Dyrkningsvejledning Mangan og manganmangel
|
|
- Emil Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkningsvejledning Mangan og manganmangel 2002 Det følgende er en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne. Manganmangel kaldes også for lyspletsyge. Bogmærker: Mangan i planter Tilgængeligheden af mangan i jord Forekomst og diagnosticering af manganmangel Symptomer på manganmangel: I korn, i ærter, i raps, i roer Forebyggelse af manganmangel på lang sigt Forebyggelse af manganmangel på kort sigt Afhjælpning af manganmangel bladgødskning Litteratur Mangan i planter Mangan indgår i plantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen. Mangan aktiverer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver slappe ved manganmangel. Planterne optager først og fremmest mangan i form af Mn 2+ og transporten af mangan i planten sker med saftstrømmen. Mangan kan flyttes rundt i planten fra rødder og stængler men ikke fra blade. Manganmangel kan, udover at være begrænsende for væksten, øge risikoen for angreb af sygdomme som f.eks. goldfodsyge, fordi plantens rodsystem svækkes. Angreb af goldfodsyge vil desuden reducere afgrødens evne til at optage mangan. Planter indeholder ikke ret meget mangan. For eksempel bortfører henholdsvis vårbyg og vinterhvede ca. 140 g og 270 g mangan pr. ha. i kerne og halm. Tilgængelighed af mangan i jord Indholdet af total-mangan i mineraljord varierer typisk fra 60 til 700 ppm. svarende til kg mangan pr. ha i pløjelaget. Der er ingen direkte sammenhæng mellem lerindhold og manganindhold. Der er tendens til, at manganindholdet falder ved stigende humusindhold. Manganindholdet i jorden er størst i pløjelaget. En stor del af mangan i jord forekommer i manganoxider. Tilgængeligheden af mangan afhænger af koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, som primært er bestemt af opløseligheden af manganoxider. (MnO H + Mn 2+ + ½ O 2 +H 2 O) Opløseligheden af manganoxider er primært bestemt af jordens ph (reaktionstal) og redoxforhold (iltkoncentrationen). Opløseligheden af manganoxider falder teoretisk med en faktor 100 ved en stigning i jordens ph med 1 enhed. Selv en ændring i jordens ph på kun 0,1 kan derfor have afgørende betydning for koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, og dermed tilgængeligheden af mangan. Tilsvarende betydning har iltkoncentrationen i jordvæsken. Udover jordens ph og iltkoncentration kan koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken også være bestemt af fosfatkoncentrationen i jordvæsken, idet mangan kan udfældes som manganfosfatmineraler ved høje fosfortal. Det er ikke klarlagt, hvilken sammenhæng der er mellem jordens fosfortal og forekomst af manganmangel under danske forhold.
2 Mobiliteten af Mn 2+ i jorden er meget lavt. Derfor optages mangan kun fra et område i jorden i umiddelbar forbindelse med rodoverfladen. Derfor er rodudviklingen meget bestemmende for, hvor meget mangan afgrøden kan optage. Et højt indhold af tilgængelig fosfor i jorden bevirker, at roden ikke udvikler så mange rodhår, og derfor får en dårligere manganoptagelse. Tilførsel af mangan med husdyrgødning og fra atmosfæren Indholdet af mangan i husdyrgødning fremgår af følgende tabel Gødningstype g mangan pr. ton Kvæg, fast gødning 42 Kvæg, gylle 16 Svin, fast gødning 58 Svin, gylle 11 Fjerkræ, fast gødning 154 Mink, fast gødning 105 Mink, gylle 23 Manganindholdet i husdyrgødningen følger tørstoffet i gødningen. Tilførsel af mangan fra atmosfæren opgives af DMU til at være ca. 60 g mangan pr. ha. En betydelig del af denne tilførsel sker i form af støv. Depositionen opgives til at være stabil igennem en længere årrække. I engelske undersøgelser er mangandepositionen opgivet til at være 100 g mangan pr. ha