsninger i tildeling af fosfor på arealerne. 1.4 Side 8 Harmoniregler og harmonikrav. Erhvervsmæssigt dyrehold beskrives som 3 grænser (pkt. 1, 2 og 3). Men reelt er det flere grænser, da der er flere dyrehold under pkt. 1. Det er bemærket, at det står beskrevet sådan i miljøaktivitetsbekendtgørelsen, men i denne vejledning bør det almindelige dyrehold under pkt. 1 fremgå tydeligere. 1.5 Side 12 Kalender 1. november: Slut på forbud mod omlægning af fodergræs, sætningen efter kommaet skal slettes. 1.6 Side 15 Opfølgning : Afsnittet er siden den eksterne høring blevet opdateret med den nye udvidelse af muligheden. delvist: Der er indsat henvisning til Miljøstyrelsens vejledning, hvori reglerne beskrives. : Definitionen omskrives. Definitionen beskrives ikke længere i dette afsnit, men fremgår i Oversigt 2 i Kapitel 4. Formuleringen følger bestemmelsen i bekendtgørelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lfst.dk

2 I de sidste to afsnit nævnes enkeltbetaling to gange. Det kan udelades. 1.7 Side 19, afsnit Det skal være muligt at indberette gødningsregnskab hele året. Hvis ikke det er muligt elektronisk, så skal det være muligt på papir. 1.8 Side 25, afsnit 2.5 Sætningen Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter står to gange i afsnittet den ene kan slettes. 1.9 Side 27 Tilføj ifm. Økologisk Arealtilskud Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, at tillægget kun kan udbetales til bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab Side 27 Vi antager, at denne formulering betyder, at en samlet kvote på 60 kg. udnyttet N/ha ved Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel ikke bliver yderligere reduceret. Du skal være opmærksom på, at bedriftens samlede kvælstofkvote kan blive reduceret yderligere til under 100 kg. udnyttet N/ha harmoniareal. Det kan fx være, hvis du ikke har udlagt tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, eller hvis den beregnede kvote i forhold til afgrødens kvælstofnorm er mindre end de 100 kg. udnyttet N/ha harmoniareal Side 28, afsnit Dette afsnit er ikke tilrettet bekendtgørelsens tekst, så vi afventer med at give kommentarer, til vi ser det tilrettede afsnit Side 29, afsnit 2.6 I oversigt 1, mangler der alder på opdræt kvæg fra 6 mdr. til 2 år Da storkreaturer er nyt i denne sammenhæng, vil det være godt at tilføje en linje med opdræt 0-6 mdr. 0 SK, eller måske skrive det mere tydeligt i teksten, at øvrige dyregrupper ikke tæller med i antal SK (hvis det altså er tilfældet?) 1.13 Side 30 Eksempel 6: Ønske om, at de ubekendte XX er bliver beregnet i eksemplet (29,7 SK i linje 1 og 0 SK i linje 2, i alt 29,7 SK). Teksten til eksemplet skal også tilrettes, herunder beregningen af antal storkreaturer på virksomheden. Skal rettes til: 32 ammekøer x kvier/stude under 6 mdr. x 0 = 32 SK. Den Vi har for planperioden 2016/2017 lukket op for indberetning allerede 1. maj Vi bestræber os på, at åbningen af 2017/2018 kommer endnu tidligere i planperioden. Indberetning på papir er ikke en mulighed. Den samlede kvote kan godt blive reduceret til under 60 kg N/ha. Teksten tilpasses, så det fremgår tydeligere. 2

