PRAKSISPLAN. Udarbejdet af Primær Sundhed i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Almen Praksis i Region Sjælland

Transkript

1 PRAKSISPLAN Udarbejdet af Primær Sundhed i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Almen Praksis i Region Sjælland Godkendt af Regionsrådet i Region Sjælland den [ indsæt dato ] Emneord: [ indsæt emneord ] Version: 1,0 Udgivet af Region Sjælland, [ indsæt dato ] 1

2 FOR ALMEN PRAKSIS Praksisplan for almen praksis i Region Sjælland Udarbejdet af Primær Sundhed, PLO Sjælland og KKR Sjælland i samarbejde med Praksisplanudvalget i Region Sjælland Godkendt af Regionsrådet i Region Sjælland den 10. november 2016 Emneord: Praksisplan, praksisplanlægning, almen praksis, kapacitet Version: 1,0 Udgivet af Region Sjælland, november 2016 Tryk: Region Sjælland ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Region Sjælland Primær Sundhed Alléen Sorø Telefon: E-post: primaersundhed@regionsjaelland.dk Rapporten kan downloades her: 2

3 PRAKSISPLAN Indhold Indledning Formål og rammer for Praksisplanen... 5 a. Praksisplanudvalget... 5 b. Praksisplanen... 5 c. Organisering og proces Udfordringer og visioner... 8 a. Udfordringer... 8 b. Visioner Fem indsatsområder Sundhedsaftale a. Sundhedsaftalen og Praksisplanen b. Samarbejdet omkring Sundhedsaftalen og Praksisplanen Lægedækning a. Principper og politikker b. Rekruttering og fastholdelse c. Sundhedsdækning på øerne Sygebesøg a. Fakta b. Politiske fokusområder c. Principperne i en ny model Samtaleterapi a. Fakta b. Mål og udfordringer c. Principperne i en ny model Nationale tiltag a. Igangværende indsatser b. Fremtidige indsatsområder Perspektivering

4 FOR ALMEN PRAKSIS Indledning Almen praksis er for de fleste borgere indgangsporten til sundhedsvæsenet. Almen praksis spiller derfor en central rolle for borgerne, men er samtidig en vigtig aktør og samarbejdspartner for kommunerne, sygehusene og øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Samtidig er almen praksis arbejdsplads for flertallet af speciallæger i almen medicin og et sundhedsvæsen med almen praksis som omdrejningspunkt betyder høje krav til de praktiserende lægers opgavevaretagelse og samarbejde med borgere og øvrige aktører. Region Sjællands borgere skal opleve et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve, at uanset hvem de er, og hvad de fejler, tilbydes de samme muligheder og samme høje standard. Med almen praksis som indgangsport er den første grundforudsætning, at alle regionens borgere er tilknyttet en praktiserende læge. Erfaringerne viser, at der skal gøres en ekstraordinær indsat for at rekruttere og fastholde praktiserende læger til alle dele af regionen. Lægedækning er ét af de emner, som Praksisplanudvalget har arbejdet med. Et andet væsentligt emne er Sundhedsaftalen, hvor det defineres, hvordan der skal arbejdes med at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen og en prioritering af opgaverne, således at de knappe ressourcer anvendes på bedst mulige måde til gavn for flest mulige. Set i lyset af ovenstående samt strukturelle ændringer i sundhedsvæsenet er det nødvendigt med en kontinuerlig drøftelse, prioritering og udvikling af de opgaver, der skal løses i almen praksis. Praksisplanudvalget har blandt andet via emnerne sygebesøg og samtaleterapi indledt det konkrete arbejde med at drøfte opgaveporteføljen i almen praksis. Arbejdet er kun påbegyndt og Praksisplanudvalget vil også fremadrettet arbejde med emnet, og mulighederne for at tænke nyt og anderledes. Denne politiske og strategiske plan for almen praksis i Region Sjælland indeholder de pejlemærker, som Praksisudvalget vil arbejde henimod for at sikre en almen praksis der også i fremtiden er velfungerende til gavn for såvel borgerne, de praktiserende læger samt de øvrige aktører og samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Egon Bo Ulrik Hesislev Pernille Beckmann Formand for Praksisplanudvalget Formand for PLO Sjælland Repræsentant for KKR 4

5 PRAKSISPLAN 1. Formål og rammer for Praksisplanen a. Praksisplanudvalget Det nuværende Praksisplanudvalg blev nedsat ved indgangen til 2014 og skal virke indtil udgangen af Praksisplanudvalget består aktuelt af følgende medlemmer: Regionsrådsmedlem Egon Bo (Formand) Regionsrådsmedlem Kai Nielsen Regionsrådsmedlem Annemarie Knigge Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune Byrådsmedlem Lene Hatt, Guldborgsund Kommune Borgmester Mogens Haugaard, Stevns Kommune 2. viceborgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune Praktiserende læge, formand for PLO-Sjælland, Ulrik Heislev Praktiserende læge, PLO-Sjælland, Peter Wied Praktiserende læge, PLO-Sjælland, Helle Iversen b. Praksisplanen Sundhedsstyrelsen godkendte i maj 2014 Region Sjællands rammeplan for Praksisplanen. Rammeplanen er en beskrivelse af de faktuelle forhold om regionens borgere og praktiserende læger samt information om snitflader og samarbejdsrelationer med de øvrige parter på sundhedsområdet. Praksisplanen samt den allerede godkendte rammeplan danner grundlaget for det nuværende og fremtidige arbejde i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgets arbejde er af dynamisk karakter, hvor indsats og fokus ændrer sig i takt med udviklingen i almen praksis. Selve praksisplanen er en beskrivelse af de overordnede principper og retninger for Praksisplanudvalgets arbejde. Den konkrete og mere dynamiske del af praksisplanudvalgets arbejde fremgår af aktivitets- og handleplaner. For at holde parterne ajour og synliggøre det dynamiske indhold er samtlige dokumenter, analyser og andet materiale samlet på Praksisplanudvalgets hjemmeside. Den underliggende aftale Praksisplanen definerer rammen for de opgaver, der ønskes løst af almen praksis inden for regionen. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger om konkrete opgaver og honoreringen herfor. Parterne i den underliggende aftale er parterne i det regionale Praksisplanudvalg, hvilket vil sige regionen, de 17 kommuner og PLO-Sjælland. Den underliggende aftale er et aftalekompleks, der omfatter alle de indsatser, der aftales i Praksisplanudvalget. På den vis vil vi kunne danne os et overblik over den samlede mængde af opgaver og den samlede anvendelse af såvel midler som almen praksis ressourcer. Vi har 5

