Herudover omfatter anlægsprogrammet nogle store investeringer, der besluttes særskilt. For disse anlæg giver denne indstilling blot en status.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. december 2017 Anlægsprogram for trafikal infrastruktur Anlægsprogrammet fastlægger investeringer i trafikal infrastruktur for 2018 og giver et bud på en prioritering for Resume Denne indstilling omfatter de planlagte investeringer i infrastruktur i En række store projekter, som statslige investeringer, Letbanens 1. etape og de store byudviklingsprojekter, finansieres uden for anlægsprogrammet og beskrives derfor ikke her. Projekter under anlægsprogrammet er således kommunale investeringer i at forbedre mobilitet, bymiljø, sikkerhed og tryghed i byen for både borgere og erhverv. Indstillingen omfatter primært en række mindre projekter, der skal tages politisk stilling til på baggrund af nærværende indstilling. I prioritering af disse projekter indgår fællesrådenes ønsker samt kommunens prioriteter til forbedring af den trafikale infrastruktur. Herudover omfatter anlægsprogrammet nogle store investeringer, der besluttes særskilt. For disse anlæg giver denne indstilling blot en status. Endelig beskriver indstillingen tidsmæssige forskydninger af en given bevilling til trafikal infrastruktur. Den samlede bruttoramme til investeringer i trafikal infrastruktur er ca mio. kr. over de næste fire år. Ca. 465 mio. kr. forventes at ligge i 2018, hvoraf 39 mio. kr. udmøntes til mindre anlægsprojekter. Teknik og Miljø anmoder om bemyndigelse til at gennemføre åstedsforretninger for projekterne i anlægsprogram Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 1 af 8

2 Beslutningspunkter At 1) At kapitalbevillingerne for 2018 udmøntes som foreslået jf. afsnit 3.2. At 2) Anlægsprogrammet for trafikal infrastruktur for tages til efterretning. At 3) Flytning af rådighedsbeløb og anlægsbevillingsmæssige ændringer godkendes i henhold til oversigten i afsnit 7. At 4) Teknik og Miljø bemyndiges til at gennemføre åstedsforretninger for anlægsprojekterne i det aktuelle anlægsprogram for trafikal infrastruktur. 3. Baggrund 3.1 Generelt Anlægsprogrammet foreslår en disponering af anlægsrammen over de næste fire år. Projekterne i 2018 forventes gennemført som beskrevet, mens projekter i overslagsårene kan justeres efter godkendelse af byrådet, hvis forudsætningerne ændres. Indstillingen herunder de økonomiske overslag baseres på den viden, der forelå 13. december Endeligt regnskab, senere vedtagelse af indstillinger om anlægsarbejder eller tilsagn fra statslige puljer kan få indflydelse på anlægsrammens størrelse og disponering efterfølgende. Anlægsprogrammet giver således et samlet overblik over: Store infrastrukturprojekter, hvor der er givet særlig bevilling og herunder projekter, hvor der er afsat en økonomisk ramme, og hvor der senere vil blive fremsendt indstilling om projekt og bevilling. Disse kan findes i bilag 3. Kapitalbevillinger til mindre anlæg, hvor udmøntningen sker med vedtagelsen af anlægsprogrammet. Disse kan findes i bilag 4. Der gennemføres desuden investeringer i vigtig infrastruktur uden for rammerne i anlægsprogrammet. Det omfatter statslige investeringer, investeringer i Letbanens 1. etape samt kommunale og private investeringer i infrastruktur i sammenhæng med byudvikling og byomdannelse. Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 2 af 8

