Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
|
|
- Cecilie Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø & Biodiversitet J.nr Den 13. december 2017 Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag har været i offentlig høring i perioden 20. november december 2017 hos en bred kreds af myndigheder og interessenter. Der er modtaget substantielle bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer (L&F), Bæredygtigt Landbrug (BL), Danmarks Jægerforbund (DJ) samt Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK). I det følgende gennemgås disse bemærkninger. Landbrugsstyrelsens (LBST) kommentarer hertil er anført i kolonnen med overskriften opfølgning. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på høringsportalen. Bemærkninger 1 Landbrug og Fødevarer (L&F) 1.1 L&F finder det glædeligt, at bekendtgørelsen kan træde i kraft 1. januar i det år, hvor efterafgrøderne skal etableres i efteråret. 1.2 L&F finder det stærkt problematisk, at bekendtgørelsen ikke indeholder flere af de elementer vedr. behovet for fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet, som erhvervet har efterspurgt den seneste tid - særligt set i lyset af, at efterafgrødekravet nu er steget markant som følge af de nye efterafgrødeordninger. 1.3 Ifølge L&F er der et generelt ønske fra erhvervet om, at den meget detaljeorienterede regulering, inkl. datokrav mv., bør erstattes af regler, der underbygger mulighederne for at praktisere godt landmandskab. L&F LBST er løbende i dialog med forskere og erhvervet om nye virkemidler, der potentielt kan godkendes som alternativ til efterafgrøder. Nye alternativer bliver tilladt, så snart styrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for effekten af virkemidlerne, samt at det er muligt administrativt at sikre, at den forventede effekt opnås. Det vil blive tilstræbt løbende at regelforenkle så meget, som det er muligt. Ift. ønsket om at sammenlægge datoer i eksisterende regelsæt kan det oplyses, at der i ministeriet løbende arbejdes på at mindske antallet af frister så vidt, det er muligt. Der vil endvidere i de kommende Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lfst.dk
2 tilføjer, at den seneste teknologiske udvikling, som muliggør registrering af markmanagement, åbner døren for nye reguleringsmæssige principper, hvor egenkontrol kan spille et centralt element. Der efterlyses simple og meningsfulde regler, hvor godt landmandsskab og den teknologiske udvikling bør være bærende elementer frem for det nuværende regelkompleks. 1.4 L&F ønsker, at reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i reglerne for de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et regelsæt mindre. 1.5 L&F ser meget positivt på, at der etableres en pilotordning med teknologi og effektiv udnyttelse af kvælstof som alternativ til efterafgrøder. 1.6 L&F foreslår, at de deltagende bedrifter kan få hjælp til at gennemføre de krævede aktiviteter på den mest hensigtsmæssige måde og opfordrer til, at der kan gives støtte til den ekstra konsulenthjælp, der kræves for en succesfuld gennemførelse af pilotordningen. 1.7 L&F foreslår, at pilotprojektordningen udvides til at inkludere flere end de 20 bedrifter, der fremgår af bekendtgørelsesudkastet. På denne måde afskærer man ikke landmænd fra at indgå i ordningen, således at det sikres, at virkemidlet testes på et bredt udvalg af bedrifter. 