Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om Bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og nr. 867 af 19. august 2004 om Eksamen ved universitetsuddannelser med senere ændringer (eksamensbekendtgørelsen). Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (udfyldende bestemmelser). Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder den juridiske bacheloruddannelse fra og med 1. september Studieordningen er sidst godkendt den 8. maj 2007 af Studienævn for Jura Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 1 af 12

2 Indholdsfortegnelse Ministerielt fastsatte regler 1. Uddannelsens overordnede formål Tilrettelæggelse Uddannelsens opbygning Tidsfrist for studiet Adgangskrav Uddannelsens længde og titel Uddannelsens længde Uddannelsens titel Eksamen Regler for eksamen Eksamenssprog Bedømmelse Beståelseskrav Omprøve Antal forsøg årsprøve Lydoptagelse af mundtlig eksamen Klager over eksamen Andre bestemmelser Regler om merit Klage... 5 Udfyldende bestemmelser 7. Målsætning Uddannelsens indhold Faglige kompetencer Kompetencemål Intellektuelle kompetencer Faglige kompetencer Praksiskompetencer Beståelseskrav Beståelseskrav for 1. årsprøven Beståelseskrav Indhold Fagbeskrivelser Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse Normalstudieplan Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven Bachelorprojekt Andre bestemmelser Fagbeskrivelser og prøveformer Pensumbeskrivelser Ordinær eksamen Reeksamen Sygeeksamen Eksamenstilmelding / -afmelding Stave- og formuleringsevne Klage Regler om studieaktivitet Overgangsregler Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 2 af 12

3 Ministerielt fastsatte regler 1. Uddannelsens overordnede formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med bacheloruddannelsen er, at 1) indføre den studerende i fagområdets discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2) at give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der sætter den studerende i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets bestanddele, og 3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse. 2. Tilrettelæggelse 2.1. Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen efter, at den er påbegyndt. (Se punkt 10.9) 3. Adgangskrav Adgang til den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse. 4. Uddannelsens længde og titel 4.1. Uddannelsens længde Bacheloruddannelsen er normeret til 3 studenterårsværk (180 ECTS). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år Uddannelsens titel Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA i Jura. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er LL.B. (Bachelor of Laws). Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 3 af 12

4 5. Eksamen 5.1. Regler for eksamen På bacheloruddannelsen afholdes der prøver efter afslutningen af de enkelte fag. Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende indstille sig til og deltage i de prøver i fagene på 1. år, der indgår i 1. årsprøven, for at kunne fortsætte uddannelsen. Fagene på bacheloruddannelsens 1. år, der indgår i 1. årsprøven, skal være bestået, inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan forsætte på uddannelsen. Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Det skal således fremgå, hvilke dele af opgaven hver studerende er ansvarlig for. Hvis den studerende ønsker dette, skal universitetet sikre, at den studerende får mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. For eksamen gælder reglerne i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser med senere ændringer. (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. (Censorbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. (Karakterbekendtgørelsen) Eksamenssprog Prøverne aflægges på dansk, med mindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået Beståelseskrav For at bestå bacheloruddannelsens prøver kræves et eksamensresultat på mindst 02 uden oprunding. Det kan bestemmes, at prøver på bacheloruddannelsen skal bestås hver for sig Omprøve En prøve med bedømmelsen 02 eller derover, eller hvor bedømmelsen er bestået, kan ikke tages om. En prøve kan kun tages om, hvis det tilladte antal forsøg ikke er overskredet Antal forsøg Indstilling til samme fag eller identiske fag kan højst ske 3 gange. Universitetet (via studienævnet) kan tillade indstilling en 4. eller 5. gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved 3., 4. eller 5. eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 4 af 12

5 Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end 5 eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen årsprøve Ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte på uddannelsen, deltage i 1. årsprøven. 1. årsprøven skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester Lydoptagelse af mundtlig eksamen Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen prøve Klager over eksamen Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen indgives af den studerende til Universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelse. Universitetet kan dispensere, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 6. Andre bestemmelser 6.1. Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer fra en anden uddannelse på samme niveau efter samme bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 5 af 12