pr. år. Forekomst og bestemmelse af manganmangel Risikoen for manganmangel stiger med aftagende lerindhold, stigende reaktionstal og stigende indhold af humus i jorden. På morænejorder optræder manganmangel derfor ofte i pletter med lettere jord og/eller et højere indhold af humus end i resten af marken. Ofte er jorden i overfladen løsere i pletterne end i resten af marken. På sandjord optræder manganmangel typisk ved et højt reaktionstal i forhold til jordtypen (dvs. p.t. over 6,1-6,3 på JB 1-4). I pletter eller områder med manganmangel er der ofte striber med mindre manganmangel, hvor jorden er komprimeret af færdsel. Manganmangel i vårbyg. Bemærk manganmangel optræder i striberne mellem sporene, hvor jorden er mere løs. Der er betydelig forskel på afgrødernes følsomhed overfor manganmangel. I tabel 1 er afgrøderne inddelt efter følsomhed. Tabel 1. Afgrødernes følsomhed overfor manganmangel. Meget følsomme Middel Tolerante Vinterbyg Havre Vårbyg Bønner Spinat Sukkerroer Vinterhvede Kløver og lucerne Raps Ærter Kål Kartofler Majs Vinterrug Græs
3 Symptomer på manganmangel Symptomer på manganmangel er forskellige fra afgrøde til afgrøde. Generelt optræder manganmangel på de nydannnede plantedele, idet omfordelingen af mangan fra ældre plantedele er begrænset. Manganmangel viser sig først som en gulfarvning mellem bladnerverne og senere dannes nekrotiske pletter. Bladet og planten optræder slapt og rodudviklingen er dårlig. Manganmangel i korn Kornarterne reagerer alle på manganmangel, men i forskellig grad og med forskellige symptomer. Havre er mest følsom. Bladene får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Dette ses især midt på bladet, som knækker sammen, og bladspidsen hænger slapt ned. Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte. Vinterbyg, hvede og rug får lyse blade og hvide, senere blegvisne pletter på bladene. Hos alle kornarterne visner de syge blade efterhånden helt, og stråene er ved høst grågrumsede, bløde og ejendommeligt fedtede. Rødderne er tynde og dårligt udviklede. I vintersæd kan symptomer med lyse blade og bladpletter forekomme allerede om efteråret. Planterne er da følsomme for frostskade. Manganmangel i havre. Bemærk de rækkestillede, blegvisne pletter. Manganmangel i vinterbyg. Bemærk de lyse pletter på bladene. Manganmangel i vinterbyg. Pletter i marken med løs jord og/eller høje Rt kan være gået helt ud om foråret. Her er planterne for svækkede til at overvinde manganmangel, selvom mangan udsprøjtes. Vinterhvede. Bemærk de lyse, blege pletter på de yngste blade. Vårbyg. Bemærk de kanelbrune rækkestillede pletter. Planten fremtræder lys og slap.
4 Manganmangel i ærter I ærter ses til tider manganmangel og oftest først fra 5-6 bladstadiet. På bladene forekommer klorose mellem bladnerverne eller lyse bladpletter. Bælgsætningen er hæmmet. Ved stærk mangel kan der iagttages en brunfarvning inde i frøene. Senere fremtræder angrebet i marken som større eller mindre lyse områder. Manganmangel i ærter. Manganmangel i ærter kan resultere i brunfarvede frø. Manganmangel i raps Mangel viser sig som lysninger mellem bladnerverne især på de yngste blade. Ved stærk mangel bliver bladene hvide eller brune og visner. Angreb kan til tider være svær at adskille fra svovlmangel. Manganmangel i vinterraps. Manganmangel i bederoer Mangelen viser sig ved lyse og blege blade. Ved nærmere eftersyn ses gullige, skarpt afgrænsede, indfaldne pletter. Planterne har ved stærkere mangel en meget opret vækst. Mangel optræder som regel pletvis i markerne og mest, hvor jorden samtidig er løs og tør. Manganmangel i bederoer. Bemærk de lyse, blege blade. Bladene bliver bløde i forhold til virusgulsot, hvor de bliver stive. Manganmangel i bederoer forekommer typisk pletvis i marken.