1.8 L&F finder, at det er afgørende for landmandens tilpasningsmuligheder på bedriften, at der bliver øget fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet ved en bredere pallette af virkemidler. L&F nævner specifikt en række år blive iværksat flere tiltag ift. digitalisering og præcisionslandbrug med henblik på at understøtte den teknologiske udvikling i landbrugserhvervet, herunder ift. øget egenkontrol og en mere fleksibel regulering. Bekendtgørelsens pilotprojektordning om præcisionslandbrug er blot det første af flere initiativer, der har til formål at understøtte denne proces. ift. bekendtgørelsesudkastet. I forbindelse med gennemførelsen af den målrettede regulering planlægges det, at reglerne om husdyrefterafgrøder overflyttes til den nye lov. I den forbindelse kan reglerne om husdyrefterafgrøder blive integreret i reglerne for de pligtige efterafgrøder. LBST er enig i det fremførte behov for, at der faciliteres konsulenthjælp til de deltagende bedrifter. LBST arbejder derfor fortsat på at kunne iværksætte sådan en ordning, således at en succesfuld gennemførelse af pilotordningen sikres. Formålet med pilotprojektet er at indsamle viden og erfaring omkring anvendelsen af præcisionslandbrug som potentielt nyt virkemiddel og er dermed i udviklingsfasen. Landbrugsstyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt at begrænse antallet af virksomheder i pilotprojektordningen, da miljøeffekten på nuværende tidspunkt ikke er kendt. Ordningen vil blive evalueret efter andet år, hvorefter der vil blive taget stilling til, om præcisionslandbrug kan implementeres som et generelt virkemiddel, eller om der er behov for at forlænge ordningen, evt. med justering af ordningens tiltag. ift. bekendtgørelsesudkastet. LBST takker L&F for de konkrete forslag til nye virkemidler. Forslagene vil indgå i arbejdet med et nyt virke- 2
3 forskellige virkemidler, som de finder er klar til implementering som alternativ til pligtige efterafgrøder og derfor skal indgå i bekendtgørelsen for den kommende dyrkningssæson: Nedmuldning af halm Afbrydning af dræn og overrisling/infiltration af våde enge og små lokale vådområder Lavbundsordningen Minivådområder Matriceminivådområder Plantedække efter ompløjning af kløvergræs Sædskifte med flerårige afgrøder Nitrifikationshæmmere i gylle forud for majs og kartofler Udbringning af fast husdyrgødning før efterafgrøder eller efter 1. november på lerjord og 1. februar på sandjord 1.9 Ifølge L&F viser to års forsøg i GUDP-projektet VIRKN, som ledes af Aarhus Universitet, at effekten af tidlig såning af vintersæd er betydelig højere end den, der svarer til den gældende omregningsfaktor på 4 til 1, idet omregningsfaktoren ifølge disse forsøg snarere skal være 2 til L&F mener desuden, der bør fastsættes en særlig omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd efter raps og bælgsæd. L&F mener, at tidlig såning bør indføres som et målrettet virkemiddel i sådanne sædskifter L&F mener ikke, at omregningsfaktoren for braklagte arealer er sat ud fra den faglige korrekte viden, og at omregningsfaktoren derfor bør korrigeres L&F ønsker en udvidelse af antallet af arter og blandinger, der kan tælle middelkatalog, og det vil i den forbindelse blive evalueret, om virkemidlerne skal kunne bringes i anvendelse som alternativ til pligtige efterafgrøder, i den kommende målrettede regulering eller eventuelt i en kollektiv indsats. For så vidt angår halmnedmuldning kan LBST oplyse, at Aarhus Universitet i virkemiddelkataloget for 2. generations vandplaner har anbefalet, at nedmuldning af halm ikke anvendes som kvælstofvirkemiddel, da den udvaskningsreducerende effekt af halmnedmuldning er meget variabel. For så vidt angår minivådområder med overfladestrømning vil disse kunne anvendes i 2018 som kollektivt virkemiddel i en kommende tilskudsordning. I forhold til matriceminivådområder har forskningsinstitutionerne påpeget, at der er behov for yderligere undersøgelser af designet af matriceanlæg for at reducere eventuelle afledte negative sideeffekter. Dette undersøges i et igangsat forskningsprojekt hos Aarhus Universitet, Se desuden punkt 1.2. LBST har tidligere i år bedt Aarhus Universitet om at foretage en revurdering af de fastsatte omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og alternativer. For så vidt angår omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tidlig såning af vintersæd afventer LBST resultaterne fra forskningsprojektet VIRKN, når projektet er afsluttet. Disse resultater vil indgå i en evaluering af den fastsatte omregningsfaktor. LBST vil