3 gamle beskrivelse af omregningen fra antal kvier/stude til årsopdræt kan slettes, da den ikke er aktuel for beregning af antal storkreaturer Side 32, afsnit 3 Fristen for tilmelding til brødhvedeordningen bør være ændringsfristen for indsendelse af ansøgning om direkte arealstøtte Side 33, afsnit 3.3 Mere skarpt i teksten, at det udelukkende er marker med brødhvede, der skal angives i markplanen i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder Side 34 Oversigt 3. Det gav mere mening som oversigten var opstillet i sidste års udgave af vejledningen, altså oversigt 23. Se også samme kommentar vedr. s Side 35, afsnit 4.2 Det bør fremgå mere tydeligt, om det er alle parter der indgår i produktionsmæssig sammenhæng, der skal indberette med afkrydsning i felt 406. Det er vel alene den bedrift, der har fordel af den produktionsmæssige sammenhæng, der har krav om denne indberetning? Samme gælder i afsnit 4.4 Sidste sætning: Hvis bør ændres til når, da det udelukkende er i disse tilfælde man vil gøre brug af produktionsmæssige sammenhænge Side 35, afsnit 4.3 Det vil gøre teksten mere læsevenlig og forståelig, hvis der tilføjes (harmonireglerne) i denne sætning: Hvad angår det tilsvarende krydsoverensstemmelseskrav 1.22 (harmonireglerne), går kravet Side 35, afsnit Arealet er vel harmoniarealet i dette tilfælde eller? 1.20 Side 37 : I forbindelse med ophævelse af arealbegrænsningen for dyrkning af brødhvede, jf. gødskningsbekendtgørelsen 2016/2017, vurderedes der på daværende tidspunkt at være behov for at monitorere udviklingen af brødehvedearealet. Henset til at brødhvedearealet i mellemtiden er faldet kraftigt, vurderes en sådan monitering ikke længere nødvendig. Ønsket om ikke at skulle udfylde et særskilt skema er derfor imødekommet i gødskningsbekendtgørelsen 2017/2018. Jf. punkt delvist: Den tidligere oversigt 23 (i vejledningen 2016/2017) var ikke i overensstemmelse med reglerne i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Derfor er opstillingen af oversigten ændret i den nye udgave af vejledningen. Vedr. kommentar til s. 8: Se punkt 1.4. Ja. Teksten ændres, så det fremgår tydeligere. 3

4 Oversigt 6: Under nedpløjning af omdriftsgræs kunne man med fordel tilføje, at der skal etableres en afgrøde senest tre uger efter pløjning Side 38, afsnit Efter hvert 4. år bør tilføjes: hvor de gør brug af undtagelsen 4 år efter hinanden (det stod der også tidligere) Side 40, afsnit 4.5 I dette afsnit beskrives det, at man kan fratrække de kg N og P som afgræssende dyr lægger på ikke-harmoniarealer. Hvordan skal beskrivelsen i dot 2 og 3 forstås i forhold til beskrivelsen i afsnittet omkring afsat husdyrgødning Til særlige naturarealer uden MVJ-tilsagn eller miljøtilsagn på side 57, afsnit 6.4.5? 1.23 Side 40, afsnit 4.6 Det skal forklares, hvad der menes med I gødningskvitteringerne skal mængderne af kvælstof svare til din bedrifts produktionsform (ikke modtagers). Hvad betyder det? 1.24 Side 44 Første afsnit er noget selvmodsigende. Menes der ikke inden gødningsplanlægningen? 1.25 Side 44, afsnit 5.4 Tredje dot: for hver mark bør slettes Fjerde dot er svær at forstå, - der bør tilføjes et eksempel Side 45 Hvad bliver fosforloftet for undtagelsesbrug, der modtager mere end 50 pct.? 1.27 Side 46 Det skal være muligt at indberette gødningsregnskab hele året rundt. Tredje dot: Kan det defineres klart og tydeligt hvad forskellen er på areal og harmoniareal? 1.28 Side 47, afsnit Tekst med rødt, bør tilrettes da det ikke er korrekt: Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Tabel 5, skal du korrigere din husdyrgødnings-produktion. Det skal du fx gøre, hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 110 kg (levende vægt) ved slagtning, der er Afsnittet tilrettes, så det fremgår tydeligere, hvordan det skal forstås. Sætningen er slettet, da den refererede til det tidligere forhold mellem kg N og antal DE. Teksten ændres, så det fremgår tydeligere. : Teksten ændres, og der tilføjes et eksempel. Der tilføjes en beskrivelse af, hvordan fosforloftet skal beregnes i denne situation. delvist: Vi har for planperioden 2016/2017 lukket op for indberetning allerede 1. maj Vi bestræber os på, at åbningen af 2017/2018 kommer endnu tidligere i planperioden. Indberetning på papir er ikke en mulighed. Areal og harmoniareal adskilles i hver deres dot, med uddybning. 4

