Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte resultater af jobcentrets beskæftigelsesindsats bredt for ydelsesgrupperne (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og udviklingen i indsatsen på beskæftigelsesministerens målområder. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret og giver et fælles udgangspunkt for en dialog om beskæftigelsesindsatsen. Udover at give et overblik over indsatsen i det forløbne år giver resultatrevisionen også mulighed for at sammenligne jobcentret med gennemsnittet i en klynge af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. Klyngen omfatter Frederiksberg, Aabenrå, Vallensbæk/Ishøj, Høje Tåstrup og Vejle. Formålet med sammenligningen er at anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind, for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver desuden et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kunne opnå, hvis udgiftsniveauet på enkeltområder lå på samme niveau som gennemsnittet af klyngen. Resultatrevision 2011 består af 4 målinger: Scorecard for ministermål Resultatoversigt fordelt på ydelsesgrupper Besparelsespotentialet Tabeller og figurer i resultatrevisionen er defineret på forhånd på og er ens for alle landets jobcentre. Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2011: 1. At begrænse antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed (Arbejdskraftreserven) 2. At begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger 3. At begrænse antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år 4. At begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Resultaterne i 2011 skal ses i lyset af, at en forventet stabilisering af arbejdsmarkedet udeblev, med en stadig faldende beskæftigelse og stigende ledighed til følge. 19. marts 2009 / BSNI Ringsted Kommune \\rkfil01\users$\bsni\dokumenter\resultatrevision\notat vedr resultatrevision 2008.doc Side 1 af 8 Ringsted Kommune

2 Resultater for ministermål for 2011 Målområde Måltal Resultat At begrænse antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed (Arbejdskraftreserven) At begrænse antallet af permanente forsørgelsesordninger At begrænse antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år At begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Vedr. mål 1: At begrænse antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed (Arbejdskraftreserven) Måltallet på 686 personer er fastsat ud fra jobcentrets forventninger til ledighedsudviklingen i 2011, og målopfyldelsen er på 99,6 pct. Arbejdskraftreserven er samlet steget med 4,4 pct. til 689 personer i forhold til december Til sammenligning har klyngen i gennemsnit et fald på 1 pct. Ringsted er således steget mere end jobcentrene i klyngen. Udviklingen fordelt på ydelsesgrupper viser, at a-dagpengemodtagere er faldet med 1 pct., mens kontanthjælpsmodtagere er steget med hele 33 pct. Ringsteds erhvervsliv og beskæftigelse er i høj grad knyttet op på de brancher, der i særlig grad har været ramt af lavkonjunkturen, hvor en høj andel af ufaglærte er beskæftigede, f.eks. inden for industri, bygge- anlægsfag og transport. Disse fag har i 2011 haft en svag stigning i beskæftigelsen, men denne stigning er udelukkende kommet de stærkere ledige til gode, mens de svagere ledige, som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet uden a-kassetilhørsforhold, er blevet presset ud af arbejdsmarkedet. Jobcentret har i sin indsats særligt fokus på en tidlig indsats overfor nyledige, og begrænsningen i arbejdskraftreserven viser, at denne indsats stort set er opfyldt ift. forventningerne. På baggrund af erfaringerne i 2011 vil jobcentret fastholde den tidlige indsats og den høje grad af virksomhedsrettet aktivering i beskæftigelsesindsatsen i Vedr. mål 2: At begrænse antallet af permanente forsørgelsesordninger (Fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension) Måltallet på personer er fastsat ud fra jobcentrets forventninger til udviklingen i de permanente forsørgelsesordninger i 2011, og målopfyldelsen er på 98,5 pct. let af personer på permanente forsørgelsesordninger er samlet steget med 0,6 pct. til personer i forhold til december Side 2 af 8