6 Udfyldende bestemmelser 7. Målsætning Formålet med de juridiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i den offentlige og private sektor på grundlag af kendskab til juridiske metoder og centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, der giver de studerende et grundlæggende kendskab til juridiske og tilgrænsende videnskabers metoder samt til centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse og danner grundlag for en kandidatuddannelse Uddannelsens indhold Bacheloruddannelsens fag er fordelt på de 3 studieår således: Fagene på 1. år omfatter: 1) Dele af formueret. 2) Dele af offentlig ret. 3) Familie- og arveret. 4) Juridisk metode Fagene på 2. og 3. år omfatter: 1) Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse. 2) Offentlig ret, folkeret, og EU-ret. 3) Kriminalret. 4) Retshistorie, almen retslære og retssociologi. 5) 2 valgfag. 6) En mundtlig prøve på grundlag af bachelorprojektet Faglige kompetencer En juridisk bachelor kan anvende den juridiske metode inden for grundlæggende dele af retssystemet og har kendskab til juraens samfundsmæssige betydning. På baggrund af uddannelsen er der opnået viden og færdigheder, der kvalificerer til optagelse på en relevant kandidatuddannelse eller til at bestride et erhverv på bachelorniveau Kompetencemål Intellektuelle kompetencer En juridisk bachelor vil gennem studiet have opnået erfaring med at arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret. Bacheloren har tillige opnået erfaring med at sætte sig ind i nye problemstillinger på egen hånd og i samarbejde. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 6 af 12

7 Faglige kompetencer En juridisk bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere juridiske problemstillinger, samt anvende juridisk metode til at identificere og analysere grundlæggende juridiske problemstillinger med inddragelse af relevante retskilder og samfundsmæssige hensyn. En juridisk bachelor kan tillige argumentere for forskellige juridiske løsninger og træffe et begrundet valg mellem disse, samt begrunde og forklare på et juridisk sagligt grundlag Praksiskompetencer En juridisk bachelor kan inden for grundlæggende områder vurdere om en sag er tilstrækkeligt oplyst og træffe afgørelser, ligesom vedkommende inden for grundlæggende områder kan rådgive om retlige muligheder og konsekvenser. 8. Beståelseskrav 8.1. Beståelseskrav for 1. årsprøven 1. årsprøven er bestået, når fagene Formueret 1, Forfatningsret og Familie- og arveret er bestået med karakteren 02 eller derover Beståelseskrav Alle fag skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen bestået. 9. Indhold 9.1. Fagbeskrivelser Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres én gang årligt. Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: 1) Fagets danske og engelske titel. 2) Til hvem faget udbydes. 3) Fagets niveau (bachelor eller kandidat). 4) Det ansvarlige studienævn. 5) Studienævnets godkendelsesdato. 6) Hvornår faget sidst er opdateret. 7) Den fagansvarlige underviser. 8) Det ansvarlige institut. 9) ECTS-point / årsværksværdi. 10) Faglige forudsætninger (anbefalet, ikke påkrævet). 11) Formål og sigte for faget. 12) Fagets indhold. 13) Litteratur. 14) Undervisningstidspunkt (forår eller efterår). 15) Undervisningsform og -sprog. 16) Eksamenstidspunkt. 17) Eksamensbetingelser (disse skal være opfyldt for at deltage i eksamen). 18) Prøveform (intern eller ekstern, 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået). Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget genudbydes. Eksamensformen og pensum er altid det aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, som indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået accept fra Studienævnet til at følge fag, som ikke udbydes på studiet. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 7 af 12

8 9.2. Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse Titel ECTS Vægt Prøveform og bedømmelse Dele af formueret Formueret 1 21,0 1,5 Skriftlig, 7-trins-skala, ekstern. Dele af offentlig ret Konstituerende fagelementer. Iflg. bekendtgørelsen minimum 120 ECTS Forfatningsret 21,0 1,5 Skriftlig, 7-trins-skala, ekstern. Familie- og arveret Familie- og arveret 13,5 1,0 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. Formueret med int. privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse Obligationsret og køb 7,5 1,0 Skriftlig, 7-trins-skala. ekstern. Kreditsikring og civil 10,0 1,0 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. tvangsfuldbyrdelse International privat- og 4,5 0,5 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. handelsret Selskabsret 5,5 0,5 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. Offentlig ret, folkeret, og EU-ret Forvaltningsret 17,5 1,5 Skriftlig, 7-trins-skala, ekstern. EU-ret 5,5 0,5 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. Folkeret 4,5 0,5 Mundtlig, 7-trins-skala, intern. Kriminalret 20,0 2,0 Mdt./skr., 7-trins-skala, ekstern. Indføring i forholdet mellem ret og samfund Juridisk metode 4,5 0,5 Skriftlig, 7-trins-skala, intern. Retshistorie, almen retslære og restsociologi Retshistorie, almen retslære og retssociologi Bachelorprojekt 15,0 1,0 Mdt./skr., 7-trins-skala, intern. Bachelorprojekt 15,0 2,0 Proj.+mdt., 7-trins-skala, ekstern. Valgfag Valgfag 7,5 0,5 Individuelt, 7-trins-skala, intern. Valgfag 7,5 0,5 Individuelt, 7-trins-skala, intern. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 8 af 12

