Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Transkript

1 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne for arbejdskraftmangel i Danmark i den lave ende og generelt lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Dette billede er drevet af målinger for industrien og de private serviceerhverv, hvor vi ligger relativt lavt. For bygge- og anlægssektoren ligger vi i den øvre ende om end langt fra toppen. Der er 18 mio. arbejdsløse i EU, hvoraf de 8 mio. befinder sig i Sydeuropa, hvor indikatorerne for arbejdskraftmangel ligger helt i bund. Overordnet set ligger Danmark i den lave ende, når man kigger på indikatorerne for manglen på arbejdskraft i EU ved udgangen af Således ligger Danmark generelt lavere end Tyskland, Sverige,, Holland og Storbritannien. Flere østeuropæiske lande ligger ligeledes højere end os, mens de sydeuropæiske lande, som en generel tendens, ligger under os, og for det samlede EU-område meget lavt. Kigger man på udviklingen, ligger Danmark også i den lave ende. Ændringerne i indikatoren for manglen på arbejdskraft i perioden viser således, at vi ligger i den lavere ende og lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Igen ligger de sydeuropæiske lande i bund. Kigger man i enkelte brancheområder, så ligger Danmark i den lave ende inden for de private serviceerhverv (ekskl. detailhandel, der ikke er omfattet af målingen) og industrien, mens vi ligger i den øvre halvdel, om end langt fra toppen, hvad angår bygge- og anlægssektoren. Kigger man på ændringen i mangelindikatorerne fra , er billedet nogenlunde det samme. For privat service og industri ligger Danmark i den nedre ende, mens vi for bygge- og anlægssektoren ligger i den øvre ende om end ikke i top. Der er 18 mio. arbejdsløse i hele EU. Arbejdsløsheden er stadig høj i mange lande, ikke mindst i de sydeuropæiske lande, hvor mere end 8 mio. personer aktivt søger arbejde. Det er også her, at indikatorerne for arbejdskraftmangel er lavest. Kontakt Cheføkonom Frederik I. Pedersen, Formandssekretariatet, telefon eller mail frederik.pedersen@3f.dk 1

2 Det overordnede billede af manglen på arbejdskraft 4. kvartal 2017 I figur 1 gives et samlet billede på manglen på arbejdskraft på tværs af EU-lande ultimo Jo større værdi, jo større tegn på mangel. Det sker på baggrund af målinger i brancherne industri, bygge- og anlæg samt privat service (eksklusiv detailhandel) 1 i de enkelte lande, jf. boks 1. Det samlede indeks er vægtet sammen i forhold til branchernes størrelse målt på beskæftigelsen. I den samlede indikator indgår kun de lande, der har målinger og tal for alle brancher. I de efterfølgende afsnit ses der specifikt på alle de lande, der har data til rådighed. Det ses, at Danmarks placering i den sammenvejede opgørelse ligger på en 19. plads med en sammenvejet værdi på 14,8. På 1. pladsen har vi Ungarn med en værdi på 49,8. Interessant er det, at vores naboer Sverige og Tyskland ligger henholdsvis på en 3. plads (34,9) og en 8. plads (2). Også lande som, Holland og Storbritannien ligger højere end os, mens de sydeuropæiske lande som Italien og Spanien generelt ligger i den lave ende med værdier omkring 2½-5½. Figur 1. Samlet indeks vægtet i forhold til branchestørrelse, 4. kvartal Kilde: 3F pba I det samlede indeks var det ikke muligt at fjerne detailhandel for servicebranchen, da vægten skulle beregnes. 2

3 BOKS 1. Samlet indikator for mangel på arbejdskraft Der findes ikke en samlet indikator for manglen på arbejdskraft på tværs af EU-landene. EU-kommissionen indsamler imidlertid besvarelser fra de enkelte landes konjunkturmålinger, og her spørges der blandt andet til, om virksomhederne er begrænset i deres produktion, omsætning mv. som følge af arbejdskraftmangel. Indikatoren for manglen angiver andelen af virksomheder, der svarer, at de er begrænset som følge af mangel på arbejdskraft. Konkret findes opgørelser separat for bygge- og anlæg, industrien samt privat service (ekskl. detailhandel). Vil man have et billede af arbejdskraftmanglen på et mere overordnet plan på tværs af lande, må man derfor enten sammenligne de enkelte brancher eller forsøge at sammenveje målingerne for de enkelte brancher til en samlet indikator. Vi gør begge dele i denne analyse. Vi kigger dels separat på de tre brancher, og vi forsøger også at give et samlet bud ved en sammenvejning af de tre indikatorer. Sammenvejningen sker konkret ud fra størrelsen på beskæftigelsen i de tre brancher i de enkelte lande. I nogle lande, hvor der er relativt mange ansatte i industrien, får indikatoren for manglen på arbejdskraft således en relativt større vægt i den samlede indikator sammenlignet med lande, hvor industriens beskæftigelse fylder mindre. Det er ikke alle lande der har indikatorer og tal for alle brancher, herunder Irland, Luxemburg og Belgien. Ser man på ændringen i den sammenvejede indikator for manglen på arbejdskraft siden 1. kvartal 2013, hvor det danske arbejdsmarked for alvor vendte, har alle lande oplevet en stigning i indikatoren for arbejdskraftmangel. I starten af 2013 lå de danske virksomheders samlede indikator for mangel på arbejdskraft på 4,3. Ved udgangen af 2017 lå indikatoren på 14,8. Der har altså være en ændring fra 2013 til 2017 på 10½ point. Den største stigning ses for Ungarn på 42,6 point, mens Sverige ligger på 3. pladsen med 25,7 point. Tyskland, Holland, og Storbritannien ligger også højere end Danmark, mens især de sydeuropæiske lande ligger lavere. 3

