Status på Fremtidens Undervisnings Facilitet

Transkript

1 Status på Fremtidens Undervisnings Facilitet UNIVERSE FONDEN 14. juli 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Status på Fremtidens Undervisnings Facilitet - Læringshuset... 2 Fra Fysisk læringshus til konceptuel læringsfacilitet... 2 Fremgangsmetoden/ prejekt processen... 2 Resultatet af prejekt processen... 3 Hvor står vi nu?... 4 Fremtidens Innovative Læringsfacilitet... 5 Plan... 5 Økonomi

2 STATUS PÅ FREMTIDENS UNDERVISNINGSFACILITET - LÆRINGSHUSET Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF), sagsnr , har afsluttet og afrapporteret fase 1-4 overfor projektets sponsorer under overskrifterne: Fase 1-2: Afklaring af pædagogisk fundament og formulering af læringsmanifest Fase 3: Udvikling Fase 4: Leverancer Den efterfølgende fase 5a, Test og følgeforskning, er afsluttet i første halvår af 2010 og er særskilt afrapporteret til projektets sponsorer i juli FUF s sidste fase 5b under overskriften, Læringshus, er hermed det sidste forløb i projektet. FRA FYSISK LÆRINGSHUS TIL KONCEPTUEL LÆRINGSFACILITET I efteråret 2009 igangsatte UNIVERSE FONDEN en proces med det formål at skabe et konceptuelt grundlag for fremtidens læringshus, det sidste ben i projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF). Der var to væsentlige årsager til at denne proces blev igangsat: 1) Der var på daværende tidspunkt identificeret et behov for en yderligere fundraising til opførelse af en større læringsbygning end midlerne i FUF projektet gav mulighed for. 2) Den nye strategi hos Danfoss Universe, fokuserede på Parkdrift som virksomhedens kerneområde, hvorfor den oprindelige plan med at placere læringshuset i tæt tilknytning til Parken var meget usikker. Dette betød at hele drifts scenariet omkring læringshuset var uklart. Udgangspunktet for processen var en vision om, at Fremtidens Læringshus skulle indtage en position blandt førende internationale projekter inden for fysiske læringsmiljøer. Dette skulle ske ved at: Gentænke det traditionelle læringsmiljø og byggeproces, Udfordre rammerne for, hvordan førende læringsmetoder kan omsættes til en fysisk praksis. Tænke brugerne og forskningen ind som bærende præmis. Indtænke krav, kompetencer og udfordringer i forhold til fremtidens samfund Søge radikale nye svar i ambitionen om at udpege en fremtidens grundskole i verdensklasse FREMGANGSMETODEN/ PREJEKT PROCESSEN Processen tog udgangspunkt i en faciliteret proces, hvor førende kompetencer inden for flere fagområder (læring, arkitektur, bygninger, undervisning, fremtids scenarier mv.) gennem en række workshops fik mulighed for at byde ind på de udfordringer og muligheder samfundet står overfor set i et læringsperspektiv. 2

3 Den opsamlede viden og erfaring fra dette procesudviklingsforløb mundede afslutningsvis ud i en række konkrete indsatsområder, eksempler og løsningsidéer, som skulle danne grundlag for en mere detaljeret projektbeskrivelse. Rent konkret blev der etableret tre task forces, som havde til formål at udpege potentialer, viden, udfordringer og svarmuligheder for fremtidens Læringsfacilitet. I denne proces blev der arbejdet med følgende spørgsmål: 1) FREMTIDENS LÆRING hvordan ser fremtidens optimale læringsmiljø ud? 2) FREMTIDENS FYSISKE RAMMER hvordan skaber man de optimale fysiske rammer for fremtidens læringsmiljøer? 3) FREMTIDENS BRUGERE hvilke muligheder, udfordringer og behov ser brugeren, som kan kvalificere projektets løsninger og retninger? Der blev gennemført 4 workshops frem mod en afsluttende Idea Summit workshop, hvor alle input blev samlet op og kondenseret. Herefter blev der afholdt endnu en workshop med brugerne, med det formål dels at kvalificere og teste de fremkomne idéer, dels at udbygge ideerne med input fra en mere praktisk vinkel. RESULTATET AF PREJEKT PROCESSEN Gennem prejekt processen fik UNIVERSE FONDEN indsamlet viden omkring de udfordringer og muligheder fremtidens grundskole står overfor, hvilket bidrog til en nærmere kvalificering af den oprindelige idé omkring Fremtidens Fysiske Læringshus. Resultaterne indikerer, at skolen står overfor nogle fundamentale udfordringer, som kræver en gentænkning af grundskolen som læringsfacilitet. Skolernes eksisterende faciliteter afspejler ofte forrige århundreders ambition om, at skolen skulle producere ensartede elever, der kunne indgå i industrialderens funktionsopdelte produktionsapparat. Det moderne vidensamfund derimod efterspørger elever med stærke tværfaglige og fleksible kompetencer, der kan omsætte viden til løsningsmodeller, samt klare sig i en global konkurrence på 3