3 Til sammenligning har klyngen fastholdt niveauet på 0 pct. Ringsted ligger således nogenlunde på niveau med jobcentrene i klyngen. Ringsted har i 2011 haft et stærkt fokus på udviklingen på førtidspensionsordningen og har skærpet kvaliteten af sagsbehandlingen med det formål at begrænse tilgangen til området inden for lovens rammer. Denne indsats vil blive fortsat i Tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger er samlet faldet med 8 pct. i 2011, mens det gennemsnitlige fald i klyngen er på 16 pct. Vedr. mål 3: At begrænse antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år Måltallet på 421 personer er fastsat ud fra jobcentrets forventninger til udviklingen i 2011, men udviklingen har ikke svaret til forventningerne. Målopfyldelsen er på 55,3 pct. let af unge ydelsesmodtagere er fastholdt med 0 pct. i forhold til december 2010, men er ikke reduceret som forventet. Til sammenligning har klyngen i gennemsnit et fald på 3 pct. Ringsted har således en mere negativ udvikling end jobcentrene i klyngen. Ringsted har i 2011 haft et stærkt fokus på udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere. Stigningen begyndte allerede i 2010 og ramte hele landet, men er i Ringsted ikke aftaget i samme grad som i klyngen. Ungeenheden har iværksat flere tværgående projekter med det formål at skabe en mere helhedsorienteret indsats overfor unge med problemer, som skaber barrierer ift. et ordinært uddannelses- eller jobforløb. Vedr. mål 4: At begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Måltallet på 603 personer er fastsat ud fra jobcentrets forventninger til udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i 2011, og målopfyldelsen er på 99,2 pct. let af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er så godt som fastholdt, med en stigning på 1,2 pct. i forhold til december Til sammenligning har klyngen i gennemsnit en stigning på 2 pct. Ringsted har således en mere positiv udvikling end jobcentrene i klyngen. Ringsted har generelt en integreret indsats overfor målgruppen. Som udgangspunkt modtager de samme tilbud som alle andre ledige, ud fra en individuel vurdering af forudsætninger og behov, suppleret med tilbud om danskundervisning til ledige med sprogproblemer. Side 3 af 8

4 Resultater i forhold til resultatoversigt for 2011 let af jobklare fuldtidspersoner er faldet med 5 pct., svarende til det gennemsnitlige fald. let af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 7 pct. mod et fald på 2 pct. i klyngen. let af midlertidigt passive er faldet med 10 pct. i Ringsted og steget med 7 pct. i klyngen. Udviklingen i de tre målgrupper hænger sammen med iværksættelsen af en ny matchmodel i 2010 og den løbende efterregulering af dette hen over let af personer på sygedagpenge er gennemgående faldet i Da det ikke er et ministermål i 2011, er det ikke opgjort særskilt. Resultater forhold til besparelsespotentiale I Resultatrevisionen indgår en beregning af kommunens besparelsespotentiale ud fra en vurdering af hvor meget kommunen kunne spare, hvis niveauet for udgifterne lå på samme niveau som gennemsnittet af de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet for 2011 viser, at Ringsted har en lavere andel af personer på a-dagpenge, introduktions- og ledighedsydelse end gennemsnittet af klyngen, mens vi har flere på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Heraf er det især førtidspensionsområdet, som er udgiftstungt. Besparelsespotentialet angiver, at Ringsted kunne spare 23,4 mio. kr. på førtidspension, hvis antallet af førtidspensioner kunne nedbringes til niveauet i klyngen. Det er jobcenter Ringsteds vurdering, at værdien af beregningen af besparelsespotentialet er tvivlsom, da der er en indbyrdes balance mellem udgifter til de forskellige målgrupper. I disse år har især Ringsted Kommune været ramt af stigende ledighed og udsatte borgere er presset ud i ledighed eller har svært ved overhovedet at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed øges risikoen for et øget sygefravær og tilstrømning til revalidering og førtidspension. Førtidspensionsområdet har de seneste år været præget af en stor tilgang og udgifterne til førtidspension er stigende, da alle nye tilkendelser sker med en refusion på 35 pct., mens der er en naturlig afgang på tilkendelser under de gamle ordninger med højere refusion. Ringsteds arbejdsmarked er præget af brancher men en høj grad af nedslidning af arbejdsstyrken og Ringsted har med udvidelsen af antallet af botilbud til førtidspensionister også tiltrukket denne målgruppe fra de omgivende kommuner. Der er således flere årsager til at Ringsted har et stort antal førtidspensionister. Side 4 af 8