5 angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5. Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange slagtevægten med 1,31 for at beregne afgangsvægten Side 49 Tekst med rødt, bør tilrettes, da det ikke er korrekt: Type 1 korrektioner (pligtige) Type 1 korrektion skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Tabel 5. Type 1 korrektion bevirker, at din normproduktion af kvælstof og fosfor bliver højere eller lavere. I oversigt 13 kan du se, hvilke husdyrarter det drejer sig om Side 49 Ved afvigende mælkeydelse kan du bruge både type 1 og type 2 korrektion. Det er vel stadig sådan, at det kun er en af dem, der må bruges? 1.31 Side 49 Oversigt 14. Der er brugt ordet tyrekalve, det skal være slagtekalve Side 50 Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2016 til 15. februar I forbindelse med de nye regler for fosfor, er der så ikke givet mulighed for at anvende en dokumentationsperiode på 6 måneder for planperioden 2017/2018? 1.33 Side 56 Det som beskrives i afsnittet på side 56 og 57 vedrører alene afsat husdyrgødning, herunder via græssende dyr? Eller gælder beskrivelsen husdyrgødning afsat på egne arealer? 1.34 Side 56 I de to afsnit under dottene gentages dette: Det gælder både ved afgræsning af arealer hos virksomheder.. Den ene bør slettes Side 59 Ift. sidste års vejledning, er kolonnen med over/under 0,2 DE/ha udeladt? 1.36 Side 61 Sidste afsnit nederst på siden: Er det stadig relevant? 1.37 Side 64, afsnit 6.7 : både..og ændres til enten..eller. Korrekt. For planperioden 2017/2018 er det 6 måneder. Tekst rettes, og det udspecificeres, at det er gældende for 2017/2018. Afsnit 4.5, og ændres for at gøre det mere klart. Kolonnen er udgået som følge af ændring i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning. Nej, det er irrelevant efter at affald håndteres i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Afsnittet slettes derfor. : 5

6 Tilføj en dot med: Organisk handelsgødning Side 64, afsnit Eksempel 14: Andre typer af organisk gødning, her kunne tilføjes organisk handelsgødning Side 66, afsnit 6.9 Eksempel 16, kunne gøres mere realistisk ved at vælge vinterraps efter vinterbyg på JB 5-6, 1.40 Side 66, afsnit 6.11 Det kunne med fordel fremgå, at fosforlofterne skærpes fremadrettet Side 68 Eksempel 19 mangler en forklaring nederst (ligesom eksempel 18) Side 69 Øverst. Der skal henvises til afsnit 7.9 (ikke 5.9) 1.43 Side 69, afsnit 7.1 Tilføj at økologer også er omfattet af reglerne Side 70, afsnit 7.2 Det vil være positivt at få kortet ind som et bilag (xx) Side 70, afsnit Det vil ligeledes være godt, at tilføje en tabel, gerne som bilag i vejledningen, hvor de relevante procentkrav for efteråret 2017 kan ses, både med fuldt og halveret krav. For flere af oplandene er halveret krav ikke det halve, det er det fulde krav pga. decimaler. I oversigt 20 kunne man skrive, at der ingen eftervirkning er under 30 kg N/ha 1.46 Side 72 Kløvergræs bør tilføjes til de efterafgrødetyper, som kan anvendes som pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Side 79, afsnit Da der ikke er obligatoriske målrettede efterafgrøder i efteråret 2017, kan kravet til indberetning af MFO-efterafgrøder (linje 2 i felt A) udgå Side 79, afsnit Omregningen fra 25 DE til 870 kg kvælstof er svær at gennemskue. En dot med organisk handelsgødning tilføjes og håndtering af organisk handelsgødning udspecificeres i teksten i afsnit 6.7. Da det er ikke relevant for 2017/2018, vil det først komme til at indgå i vejledningen fremadrettet, når det er aktuelt. : Der indskrives forklarende tekst under eksemplet. Ønsket vedrører regler og håndteres derfor ikke i forbindelse med vejledningen. Der er stadig nogle frivillige målrettede efterafgrøder, der ikke må overlappe med MFOefterafgrøder, så af hensyn til muligheden for at kunne skelne mellem arealerne, er der fortsat behov for at vide, hvor mange ha der benyttes til MFO-opfyldelse. Omregningen fra 25 DE til 870 kg kvælstof er delvist en konsekvens af, at dyreenhedsbegrebet er fjernet, og at omregningsfaktoren samtidig er justeret som følge af ny viden. Omregnet til 6