4 Figur 2. Ændring i indikator for arbejdskraftmangel fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal Kilde: 3F pba. Samlet må det konstateres, at Danmark helt overordnet ligger langt fra toppen, hvad angår den sammenvejede indikator for mangel på arbejdskraft, ligesom vi ligger i den lave ende, hvad angår ændringen i manglen på arbejdskraft siden starten af Indikator for arbejdskraftmangel i servicebranchen i EU-landene I figur 3 ses virksomhedernes vurdering af mangel på arbejdskraft som aktivitetsbegrænsning inden for servicebranchen (ekskl. detailhandel) i de EU-lande, der har en måling. Danmark ligger i 4. kvartal 2017 på en 18. plads ud af de repræsenterede lande/landområder med en værdi på 14,3. Til sammenligning ligger landene, vi normalt sammenligner os med, højere. Sverige ligger næsthøjest af alle med en værdi på 38,2; 31,7; Tyskland 27,3; Storbritannien 26,6; og Holland 22,1. ligger højest, mens Cypern, sammen med de sydeuropæiske lande, ligger i bunden. 4

5 Figur 3. Indikator for manglen på arbejdskraft for servicebranchen for EU-landene 4. kvartal Euro area Anm. En stor værdi er et tegn på mangel og henholdsvis det omvendte for en lav værdi. Kilde: 3F pba. Ser man på ændringen i indikatoren for manglen på arbejdskraft fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2017, har de danske virksomheder inden for privat service oplevet en stigning på 8,8 point. Det er i den lavere ende af alle landene, jf. figur 4. 5

6 Figur 4. Ændringen i indikator for mangel på arbejdskraft for servicebranchen for EU-landene 1. kvartal kvartal Euro area Kilde: 3F pba. Igen ser vi et billede af, at de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger højere. Sverige har således haft en stigning på 26,3 point, Storbritannien 19,0 point, 18,4 point, Holland 17,1 point, mens Tyskland har 11½ point. I bunden med de mindste stigninger finder vi igen de sydeuropæiske lande og Grækenland, hvor der for sidstnævnte har været decideret fald, om end marginalt. Indikator for arbejdskraftsmangel i bygge- og anlægsbranchen I figur 5 ses virksomhedernes vurdering af mangel på arbejdskraft som en aktivitetsbegrænsning i bygge- og anlægssektoren for de forskellige EU-lande. Danmarks ligger i 4. kvartal 2017 på en 10. plads med en værdi på 28,8. På 1. pladsen har vi Ungarn med en værdi på 60,3, mens Sverige ligger på en 2. plads med en værdi på 56,4. Interessant er også, at Polen med en værdi på 41,1 ligger på en 5. plads i vurderingen af manglen på arbejdskraft i 4. kvartal 2017, mens vores naboer i Tyskland ligger på en 20. plads med 15,8. De Sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, og Grækenland ligger generelt fortsat i den lave ende. 6

7 Figur 5. Indikator for manglen på arbejdskraft for bygge- og anlægsbranchen fordelt på EU-lande 4. kvartal Euro area Anm. En stor værdi er et tegn på mangel og henholdsvis det omvendte for en lav værdi. Kilde: 3F pba. I figur 6 ses ændringen i indikatoren for manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsvirksomhederne fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal I 2013 lå de danske virksomheders vurdering af mangel på arbejdskraft på 1,2. Der ses derfor en ændring på 27,6 point. Det er i den øvre ende, dog ikke i toppen, hvor man finder Ungarn med 58 point, med godt 52 point, Sverige med 49,7 point og Polen med knap 37 point. I bunden med begrænset eller lille fald i indikatoren finder vi igen de sydeuropæiske lande. 7