6 FOR ALMEN PRAKSIS på den baggrund mulighed for at skabe sammenhæng i det alment medicinske tilbud til borgerne i regionen, og for at prioritere økonomi og lægeressourcer til de opgaver, som vi beslutter, at almen praksis skal varetage i regionen. Aftalekomplekset består af samtlige aftaler, der involverer almen praksis uanset, hvem der har indgået dem og hvordan de finansieres. De aftaler der omhandler almen praksis, og som indgår i den underliggende aftale, skal godkendes af Praksisplanudvalget. Aftalekomplekset består derfor af følgende typer af aftaler: Da en aftale kan omfatte både varig opgavevaretagelse og tidsbegrænsede projekter, vil der i praksis være behov for at kunne revidere eller udvikle den underliggende aftale løbende. Herudover vil indholdet i aftalekomplekset ændre sig i takt med, at indholdet i Praksisplanen ændrer sig. Den underliggende aftale bliver derfor, på samme måde som Praksisplanen, et dynamisk dokument, der giver et samlet overblik over indsatserne på almen praksisområdet. I modsætning til selve Praksisplanen har regionen ikke særlig beslutningskompetence når det gælder den underliggende aftale. Den underliggende aftale kan kun indgås, hvis alle tre parter skriver under på den. Af Praksisplanudvalgets hjemmeside vil der komme til at fremgå en detaljeret beskrivelse af processen om indgåelse af aftaler, der skal integreres i den underliggende aftale. Underliggende aftale Aftaler der er indgået i regi af Praksisplanudvalget Lokalaftaler, der er indgået før nedsættelsen af Praksisplanudvalget (og som er accepteret af Praksisplanudvalget) Nye aftaler om almen praksis, der indgås mellem kun to af parterne i udvalget (og som er accepteret af Praksisplanudvalget) 6

7 PRAKSISPLAN c. Organisering og proces Praksisplanudvalget har nedsat en Administrativ Forberedelses Gruppe (AFG), hvis formål er, at varetage den administrative forberedelse og koordinering af de emner, som Praksisplanudvalget ønsker at behandle. Gruppen skal understøtte arbejdet i Praksisplanudvalget gennem drøftelse af processer og sager, som har betydning for udarbejdelse af Praksisplanen og de aftaler, som knytter sig hertil, inden en politisk stillingtagen. Den Administrative Forberedelses Gruppe fungerer derudover som forhandlingsgruppe, som løbende får mandat til at indgå forhandlinger om konkrete aftaler til efterfølgende godkendelse af Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget har nedsat en stående arbejdsgruppe, der i hele perioden har til opgave at arbejde med emnet lægedækning. Derudover nedsætter Praksisplanudvalget efter behov ad hoc arbejdsgrupper. Indtil nu har der været nedsat arbejdsgrupper vedrørende sygebesøg og samtaleterapi. Formålet med arbejdsgrupperne har været at få gennemført grundige analyser som grundlag for udvalgets beslutninger. Sammenhæng til andre udvalg og interessenter Praksisplanudvalget og dets arbejde har snitflader til mange udvalg og interessenter omkring det nære sundhedsvæsen og almen praksis. De væsentligste samarbejdsflader beskrives nedenfor. Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) er et udvalg, som Praksisplanudvalget har en særlig tæt konneks til grundet arbejdet med Sundhedsaftalen og implementeringen af denne i almen praksis via Praksisplanen. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde skal understøtte sammenhængende patientforløb, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Ud over Sundhedskoordinationsudvalget har Praksisplanudvalget en tæt kontaktflade til Samarbejdsudvalget for almen praksis (SU), som behandler overenskomstmæssige spørgsmål om almen praksis, hvorfor dette udvalg er en central samarbejdspartner. Udvalget for det nære sundhedstilbud (DNS) er nedsat som ét af Regionsrådets syv midlertidige udvalg i 2016 og Udvalget skal arbejde med emner som blandt andet praksisområdet og det tværsektorielle område, herunder samarbejdet med kommuner mv. Praksisplanudvalgets arbejde er derfor tæt forbundet med arbejdet i dette udvalg. De Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU) er der ligeledes en tæt forbindelse til, idet det er disse udvalg der skal sikre den lokale implementering af Praksisplanen, og det er også er disse udvalg, der kan stille forslag om indgåelse af lokale aftaler mellem almen praksis og den enkelte kommune. SKU SU PPU DNS KLU 7

8 FOR ALMEN PRAKSIS 2. Udfordringer og visioner a. Udfordringer Der er en høj andel af ældre borgere i Region Sjælland, og Sundhedsprofilen fra 2013 viser, at en stor andel af borgerne i Region Sjælland har en uhensigtsmæssig livsstil som påvirker deres sundhed negativt - blandt andet daglig rygning, fysisk inaktivitet og usund kost. En del af borgerne lever med smerter og ubehag samt et dårligt fysisk og mentalt helbred. For gruppen af borgere med sindslidelser er der særlige udfordringer knyttet til sundhedsadfærden. Patienter med kronisk sygdom og ofte flere kroniske sygdomme samtidigt har typisk brug for flere indsatser fra sundhedsvæsenets forskellige dele, hvilket øger behovet for et velfungerende tværsektorielt samarbejde og for en koordination af patientforløbene. Hermed kommer almen praksis rolle og funktioner særligt i fokus. Udviklingen i sundhedsvæsenet sætter forventningspres i forhold til almen praksis opgaveudførelse. Med stigningen i antal ældre og med mønsteret for langvarig eller kronisk sygdom, er der behov for udvikling af nye arbejdsmetoder og samarbejdsformer i sundhedsvæsenet. Den demografiske udvikling i befolkningen sætter pres på sundhedsvæsenets ressourcer. Samtidig udgør den demografiske udviklingen i almen praksis også en udfordring. Som det fremgår af Rammeplanen fra maj 2014, er der et højt aldersgennemsnit hos Regions Sjællands praktiserende læger. Aldersgennemsnittet er højere i de lægedækningsudfordrede områder, som også har en høj andel af borgere med kroniske sygdomme. Der er fokus på, at borgere kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og at syge borgere kommer hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket fordrer et velfungerende og integreret samarbejde mellem sektorerne og i særligt grad mellem almen praksis og kommunerne. Den sundhedsfaglige udvikling med flere og bedre behandlingsmuligheder åbner mulighed for, at diagnosticere og behandle flere, men de økonomiske muligheder vokser ikke tilsvarende. Konsekvensen er, at der er behov for at løse opgaverne i sundhedsvæsenet på en anderledes måde end hidtil. En måde, hvor kvaliteten bevares og hvor opgaverne løses på lavest effektive omkostningsniveau. Samtidig ændres sygehusstrukturen. Der er færre sygehuse, og specialer og funktioner samles på færre og større enheder for at opnå højere effektivitet og bedre kvalitet i behandlingen. Der er generelt kortere indlæggelsestid på sygehusene, hvilket stiller nye krav til kommunerne og almen praksis vedrørende opfølgning efter indlæggelse. Dette øger behovet for faglig dialog mellem sektorerne herunder dialog mellem kommunernes plejepersonale og almen praksis og mellem almen praksis og specialiserede læger på sygehusene omkring det enkelte patientforløb. 8