5 Analyser af jordens manganindhold Jordanalyser har begrænset værdi til diagnosticering af manganmangel eller risikoen for manganmangel. Mangantallet udtrykker mg mangan pr. kg jord ekstraheret med 0,5 M magnesiumnitratopløsning. Undersøgelser viser, at mangantallet er tæt korreleret til reaktionstallet. Ved lave reaktionstal er mangantallet typisk 1,6-2,5 og ved høje reaktionstal 0,8-1,3. Ved brug af mangananalyser skal jordprøverne tørres straks efter udtagning og udtages i plasticposer for at undgå forurening fra jordprøveæsken. Planteanalyser Planteanalyser er velegnet til at be- eller afkræfte mistanke om manganmangel i en afgrøde. Den sikreste sammenhæng mellem mangankoncetration og manganmangel fås ved kun at analysere det sidst dannede blad. I korn angives den kritiske mangankoncentration i det sidst dannede blad til at være mg Mn pr. kg tørstof. Ved udtagning af planteprøven er det vigtigt at undgå, at prøven forurenes med jord, og planterne skal skylles med destilleret vand. Forebyggelse af manganmangel på lang sigt På lang sigt kan manganmangel forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i forhold til jordtypen. Derfor skal overkalkning undgås og det er bedre at kalke ofte med relativt små kalkmængder (1-2 ton pr. ha hvert år) frem for større kalkmængder med større interval. Ved brug af husdyrgødning kombineret med mindre mængder af kvælstof i handelsgødning om foråret kan husdyrgødningens kalkvirkning måske dække kalkbehovet, og her bør ikke kalkes rutinemæssigt uden udtagning af jordprøver. For at undgå overkalkning i dele af marken bør kalkningen foretages positionsbestemt. Områder med manganmangel i en afgrøde bør indtegnes, så der kan kalkes (eller undlades at kalkes) specifikt (se kalkningsvejledning). Er reaktionstallet i marken højt, og der er konstateret problemer med manganmangel i marken, kan man ved valg af kvælstoftype og afgrøde reducere reaktionstallet. Reaktionstallet falder teoretisk ca. 0,1 enhed pr. år ved anvendelse af 100 kg kvælstof pr. ha pr. år i rene ammonium gødninger (svovlsur ammoniak), mens det kun falder det halve ved anvendelse af urea, fl.amm., ammoniumnitrat og NPK gødninger. I praksis har forskellen vist sig at være meget mindre. Kvælstoffikserende afgrøder har samme effekt på reaktionstallet som anvendelse af ammoniumholdige gødninger. Kløver som efterafgrøde frem for ubevokset jord om efteråret vil alt andet lige reducere reaktionstallet. Ved at tilføre jorden organisk stof øges omsætningen i jorden, hvilket både forøger tilgængeligheden af mangan ved at omsætningen forsurer jorden og reducerer iltindholdet. Dyrkning af afgrøder eller efterafgrøder, der efterlader en stor mængde relativ let omsætteligt organisk stof i jorden (som kløvergræs, raps og lignende), reducerer derfor risikoen for manganmangel. Forebyggelse af manganmangel på kort sigt I det enkelte år kan man forebygge manganmangel ved en række dyrkningstekniske faktorer: Valg af gødningstype og udbringningsteknik Kvælstoftypen påvirker tilgængeligheden af mangan. Svovlsur ammoniak giver en markant højere manganoptagelse (40-70 pct. højere) end ammoniumnitrat, NPK-gødninger og urea i såvel forårssom efterårssåede afgrøder. Anvendelse af manganholdige NPK-gødninger gav en forøgelse af manganoptagelsen i afgrøden på ca. 15 pct. i vinterbyg og ca. 25 pct. i vårbyg. Anvendelse af ammoniumsulfat fremfor kalkammonsalpeter betyder relativt mere for manganoptagelsen i afgrøden end tilsætning af mangan til ammoniumsulfatgødningen. Placering af en ammoniumholdig gødning i vårsæd giver en bedre manganforsyning til afgrøden end ved bredspredning, fordi ph omkring gødningsstrengen forbliver lav i lang tid. Bedst effekt opnås ved placering af gødningen sammen med udsæden, hvilket dog reducerer plantetallet. På kalkholdige humusjorder er der ikke opnået effekt af ammoniumsulfat (bredspredt, placeret og med og uden mangantilsætning) i forhold til bredspredt kalkammonsalpeter. I vintersæd kan udbringning af kvælstof tidligt forår reducere manganmangel i forhold til senere udbringning. Gødningstyper der indeholder reducerede svovlforbindelser vil øge mangantilgængeligheden ved at reducere ph og ved at forbruge ilt i jordvæsken. Det gælder gødningstyper som ammoniumthiosulfat, natriumthiosulfat og elementært svovl.
