Oprindeligt budget. Forventet årsresultat Driftsbalance

Transkript

1 Bilag 2 Notat om samlet budgetopfølgning Overskrift Anden politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 2. politiske budgetopfølgning skal det besluttes om budgetopfølgningen kan godkendes. Administrationen orienterer samtidig om målopfølgningen. Indstilling Administrationen indstiller, at 1. Orienteringen om målopfølgning på de strategiske mål tages til efterretning 2. tillægsbevillinger anbefales til: a. mindreudgifter på driften for -16,592 mio. kr. b. merindtægter og mindreudgifter på finansiering for -23,752 mio. kr. c. merindtægter på anlæg for -0,610 mio. kr. Sagsfremstilling Sagen indeholder følgende: Orientering om de strategiske mål Budgetopfølgningsfokus. Orientering om de strategiske mål Målopfølgningen for de strategiske mål fremgår af bilag 1 og viser, at arbejdet med de fleste mål forløber efter planen. Hovedparten af målene er i grøn, og ti mål er allerede opfyldt eller lukket. Enkelte mål ønskes udskudt, da Børne- og Ungepolitikken først forventes færdig i De strategiske budgetmidler er fordelt, men det fulde forbrug er endnu ikke registreret, da forbruget først kvalificeres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Budgetopfølgningsfokus - Kommunens samlede økonomi I det følgende er beskrevet budgetopfølgningens konsekvenser for Kommunens samlede økonomi, jf. indstillingerne til samtlige fagudvalg og til Byrådet. Tabel 1 Nøgletal i forhold til den Økonomiske politik H ele mio. kr. Byrådets mål Oprindeligt budget Korr.Budget Forventet årsresultat Driftsbalance Serviceramme Overholdes (1.803) Korrigeret budget indeholder tillægsbevillinger til 2017 pr Anlægsramme Kassebeholdning ultimo året Der søges tillægsbevilling til mindreforbrug på driften for 16,592 mio. kr. Til finansiering søges bevilling til merindtægter og mindreudgifter for 23,752 mio. kr. På anlæg søges merindtægter for 0,610 mio. kr. 1

2 Driftsbalance Det fremgår af tabel 1, at overskuddet på driftsbalancen ved denne budgetopfølgning stiger med 23 mio. kr. til 101 mio. kr. i forventet årsresultat. Det skyldes mindreforbrug i CBS, JOB, CSO og DOS. Byrådets måltal for driftsbalancen skal sikre, at resultatet af den skattefinansierede drift kan finansiere de årlige udgifter til indbetalingsrækken på SOLT (33 mio. kr.), afdrag på lån (31 mio. kr.), samt bruttoanlægsudgifterne (ekskl. salgsindtægter og forsyning) som på nuværende tidspunkt udgør 112 mio. kr. Dermed skal overskuddet på driftsbalancen kunne dække udgifter for 176 mio. kr. På nuværende tidspunkt udgør overskuddet 101 mio. kr., og dermed er der en ubalance på 75 mio. kr. for at kunne finansiere budgetårets kendte udgifter. Dermed finansieres denne ubalance gennem et kassetræk. Serviceramme Servicerammen kan ses som en indikator for hvad kommunen har råd til at bruge på service. Det følger af budgetopfølgningen, at der søges tillægsbevilling til en stigning i serviceudgifterne på 4 mio. kr. til i alt mio. kr. De budgetterede serviceudgifter ligger 25 mio. kr. over den oprindeligt udmeldte serviceramme og 34 mio. kr. over KL s nye vejledende sigtepunkt for Der er behov for opmærksomhed på at holde serviceudgifterne nede. I tilfælde af at kommunerne samlet set overskrider servicerammen, risikerer Egedal Kommune en sanktion med reduktion i næste års bloktilskud. Anlæg Kommunens anlægsudgifter ændres ikke ved budgetopfølgningen. De ligger fortsat 12 mio. kr. over anlægsrammen. Kassebeholdning Kassebeholdningen ved udgangen af året stiger med 41 mio. kr. og udgør 130 mio. kr. Der indgår i kassebeholdningen forventede indtægter for 87,1 mio. kr. ved primært salg af jord og bygninger i Styringsmæssige overvejelser Der bliver søgt tillægsbevillinger til mindreudgifter på driften for 16,6 mio. kr., og kassebeholdningen stiger med 41 mio. kr. Det er positivt, men det er relevant at bemærke, at serviceudgifterne stiger med 4 mio. kr. De udgifter der nedjusteres vedrører områder, der falder uden for servicekategorien, og som for en stor del falder uden for kommunens direkte styring det gælder f.eks. sygedagpenge, kommunal medfinansiering og integration. Dog er nedjusteringerne identificeret tidligt, hvilket indikerer en rettidig styring samt god indsigt i de pågældende budgetter. Der er for første gang fortaget budgetopfølgning på anlæg med måneds-periodiserede budgetter. Opfølgningen viser, at der i årets første 6 måneder er brugt 38 mio. kr. på anlæg. Det følger af det periodiserede budget, at der var forventet anvendt 60 mio. kr. Det betyder at uforbrugte midler for 22 mio. kr. er blevet udskudt til anvendelse senere på året. Det kan konstateres, at forbruget ti anlæg er steget de seneste måneder, og at det samlede 2