inddrage forslaget i forbindelse med evalueringen af omregningsfaktoren for tidlig såning, jf. punkt 1.9. LBST har tidligere i år bedt Aarhus Universitet om at foretage en revurdering af de fastsatte omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og alternativer, herunder braklagte arealer. Forskerne har i denne forbindelse ikke fundet anledning til at justere den gældende omregningsfaktor. Styrelsen kan orientere om, at der i fastsættelsen af omregningsfaktoren indgår en række parametre, herunder et skøn af dødvægten af virkemidlet (udbredelsen af virkemidlet, inden det blev indført som alternativ til efterafgrøder). i denne bekendtgø- 3
4 som pligtige efterafgrøder. L&F bemærker, at behovet er blevet aktualiseret af, at det er konstateret, at olieræddike kan medføre en opformering af kålbrok, hvilket kan umuliggøre dyrkning af raps i en årrække. L&F påpeger derfor, at det er vigtigt, at alle kræfter forenes i at få udbredt andre efterafgrøder end olieræddike i sædskifter, der indeholder raps i sædskiftet L&F finder det positivt, at havre og hybridrug er medtaget som nye arter af efterafgrøder L&F ønsker accept af kvælstoffikserende efterafgrøder. L&F mener, under henvisning til Aarhus Universitet s svar på en forespørgsel fra LBST vedr. risiko for merudvaskning, at det er helt uforståeligt, at disse ikke er medtaget i udkastet til ny plantedækkebekendtgørelse. L&F påpeger, at særligt de økologiske producenter imødeser muligheden for at anvende kløvergræs som efterafgrøde, da det vil bidrage til bedre økologiske sædskifter og en bedre næringsstofforsyning til de økologiske marker L&F nævner, at SEGES tidligere har foreslået, at det skal være tilladt at iblande udsæd af alle arter i en normal udsædsmængde af en effektiv kvælstofopsamler. På den måde mener L&F, at landmænd vil få langt flere muligheder, uden at miljøeffekten kompromitteres L&F ønsker herudover, at kravene til pligtige efterafgrøder så vidt muligt bliver identiske med kravene til andre typer af efterafgrøder. Ifølge L&F er det vigtigt, at dette sker ved, at antallet af arter, der kan anvendes som pligtige efterafgrøder, udvides. Der henvises desuden til kravet om etablering i blandinger for MFOefterafgrøder og vigtigheden af, at der kan anvendes blandinger, der relse. LBST kan informere om, at styrelsen planlægger at nedsætte en referencegruppe for efterafgrøder, der vil have til formål at understøtte og sikre fremdrift i afprøvningen af nye arter af efterafgrøder i samarbejde med forskerne. Erhvervet vil blive inddraget i dette arbejde. ift. bekendtgørelsesudkastet. Brugen af kvælstoffikserende arter som et virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealer forudsætter, at det er muligt at fastsætte kriterier, der kan neutralisere den ekstra udvaskning, der forventes som følge af brugen af kvælstoffikserende arter. LFST har i den forbindelse iværksat et afklaringsarbejde i samarbejde med blandt andet forskere og repræsentanter fra L&F og SEGES, der har haft til formål at afdække, hvordan risikoen for merudvaskning kan neutraliseres. Det er LBST vurdering, at der fortsat udestår væsentlige afklaringer, inden styrelsen finder, at der er grundlag for at give mulighed for at benytte kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder. Listen over tilladte arter af pligtige efterafgrøder udarbejdes på basis af en løbende dialog med forskerne med udgangspunkt i nyeste viden. Udvalget af arter skal kunne sikre, at de efterafgrøder, der etableres på arealet, kan opnå den forudsatte effekt. Se desuden punkt Det tilstræbes, at de forskellige efterafgrødeordninger så vidt muligt har identiske regler. For så vidt angår ønsket om udvidelsen af antallet af arter henvises til punkt