6 Tabel 2. Gødningstype, forsurende virkning og manganindhold Gødningstype (eksempler) Pct. N Pct. ammonium-n Pct. Svovl Pct. Mangan Forsurende effekt Ammoniumnitrat 34,5 17,2 0 0 * Ammonsulfatsalpeter 26,0 19,5 14,0 0 *** N-24 m. 6 S 24,0 12,0 12,0 0 * N-24 m. 6 S og Mn 24,0 12,0 12,0 0,8 * NPKS m, Mg,S,B 1) 20,6 12,3 3,6 0 ** NPKS m, Mg,S,B,Mn 1) 20,6 12,1 3,6 0,8 ** Svovlsur ammoniak 21,0 21,0 23,0 0 **** Urea 2) 46,0 0 * DAN-gødninger 4) 15,0 3,0 2,0 0 * Fl. Ammoniak 3) 82,2 0 0 * 1) 2) 3) 4) Eksempel på NPKS-gødning. Kvælstofmængden findes på amidform, der omsættes til ammonium. Ammoniak omsættes til ammonium. Kvælstofmængden findes på amidform, der omsættes til ammonium. Gødningen indeholder også ammoniumthiosulfat, som gør den mere surtvirkende og reducerende. Derfor kan virkningen på mangantilgængeligheden være større end påvirkningen af reaktionstallet. Jordpakning og såning Ved at pakke jorden reduceres dens porerumfang og luftskifte, hvorved tilgængeligheden af mangan øges. Det er vigtigt, at harvedybden på pløjet jord ikke bliver for stor. Det kan undgås ved at anvende jordpakker ved pløjning eller tromle jorden før opharvning. Undlades tromling, er det ofte nødvendigt med en dyb opharvning for at jævne traktorsporene. En cementtromle pakker jorden ligeså godt som en jordpakker. Manganmangel forstærkes af, at sådybden i løs jord ofte bliver stor, og hvis gødningen spredes ud oven på jorden efter såning, er der dårlig kontakt mellem rødder og gødning. Ved direkte såning efter ingen eller let stubbehandling bliver der mindre manganmangel. Den meget tydelige effekt af traktorspor, der tit ses ved manganmangel i vårsæd, skyldes primært, at udstrøet kvælstofgødning transporteres ned i traktorspor af slæbeplanker og lignende, og at denne større koncentrede mængde kvælstofgødning giver en bedre manganoptagelse og kun sekundært en egentlig pakning af jorden. Afgrøde og sortsvalg På jorder stærkt disponeret for manganmangel kan man undgå at dyrke afgrøder, der er følsomme for manganmangel (se tabel 1). Det gælder navnlig vinterbyg, hvor forebyggelse og afhælpning af manganmangel er problematisk. Indenfor samme afgrøde er der forskel på sorternes tolerance overfor manganmangel. Indtil videre er der under danske forhold kun kommet indikationer af forskelle mellem vinterbygsorter og vårbygsorter. Vinterbygsorterne Antonia, Resolut og Isolde ser ud at være følsomme overfor manganmangel, mens Ludo og Carola ser ud til at være tolerante.
