HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

Transkript

1 HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

2 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN? INDSATSOMRÅDER KRAV TIL STØTTEDE INDSATSER EGMONT FONDENS ARBEJDSFORM HVORHEN? MÅLSÆTNING, TIMING OG OPFØLGNING BILAG FAKTAARK

3 HVORDAN? HVORFOR? UDFORDRINGER Manglende redskaber, viden og erfaring med inklusion og velfungerende undervisningsdifferentiering påvirker alle skolebørns trivsel og læring Generelt højt niveau af motivation, trivsel og faglighed i indskoling følges ikke op i mellemog udskoling Der er en gruppe, som forlader grundskolen uden basale dansk- og matematikfærdigheder med lav trivsel, lav indkomst og få jobmuligheder til følge UDFORDRINGER En tredjedel dropper ud af erhvervsuddannelserne. 18 pct. drenge og 14 pct. piger forventes slet ikke at få en uddannelse Forældrenes baggrund har stadig og måske stigende betydning for barnets faglige niveau Manglende opmærksomhed på, at livskriser kan have store konsekvenser for barnets læring Lavere fagligt niveau sammenlignet med andre OECD-lande Ressourceknaphed og manglende udviklingskultur i traditionsbunden grundskole Utallige initiativer i kommuner og på skoler omsættes aldrig til generaliserbar viden Omfattende forskning i læring omsættes aldrig til ny praksis ude på skolerne

4 HVORDAN? HVORFOR? BEHOV En stærk ledelse af grundskolen på både skole- og forvaltningsniveau, der kan skabe en udviklingskultur og omsætte ny viden til praksis Redskaber, mere viden og mere erfaring med velfungerende inklusion og undervisningsdifferentiering, der sikrer trivsel og fagligt løft for alle Mere viden om, bedre rammer for og styrkede kompetencer i at sikre lyst til læring for alle børn Stort tænkte og visionære indsatser frem for små eksperimenter og en mere stringent omsætning af praktisk erfaring til generaliserbar viden BEHOV Mere opmærksomhed på og viden om, hvordan livskriser påvirker børns læring, og hvordan disse børn bedst støttes Mere viden, erfaring og beskrivelse af, hvordan man på tværs af skoler og institutioner skaber gode overgange, der styrker elevens evner til forandring

5 HVORDAN? HVAD? VISION Ethvert skolebarn skal have lyst til at lære Lyst, motivation og glæde ved at lære er en forudsætning for, at skolebarnet engagerer sig og får reel værdi af at gå i skole

6 HVAD? AFGRÆNSNING FOKUS PÅ GRUNDSKOLEN

7 HVEM? HVORDAN? MÅLGRUPPER Primære i prioriteret rækkefølge: Sekundær: 1. BØRN I LÆRINGS- VANSKELIGHEDER: - BØRN I LANGVARIGE LÆRINGSVANSKELIGHEDER - BØRN, SOM PGA. LIVS- KRISER KOMMER I LÆRINGSVANSKELIGHEDER, DER KAN BLIVE LANGVARIGE Udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer 2. HØJT BEGAVEDE BØRN MED SOCIALE VANSKELIGHEDER IFT. JÆVNALDRENDE: - BØRN, DER TRIVES DÅRLIGT OG IKKE UDFOLDER HELE DERES LÆRINGSPOTENTIALE Udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer ALLE SKOLEBØRN Indsatser, der retter sig mod de primære målgrupper, kan omfatte hele klassen eller skolen

8 HVEM? UDGANGSPUNKT BARNETS PERSPEKTIV Barnets lyst til at lære er målet. Derfor støtter vi initiativer, der tager udgangspunkt i skolebarnets aktive deltagelse, perspektiver og behov

9 HVORDAN? Projekttyper EKSEMPLER Nytænkning, metodeudvikling og nye modeller for læring Målrettede læremidler og læringsmiljøer Mentorordninger og netværksstøtte Indsatser med fokus på overgangen ind i og ud fra grundskolen Anvendelsesorienteret forskning VI STØTTER ISÆR Store projekter, der omfatter mange børn og har stort potentiale for forankring og udbredelse Mindre, eksperimenterende projekter med potentiale for overraskelser, nyskabelser og nytænkning af grundskolen

10 HVORDAN? KRAV TIL STØTTEDE INDSATSER LEDELSESENGAGEMENT OG -ANSVAR Ledelsen på skoler og i forvaltninger er aktivt og forpligtende involveret: Sikrer rammebetingelserne for indsatsen Understøtter kulturændringer Beskriver, formidler og udbreder resultater og effekt af indsatsen SAMARBEJDE Alle aktører, der kan styrke indsatsen (fx forældre, lokalt netværk, organisationer, kulturinstitutioner) inddrages tidligt: Bidrager med ressourcer, viden og erfaring Bidrager til langsigtet og bæredygtig forankring BARNET I CENTRUM Indsatserne inddrager skolebørnene for at øge deres lyst til at lære: Barnets egne perspektiver og ønsker høres og inddrages Barnet bruges som en ressource i planlægning og udførelse AT GØRE EN FORSKEL Indsatserne har et omfang, hvor de kan gøre en reel forskel: Visionære, evidensbaserede indsatser Indsatser med en klar forankringsplan og med potentiale til udbredelse i hele landet UDBREDELSE Anvendelsesorienteret formidling og udbredelse af ny viden er kerneelementer: Der er krav om metodebeskrivelse og dokumentation, formidling og udbredelse Følgeforskere og eksperter kan inddrages for at styrke dokumentation og formidling

11 HVORDAN? EGMONT FONDENS ARBEJDSFORM VI TAGER INITIATIV: Vi samler parterne og faciliterer en indsats. Vi er opsøgende og opfordrer til ansøgninger og partnerskaber VI STØTTER: Vores økonomiske støtte ydes sammen med tilbud om rådgivning, sparring og netværk VI SÆTTER IND, HVOR DER ER ET BEHOV: Vi støtter og følger med i forskning og ny viden, og vi får gennemført eksterne ekspertreviews af projektbeskrivelser, før vi støtter større læringsindsatser VI SYNLIGGØR INDSATSEN: Vi sikrer synlighed, både på projektniveau og overordnet med fokus på børns lyst til læring VI SKABER EFFEKT: Vi sikrer, at effekten af indsatserne måles og dokumenteres, og vi sikrer udbredelse af viden om indsatser, der virker VI GØR EN FORSKEL: Vi lægger vægt på ledelsesengagement på skolen og i forvaltningen og på, at viden omsættes til praksis, ligesom praksis skal omsættes til generaliserbar viden

12 HVORHEN? MÅLSÆTNING, TIMING OG OPFØLGNING Mindst 25 pct. af Egmont Fondens almennyttige projektstøtte uddeles til læringsindsatser: En samlet investering på 70 mio. kroner i Strategiperiode Der modtages løbende ansøgninger i hele strategiperioden Første projektbevillinger uddeles i 2013 Der iværksættes mindst to partnerskabsprojekter i perioden. Første partnerskabsprojekt indledes i 2013 Indsatsen evalueres i forbindelse med strategirevision i 2016