5 ikke opformerer sygdomme som kålbrok L&F finder, at der er stort behov for en ændring af LBST s praksis, hvorefter kun virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab eller som har et efterafgrødekrav, kan overdrage opsparede efterafgrøder til andre virksomheder. L&F finder, at store arealer med efterafgrøder går tabt for landmanden ved forpagtning/salg af landbrug, og at dette ikke kan være intentionen i bekendtgørelsen L&F finder, at der generelt er brug for, at reglerne om frister for etablering af efterafgrøder håndteres anderledes end i dag. Det gælder eksempelvis, hvor etablering af efterafgrøder om efteråret er umuligt grundet vejrmæssige forhold. L&F mener ikke, at det skal komme landmanden til skade, at høsten eksempelvis falder senere end normalt. L&F ønsker, at dette tilbagevendende problem håndteres på en måde så der skabes forudsigelighed og overensstemmelse med godt landmandskab i reglerne herfor Til 3, stk. 1, bemærker L&F, at det ville være ønskeligt, hvis man i DK får mulighed for at anvende kløver og vikkearter som pligtige efterafgrøder og som MFO-efterafgrøder Til 3, stk. 1, finder L&F det positivt, at hybridrug og havre (alle arter af Avena-slægten) er medtaget på listen over afgrøder, der kan sås frem til 20. august I forhold til 6, stk. 1, nr. 2, giver L&F udtryk for, at det bør gøres muligt at anvende skorzonerrod, purløg og timian som efter- og mellemafgrøder efter sidste høstår. Endvidere bemærker L&F, at samme afgrøder skal kunne indgå i MFO-arealer i udlægsåret. ift. bekendtgørelsesudkastet. Landbrugsstyrelsen har været i dialog med erhvervet vedr. konkrete ønsker og vil fortsætte denne dialog. LBST er opmærksom på, at situationen de seneste år har været uhensigtsmæssig, og der arbejdes i styrelsen på at finde løsninger, der kan håndtere eventuelle udfordringer relateret til vejrforholdene, samtidig med at effekten af efterafgrødeordningerne opretholdes. Erhvervet vil blive inddraget i dette arbejde. Ønsket vedrører brugen af kvælstoffikserende efterafgrøder. Se pkt Reglerne vedrørende MFO-efterafgrøder fastsættes i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Listen over tilladte arter af pligtige efterafgrøder og mellemafgrøder udarbejdes på basis af en løbende dialog med forskerne med udgangspunkt i nyeste viden. Det er LBST s vurdering, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at effekten af efterafgrødekravet kan sikres, hvis det tillades at benytte de forslåede arter til opfyldelse af efterafgrødekravet. 5
6 1.22 Til 7, stk. 1, nr. 3, bemærker L&F, at referenceåret for pil skal udgå, da det giver en bagatelagtig miljøeffekt, og da det vil være en administrativ lettelse L&F mener, at bestemmelsen i 7, stk. 3, bør udgå i forenklingens tegn, da der er tale om meget små arealer L&F mener ikke, at omregningsfaktoren mellem tidlig såning af vintersæd og efterafgrøder er i overensstemmelse med det fagligt korrekte. Det er L&F s holdning, at omregningsfaktoren skal være 3:1 i stedet for 4: Til 12, stk. 1, bemærker L&F, at det bør være muligt at overdrage overskud af efterafgrøder, selvom man ikke er omfattet af et efterafgrødekrav. L&F bemærker endvidere, at LBST i tidligere høringssvar har skrevet, at de vil indgå i dialog med erhvervet herom L&F spørger, hvorfor der stilles krav om en skriftlig aftale i forbindelse med overdragelse af efterafgrøder mellem to bedrifter, hvilket fremgår af 14, stk. 1, nr. 3, og 14, stk. 3. L&F finder dette krav overflødigt og henviser til, at der foregår en digital overførelse i Tast selv-service i skemaet Gødningskvote- og efterafgrøder. L&F spørger endvidere, hvad konsekvensen er, hvis landmændene ikke også har en skriftlig aftale på bedriften Ift. 16, stk. 1, gør L&F gældende, at det skal være muligt at indberette i markplanlægningen i ændringsperioden frem til 16. maj. L&F bemærker endvidere, at LBST i tidligere høringssvar har skrevet, at de vil For så vidt angår MFO-arealer henvises til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Energiafgrøder, der allerede var etableret, før det blev muligt at anvende virkemidlet som alternativ til efterafgrøder, vil ikke bidrage med en ekstra miljøeffekt. Dersom referenceåret skulle udgå, ville det i stedet være nødvendigt at