7 Bejdsning med manganholdige midler Ved bejdsning af udsæden med manganholdige midler kan manganmangel i begyndelsen af vækstsæsonen undgås. En bedre manganforsyning i begyndende fremspiring kan resultere i en bedre rodudvikling, hvilket i sig selv giver en bedre manganoptagelse fra jorden. I forsøg er der målt effekt og merudbytte for bejdsning med Cutonic Mn Primer i vinterbyg. Hvor der er kraftig manganmangel, er bejdsning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god overvintring. Bejdsning mod manganmangel kan anvendes i vintersæd på arealer svært disponeret for manganmangel i kombination med en efterårssprøjtning eller på arealer, hvor der er en lille risiko for manganmangel. Tabel 3. Oversigt over manganholdige bejdsemidler. Bejdsemiddel Koncentration g mangan pr. liter Anbefalet dosering pr. 100 kg udsæd Cutonic Mn Primer ml Cillus Mn-bejdse ml Afhjælpning af manganmangel - bladgødskning med manganholdige midler Bladgødskning med mangan skal foretages, lige før eller når afgrøden begynder at lide af manganmangel på grund af den ringe evne til at flytte mangan i planten. I praksis betyder det, at behandlingen skal foretages, når de første symptomer ses, eller når man har erfaring for at symptomerne kommer. I vintersæd skal behandlingen foretages i 3-5 bladstadiet om efteråret. På arealer meget disponeret for manganmangel kan behandling anbefales 2 gange om efteråret, hvis færdsel på marken er mulig. Om foråret kan vintersæden behandles, når de første symptomer ses, og væksten er i gang. Behandlingen foretages da på 3 bladstadiet og 3 uger senere. I vårsæd kan behandlingen foretages, når de første symptomer konstateres. På grund af plantens ringe evne til at flytte mangan, hjælper det ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel i de nydannede plantedele. Derfor kan det være nødvendigt at gentage behandlingerne med ca. 14 dages mellemrum i vækstperioden, hvis der er alvorlige problemer med manganmangel. Generelt anbefales der ikke over 1-2 kg mangan pr. ha (svarer til 3-6 kg mangansulfat), og der ses sjældent effekter udover en tilførsel af 400 g mangan pr. ha pr. udsprøjtning. Optagelsen af mangan er bedst ved 15 ºC og ved en høj luftfugtighed. I perioder med solskin sikres dette ved udsprøjtning tidlig morgen. På regnvejrsdage med en meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af dagtimerne, mens sene aftensprøjtninger og morgensprøjtninger bør undgås. Der findes flere forskellige typer af manganmidler til bladgødskning. En oversigt over typerne er givet i følgende tabel: Tabel 4. Oversigt over manganholdige midler til udsprøjtning. Type Kommentar Mangansulfat - pulver Pulverform. Der findes forskellige kvaliteter, der adskiller sig ved, hvor finmalet og ensartet produktet er, hvor let det er at opløse og herunder risikoen for udfældning, dysestop mv. Det anbefales altid at anvende sprede/klæbemiddel ved udsprøjtning. Mangansulfat - flydende Mangansulfat findes flydende i forskellige produkter. Manganchelater Manganchelater er mindre koncentrerede end mangansulfat. De er generelt mere blandbare. Mangancarbonatflydende mangansulfat og er meget blandbart med andre kemikalier. Mangancarbonat har mindre tilbøjelighed til at fælde ud end Mangannitrat-flydende Mangannitrat er mere letopløselig end mangansulfat. Der er gennemført et stort antal forsøg med sammenligning af virkningen af forskellige produkter. Direkte sammenligning af virkningen vanskeliggøres af, at der sjældent er brugt samme manganmængde, og mangansulfat kan være brugt med eller uden tilsætningsmiddel. Efter landskontorets opfattelse er der ikke sikre forsøg, der viser, at der er forskelle i virkningen af de enkelte midler.
