BEFOLKNINGSPROGNOSE

Transkript

1 Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) Økonomiafdelingen, april

2 Befolkningsprognosen for er netop lavet. Prognosen anvendes både ved budgetlægning af kommunens udgiftsside og indtægtsside. På udgiftssiden er den primære anvendelse beregningen af det demografisk betingede udgiftspres på småbørns- skole- og ældreområdet. Det demografiske udgiftspres vil blive beregnet i den kommende tid og resultatet vil blive fremsendt til økonomiudvalgsmødet den 14. juni På indtægtssiden anvendes prognosen i forbindelse med budgettering af skat samt tilskud/udligning. Den 1. prognose herover forventes at foreligge medio august Dette notat beskriver først de forudsætninger, der ligger bag befolkningsprognosen herunder antal fødte, døde, tilflytning samt fraflytning, boligprogram m.m. (afsnit 1). Dernæst vises prognosens resultater for udvalgte aldersgrupper særligt med fokus på småbørns-, skole- og ældreområdet (afsnit 2). Notatet slutter med en sammenfatning (afsnit 3). 1. Forudsætninger bag prognosen Tilvæksten i kommunen bestemmes af det såkaldte fødselsoverskud (fødte minus døde) samt flyttebalancen (antal tilflyttede minus antal fraflyttede). Nedenfor beskrives den forventede udvikling heri for Randers Kommune Fødsler og dødsfald. Antal fødsler i kommunen beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (fertilitetsniveauet). Ved fremskrivningen tages udgangspunkt i de historiske fertilitetstal for de seneste 5 år. Ved beregning af dødeligheden anvendes al historik siden Nedenstående tabel viser udviklingen i fødte og døde siden Fra og med 2011 er der tale om prognosetal: Figur 1 Udviklingen i fødte og døde i perioden (prognose fra 2011) Fødte Døde

3 Figuren viser, at kommunen alle år (bortset fra år 2002) har haft et fødselsoverskud altså at antallet af fødte har været større end antallet af døde i kommunen. I gennemsnit forventes et fødselsoverskud på 43 personer pr. år og mod slutningen af perioden forventes et fødselsoverskud på godt 80 personer om året. 1.2 Flyttebalance. Udover fødselsoverskuddet bidrager flyttebalancen til at forklare udviklingen i folketallet. Hvis antallet af tilflyttere er større end antallet af fraflyttere vil det betyde tilvækst i folketallet. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet at tilflyttere og fraflyttere siden Fra og med 2011 er der tale om prognosetal: Figur 2 Udviklingen i tilflyttede og fraflyttede i perioden (prognose fra 2011) Tilflyttede Fraflyttede Figuren viser, at kommunen alle år (bortset fra år 2003) har haft en positiv flyttebalance altså at antallet af tilflyttere har været større end antallet af fraflyttede. I den historiske periode ( ) har flyttebalancen været størst i år 2007 med 643 personer. I prognoseperioden ( ) forventes et gennemsnitligt flyttebalanceoverskud på 625 personer. 1.3 Boligprogram Tilflytningen til kommunen bestemmes i høj grad af det antal boliger kommunen påtænker at bygge i prognoseperioden. Som input til prognosemodellen indgår et detaljeret boligprogram over det forventede byggeri i alle kommunens områder helt frem til Nedenfor vises antallet af nye boliger i perioden (fra 2011 er der tale om forventet byggeri): 3

4 Figur 3 Antal nye boliger i perioden (prognose fra 2011) Figuren viser, at antallet af nye boliger har svinget meget i den historiske periode ( ). I var boligbyggeriet højt med ca. 500 pr. år, men derefter er boligbyggeriet faldet markant, så der i 2010 kun blev bygget 225 boliger. Det lave boligbyggeri skyldes primært finanskrisen. I 2011 forventes ligeledes et lavt boligbyggeri (212 boliger), men derefter stiger boligprogrammet igen dog til et lidt lavere niveau end det høje historiske niveau i Det gennemsnitlige boligprogram i prognoseperioden forventes at blive 430 boliger. Fortætning eller udtynding? I 2010 oplevede kommunen det ganske usædvanlige, at der skete en såkaldt fortætning 1 af den eksisterende boligmasse. I alle andre år siden 2001 er der sket en såkaldt udtynding, men 2010 udviste altså et helt anderledes mønster. En sådan atypisk udvikling giver visse udfordringer i prognosesammenhæng. Spørgsmålet er nemlig, om udviklingen i 2010 vil fortsætte flere år, eller om mønstret i år 2010 kan betragtes som en enkeltstående begivenhed. I 2008 var der i alt en befolkningstilvækst på 597 personer. Der flyttede personer til nyopførte boliger svarende til en udtynding af den eksisterende boligmasse på 662 personer. I 2010 var billedet imidlertid helt anderledes. Her var der en befolkningstilvækst på 601 personer, men kun 500 flyttede til nye boliger. Det betød en fortætning af den eksisterende boligmasse på 101 personer. Det giver sig selv, at der ikke kan vedblive at være fortætning i den eksisterende boligmasse gennem en længere årrække. Der har dog siden 2001 været en stor udtynding, så fortætningen kan i teorien godt fortsætte flere år. 1 En fortætning betyder, at der kommer til at bo flere personer i den eksisterende boligmasse. Det normale billede er at den eksisterende boligmasse udtyndes altså færre personer i den eksisterende boligmasse. 4