9 PRAKSISPLAN Ændringerne betyder også, at behovet for at sikre kvalificerede, nære behandlings- og plejetilbud i nærmiljøet stiger, så de patienter, der er færdigbehandlede på sygehusene, kan få den fornødne pleje og behandling tættere på hjemmet eller i hjemmet f.eks. via velfærdsteknologiske løsninger. Udvikling af teknologiske muligheder forventes at betyde, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. En del af løsningerne vil kræve, at borgeren har en vis grad af egenomsorgsevne. Anvendelse af teknologiske løsninger handler ikke kun om teknik, men også om at sygehus, almen praksis, kommunerne og borgeren arbejder sammen på nye måder i et forpligtende samarbejde. Ovennævnte udfordringer sætter fokus på en velfungerende primærsektor og på en velfungerende almen praksis. Det bliver nødvendigt at udvikle nye løsninger på forpligtende integreret samarbejde i det nære sundhedsvæsen. En del af løsningen på denne udfordring er en højere grad af patientinddragelse og øget egenomsorg med fokus på at understøtte patienterne, så de i højere grad tager ansvar for og initiativ til at sikre egen sundhed. b. Visioner Udfordringerne stiller krav til nytænkning. Almen praksis står over for nogle udfordringer, som ikke kan imødegås med mere af det samme. Der er brug for, at alle parter vender blikket og kigger fremad og udad, således at den fælles opgaveløsning og det gensidige samspil bliver så smidigt og effektivt som muligt. Praksisplanudvalgets vision for samarbejdet i det nære sundhedsvæsen med almen praksis som fortsat vigtig aktør adresserer nogle af de store udfordringer: Vi vil arbejde med fortsat at sikre lægedækning i alle kommuner Alle skal også i fremtiden have adgang til en praktiserende læge, og behandlingskvaliteten hos lægerne skal være på samme høje niveau, uanset hvor man bor. Det er en ambition for Praksis-planudvalget ligesom det er for regeringen, som har igangsat et arbejde for at få et overblik over situationen og komme med løsningsforslag. Regeringens arbejde følger vi tæt og vi forudser, at løsningerne kalder på regionale indsatser. Vi vil lægge vægt på innovation, metodeudvikling og nytænkning Nye former for organisering af almen praksis er noget af det, der skal arbejdes med og i dette arbejde vil såvel regionen som kommunerne støtte op og hjælpe almen praksis således, at det er muligt at implementere nye innovative løsninger. Også opgavefordelingen kan tænkes anderledes og nye former for opgavefordeling kan afprøves og eventuelt implementeres et eksempel kan være, at opgaver i almen praksis med for eksempel forebyggelse eller attester kan flyttes til kommunerne. Vi vil bygge videre på erfaringer med udvikling af teknologiske løsninger, herunder telemedicin Der har de seneste år været afprøvet flere former for teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Nogle af disse projekter har også inddraget almen praksis eksemplerne er blandt andet kommunikationen til patienterne via , kommunikationen til sygehuset med FællesMedicinKort og med kommunen om kronikerbehandling. Der er stadig behov for at sikre god digital understøttelse. For nogle patienter vil det også være relevant at flytte behandlingen til at 9

10 FOR ALMEN PRAKSIS foregå hjemme eller på andre lokaliteter med telemedicin, eller hjemmemonitorering hvor det er til gavn for den enkelte borger. De teknologiske muligheder vil på trods af eventuelle geografisk lange afstande sikre en kort vej mellem patienterne og Sundhedsvæsenet. Vi vil sikre, at patienterne sikres sammenhængende forløb med smidige sektorovergange. Det skal ikke kunne mærkes i patientforløbene, når der sker ændring i arbejdsfordelingen mellem sektorerne. Der stiller nye krav til kommunerne og almen praksis vedrørende opfølgning efter indlæggelse. Dette øger behovet for faglig dialog mellem kommunernes plejepersonale og almen praksis og mellem almen praksis og specialiserede læger på sygehusene omkring det enkelte patientfor-løb. Det kan også ske via teknologiske løsninger. Smidige sektorovergange kræver den gode udskrivning, således at alle vigtige oplysninger er givet videre. Vi vil videreudvikle sundhedshusene og lægehusene til fremtidens patienter: Gode sundheds-tilbud på rette tid og sted Borgerne skal opleve tilgængelighed, sammenhæng og flow i deres kontakt til almen praksis her kan udvikling af de fysiske rammer være med til at løfte dette mål. Sundhedscentre med samling af regionale, private og kommunale sundhedstilbud kan være en måde at gøre det på og som særligt tilgodeser de borgere, der har flere kontakter og længere forløb. Vi vil tage del i at opnå mere lighed i sundhed Almen praksis vil medvirke aktivt til, at sundhedstilbud gives til den rette patient på det rette tidspunkt uanset hvor man bor og hvilken baggrund man har. Det betyder, at sundhedstilbuddet i almen praksis målrettes borgerne og de lokale forhold, fordi alle borgere skal have gavn af de tilbud og forbedringer, der bliver skabt i sundhedsvæsenet uanset sygdom, indkomst og uddannelse. Lighed i sundhed handler ikke om, at alle behandles ens, men i virkeligheden om, at borgerne skal behandles forskelligt for at vi opnår lighed. Vi vil arbejde for etablering af fælles tilbud om kompetenceudvikling med målet om de rette kompetencer til rette opgaver Vi vil støtte op om at tilbyde relevant kompetenceudvikling, som udbydes på tværs af sektorer. Lægernes efter- og videreuddannelse løftes allerede i dag på bedste vis med mange forskellige både nationale og regionale tilbud. Mens der for klinikpersonalet i almen praksis og kommunernes plejepersonale er et større behov for flere efteruddannelsestilbud. Senest har regeringen øremærket 800 mio. kr. til sundhedshuse og nye lægehuse i yderområder, som kan bidrage til at skabe faglige miljøer og gøre det attraktivt for læger at nedsætte sig. 10