8 Valget af middel kan derfor ske ud fra pris, tendens til udfældninger og blandbarheden af de enkelte produkter. En oversigt over de almindeligste kommercielle manganprodukter samt en vejledende pris findes i tabel 5: Tabel 5. Eksempler på manganholdige midler til udsprøjtning. Eksempler på Type Indhold Pris Dosering pr.ha middel pr. enhed 100 g Mn/ha 1) og pris pr. ha Mangansulfat (pulver) Hydro Plus Mangan Manganchela t Mantrac500/ CarboMan NitraMan Mangansulfat pulver Flydende mangansulfat 320 g /kg 6 kr/kg 130 g/l 11 kr/l Manganchelat 80 g pr. liter 26 kr/l Mangancarbonat 500 g pr. liter 45 kr/l Mangannitrat 235 g/l 29 kr/l 0,3 kg/ha 2 kr/ha 0,8 l/ha 3) 8 kr/ha 1,3 l/ha 33 kr/ha 0,2 l/ha 9 kr/ha 0,4 l/ha 12 kr7ha 3) + 4) Dosering pr.ha 400 g Mn/ha 2) og pris pr. ha 1,3 kg/ha 8 kr/ha 3,1 l/ha 3) 34 kr/ha 5,0 l/ha 130 kr/ha 0,8 l/ha 36 kr/ha 1,7 l/ha 49 kr/ha 3) + 4) Pris pr. kg manga n ) 2) 3) 4) Udelukkende forebyggende doseringer, hvor manganmangel ikke optræder normalt. Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret manganmangel eller på arealer disponeret for manganmangel. På grund af prisen vælges normalt en dosering på 2-3 kg mangansulfat pr. gang. Der skal tilsættes sprede/klæbemiddel (ikke indregnet i prisen).
9 Kilder: Goldberg, S.P., Smith, K.A., Holmes, J.C.(1983): The effect of Soil Compaction, Form of Nitrogen Fertilizer, and Fertilizer Placement on the Availability of Manganese to Barley. J.Sci. Food Agric, 1983, V. 34 p Graham, R.D., Hannam, R.J and Uren, N.C. (ed.), (1988): Manganese in Soil and Plants, Kluwer Academic Publishers, London Husted, S., (2001): Agrologisk Tidsskrift nr. 09, 2001, Dansk Agrar Forlag Husted, S., (2001): Agrologisk Tidsskrift nr. 10, 2001, Dansk Agrar Forlag Jensen, L.S. (ed.), (1998): Plant Nutrition, Soil Fertility, Fertilizers and Fertilization. Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskolen, Lamm, G.C, (1964): Mangans kemi i jordbunden. Akademisk Forlag, København 1964 Myllerup, K. (1999): Manganmangel i vinterbyg, vinterhvede og vårbyg. Speciale i planternes ernæring, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, 1999 Møller, J (ed.), (2000): Fodermiddeltabel for kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Nors, B., Schønning, P., Rasmussen, K.J. (1997): Furepakkere pakning og udbytte. Grøn Viden nr. 179, 1997, Danmark JorbrugsForskning. Oversigt over Landsforsøgene: Flere årgange. Rappe, J. und Podlesak, P., (1994): Arch. Acker-Pfl. Boden, 1994, Vol. 38, pp Harwood Acedemic Publisher Gmbh Schnug, E., (1982): Untersuchungen zum einfluss bodenversauernder Düngung auf die Spurennährstoff-Versorgung von Kulturpflanzen. Kiel 1982 SP-rapport nr. 11, (1996). Whitehead, D.C, (2000): Nutrient Elements in Grassland. CABI Publishing, Cambridge 2000.
Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed
Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAktuelt i marken. Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017
Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017 - Aktuelt i marken - Manganmangel - Anvendelse af Clomazon (Command CS mf.) i sukkerroer. - Maltbyg - Gødningsstrategi - Kapitelstakst 2016 for Sjælland, Møn, Lolland
Læs mereLandbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereSituationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.
Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereGødskning og kalkning
Gødskning og kalkning Konklusioner Kvælstofbehov Hvert år gennemføres et stort antal forsøg med stigende mængder kvælstof til forskellige afgrøder. Det sikrer et opdateret grundlag for at fastsætte kvælstofnormer
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereGødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro
Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereTips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereOverfrodig hvede og raps:
Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereYara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018
Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018 Program Flex Gødning A/S Kvælstof og inhibitorer Nufol NP gødninger Sortiment Afbryd og stil spørgsmål Flex Gødning A/S Flex Gødning A/S etableret
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Side 1 af 7 Etablering af vårsæd i fuld gang! Vi har haft en god og tør periode og
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mere