9 9.3. Normalstudieplan Fagtitel 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. f ø f ø f ø f ø f ø f ø Formueret Forfatningsret 1) Familie- og arveret Juridisk metode 2) X Kreditsikring og civil 4 1 tvangsfuldbyrdelse Selskabsret 3 EU-ret 3 International privat- og handelsret 2 Forvaltningsret Folkeret 2 Kriminalret 3) Obligationsret og køb 3 1 Retshistorie, almen retslære og retssociologi 6 Valgfag 3 Valgfag 3 Bachelorprojekt X I alt projekt 1) Faget begynder i uge 43. 2) Faget har et særligt undervisnings- og eksamensforløb. Se fagbeskrivelsen og læseplanen. Faget har 24 forelæsninger i ugerne og 16 øvelsestimer. Eksamen afholdes umiddelbart efter kursusforløbet. 3) Faget har et særligt undervisnings- og eksamensforløb. Se fagbeskrivelsen og læseplanen. Undervisningen i 5. semester afvikles med 3f + 2ø i de første 8 uger af semesteret. Forud for eksamen afholdes 3 gange á 2 timers eksamensforberedelse. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 9 af 12

10 9.4. Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven 6. sem. Bachelorprojekt 15 ECTS Valgfag 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS 5. sem. Kriminalret 20 ECTS Obligationsret og køb 7,5 ECTS Retshistorie, almen retslære og retssociologi 15 ECTS 4. sem. Forvaltningsret 17,5 ECTS Folkeret 4,5 ECTS 3. sem. Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse 10 ECTS Selskabsret 5,5 ECTS EU-ret 5,5 ECTS International privat- og handelsret 4,5 ECTS 2. sem. Formueret 1*) 21 ECTS Forfatningsret *) 21 ECTS Familie- og arveret *) 13,5 ECTS 1. sem. Juridisk metode 4,5 ECTS *) Indgår i 1. årsprøven Bachelorprojekt Udarbejdelsen af bachelorprojektet skal give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et nærmere afgrænset juridisk emne samt give den studerende mulighed for at afrapportere den erhvervede indsigt i skriftlig form. Bachelorprojektet kan udarbejdes af en gruppe på maks. 2 studerende. Bachelorprojektet, der normalt gennemføres på 6. semester, udarbejdes under vejledning af en underviser. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk på ½-1 side. Resuméet skal omfatte de centrale temaer for afhandlingen samt afhandlingens hovedkonklusion(er). Afleveringsfrist for Bachelorprojekt er 2. fredag i maj eller december, med henblik på eksamination i juni eller januar. Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt eksamen i den pågældende termin. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 10 af 12

11 10. Andre bestemmelser Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer udgives én gang årligt. Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget genudbydes Pensumbeskrivelser Pensumbeskrivelser udgives i et pensumkatalog, der udkommer hvert semester. Der eksamineres altid i nyeste pensum Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned, for Juridisk metode dog november og januar. For enkelte valgfag eller blokke af valgfag kan der fastsættes andre tidspunkter. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes i august måned for de 1.-årsfag, som er placeret i 2. semester. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet kan derudover bevilge reeksamen efter ansøgning. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Ved reeksamen kan eksamensformen ændres Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres Eksamenstilmelding / -afmelding Alle der er forhåndstilmeldt undervisningen vil automatisk blive tilmeldt eksamen. Derudover kan der foretages tilmelding til eksamen inden for de ved opslag angivne frister. Afmelding skal ske senest ugedagen før (1 uge før) 1. eksamensdag i det pågældende fag Stave- og formuleringsevne Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendt-gjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet Regler om studieaktivitet Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 11 af 12

12 Inden to års fristen udløber, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør Overgangsregler Studerende, der er påbegyndt bacheloruddannelsen sommeren 2004 eller tidligere, fortsætter uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning. Prøver efter tidligere ordninger gennemføres sidste gang i takt med studieordningens udfasning: 1. semesters fag undervises sidste gang efteråret 2004, sidste eksamen vinter semesters fag undervises sidste gang foråret 2005, sidste eksamen sommer semesters fag undervises sidste gang efteråret 2005, sidste eksamen vinter semesters fag undervises sidste gang foråret 2006, sidste eksamen sommer semesters fag undervises sidste gang efteråret 2006, sidste eksamen vinter semesters fag undervises sidste gang foråret 2007, sidste eksamen sommer Studerende, der ikke har gennemført uddannelsen indenfor ovenover nævnte tidsfrister, skal indsende ansøgning til Studienævnet med henblik på enten at få opstillet et studieforløb, hvor fag fra ny studieordning erstatter fag, som ikke længere udbydes eller at blive overført til ny studieordning inkl. oversigt over, hvilke fag der kan meritoverføres. Studieordning for Jura BA Årgang: Opdateret: 8. maj 2007 side 12 af 12