11 PRAKSISPLAN 3. Fem indsatsområder Efter udarbejdelsen af rammeplanen i maj 2014 drøftede Praksisplanudvalget, hvilke emner der skulle arbejdes med som de næste. Praksisplanudvalget fandt det naturligt i første omgang at arbejde med emnerne; Sundhedsaftale, lægedækning, sygebesøg og samtaleterapi samt de nationale tiltag, der automatisk tilgår Praksisplanudvalget. Årsagen til at arbejde med netop de fem emner var, at de kan karakteriseres som obligatoriske emner med følgende begrundelser: Sundhedsaftalen Det fremgår af Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, at Praksisplanen er den ramme, der skal sikre implementeringen af de tiltag i Sundhedsaftalen, der omfatter almen praksis. Lægedækning At sikre lægedækningen til alle borgere i alle dele af regionen er ligeledes et emne, som Praksisplanudvalget ifølge vejledningen skal arbejde med. Praksisplanudvalget finder, at lægedækning er en grundforudsætning for succesfuld implementering af andre emner. Sygebesøg Sygebesøg er den ene af to ydelser der kan tages ud af Overenskomst for almen praksis og decentraliseres. Det betyder, at Praksisplanudvalget aktivt skal tage stilling til emnet og skrive det ind i Praksisplanen og den underliggende aftale til Praksisplanen. Samtaleterapi Samtaleterapi er i samme kategori som emnet sygebesøg og dermed ét ud af to emner, der kan decentraliseres. Nationale tiltag Der vil løbende blive truffet beslutning om nationale tiltag, som vil blive forankret i Praksis-planudvalget til regional konkretisering og implementering. 11

12 FOR ALMEN PRAKSIS 4. Sundhedsaftale a. Sundhedsaftalen og Praksisplanen Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er indgået mellem Regionsrådet og de 17 kommunalbestyrelser for perioden I aftalen fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet om de fælles borgere og deres forløb i sundhedsvæsenet. Den politiske vision udmøntes i konkrete aftaler og værktøjer i samarbejdet. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud, mellem praksissektor og kommunale tilbud og mellem sygehuse og praksissektor, herunder særligt almen praksis. Sundhedsaftalen omfatter både borgere med somatiske og psykiske sygdomme. Indholdet af Sundhedsaftalen kan kort skitseres i en politisk og en administrativ del. Politisk del Vision Fælles om bedre sundhed Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region Sjælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet Mere sundhed for de samme penge Mål Mere sundhed til flere Borgeren som partner En borger én plan Et mere integreret og borgernært sundhedsvæsen Indsatser Forløbsbeskrivelser Prioriteringsværktøjer Kompetenceudvikling 12

13 PRAKSISPLAN Administrativ del Tværgående temaer Kvalitet og læring Patientsikkerhed Forskning Kompetencer og relationer Økonomi og kapacitet Sundheds-it og digitale arbejdsgange Obligatoriske indsatsområder Værktøjskasse Genoptræning og rehabilitering Behandling og pleje Forebyggelse Dynamisk værktøjskasse med værktøjer, der understøtter og supplerer den øvrige del af aftalen. Sammenhæng mellem Praksisplan og Sundhedsaftale Der er en tæt sammenhæng imellem Praksisplanen og Sundhedsaftalen, som er indgået mellem regionen og kommunerne i regionen. Almen praksis er i henhold til Sundhedsloven forpligtet til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Sundhedsaftalen. De opgaver, som de alment praktiserende læger forpligtes til at udføre via Sundhedsaftalen, behandles af Praksisplanudvalget og følges op af den underliggende aftale. Ansvaret for Sundhedsaftalen er placeret i Sundhedskoordinationsudvalget, som anmoder om opgaveløsning i forhold til Sundhedsaftalen hos Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget vil fra Sundhedskoordinationsudvalget derfor løbende blive bedt om at håndtere og behandle forskellige indsatsområder. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem Sundhedsaftalen, Praksisplanen og den underliggende aftale: 13

14 FOR ALMEN PRAKSIS Sundhedsaftale Politisk aftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner Godkendt i 2015 Sætter rammerne for samarbejdet om sundhedspolitikken i Region Sjælland Forhandles af sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplan Udmønter sundhedsaftalen på området for almen praksis Udmønter øvrige indsatser aftalt i regi af praksisplanudvalget Forhandles i praksisplanudvalget. Regionen har den endelige beslutningskompetence Del 1 godkendt 2014, del 2 forventes udarbejdet og godkendt i 2016 Underliggende aftale Aftale mellem Region Sjælland, de 17 kommuner og PLO sjælland om vilkårene for lægernes arbejde med praksisplanens indhold Den underliggende aftale udarbejdes og forhandles sideløbende med praksisplanen b. Samarbejdet omkring Sundhedsaftalen og Praksisplanen Principper og proces for implementering af Sundhedsaftalen i Praksisplanen Arbejdet med Sundhedsaftalens målsætninger baseres i den politiske aftale på følgende tre forudsætninger: 1. Fleksibilitet i samarbejdet er forudsætningen for at kunne arbejde helhedsorienteret om den enkelte borger. Fleksibilitet går hånd i hånd med en proaktiv tilgang, hvor vi ikke venter på signal fra hinanden til at handle. Det fleksible samarbejde skal fungere inden for de aftalte rammer, hvor vi er tilgængelige for hinanden og har fokus på indhold og kvalitet for at skabe bedre borgerforløb. 2. Differentiering indebærer, at vi målretter vores tilbud og gør den nødvendige indsats i forhold til den enkelte borger. Det forudsætter, at vi inddrager borgerne, så vi kender deres ressourcer og forløb. Vi differentierer vores indsatser og graden af vores samarbejde efter behov. Differentiering indebærer også prioritering af nogle målgrupper med særlige behov frem for andre. Nogle grupper har brug for et større løft for at få flere, gode leveår. Vi skal opspore og sætte tidligere ind med forebyggelse, behandling og rehabilitering og styrke den enkelte borgers mestringsevne. 3. Ressourcebevidsthed som princip spiller ind i alle dele af borgerens forløb. Samarbejdet afpasses efter den konkrete situation. Som princip betyder det, at vores ydelser skal være målrettede og leveres på det rette niveau; det kan både betyde laveste specialiseringsniveau, men kan også være på højt specialiseret niveau, hvis effekt og ressourcer samlet set optimeres. 14