8 Figur 6. Ændringen i indikator for mangel på arbejdskraft bygge- og anlæg 1. kvartal kvartal Euro area Kilde: 3F pba. Samlet er billedet for bygge- og anlægssektoren, at Danmark ligger i den øvre ende, hvad angår indikatoren for mangel på arbejdskraft og stigningen heri, men også at vi fortsat er et pænt stykke fra toppen. Arbejdskraftsmangel i industribranchen I figur 7 ses industrivirksomhedernes vurdering af manglen på arbejdskraft som årsag til produktionsbegrænsninger indenfor de forskellige EU-lande. Det ses, at Danmarks placering i denne undersøgelse ligger på en 22. plads med en værdi på 9. Det er en relativ lav placering og umiddelbart et tegn på mindre mangel på arbejdskraft inden for industribranchen i Danmark sammenlignet med andre lande. 8

9 Figur 7. Indikator for manglen på arbejdskraft for industribranchen fordelt på EUlande Euro area Anm. En stor værdi er et tegn på mangel og henholdsvis det omvendte for en lav værdi. Kilde: 3F pba. I toppen ligger Ungarn (78,7), (48,1) og Polen (41,3). Tyskland (21,4), Holland (17,2), (14,6) og Sverige (9,6) ligger alle højere end os. I bunden finder vi igen de sydeuropæiske lande med Grækenland som bundprop. I figur 8 ses ændringen på virksomhedernes vurdering af manglen på arbejdskraft inden for industribranchen fra starten af 2013 til slutningen af 2017, sæsonkorrigeret. I 2013 lå de danske virksomheders vurdering her på 0,6. Det ses, at det er en ændring fra 2013 til 2017 på 8,4 point. Som det fremgår af figur 8, er denne ændring i den lave ende. De største stigninger ses i Ungarn, og Polen. Tyskland, Sverige, Holland og ligger også højere end Danmark, mens Storbritannien ligger lavere. Det er igen i høj grad de sydeuropæiske lande, der ligger i den lave ende. 9

10 Figur 8. Ændringen i indikator for mangel på arbejdskraft i industrien 1. kvartal kvartal Euro area Kilde: 3F pba. Samlet viser indikatoren for mangel på arbejdskraft i industrien, at Danmark ligger i den lave ende både hvad angår niveau og udvikling siden starten af mio. arbejdsløse i EU, heraf godt 8 mio. i Sydeuropa Danmark og danske virksomheder står i en betydelig mere gunstig situation, hvad angår manglen på arbejdskraft sammenlignet med de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er dog, som det fremgår oven for, stor forskel på meldingerne fra de enkelte EU-lande. Der er ligeledes stor forskel på arbejdsløshedsniveauerne i de enkelte lande. Ifølge tal fra Eurostat varierede arbejdsløsheden fra 2½ pct. i Tjekkiet til 20½ pct. i Grækenland ved udgangen af 2017 målt som procent af arbejdsstyrke 2. Samlet lå arbejdsløsheden i hele EU på 7,3 pct., svarende til 18 mio. arbejdsløse i EU. Alene i de sydeuropæiske lande, hvor indikatorerne for manglen på arbejdskraft er i bund, er der godt 8 mio. arbejdsløse. I figur 9 fremgår arbejdsløsheden i pct. af arbejdsstyrken samt i absolutte tal for 28 EU-lande. 2 Arbejdsløshedstallene er baseret på internationalt sammenlignelige stikprøvebaserede opgørelser af ledigheden (AKU/LFS). 10

11 Figur 9. Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken november pct. Titel Tjekkiet Tyskland Ungarn UK Holland Polen Rumænien Estland Østrig Danmark Irland Bulgarien Slovenien Sverige Belgien Litauen EU28 Slovakiet Letland Frankrig Kroatien Italien Cypern Spanien Grækenland nov-17 0 Anm.: Der er tale om sæsonkorrigerede tal fra november 2017 eller seneste måned med statistik. Kilde: 3F pba. Eurostat Antallet af ledige i Danmark er personer ifølge den stikprøvebaserede opgørelse svarende til en arbejdsløshed på 5,6 pct. af arbejdsstyrken. For Spanien lå arbejdsløsheden til sammenligning på 16,7 pct., mens den i Sverige lå på 6,6 pct. Figur 10. Arbejdsløsheden i absolutte tal for 28 EU-lande, november personer personer Ireland Slovakia nov Anm.: Der er tale om sæsonkorrigerede tal fra november 2017 eller seneste måned med statistik. Kilde: 3F pba. Eurostat Endelig må det bemærkes, at selv i lande med relativ høj arbejdsløshed er der virksomheder, der melder, at de er begrænset i aktivitet som følge af mangel på arbejdskraft, se fx de sydeuropæiske lande herunder Grækenland. 11

12 Af Studentermedhjælper Allan Ozvan, Formandssekretariatet og Cheføkonom Frederik I. Pedersen, Formandssekretariatet, telefon eller mail 12