7 kvælstof svarer 25 DE til 2500 kg N. Omregningsfaktoren blev dog med udgangspunkt i ny viden genberegnet af Aarhus Universitet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye plantedækkebekendtgørelse og er i den forbindelse ændret fra 25 DE til 8,7 DE, svarende til 870 kg N. Alternativet kan derfor nu erstatte næsten tre gange så mange ha efterafgrøder og er således blevet langt mere attraktivt Side 81 Eksempel 25: Under punkt A mangler der husdyrefterafgrøder (når der står pligtige efterafgrøder). Under punkt D står der Oplys antal DE. Det er ikke korrekt. Skal være kg N 1.50 Side 83, afsnit afsnit. Skal der som udgangspunkt er der andre muligheder? Så skal de beskrives Side 86, afsnit 7.9 Fra i år.. kan med fordel erstattes af Fra 1. august Side 86 Oversigt 36. Forslag om at tilføje en kolonne med græsefterafgrøder og græsudlæg for kvægundtagelsesbrug Side 87, afsnit kan du få tilskud bør rettes til: søge de minimis støtte 1.54 Side 90 Afsnittet Jordbearbejdning på arealer med efterafgrøder bør rykkes op, det kommer midt i det hele Side 96, afsnit 9.6 Punkt A: Det er de samme krav, der gælder for både pligtige og husdyrefterafgrøder, og derfor dækker formuleringen begge ordninger. Punkt D: Det har ikke været muligt at ændre skemaet i år. Ændringen bliver gennemført næste år. Det har tidligere år kun været en lille håndfuld landmænd, der har gjort brug af dette alternativ, og det er derfor besluttet, at landmænd, der benytter alternativet, får skriftligt besked om, at omregningsfaktoren er ændret. I forhold til kontrol har det ingen betydning, da der i år kontrolleres op imod indberetningen af antal DE. Som det står længere nede i sætningen, kræver det, at begge virksomheder har et efterafgrødekrav. Hvis en bedrift ikke længere har et efterafgrødekrav, og denne bedrift ønsker at overdrage efterafgrøder, kan bedriften ikke anføre dette i Tast selv-service. Dog skal den modtagende virksomhed anføre det i Tast selv-service. delvist: Der er tilføjet en note, der beskriver sammenhængen mellem kvægundtagelsen og de tre efterafgrødeordninger i oversigten. delvist: 7

8 Det bør også være muligt at angive udnyttelsesprocent for organiske handelsgødninger Side 99, afsnit Jordbrugere med eget gårdbiogasanlæg i samme cvr.nr. bør også kunne bruge analyser. De skal bare have dokumentationen i orden. Der bør være et scenarie med biogasanlæg som modtager anden organisk gødning eller vegetabilsk biomasse i afsnittet om Fastsættelse af kvælstof- og fosforindhold i den afgassede biomasse Side 110 Kolonne 16 mangler en overskrift i Tabel 1. Det er væsentlig mere læsevenligt, hvis overskrifterne til kolonnerne findes på alle sider med Tabel Side 120 Tabel 2 vil ligeledes være mere læsevenlig hvis overskrifterne til kolonnerne findes på alle sider. P- og K- værdierne mangler Side 125 Tabel 3: I overskriften står der minimum antal græssende DE Der bør vel stå Stor Kreaturer (SK). Mangler afgrødekode 253 og 254 ikke i tabellen? Afgrødekode 960 er minimum antal græssende SK angivet korrekt? Uholdbart, at hvert slæt beslaglægger 0,3 og ikke 0,33. da der så skal mere end slæt til. Er det en decimal-korrektion? I eksempel 6, side 30, er der i øvrigt regnet med 0, Side 159 Punkt 9. Er det begge/alle parter, der indgår i produktionsmæssige sammenhæng, der skal afkrydse her? 2. Danmarks Jægerforbund 2.1 Vildt- og bivenlige tiltag placeres ofte således de udgør en buffer mod mere sårbare biotoper, og deres etablering er langt mere ekstensiv end en dyrket afgrøde. Derfor kan det undre, at der ikke tages yderligere initiativ til at forenkle reglerne for at tilgodese den trængte landbrugsnatur. Det beskrives i stedet i kapitel 6, hvordan organiske handelsgødninger håndteres ifm. angivelse af udnyttelsesprocenter. Der vil blive kigget på dette i forbindelse med den næste vejledning. : Der er foretaget revidering og justering af Tabel 3 ift. versionen udsendt i ekstern høring. Nej, modtager skal sætte x i felt 406. Afsætter kan sætte x i felt 167 i B1-aftalen, hvis modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng. Uddybet under punkt 9, samt under B1-skema. De to forslag vedrører regler og håndteres derfor ikke i forbindelse med vejledningen. Danmarks Jægerforbund foreslår, at der indføres en bagatelgrænse for vildt- og bivenlige tiltag, så de kan indgå som en del af 8