5 Byrådet har siden 2010 sat et særligt fokus på politikudvikling på førtidspensionsområdet og kommunen har en tæt opfølgning og kvalitetssikring på sagsområdet. Indsatsen på området har haft det foreløbige resultat, at tilgangen siden 2010 er reduceret. Denne indsats vil blive fastholdt og udvides i 2012 med en ny forebyggende rehabiliteringsindsats overfor målgrupper, der har risiko for at ende i en varig forsørgelse. Det beregnede besparelsespotentiale på 23,4 mio. kr. på førtidspensionen og 32,7 mio. kr. i alt, vurderes således at være en fiktiv størrelse. Sammenfatning af resultater på ministermål Ud fra de gennemgåede resultater på ministerens mål er Ringsted placeret på en 5. plads. Ringsted har gennemgående haft en mindre positiv udvikling end gennemsnittet i klyngen, hvilket ikke er overraskende ift. udviklingen i beskæftigelsen på Midtsjælland. Det vurderes herunder, at klyngens klyngeopsætning af sammenlignelige kommuner er diskutabel og det forventes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen på sigt vil gennemføre en revision af klyngeopsætningen på landsplan. Side 5 af 8

6 Resultater for lokale mål for 2011 Borgerrettet indsats Mål Resultat Unge Sygemeldte Aktiveringsgrad Virksomhedsvendt indsats Andre aktører Begrænsning af antallet af unge, der indstilles til førtidspension let af sygedagpengesager over 52 uger fastholdes under 40 sager Målet er annulleret fra centralt hold Aktiveringsgrad for kontanthjælpsmodtagere skal ligge på 40 pct. 54 borgere i match 2 er i virksomhedspraktik i december virksomhedscentre med i alt 16 pladser Målet er annulleret fra centralt hold og fremgår ikke af målingen Tilgang 2009: 19 pers. Tilgang 2010: 12 pers. Tilgang 2011: 17 pers. Gn.snit nov. 2010: 35 Gn.snit dec. 2011: 45 Jobklare: 38 pct. Indsatsklare: 34 pct. 85 4/16 Kilde: jobindsats.dk, Beskæftigelsesregionens rapporter og egne beregninger. Sammenfatning af resultater i 2011: Samlet kan det konkluderes for 2011: At jobcentret har formået at give borgere den indsats de har ret til At indsatsens fokus på den virksomhedsvendte aktivering er relevant Det er lykkedes at skabe gode resultater ift. udslusning til job eller uddannelse, også i 2011 hvor der kunne konstateres et fortsat lokalt pres på arbejdsmarkedet. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Resultatrevision er taget til efterretning med følgende bemærkning: Det Lokale Beskæftigelsesråd prioriterer en faglig og saglig sagsbehandling i jobcentret højere end opfyldelsen af ministermål for beskæftigelsesindsatsen. Det vurderes i øvrigt, at beregningen af besparelsespotentialet har en begrænset værdi for jobcenterets indsats. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt, med Det Lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger. Side 6 af 8

7 Resultatoversigt - Ringsted Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. samme Ift. måneden før, pct. klyngen ift. ift. året før, udvikling i måned året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. samme Ift. måneden før, pct. klyngen ift. ift. året før, udvikling i måned året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. måneden før, pct. måned året niveau i klyngen i Ift. samme Høj./laveste Gnsn. niveau i Procent point før, pct. klyngen samme måned, point i samme pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: let af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Side 7 af 8

8 Scorecard - Ringsted Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven personer Dec 2011 Udvikling ift. samme måned Personer på permanente forsørgelsesordninger fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned Unge under 30 år på offentlig forsørgelse fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. samme måned Vallensbæk/Ishøj , , , ,4 1 Høje-Tåstrup , , , ,3 2 Aabenraa , , , ,6 3 Frederiksberg , , , ,9 4 Ringsted 689 4, , , ,2 5 Vejle , , , ,1 6 Hele klyngen , , , ,3. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering Besparelsespotentiale - Ringsted Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,46 3, ,4 Kontanthjælp 3,47 3, ,7 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,42 0, ,7 Sygedagpenge 2,35 2, ,6 Ledighedsydelse 0,34 0, ,1 Fleksjob 1,26 1, ,2 Førtidspension 7,14 5, ,5 I alt 18,44 16, ,8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Side 8 af 8