15 PRAKSISPLAN Disse forudsætninger er afgørende for den fælles tilgang til samarbejdet. Det indebærer konkret, at hvor de tidligere Sundhedsaftaler har indeholdt beskrivelser af, hvordan vi sikrer god overlevering mellem aktørerne med rammer for, hvordan og hvornår aktørerne skal kommunikere, så tager den nuværende Sundhedsaftale et yderligere skridt i retning af et smidigt samarbejde på tværs af sektorer. Det gøres med en række initiativer, der understøtter et samarbejde struktureret omkring fagligt indhold i de enkelte forløb, hvor roller og ansvar er tydeliggjort, og hvor der er skabt grundlag for målrettet opfølgning og kvalitetssikring. Der er med andre ord tale om en omfattende ændring i tilgang i forhold til de foregående Sundhedsaftaler. Principper for samarbejde I implementeringsplanen for Sundhedsaftalen er der opstillet en lang række indsatser, som skal udvikles og implementeres i aftaleperioden. Dertil kommer, at der i forbindelse med den årlige behandling af status på implementering af Sundhedsaftalen kan forventes nye eller ændrede indsatser. For at sikre almen praksis efterlevelse af Sundhedsaftalen er det essentielt, at der er et gensidigt samarbejde mellem Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Samarbejdet vil bygge på følgende principper: A. Almen praksis tilbydes altid at deltage i alle relevante fora i samarbejdsorganisationen samt i ad hocarbejdsgrupper mv. i forhold til konkrete udviklingsindsatser B. Almen praksis forpligter sig til efter nærmere aftale gennem diverse fora og grupper at indgå i udviklingen af Sundhedsaftalens særlige indsatser, som fremgår af aftalens implementeringsplan. C. Sundhedskoordinationsudvalget forpligter sig ved godkendelse af nye tiltag, ændret praksis og opgavefordeling mv. til at involvere Praksisplanudvalget, således at Praksisplanudvalget kan behandle behovet for en underliggende aftale, som kan sikre almen praksis efterlevelse af aftalen. D. Praksisplanudvalget forpligter sig til at forsøge at indgå nødvendige aftaler til sikring af Sundhedsaftalens implementering, samt at orientere Sundhedskoordinationsudvalget om udfaldet af sådanne aftaler. Derudover forpligtes Praksisplanudvalget til at informere Sundhedskoordinationsudvalget i alle forhold, som har indflydelse på efterlevelsen af Sundheds-aftalen. Praksisplanudvalget havde i foråret 2015 en temadrøftelse omkring Sundhedsaftalen og implementeringen af denne. Resultatet var en række forskellige forslag til særlige opmærksomhedspunkter og tiltag, som kan fremme arbejdet med Sundhedsaftalen. Vi var enige om, Sundhedsaftalens implementering afhænger af tilstrækkelig lægekapacitet og vores væsentligste opgave er derfor at sikre tilstrækkelig lægedækning i alle dele af Region Sjælland. Implementering af Sundhedsaftalen I Sundhedsaftalens implementeringsplan er angivet 51 indsatser, som skal udvikles og implementeres i perioden Der er angivet en overordnet tidsplan for arbejdet med indsatserne. I forbindelse med igangsættelse af en ny indsats, som kræver nedsættelse af en arbejdsgruppe, vurderer administrationen, om indsatsen har direkte eller indirekte betydning 15

16 FOR ALMEN PRAKSIS for almen praksis. Hvis dette er tilfældet, inviteres almen praksis - typisk via det regionale PLO-sekretariat til at udpege repræsentanter fra almen praksis til at indgå i en arbejdsgruppe. Hvis indsatsen løftes i et forum i sundhedsaftalens udviklings- og samarbejdsorganisation, vil almen praksis være repræsenteret i arbejdet her. Repræsentanter for almen praksis, som deltager i udviklings- og implementeringsarbejde i en ad hoc arbejdsgruppe eller i regi af et forum i sundhedsaftalens udviklings- og samarbejdsorganisation, bidrager til at sikre, at arbejdet i tilstrækkeligt omfang beskriver almen praksis rolle herunder rådgivning, supervision og tilgængelighed for og til det øvrige sundhedsvæsen i forhold til den konkrete indsats. Dermed bidrager repræsentanterne ud fra et fagligt perspektiv til at sikre, at indsatsen udvikles på en måde, som fagligt hænger sammen i et praksisperspektiv. Et udviklingsarbejde bør desuden altid forholde sig til den efterfølgende implementering. Repræsentanterne bidrager i den sammenhæng med deres faglige viden til brug for den efterfølgende implementering i almen praksis. Repræsentanterne har i den forbindelse ikke mandat til eller ansvar for at beslutte eller forhandle et givent tiltag. Det vigtige er vel, at repræsentanterne fra almen praksis har en særlig opgave i forhold til at beskrive almen praksis rolle - både med hensyn til det faglige indhold og til den senere implementering. Når et udviklingsforløb omkring en indsats relateret til sundhedsaftalen er afsluttes, forelægges produktet til godkendelse i Styregruppen for Sundhedssamarbejde, hvor almen praksis er repræsenteret. Hvis der anbefales en ændret opgavedeling, varetagelse af nye opgaver, fjernelse af eksisterende opgaver, eller hvis produktet i øvrigt har betydning for kapacitet og ressourcer blandt sundhedsaftalens aftaleparter, skal produktet godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Sagen skal videresendes til behandling i Praksisplanudvalget, hvis den har betydning for almen praksis. I tilfælde af at produktet medfører et behov for udarbejdelse af en underliggende aftale med almen praksis, skal denne udarbejdes af Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget drøfter endvidere, hvordan indsatsens implementering i almen praksis bedst kan understøttes. Tæt sammenhæng mellem Sundhedsaftalen og Praksisplanen Vi efterlever de principper for implementering af Sundhedsaftalens målsætninger og for samarbejdet med Sundhedskoordinationsudvalget Lægedækning er den vigtigste forudsætning for implementering af Sundhedsaftalen 16