3 Disponering af kapitalbevillingerne Mindre vejarbejder og Gadebelysningsarbejder er uddelegeret til Teknik og Miljø. 3.2 Mindre anlæg, der udmøntes med vedtagelse af anlægsprogram 2018 De mindre anlæg, der i dialog med fællesrådene og efter Aarhus Kommunes prioriteringer foreslås gennemført i 2018, er listet nedenfor. Nogle af projekterne er overført fra 2017, enten fordi anlægsperioden strækker sig over flere år, projektet er blevet forsinket, eller der har været behov for yderligere finansiering. For en uddybet beskrivelse af de enkelte projekter henvises til bilag 4. Projekterne er grupperet efter de temaer, som budgettet er opdelt i: Sikkerhed og miljø B.2.1 Grenåvej/Kirkepladsen, vigepligtsforhold B.2.2 Universitetsparken, hævet flade B.2.3 Mejlbyvej, midterhelle og buslommer B.2.4 Hovedvejen/Kolt Kirkevej, signalanlæg B.2.5 Marselisborg Boulevard (Parallelvej), sikring af skolerute B.2.6 Jægergårdsgade v. Frederiks Plads, bedre fodgængerforhold i kryds B.2.7 Sonnesgade v. Eckersbergsgade, bedre forgængerforhold i kryds B.2.8 Bysmedevej, bedre oversigtsforhold B.2.9 Brendstrupvej, sikkerhed for bløde trafikanter B.2.10 Europaplads, begrønning og cykelparkering B.2.11 Silkeborgvej, krydsningsforhold v. tunnel (City Vest) B.2.12 Skt. Clemens Torv og Skt. Clemens Stræde, forskønnelse B.2.13 Bredgade, bedre krydsningsforhold B.2.14 Skolevejssikring (Inkl. budgetforlig) B.2.15 Hastighedszoner i lokalområder (inkl. Budgetforlig ) Smukke veje B.4.1 Randersvej, træer efter Letbanen, krav fra lokalplanen B.4.2 Silkeborgvej v. Ceres, forskønnelse B.4.3 Orholt Allé/Tingskov Allé, fortov + cykelsti B.4.3 Ramme til øvrige arbejder Oddervej, beplantning Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 3 af 8

4 Stianlæg C.1.1 Bækvej, sti gennem tunnelrør C.1.2 Byleddet, fortov C.1.3 Asylvej, cykelsti C.1.4 Skilte til kulturrute C.1.5 Tåstrupvej, cykelsti (Erstatning) C.1.6 Blomstervej, sti langs vej C.1.7 Norsgade, ombygning af vejtilslutning v. Nørre Allé C.1.8 Hovmarken/Sønderskovvej, bedre cykelforhold C.1.9 Skejbygårdsvej, cykelsti C.1.10 Moesgård Allé, sti langs Moesgård Alle Byudvikling F.1.1 Ramme til følgearbejder ved Letbanen, standsningssteder F.1.2 Moesgård Allé, regulering af vejstrækningen Fremkommelighed F.2.1 Hovmarken, krydsombygning F.2.2 Randersvej/A19, signalanlæg (tilkørsel motorvej) F.2.3 Anelystvej, ramper til buslommer F.2.4 Ringvejen og Ringgaden, fremkommelighed F.2.5 Særlige tiltag for særtransporter F.2.6 Tingskov Allé, dobbeltrettet cykelsti F.2.7 Graven/Mejlgade, tilretning af fortov F.2.8 Skolegade/Åboulevarden, ombygning af hjørne F.2.9 Europaplads, forlængelse af hævet flade F.2.10 Løgtenvej/Kirkholtvej, regulering Den forventede effekt Anlægsprogrammets mindre projekter vil betyde forskønnelse både på indfaldsveje og på pladser i byen. De vil lede til bedre sikkerhed og tryghed på steder, hvor fællesrådene peger på, at der er utrygge situationer særligt for de lette trafikanter. Endelig vil projekterne øge fremkommeligheden ved at løse nogle flaskehalsproblemer på vejnettet for både lastbiler og personbiler. 5. De planlagte ydelser Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 4 af 8

5 Bruttorammen for anlægsprogrammet for de fire år er ca mio. kr. inkl. overførsler fra Forventet regnskab Ca. 465 mio. kr. forventes at ligge i Nettorammen for er på 994 mio. kr. Finansieringen af anlægsrammen i 2018 fremgår af skemaet, figur 1. Figur 1 Anlægsramme 2018 (Mio. kr. og 2018priser) Nye veje og større reguleringer Særskilte bevillinger 147,4 Sikkerhed og miljø Særskilte bevillinger Udmøntes Stianlæg Særlige bevillinger Udmøntes U 12,3 14,0 39,7 11,7 I 17,3 Kollektiv trafik og kombinationsrejser Særskilte bevillinger 160,1 15,3 Intelligente transportsystemer ITS Særskilte bevillinger 14,9 Øvrige projekter Særskilte bevillinger Udmøntes Anlægsramme total Særlige bevillinger Udmøntes (jf. bilag 2) 50,8 13,6 464,5 39,3 1,8 34,4 6. Organisering af indsatsen Som grundlag for prioritering af de foreslåede projekter er der gennemført en dialog med fællesrådene. Fællesrådene har forud herfor indsendt ønsker til anlægsprogrammet for Herudover er der indarbejdet en række prioriteringer, der bygger på faglige vurderinger. Generelt har fællesrådenes ønsker gået på at reducere den gennemkørende biltrafik i boligområder, at nedsætte biltrafikkens hastighed, at forbedre forholdene for cyklister Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 5 af 8