justere i omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og energiafgrøder, idet det ville være nødvendigt at fraregne effekten af de arealer, der allerede var etableret med energiafgrøder, da alternativet blev indført. Spørgsmålet drejer sig om referenceåret for energiafgrøder. Se punkt Se punkt 1.9. ift. bekendtgørelsesudkastet. Se punkt Indberetning om overførsel i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder kan ikke anvendes til opfyldelse af kravet om skriftlig aftale. Overdragelsen er en gensidig aftale, som kræver, at begge parter er bekendt med aftalen. Dette fremgår ikke af indberetningssystemet. ift. bekendtgørelsesudkastet. Se punkt
7 indgå i dialog med erhvervet herom Ifølge L&F er SEGES uenig i den omregningsfaktor, der er anvendt i 17, stk. 1, vedrørende reduktion af kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder Med henvisning til reglerne om pilotprojektordningen, finder L&F det positivt med nye tiltag som alternativ til efterafgrøder. L&F ønsker, at følgende tilføjes i 18, stk. 1: med mulighed for forlængelse Til 18, stk. 4, nr. 1, bemærker L&F, at punktet er overflødigt. L&F finder, at det må være andelen af korn og raps på bedriften, der er afgørende, og at dette kan tilføjes til punkt Til 18, stk. 4, nr. 1, bemærker L&F, at og kilespredning skal udgå, da dette er dækket af sektionskontrol Til 18, stk. 4, nr. 4, bemærker L&F, at størrelsen af bruget ikke skal være et kriterie i udvælgelsen. L&F forslår, at det snarere bør være antallet af husdyrgødningslagre, produktionssteder, mv Til 18, stk. 6, nr. 1, bemærker L&F, at MarkOnline, Næsgaard Mark o.l. bør udgå Til 18, stk. 6, nr. 2, bemærker L&F, at Kemisk analyse skal indsættes Til 18, stk. 7, nr. 1, bemærker L&F, at Logfiler skal udgå, idet der ikke findes logfiler for organiske gødninger Til 18, stk. 8, nr. 1, bemærker L&F, at der ikke skal stilles krav om elektroniske udbyttekort Til 18, stk. 8, nr. 2, bemærker L&F, at proteinindholdet kun gælder for Omregningsfaktorerne mellem efterafgrøder og kvælstofkvoten er baseret på beregninger foretaget af forskere fra Aarhus Universitet. I forbindelse med arbejdet med et nyt virkemiddelkatalog vil LFST se på, om der opstår behov for en revurdering af denne omregningsfaktor. delvist LBST finder det ikke nødvendigt med den foreslåede tilføjelse vedrørende muligheden for forlængelse af pilotprojektordningen. Ordningen har til formål at skabe et vidensgrundlag med henblik på, at præcisionslandbrug som en dyrkningsform på sigt kan indgå som et virkemiddel i reguleringen. Pilotprojektordningen vil blive evalueret, når ordningen afsluttes i 2019, og det vil herefter på baggrund af det foreliggende vidensgrundlag blive besluttet, om præcisionslandbrug kan implementeres som et generelt virkemiddel, eller om der er behov for at forlænge ordningen, evt. med en justering af ordningens tiltag. 7
8 korn det er ikke relevant for raps Til 19 mener L&F, at undtagelsen til jordbearbejdningom efteråret skal udvides til at omfatte majs generelt, og ikke kun kolbe- og kernemajs L&F mener, at undtagelsen i 19. stk. 3, til forbuddet mod jordbearbejdning, der undtager gyllenedfældning efter korn eller helsæd, også skal gælde for grønkorn L&F bemærker ift. 20, stk. 2, at reglerne vedrørende omlægning af fodergræs fortsat giver problemer på mange bedrifter, fordi de ikke harmonerer med angreb af stankelben. L&F ønsker derfor reglerne ændret således, at det også bliver muligt at foretage omlægning til tidligt sået vintersæd, evt. under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der er problemer med angreb af stankelben på arealerne. L&F bemærker endvidere, at hvis der ikke kan foretages en generel ændring, der giver mulighed for at etablere tidlig sået vintersæd efter fodergræs, bør forbuddet om omlægning af fodergræs ikke gælde, hvis græsafgrøden er græs uden kløver. 2 Bæredygtigt Landbrug (BL) 2.1 BL takker for udvidelsen af listen over pligtige efterafgrøder med hhv. havre og hybridrug, som har været efterspurgt af landbruget. 