17 PRAKSISPLAN 5. Lægedækning Ifølge Sundhedsloven er det regionens forpligtigelse at sikre praktiserende læger til alle regionens borgere. Med baggrund i forsyningsforpligtelse er det ligeledes regionen, der har kompetencen til at fastlægge, hvor i regionen, der er behov for de praktiserende læger. Regionen har kompetencen til at træffe beslutninger omhandlende antal og placering af lægekapaciteter, men regionens beslutninger skal være i overensstemmelse med Praksisplanudvalgets rammer og principper for den strategiske udvikling af lægedækningen. a. Principper og politikker De hidtidige erfaringer med at sikre lægedækningen viser, at der ikke findes standardløsninger, når der opstår udfordringer med lægedækningen. Hvilken løsning, der anvendes, afhænger af lægernes individuelle behov, områdets situation og udfordringens størrelse. I Region Sjælland findes otte principper for lægedækningen. Principperne kan til tider konflikte, men det vigtige er, at der er frihed til at finde den bedste løsning i de konkrete tilfælde. Åbenhed, dialog og individuelle løsninger forventes at have en positiv effekt på muligheden for at tiltrække læger til regionen. Principperne er herunder beskrevet i vilkårlig rækkefølge. Principperne er ikke prioriterede, da det er den enkelte situation, der vil afgøre hvilket princip, der vejer tungest. Dog er udgangspunktet, at borgernes behov har første prioritet. Princip: Lægekapaciteten følger behovet Behovet for lægekapacitet i et område afhænger af flere faktorer heriblandt antallet af borgere, befolkningssammensætningen og sygdomstyngde. Lægedækningsbehovet vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet. Hvis læger/praksis søger om at flytte deres kapacitet vil det være afgørende, hvad den seneste lægedækningshøring og supplerende analyser viser for lægekapacitet i forhold til de aktuelle behov i området. Det betyder også, at hvis en lægekapacitet lukkes ned og ydernummeret indleveres til regionen vil der ikke automatisk blive udbudt en lægekapacitet/et ydernummer, som erstatning. Princip: Lægepraksis placeres, hvor borgerne er Ved ny-nedsættelser og flytninger af eksisterende praksis er udgangspunktet, at de skal placeres centralt i forhold til borgernes placering, hvilket vil sige med kort og let adgang mellem praksis og byer/beboelsesområder. Det betyder, at når der søges om flytninger, eller der ønskes nedsat nye lægekapaciteter, vil udgangspunktet for en beslutning være borgernes bosætning. Princip: Ved tilstrækkeligt patientunderlag foretrækkes flerlægepraksis Kompagniskaber og/eller praktiserende læger under samme tag eller i nærheden af andre 17

18 FOR ALMEN PRAKSIS foretrækkes i de områder, hvor der er tilstrækkeligt patientunderlag. Begrundelsen er, at flerlæge-praksis mindsker sårbarheden ved sydom/ferie og på den måde sikres borgernes tilgængelighed til en praktiserende læge. Der er dog steder i regionen, hvor der ikke er grundlag for flere læger og princippet kan derfor til tider konflikte med princippet Lægepraksis placeres, hvor borgerne er. Alternative organiseringsformer (f.eks. satellitpraksis) kan være et middel til et kompromis mellem principperne nærhed, organisering og tilgængelighed. Princip: Almen praksis er tilgængelig for borgere og samarbejdspartnere Region Sjællands borgere skal have let og lige adgang til deres praktiserende læge. Helt konkret betyder det blandt andet, at borgerne skal kunne komme i kontakt med deres praktiserende læge i dagtimerne og klinikkerne skal give mulighed for adgang for gangbesværede og handicappede borgere. Almen praksis samarbejdspartnere er blandt andet sygehuse og kommuner. På samme måde, som borgerne skal samarbejdspartnerne have let og lige adgang til almen praksis, så gode patientforløb sikres. Det tilstræbes, at alle tilflyttere til Region Sjælland har mulighed for at vælge mellem to åbne praksis inden for en radius af 15 km fra deres bopæl. Princip: Der er åbenhed overfor alternative ønsker til organisering af praksis Der er åbenhed over for alternativ organisering og organisationsformer som for eksempel: Regionen kan udbyde drift af overdraget eller nyoprettet praksis En læge kan eje op til 6 ydernumre/kapaciteter, som er erhvervet fra regionen Regionen kan indgå i et offentligt/privat partnerskab (OPP) Overenskomsten rummer ligeledes en række muligheder, der kan være med til at sikre generationsskifte i almen praksis. Princip: Der udvises fleksibilitet, tages hensyn til lokale forhold og lægernes individuelle behov/ønsker Vi ønsker at være kendt for at skabe alternative og pragmatiske løsninger, som tilgodeser såvel borgenes behov for tilgængelighed til almen praksis som attraktive arbejdsvilkår for de praktiserende læger. Der skal være lydhørhed overfor ønsker fra både allerede etablerede praksis som fra speciallæger i almen medicin (f.eks. nyuddannede), der ønsker at nedsætte sig i Region Sjælland. Udgangspunktet skal dog altid være borgerne og deres behov samt tilgængelighed til almen praksis. Således vil principper omhandlende Lægepraksis placeres, hvor borgerne er og Almen praksis er tilgængelig for borgere og samarbejdspartnere som udgangspunkt stå over princippet om at finde individuelle løsninger for lægerne. Princip: Der arbejdes for en national strategi vedrørende omplacering af ydernumre Vi arbejder for en national strategi vedrørende omfordeling af lægekapaciteter på landsplan. Der skal en proaktiv handling til, hvis der på landsplan skal skabes lige adgang til almen praksis. 18

19 PRAKSISPLAN Ønsket er at princippet om, at Lægekapaciteten følger behovet bliver landsdækkende, og at der gøres en indsats for at ændre den nuværende fordeling, så den bliver mere retfærdig for alle dele af landet. Princip: Der satses på udvikling af opgaveløsning og anvendelse af ny teknologi Lægernes tid og ressourcer skal anvendes optimalt. Utraditionel tænkning af opgavevaretagelsen og udnyttelse af andre faggruppers kompetencer til frigørelse af lægeressourcer prioriteres derfor i arbejdet med at sikre lægedækningen. På samme måde skal nye teknologiske muligheder tænkes ind og udnyttes mest muligt. b. Rekruttering og fastholdelse Lægedækningsudfordrede områder Ved etablering af særlige tiltag til rekruttering og fastholdes af speciallæger i almen medicin har Praksisplanudvalget udpeget områder (kommuner), der er udfordrede på lægedækningen. Ved at udpege udfordrede kommuner tages der stilling til, hvilke af regionens områder, der er særligt sårbare, når de vurderes ud fra et lægedækningsmæssigt synspunkt. Formålet med at udpege særligt udfordrede kommuner er, at der kan fokuseres, og skabes målrettede indsatser for disse områder. Èn gang årligt revurderer Praksisplanudvalget, hvilke kommuner der er lægedækningsudfordrede. Hvilke kommuner der aktuelt betragtes som lægedækningsudfordrede kan ses på Praksisplanudvalgets hjemmeside. Undersøgelse af de unge lægers ønsker En gennemført undersøgelse af de unge lægers ønsker og behov ved nedsættelse i almen praksis og i særdeleshed i Region Sjælland giver nogle interessante perspektiver. Familie og netværk er vigtige parametre for de yngre læger. Det er vigtigt for de yngre læger, at de bor i nærheden og har tid til familie og venner. Også arbejdsmæssigt er netværket vigtigt for de yngre læger. Flertallet af de yngre læger ønsker at være i et arbejdsfællesskab enten i form af et kompagniskab eller i en samarbejdspraksis. De yngre læger ser sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende, men flere ser det som en fordel, hvis de i de første år kan afprøve faget ved enten at være ansat i en eksisterende klinik eller har mulighed for at leje en etableret klinik og primært skal stille deres faglige kompetencer til rådighed. Resultaterne viser, at hvis man skal rekruttere almen medicinere til lægedækningsudfordrede områder, så skal lægerne tilbydes muligheder, de ikke kan få andre steder for eksempel i form af fleksibel arbejdstid eller en økonomisk gevinst. Økonomi spiller dog en mindre rolle, når først man er etableret med bolig og familie. c. Sundhedsdækning på øerne På landsplan opleves udfordringer med rekruttering af praktiserende læger til de mindre øer og for at være på forkant med udfordringerne, har vi udarbejdet en strategi for sundhedsdækningen på de mindre øer. I Region Sjælland er der 8 mindre øer, hvoraf de tre øer aktuelt har en ø-læge, mens de 19