4 kreativitet, innovation og opfindsomhed. Gabet mellem indlæring af den teoretiske viden og anvendelsen af denne viden i praksis var en gennemgående og væsentlig udfordring for skolen. I forlængelse af prejekt processen blev følgende centrale udfordringer lokaliseret: 1. Oplevelsen af fællesskab er den største enkeltstående faktor for elevernes faglige og sociale udvikling i grundskolen 1. Herunder ligger behovet for oplevelsen af at udgøre en betydning i en større sammenhæng. 2. Målinger viser samstemmende, at eleverne har en oplevelse af at kede sig i grundskolen 2. De savner mening med undervisningen, særligt fordi teori sjældent opleves omsat i praksis, og fordi den viden de lærer, ofte ikke er sammenhængende/integreret og umiddelbart brugbar. 3. Grundskolen skal tilpasse sig de fremtidige kompetencekrav i en global videnøkonomi, som for den enkelte stiller øget krav til: a) At se sig selv i en større sammenhæng med fokus på styrkelsen af de sociale kompetencer og ansvar for egen livslange læring. b) At forstå og handle i forhold i komplekse systemer med fokus på aktiv læring ud fra interesser og behov gennem sociale, kulturelle og interpersonelle fællesskaber 3. c) At kunne navigere ubesværet i blandingen af virtuelle, fysiske og digitale omstændigheder i mere projektorienterede og mindre styrede læreprocesser frem for en planlagt, formålsbetinget og disciplineret proces. I forlængelse af disse udfordringer blev følgende idealer, som den fremtidige læringsfacilitet eller skole skal omsætte til praksis, lokaliseret: 1. At læringsfaciliteten integrerer de uformelle læringsmiljøer i undervisningen. 2. At læringsfaciliteten prioriterer den praksisnære undervisning som afsæt for den autentiske og dybe indlæring, hvor teori og praktik integreres, så elever lærer, hvordan de skal bruge deres viden i samfundsmæssige situationer. 3. At læringsfaciliteten arbejder på tværs af fagskel, lektioner og funktionsopdelte organisationskulturer til fordel for et sammenhængende læringsforløb for eleven. 4. At læringsfaciliteten indtager en central samfundsposition og inddrager eksterne ressourcer, kompetencer og aktører fra det omkringliggende samfund. HVOR STÅR VI NU? Med udgangspunkt i resultaterne fra prejekt processen, er det derfor UNIVERSE FONDEN s overbevisning, at det vil være mere værdiskabende at undersøge og afprøve forskellige prototyper for, hvordan fremtidens skole og samfund kan gå hånd-i-hånd og udnytte de muligheder, der er for sameksistens og samarbejde, således at skolen ikke forbliver en institution i sig selv, men udvikles til en integreret del af det videnssamfund, den forbereder sine elever til. 1 Ifølge en aktuel undersøgelse fra Vejle Kommunes grundskoler (se 2 Ifølge 1. vilkårsundersøgelse fra Vejle Kommunes grundskoler (se 3 CERI, 21st Century Learning and Teaching, Innovative Learning Environments

5 Som konsekvens af dette resultat, har UNIVERSE FONDEN valgt at redefinere projektet, fra at være et fysisk læringshus 1:1, til at fokusere på radikale innovative løsninger på prototypeniveau for Fremtidens Lærings Facilitet, hvor der ikke nødvendigvis skal opføres en fysisk bygning. UNIVERSE FONDEN ønsker således med det redefinerede projekt Fremtidens Innovative Læringsfacilitet at undersøge, hvordan man kan gentænke grundskolen, så læring i fremtiden kan finde sted i et levende og værdiskabende samspil mellem skolens brugere og det omgivende samfund. Gennem projektet afsøges mulighederne for at tænke de formelle og uformelle læringsmiljøer sammen for at understøtte en praksisnær undervisning, hvor eleven opnår en oplevelse af mening, sammenhæng og betydning gennem deltagelse i et fællesskab. Projektet bygger på en bærende vision, hvor grundskolen som en åben arena, formår at understøtte et værdiskabende samspil mellem dens brugere og det øvrige samfund. FREMTIDENS INNOVATIVE LÆRINGSFACILITET UNIVERSE FONDEN ønsker i samarbejde med skolens brugere at fremkomme med konkrete afprøvede eksempler på, hvordan undervisningen i grundskolen kan gøres praksisnær og i fællesskab afprøve, hvordan man kan omsætte projektets idealer og udfordringer i praksis. På baggrund af den indledende prejekt fase har UNIVERSE FONDEN beskrevet tre mulige prototype spor, hvoraf prototype 1 (Satellitten), er udpeget, som fokusområde for dette projekt. UFORMELT LÆRINGSMILJØ FORMELT LÆRINGSMILJØ < [PROTOTYPE 1] -- [PROTOTYPE 2] - [PROTOTYPE 3] SATELLITTEN i det uformelle læringsmiljø er et eksempelprojekt, som giver et praktisk bud på, hvordan skolen kan re-designe sig selv og åbne op for et langt tættere samarbejde med sine omgivelser, gennem oprettelsen af en læringsfacilitet ude i et uformelt læringsmiljø (institution/virksomhed/organisation). Gennem denne prototype får skolens aktører en oplagt ramme for praksisnær undervisning, og mulighed for værdifuld viden og erfaring med helt ny model for fremtidens læring. Satellitten og de 2 andre prototyper er kort beskrevet i tilhørende bilag. Aldersmæssigt henvender de tre spor sig i første omgang til eleverne i slut- og mellemskolen. PLAN Projektet tænkes at forløbe over en række veldefinerede og afgrænsede faser, som adskilles af milepæle hvor projektet evalueres og beslutninger for projektets videre forløb vurderes. Det forventes at projektet vil strække sig over en periode på ca. 2½-3 år, hvor potentialerne afprøves i praksis. Planen er, at udvikling og implementering af løsningerne sker i løbet af det første år og de sidste 1½ år anvendes til opfølgning og evaluering og formidling af resultater og løsningernes effekt. 5

6 Prototype forløbet giver således en unik mulighed for at indsamle viden og erfaring omkring både det læringsmæssige, driftsmæssige og organisatoriske, hvilket giver et godt udgangspunkt for et evt. senere fuld skala projekt. De angivne tider og aktiviteter er foreløbige estimater, ud fra projektet nuværende tidlige stade, og må derfor forventes at blive revideret frem til endelig konceptgodkendelse. ØKONOMI Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et detaljeret budget for projektet. 6