2.2 BL ønsker en udvidelse af listen med kvælstoffikserende arter af efterafgrøder og påpeger, at forsøg viser, at fx bælgplanter er særdeles velegnede som efterafgrøde. Afgrødevalget bør dog helt naturligt lægges ud til fagligheden, så tilgangen og valget af efterafgrøder kan justeres løbende under hensyntagen til vejrforhold, geografiske forskelligheder og den teknologiske udvikling. Arealer med kolbe- og kernemajs er jf. 19, stk. 4 nr. 12, undtaget fra forbuddet mod jordbearbejdning. Denne undtagelse gælder ikke majs generelt som følge af den forventede større kvælstofudvaskning fra disse arealer, hvis der jordbearbejdes i den periode, hvor forbuddet er gældende. ift. bekendtgørelsesudkastet. LBST vil kontakte erhvervet mhp. at følge op på denne forespørgsel. Det er styrelsens vurdering, på basis af udtalelser fra forskere ved Aarhus Universitet, at en tidlig omlægning af fodergræs til vinterraps giver gode muligheder for at foretage en optimal bekæmpelse af stankelben. Denne justering blev foretaget i sommeren Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at gennemføre yderligere undtagelsesmuligheder med henblik på at kunne foretage bekæmpelse af stankelben. Se punkt BL udtrykker undren over, at mulig- 8
9 heden for at anvende pilotprojektordningen afgrænses til præcisionsteknologier. Når ordningen i sidste instans skal undersøge mulighederne for at finde alternativer til efterafgrøder, og dermed reelt alternative virkemidler mod kvælstofudvaskning, bør denne del være afgrænsningen og ikke et konkret projekt. 2.4 BL beskriver, at de er tilhængere af tanken bag pilotprojektordninger men påpeger, at det er et problem, når der skal gå bureaukrati i de gode idéer ved at skulle ændre en bekendtgørelse, hver gang et projekt skal afprøves. 2.5 BL foreslår, at andre interessante virkemidler som eksempelvis dyrkningsformen conservation agriculture bør være omfattet af pilotprojektordningen, og opfordrer til, at pilotprojektordningen ikke afgrænses til et bestemt projekt men udformes, så bestemmelsen ikke afskærer andre muligheder for at udvikle virkemidler. 2.6 BL henleder i øvrigt opmærksomheden på, at nyere forskning viser, at man ikke kan fokusere på enkelte stressfaktorer som fx N, men at man i stedet bør inddrage mange stressfaktorer (fx N, P, vandstrømning, m.m.) 3. Danmarks Jægerforbund (DJ) 3.1 Det bekymrer DJ, at både ordningen med målrettede efterafgrøder samt ordningerne med MFO, husdyr og pligtige efterafgrøder, giver landmænd ret til at destruere og nedpløje efterafgrøderne henholdsvis den 20. og 27 oktober. DJ foreslår, at efterafgrøder tidligst må destrueres efter 1. februar, da efterafgrøderne således kan give dækning og føde for vildtet henover vinteren. 3.2 DJ mener desuden, at gældende frist Det er pilotprojektordningens formål at indsamle viden om, i hvilket omfang en præcis behovsfastsættelse og optimeret gødningstildeling samt anvendelse af præcisionsteknologier har positive miljøeffekter og dermed på sigt, som en dyrkningsform, kan indgå som et kvælstofreducerende virkemiddel. Hensigten med ordningen er derfor ikke afgrænset til generelt at undersøge alternativer til efterafgrøder. LBST er dog generelt positive for at iværksætte undersøgelser og projekter med deltagelse fra erhvervet og ser det som en vigtig del af styrelsens måde at arbejde med udvikling af virkemidler og regler. Bekendtgørelsen muliggør, at de deltagende virksomheder kan få godskrevet effekten ved udførelse af ordningens tiltag gennem en reduktion af efterafgrødekravet på baggrund af den i bekendtgørelsen fastsatte omregningsfaktor. Se punkt 2.3. Bekendtgørelsen har til formål at reducere udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer. Det ligger p.t. udenfor rammerne af denne bekendtgørelse at fastsætte yderligere krav. Reglerne i bekendtgørelsen fastsætter datoer for, hvornår efterafgrøderne tidligst må destrueres. Det står landmanden frit for at lade efterafgrøderne ligge på arealet i længere tid. Aarhus Universitet har informeret om, at dette ofte er tilfældet særligt på bedrifter beliggende på sandjord. 9