20 FOR ALMEN PRAKSIS øvrige øer er uden læge. En ø-læge er en fastboende læge, der samtidig varetager døgnvagtforpligtigelsen. Når sundhedsdækningen på øerne skal vurderes, er der flere forhold, som skal indgå i overvejelserne for eksempel antallet af beboere, geografisk placering, logistik, prioritering af ressourcer og nye teknologiske redskaber, som betyder, at den fremtidige sundhedsdækning på øerne har nye muligheder at bygge på. Den nuværende sundhedsdækning på øerne er præget af de muligheder, der var eksisterende på tidspunktet for etableringen. Analyse af såvel sundhedstilbud etableret på Sjælland som på regionens øer samt studierne af andre ø-modeller har synliggjort, at det ikke vil være optimalt på forhånd at definere hvilken model, der vil være den bedst egnede til at sikre sundhedsdækningen på øerne. Inden for rammerne er der mulighed for flere modeller og kombinationsmuligheder, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der også ved den fremtidige sundhedsdækning tages udgangspunkt i de lokale forhold. Ved reetablering af sundhedsdækningen på øerne i Region Sjælland udvikles en skræddersyet løsning til den enkelte ø, med henblik på at levere et sundhedstilbud, som svarer til sundheds-tilbud i øvrige yderområder og med afsæt i princippet om laveste effektive omsorgsniveau. 7 principper for fordeling af lægekapaciteter Årlig udpegning af lægedækningsudfordrede kommuner Tiltag til rekruttering og fastholdelse af almen medicinere Fremtidig sundhedsdækning på de mindre øer 20

21 PRAKSISPLAN 6. Sygebesøg Sygebesøg er den ene af to ydelser fra Overenskomst for almen praksis 2014, hvor der er mulighed for at indgå aftale om decentralisering af ydelsen. På den baggrund har vi udarbejdet en analyse af sygebesøg som danner grundlag for de indsatser og modeller vi ønsker at arbejde videre med i forhold til aflæggelse af sygebesøg til regionens borgere. a. Fakta Indledningsvis kan nedenstående fakta anskueliggøre omfanget af sygebesøg i regionen: Fordelingen af sygebesøg Fordelingen af antal sygebesøg viser, at der er en forholdsvis stor spredning i antal sygebesøg på tværs af kommunerne og på tværs af praksis. Det har ikke umiddelbart været muligt at forklare denne store spredning. I gennemsnit foretager lægerne et eller flere sygebesøg for 2½% af deres patienter. Der er dog en stor spredning på, hvor mange sygebesøg der foretages. I den ene ende ligger praksis, som har kørt på sygebesøg til under ½% af deres patienter, og i den anden ende ligger praksis, som har aflagt sygebesøg til 5-6% af deres patienter. Nogle praksis foretager markant få sygebesøg, mens nogle praksis foretager mange sygebesøg. Praksisstørrelse, beliggenhed (by/land), kommunetilhørsforhold, andelen af ældre borgere i kommunen mv forklarer ikke de store variationer i frekvensen af aflæggelse af sygebesøg. Sygebesøg på kommunale plejecentre og midlertidige pladser Som det fremgår oven for aflægges hovedparten af sygebesøgene til den ældre del af befolkningen. Det er ikke umiddelbart muligt at få data for, hvor mange sygebesøg der aflægges på disse pladser, idet de ikke registreres særskilt. Fakta om sygebesøg i Region Sjælland Det samlede honorar til sygebesøg i regionen årligt ca. 14 mio. kr Der aflægges ca sygebesøg pr. år fordelt på ca patienter. Størstedelen af sygebesøgene (95%) er almindelige sygebesøg aflagt inden for en zone på 16 km. Langt de fleste sygebesøg køres til ældre patienter. Ca. 30% af borgerne på 80 år+ har haft minimum et sygebesøg. 21