6 og at etablere sikre krydsningsforhold for lette trafikanter. Særligt fokus har der været på at sikre skolevejene. Det er fra Teknik og Miljø blevet påpeget, at der er en særlig pulje til sikre skoleveje, som prioriteres sammen med skolerne. Med hensyn til hastigheder er der også bevilget en særlig pulje til dette ved budgetforliget , hvor forsøget fra Mårslet vil bruges som vidensgrundlag for fremtidige projekter. Der er stor efterspørgsel efter samlede planer fra fællesrådenes side, og Teknik og Miljø er enig i behovet. Der udsendes i januar 2018 en række datakort til alle fællesråd, så kommunen deler data om trafikstrømme, uheld, hastigheder mv. med fællesrådene. Der er sat gang i at udarbejde lokale mobilitetsplaner for hvert fællesråd, som fremover skal danne grundlag for prioriteringen af anlægsprogrammets mindre projekter. Dette har været meget positivt modtaget af fællesrådene. Af hensyn til ressourceforbruget må planerne dog udarbejdes over en årrække. For at gennemføre nogle af anlægsarbejderne er det nødvendigt at erhverve arealer fra de tilgrænsende grundejere. Det indstilles, at Teknik og Miljø bemyndiges til at gennemføre de nødvendige åstedsforretninger. Teknisk Udvalg er repræsenteret i åstedsforretningen, og efterfølgende indstilles ekspropriationsforretningen til byrådet. 7. Konsekvenser for ressourcer Miljømæssige konsekvenser af de enkelte anlægsarbejder behandles i relation til disse og medtages ikke i anlægsprogrammet. De økonomiske konsekvenser fremgår af afsnit 5: De planlagte ydelser. Figur 2 og 3 indeholder flytninger og fremrykning af rådighedsbeløb samt tilhørende anlægsbevillinger jf. beslutningspunkt 3. Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 6 af 8

7 Figur 2 Anlægsramme 2018 (Mio. kr. og 2018priser) A.5.3 MOVE udmøntning A.5.1 Søndre Ringgade D.2.2 Kombinationsrejser D.2.1 Kombinationsrejser 2018 Anlægsbevilling 2,5 2,5 2,5 2,6 2,6 2,6 Udgifter i alt 0,0 5,1 Figur 3 Anlægsramme 2018 (Mio. kr. og 2018priser) Projekt Total B.6 Mobilitetsplan Budget Fremrykkes fra 2020 Fremrykkes fra ,0 5,0 3,1 25,0 5,2 25,0 50,0 0,2 0,1 F.6 Vejnettet Budget Fremrykkes fra ,0 15,0 6,4 15,0 30,0 0,4 Udgifter i alt 9,0 1,9 28,4 40,0 79,3 Kristian Würtz / Lone Dannerby Paulsen Bilag 1: Anlægsprogram 2018 for trafikal infrastruktur økonomiskema Bilag 2: KBbevillingerne Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 7 af 8

8 Bilag 3: Projektbeskrivelser større projekter med særskilt bevilling Bilag 4: Projektbeskrivelser mindre projekter udmøntet via KB Bilag 5: Fællesrådenes bemærkninger Bilag 6: Tillægsbevilling T Bilag 7: Anlægsbevillinger AB og AB Tidligere beslutninger 10. maj 2017: Anlægsprogram 2017 for trafikal infrastruktur Der henvises til bilag 1 under Status. Center for Byudvikling og Mobilitet Tlf.: Epost: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Antal tegn: Sagsbehandler: Morten Skou Nicolaisen Epost: nsmo@aarhus.dk Anlægsprogram for trafikal infrastruktur side 8 af 8