10 for destruktion af efterafgrøder i majs bør fastholdes. 3.3 I forbindelse med Pilotprojektordning om præcisionslandbrug konstaterer DJ, at det er glædeligt, at der sættes fokus på at udnytte velkendt teknologi til optimering af udbringningen af handelsgødning. 3.4 DJ foreslår, at der udover præcisionslandbrugets kvælstofeffekt, også bliver undersøgt hvorledes en implementering af principperne i begrebet conservation agriculture, kan bidrage til en forbedring af jordens dyrkningsegenskaber, opfyldelse af biodiversitets og klimamål bidrage til en sundere økonomi i landbruget. I bekendtgørelsesudkastet lægges der ikke op til en ændring af datoen for, hvornår efterafgrøder udlagt i majs tidligst må destrueres. Se punkt Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) 4.1 FRDK finder, at det nuværende snævre artsvalg for lovpligtige efterafgrøder er en stor hindring for, at landmænd kan vedligeholde og opbygge frugtbarheden af deres jord. Det bemærkes, at havre og hybridrug er tilføjet på listen over arter, der kan anvendes som pligtige efterafgrøder. FRDK mener, at dette er arter med gode egenskaber, men at de ikke vil medvirke til at opbygge en sund og biologisk levende jord, da arterne er beslægtede med de arter, der dyrkes i typiske danske sædskifter. Havre og hybridrug er efter ønske fra erhvervet tilføjet på listen over pligtige efterafgrøder, der kan etableres frem til 20. august. Det har ikke med udgangspunkt i eksisterende viden været muligt at tilføje yderligere arter på listen over godkendte pligtige efterafgrøder. Der henvises desuden til punkt FRDK bemærker, at muligheden for at anvende kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger kan medvirke til at opnå en kraftigere efterafgrøde. Under henvisning til en besvarelse fra Aarhus Universitet s på en forespørgsel fra LBST vedr. arter af kvælstoffikserende efterafgrøder anmoder FRDK om, at de arter af kvælstoffikserende efterafgrøder, der nævnes i notatet, medtages på listen over pligtige efterafgrøder. 4.3 Under henvisning til en besvarelse fra Aarhus Universitet s på en forespørgsel fra LBST vedr. arter af kvælstoffikserende efterafgrøder bemær- Se punkt LBST vil tage FRDK s bemærkninger med i det videre arbejde med kvælstoffikserende efterafgrøder. Se desuden punkt
11 ker FRDK, at de er enige i Aarhus Universitet s forslag omkring samtidig dyrkning af ikkekvælstoffikserende arter. Dog vurderer FRDK, at de udsædsmængder, der angives af Aarhus Universitet, er sat for højt, og at krav om udsædsmængder bør kunne opfyldes med blandinger af arter. 4.4 LFST anbefaler, at anvendelsen af kvælstoffikserende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder følges af et krav om, at der ikke må udføres jordbearbejdning tidligst nedmuldes om foråret umiddelbart før såning (for eksempel tidligst en måned før forventet tidspunkt for såning af en vårsædsafgrøde). 4.5 FRDK ønsker, at det tillades at udså andre plantearter end de allerede tilladte i op til 10 procent af den samlede udsåede frømængde (målt på antal frø). Det foreslås, at der er frit valg mellem alle ikkekvælstoffikserende arter, der udbydes i efterafgrødeblandinger. 4.6 FRDK ønsker, at følgende arter bliver tilladt at anvende som pligtige efterafgrøder: boghvede, solsikke, hør og sudangræs/sorghum, idet FRDK finder, at disse arter har en række positive egenskaber for bl.a. jord, insekter og vildt. 4.7 FRDK foreslår, at Conservation Agriculture indføres som virkemiddel mod kvælstofudvaskning, idet de finder, at dette dyrkningssystem binder mere kvælstof biologisk. Dette kan i første omgang indføres som en pilotprojektordning på 10 landbrug, således som det i bekendtgørelsen foreslås med præcisionslandbrug som virkemiddel. FRDK henviser endvidere til en række publikationer, der beskriver effekten af principperne i conservation agriculture på risikoen for tab af kvælstof. LBST vil tage FRDK s bemærkninger med i det videre arbejde med kvælstoffikserende efterafgrøder. Se desuden punkt Se punkt ift. bekendtgørelsesudkastet. Se punkt Se punkt
Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc:
Dato 13. december 2017 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 17-18282-000008 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede
Læs mereLandbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:
Dato 8. maj 2017 Side 1 af 7 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: miljobio@lfst.dk j.nr. 17-4112-000001 Cc: linoer@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede
Læs mereIndtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.
Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereVandplaner gennemført gennem gødningsloven
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand
Læs mereFAQ om efterafgrøder
FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereErhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1
Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1 I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 18 a, stk. 1 og 3, 19, 20, 21, stk. 2, 21 a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereHøringssvarnotat. Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af opkøber af råmælk og behandling af data om mælkeleverancer i Danmark
HØRINGSSVARNOTAT J.nr. 18-2240-000001 Ref. ANFLJE/NSS Den 20. juni 2018 Høringssvarnotat Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af opkøber af råmælk og behandling af data om mælkeleverancer i Danmark
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereSåfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,
Miljø- og Biodiversitet J. nr. 18-1261-000007 Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen),
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 216 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 216 Bilag 1 Offentligt NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-1161-000001 Den 28. februar 2018 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-4112-000004 Dato: Juli 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om plantedække
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereI det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.
NOTAT Erhverv J.nr.: 029-00619 Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereEfterafgrøder og alternativer til efterafgrøder
UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereNotat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme.
NOTAT Bilag 4 Jordfordeling & Landbrugslov J.nr. 18-1520-000417 Ref. JOSROL Den 21. juni 2019 Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereUdkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-1361-000001 Ref. MABINI Den 14. juli 2017 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018 Vejledningen
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereDe to brugerguides blev i udkast sendt i ekstern høring 28. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. december 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-8010-000021 Ref. Sib Den 28. marts 2017 Høringsnotat til Brugerguide til Fællesskema 2017 og Brugerguide til Internet Markkort 2017 De to brugerguides blev i udkast sendt
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereEfterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag
Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereFornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1)
BEK nr 960 af 10/07/2017 Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-61140-000001 Senere ændringer
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereFlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVRnr.?
FlexNyt Indhold OBS! Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVR-nr.? Du kan indberette gødningsregnskaber nu Udegående dyr Hvornår skal efterafgrøderne nedpløjes eller nedmuldes?
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mere