22 FOR ALMEN PRAKSIS Konkrete optællinger i én kommune og én praksis viser, at ca. halvdelen af sygebesøgene aflægges i borgerens eget hjem mens den anden halvdel aflægges på plejecentre. Der tegnes dermed et billede af, at der aflægges mange sygebesøg til ældre borgere på plejecentre. Gennem de seneste år har kommunerne etableret forskellige former for midlertidige pladser (akut-, rehabiliterings pladser). Vi har i analysen derfor valgt også at afdække omfanget af sygebesøg på disse pladser. Konkrete optællinger i én kommune viser, at antallet af sygebesøg til borgere på midlertidige pladser sker i et meget begrænset omfang, og at langt de fleste af de aflagte sygebesøg sker inden for 15 km zonen. Oversigter over placeringen af de kommunale midlertidige pladser viser, at pladserne i de fleste tilfælde er placeret i områder, hvor der findes flere almen lægepraksis. Der er dog eksempler på, at kommunerne placerer deres pladser i mindre byer, hvor der f.eks. kun er en lægepraksis. Kommunernes antal og placering af midlertidige pladser ændres løbende, idet kommunerne fortsat opsamler og evaluerer på resultaterne af disse pladser. b. Politiske fokusområder Analysen har afdækket forskellige forhold og udfordringer i forbindelse med aflæggelse af sygebesøg. Disse har dannet grundlag for udpegning af de fokusområder, som vi ønsker at arbejde videre med i Praksisplanperioden. Sikring af ensartet anvendelse og mindsket ulighed Den store spredning i aflæggelse af sygebesøg kan være en indikation på et meget forskelligt serviceniveau i forhold til borgerne i regionen. Det forskellige serviceniveau sker helt ned på yderniveau, hvilket betyder, at borgere tilknyttet forskellige praksis i den samme by/kommune kan opleve et meget forskelligt serviceniveau. Vi har stort politisk fokus på, at borgerne har lige adgang til sundhed, og det er derfor vigtigt for os at arbejde for en sikring af, at sygebesøg aflægges med en større ensartethed i forhold til borgernes behov. Sygebesøg udover 15 km Den nye sundhedslov giver borgerne mulighed for frivilligt at vælge læge udenfor 15 km mod at frasige sig retten til at modtage sygebesøg. Sundhedsloven foreskriver desuden, at borgere, som vælger en læge udenfor 15 km og som på tidspunktet for lægevalget ikke havde muligheden for at vælge mellem to læger indenfor 15 km fortsat har ret til sygebesøg. I disse situationer er regionen forpligtet til at stille sygebesøg til rådighed. Det kan enten ske ved at patienten transporteres til lægen for regionens regning, eller at en læge aflægger sygebesøget. Vi ønsker, at understøtte borgernes mulighed for et frit lægevalg, hvilket i ovenstående situationer kræver, at vi finder en model som sikrer aflæggelse og honorering af sygebesøg i disse særlige situationer. Sygebesøg på midlertidige kommunale pladser Gennem de senere år har kommunerne på forskellig vis etableret særlige midlertidige pladser til borgere, som af en eller anden årsag har brug for særlig opmærksomhed i en midlertidig periode. Kommunernes antal og placering af midlertidige pladser forandres løbende, idet kommunerne fortsat opsamler og evaluerer på resultaterne af disse pladser. De pågældende patienter er fortsat registreret på deres private adresse, og er dermed også tilknyttet deres hidtidige praktiserende læge. 22

23 PRAKSISPLAN Denne nye konstellation påvirker almen praksis aflæggelse af sygebesøg, dels pga. afstanden mellem almen praksis og den kommunale plads (som kan overskride de gængse 15 km), dels pga. de indholdsmæssige rammer for sygebesøgene. Vi har en stor interesse i at sikre disse borgere relevante sygebesøg uanset afstand og kompleksitet. Kommunernes placering af de midlertidige pladser og dermed afstanden til praksis er helt central. Kommunerne bør inddrage almen praksis i planlægningen og placeringen af disse midlertidige pladser. Kommunernes strategi for personalenormering på disse pladser er også en dimension, som har betydning for almen praksis aflæggelse af sygebesøg (uddybes nedenfor). Vi ønsker på den baggrund, at håndteringen af disse borgere i stort omfang varetages lokalt i de Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU). Til brug for den lokale håndtering i KLU ønsker vi at vedtage en overordnet ramme for løsningsmodeller og honorering for aflæggelse af disse sygebesøg. Kompetenceniveau og forventningsafstemning i forhold til plejepersonale Læger og kommuner påpeger, at kompetenceniveauet hos personalet på kommunale institutioner og midlertidige pladser er meget afgørende for frekvensen og kvaliteten af sygebesøg. Lægens faglige vurdering har en bedre kvalitet, hvis denne kan være i dialog med en sygeplejerske, og dermed kan forbruget af sygebesøg reduceres. I nogle kommuner er der altid en sygeplejerske til stede på de kommunale institutioner, og i nogle kommuner er der aldrig en sygeplejerske til stede. På den baggrund ønsker vi at undersøge muligheden for at fastlægge et niveau for kompetencerne hos plejepersonale med henblik på at sikre, at opgaven omkring sygebesøg løses på det lavest mulige omkostningsniveau. Derudover vil vi undersøge, om der kan udarbejdes en model, som sikrer optimal forventnings-afstemning mellem læge og plejepersonale, således at plejepersonale har retningslinjer for, hvornår det er relevant at anmode om et sygebesøg. Alternativer til fysiske sygebesøg Et sygebesøg er tidskrævende for lægen og i forlængelse af princippet om at reducere lægernes tid på landevejen er det relevant at se på alternative muligheder for aflæggelse af sygebesøg. Vi ønsker derfor at der arbejdes videre med indsatser, som styrker udnyttelse af de digitale/teknologiske muligheder. Samtidig finder vi det nyttigt, at kortlægge processerne for håndtering af sygebesøg hos læger og kommuner for derigennem at indsamle viden og udvikle metoder og processer. Herunder bør det vurderes om patienterne i højere grad kan transporteres til besøg hos lægen, eller om andre faggrupper i højere grad kan foretage sygebesøgene. c. Principperne i en ny model Vi finder det relevant, at udarbejdelse af modellerne og forslag til tiltag bygger på følgende principper: Ønsket om at sikre en ensartet anvendelse af sygebesøg Fokus på mulighed for gennem innovation og digitalisering at optimere anvendelsen af sygebesøg 23

24 FOR ALMEN PRAKSIS Behov for at afdække nye måder at løse opgaven på Reducering af lægernes tid på landevejen Opgaven skal løses effektivt og på lavest mulige omkostningsniveau Sygebesøg skal ligge inden for rammerne af almen praksis opgaveportefølje Vi har udarbejdet forslag til løsningsmodeller for nedenstående situationer: Borgere med midlertidigt ophold på kommunale pladser udenfor 15 km Borgere med læge udenfor 15 km uden mulighed for valg mellem to læger indenfor 15 km. Modellerne er udarbejdet med baggrund i et ønske om at skabe en simpel model for håndtering af sygebesøg og samtidig undgå for mange særaftaler på området. Samtidig tager modellerne højde for, at der er forskellige vilkår og forudsætninger i regionens kommuner og derfor lægges der for en del af løsningen op til at der indgås kommunale aftaler. Ved Praksisplanens udarbejdelse var der endnu ikke indgået endelig aftale om fremtidige modeller og honorering af sygebesøg. Vi prioriterer, at sygebesøg skal aflægges med udgangspunkt i lige adgang til sundhed for alle Vi har fokus på, at borgere på kommunale midlertidige pladser sikres relevante sygebesøg med baggrund i lokale forhold Vi vil sikre, at regionens sygebesøg løses på lavest mulige omkostningsniveau og med fokus på at minimere lægernes transporttid 24