9 markens N-norm uden, at de skal fratrækkes ved beregning af arealets kvælstofkvote eller bedriftens harmoniareal. Bagatelgrænsen vil være en væsentlig regelforenkling, der bidrager positivt til at forbedre og udbygge det økologiske rum i landbrugslandet. Danmarks Jægerforbund foreslår, at bagatelgrænsen tager udgangspunkt i Grundbetalingsordningens regler for vildtog bivenlige tiltag, hvor tilskudsberettigede tiltag sidestilles med markens hovedafgrøde. 2.2 Af afsnit 4.5 fremgår det at husdyrgødning afsat af græssende dyr skal medtages i gødningsregnskabet som udbragt, og at udnyttelsen heraf fastsættes ud fra hvilket staldsystem dyrene går i om vinteren. Dette betyder, at kvægbrugere der har deres dyr på græs i realiteten stilles dårligere, end den der ikke har sine dyr på græs, da det ikke er muligt at udnytte husdyrgødning fra græssende dyr på samme niveau som husdyrgødning opsamlet på stald. Forslaget vedrører regler og håndteres derfor ikke i forbindelse med vejledningen. Da der findes flere åbenlyse fordele for natur og biodiversitet samt dyrevelfærd ved at have kreaturer på græs, foreslår Danmarks Jægerforbund, at der indføres en ordning med mere lempelige krav til udnyttelse af husdyrgødning fra dyr på græs. Således der opstår incitament for at have sine dyr på græs. 2.3 Afsnit og beskriver hvorledes braklagte arealer kan anvendes som alternativ til pligtige-og husdyrefterafgrøder, hvilket Danmarks Jægerforbund ser som et godt værktøj til at sikre en mere robust landbrugsproduktion. Danmarks Jægerforbund er dog uforstående overfor, at barjordsstriber ikke opfylder kravene i denne vejledning, da barjordstriber er tilladt efter reglerne for etablering af vildt- og bivenlige tiltag under Grundbetalingsordningen, også på braklagte arealer. Danmarks Jægerforbund er ligeledes uforstående overfor, at det ikke er tilladt at benytte blomsterbrak som alternativ til ovennævnte efterafgrøder. Forslaget vedrører regler og håndteres derfor ikke i forbindelse med vejledningen. Danmarks Jægerforbund foreslår, at reglerne forenkles, således de følger Grundbetalingsordningens regler for 9

10 braklagte arealer samt vildt-og bivenlige tiltag. 2.4 Afsnit 8.2 omhandler forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder, hvor der alt efter jordtype findes forskellige datoer, man skal overholde. Danmarks Jægerforbund finder denne forældede praksis uhensigtsmæssig, da flere undersøgelser som f.eks. Ecological Focus Area choices and their potential impacts on biodiversity fra IEEP1 viser, at stubmarker foretrækkes af agerlandets fugle fremfor eksempelvis efterafgrøder. Derfor er det ærgerligt, at dansk lovgivning er med til at fastholde danske landmænd i forældede dyrkningsmetoder, hvor man stadig må vinterpløje sine arealer. Lovgivningen burde derimod tilskynde danske landmænd til at omlægge driften til moderne dyrkningsprincipper, som Conservation Agriculture (CA), der bla. anbefales af FN`s fødevareorganisation FAO. Ligeledes fremgår det af afsnit 8.2.1, at ukrudt og spildfrø må nedvisnes, fra 1. oktober på arealer med forbud mod jordbehandling. Danmarks Jægerforbund frygter, at mange stubmarker nedvisnes rent rutinemæssigt uden fagligt grundlag. De to anbefalinger vedrører regler og håndteres derfor ikke i forbindelse med vejledningen. Danmarks Jægerforbund anbefaler der indføres generelt forbud mod jordbehandling frem til 1. marts forud for vårafgrøder, og at arealer med alle typer efterafgrøder ikke længere fritages fra reglerne om forbud mod jordbehandling. Desuden bør der udarbejdes en handlingsplan for at indføre CA i dansk landbrug for at mindske landbrugets klimabelastning, samt øge biodiversiteten i landbrugslandet. Danmarks Jægerforbund anbefaler, at der tages skridt til at sikre, stubmarker ikke nedvisnes uden fagligt grundlag før 1. marts. F.eks. ved konsulenterklæring. 10