5 I prognosemodellen er der valgt den antagelse, at der også i 2011 vil ske fortætning (om end ikke helt så meget som i 2010). I 2012 vil der igen være udtynding og fra 2013 vil niveauet stort set være som de historiske år. Nedenstående tabel viser tallene for : Tabel 1 Udtynding eller fortætning Fødselsoverskud Flyttebalance Udvikling i alt Tilflytning til ny bolig Udtynding I nedenstående figur vises både den historiske udvikling frem til 2010 og prognosen fra 2011 og frem: Figur 4 Udtynding i eksisterende boligmasse (prognose fra 2011) Figuren viser, at der i de historiske år har været en stor udtyndning (i gennemsnit over 500 personer). I 2010 var der som nævnt en fortætning på 2010 som forventes at fortsætte i 2011, men fra 2012 og frem forventes en udtynding på næsten samme niveau som de historiske år. 5

6 2. Befolkningsudviklingen på udvalgte aldersgrupper I dette afsnit vises prognoseresultatet for udvalgte aldersgrupper med særlig fokus på de grupper, der betyder mest for den kommunale udgiftsside nemlig småbørn, skolebørn og ældre. Desuden vises også udviklingen i arbejdsstyrken, der jo har betydning for kommunens indtægtsside. 2.1 Det samlede resultat Nedenstående tabel viser den forventede udvikling fra 2010 til 2024 på relevante aldersgrupper. År 2010 og 2011 er faktiske folketal pr. 1/1, mens de øvrige tal er prognosetal: Tabel 2 Det samlede folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Folketallet pr. 1/ var personer. Dette tal forventes at stige til pr. 1/ I løbet af 2018 nås ifølge prognosen et folketal på over personer. Nedenstående figur viser udviklingen/væksten år for år siden 2002: Figur 5 Årlig vækst i folketallet siden 2002 (prognose fra 2012) Tabellen viser, at væksten de første år har været begrænset (fra 1/ til 1/ har den endda været negativ). Men siden 2006 har der været en stabil vækst i gennemsnit 6

7 566 personer i perioden 1/ til 1/ Fra 1/ og frem til 1/ forventes en gennemsnitlig vækst på 675 personer altså lidt højere end tidligere. 2.2 Udvikling i småbørn (0-5 årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal småbørn: Figur 6 Udvikling i antal 0-5 årige (prognose fra 2012) Figuren viser at der pr. 1/ var småbørn faldende til pr. 1/ Ifølge prognosen vil faldet fortsætte til 2016, hvor der forventes at være småbørn. Herefter vil der ske en markant stigning, således at antallet pr. 1/ forventes at blive altså lidt højere end niveauet fra Udvikling i skolebørn (6-16 årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal skolebørn siden 2002: Figur 7 Udvikling i antal 6-16 årige (prognose fra 2012)

8 Antallet af skolebørn er steget fra i 2002 til i Ifølge prognosen forventes herefter et faldende antal frem til 2018 (12.890). Efter 2018 vil der igen ske en stigning, så antallet slutter på i Udvikling i unge (17-24 årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal unge siden 2002: Figur 8 Udvikling i antal årige (prognose fra 2012) Antallet af årige faldt fra 2002 (7.844) til 2005 (7.536). Herefter er antallet steget, så der pr. 1/ var unge i kommunen. Der forventes en fortsat stigning frem til 2018, hvor niveauet stort set forbliver jævnt frem til 2024, hvor der vil være unge. 2.5 Udvikling i arbejdsstyrken (25-64 årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i arbejdsstyrken her defineret som antallet af årige i kommunen: 8

9 Figur 9 Udvikling i antal årige (prognose fra 2012) Arbejdsstyrken har været stort set konstant i perioden 2002 til 2008 (på ca ), hvorefter den er faldet til pr. 1/ Ifølge prognosen forventes faldet at fortsætte frem til 2013 (49.630), hvorefter arbejdsstyrken vil stige i resten af perioden, så der pr. 1/ vil være personer i arbejdsstyrken. Udviklingen i kommunens skatteindtægter afhænger bl.a. af udviklingen i kommunens arbejdsstyrke. Prognosen for indtægtssiden forventes at være klar medio august Udvikling i unge ældre (65-84 årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal unge ældre - her defineret som antallet af årige i kommunen: Figur 9 Udvikling i antal årige (prognose fra 2012)

10 Den 1/ var der unge ældre i kommunen. Dette tal er steget til pr. 1/ Og ifølge prognosen forventes fortsat en stigning således at der pr. 1/ er unge ældre i kommunen. 1.6 Udviklingen i gamle ældre (85+ årige) Nedenstående figur viser den forventede udvikling i antal gamle ældre - her defineret som antallet af 85 årige og derover i kommunen: Figur 10 Udvikling i antal 85+ årige (prognose fra 2012) Figuren viser, at antallet stort set har været stigende gennem hele perioden fra i 2002 til i Ifølge prognosen forventes en forsat stigning stærkest til sidst i perioden, hvor der forventes at være gamle ældre i kommunen. 10

11 3. Sammenfatning og indstilling. Folketallet pr. 1/ var personer. Dette tal forventes ifølge den nye prognose at stige til pr. 1/ I løbet af 2018 nås ifølge prognosen et folketal på over personer. Resultaterne på de enkelte aldersgrupper viser et fald i antal småbørn frem til 2016 og på skoleområdet forventes et fald frem til Arbejdsstyrken forventes at falde frem til Dette kombineret med et stigende antal ældre betyder samlet set et betydeligt nettopres på kommunens økonomi. De konkrete beregninger af det demografiske udgiftspres vil ligge klar til økonomiudvalgsmødet den 14/6, mens prognosen på indtægtssiden først vil ligge klar medio august Når befolkningsprognosen er godkendt vil talmaterialet blive tilgængelig på Broen ligesom budgetkontoret står til rådighed, hvis der ønskes yderligere oplysninger om talmaterialet og forudsætningerne bag prognosen. 11