3 mindreforbrug falder. Dermed underbygger det realiserede forbrug nu forventningerne til årets resultat på anlæg. Anlægsudgifterne følges fortsat tæt, da der er periodeskubbet væsentlige mindreforbrug til slutningen af året. På driften er der et bagudrettet mindreforbrug på 27,1 mio. kr., og heraf er 17,2 mio. kr. blevet periodeskubbet til en senere anvendelse. De største bagudrettede mindreforbrug som er blevet periodeskubbet til senere brug ligger i CEI, CPK, CBS, JOB og CSO. Dertil blev der ved den første politiske budgetopfølgning periodeskubbet i alt 11,1 mio. kr. Disse periodeskub - og øvrige budgetafvigelser, herunder tillægsbevillinger, overført mindreforbrug fra 2016 mv. - gør, at det oprindelige budget for årets sidste 6 måneder er øget med 106 mio. kr. Dette er en opjustering af det forventede forbrug i andet halvår af 2017, og derfor bør der være særlig opmærksomhed på de periodeskub, der foretages og placeres i slutningen af året. Der er to årsager hertil: eventuelle afvigelser i slutningen af året, gør at der er mindre tid til at foretage ændringer, der imødegår mer- eller mindreforbrug, inden at regnskabet lukkes. periodeskubbene låser likviditet og i tilfælde af, at aktiviteterne og deri udgifterne ikke afvikles i slutningen af året, beslaglægges likviditet, der kunne have været anvendt som finansiering på områder, der oplever udgiftspres. Derfor er det centralt, at administrationen kontinuerligt følger op på, hvor store periodeskub der er foretaget, og i forbindelse med budgetopfølgningerne revurderer periodiseringen. Konsekvenser for budgettet Nedenfor er beskrevet de økonomiske konsekvenser af den samlede budgetopfølgning for kommunen, jf. indstillingerne til samtlige fagudvalg: Driftsbalancen Overskuddet på driftsbalancen vil med resultatet af budgetopfølgningen stige med 23 mio. til 101 mio. kr. Servicerammen Serviceudgifterne stiger ved budgetopfølgningen med 4 mio. kr. og vil derefter udgøre mio. kr. Det er 34 mio. kr. højere end KL s nye korrigerede sigtepunkt, og 25 mio. kr. højere end den oprindeligt udmeldte serviceramme. Anlæg Bruttoanlægsudgifterne forventes uændret at udgøre 112 mio. kr. Kassebeholdning kassebeholdningen stiger med 41 mio. kr. og udgør 130 mio. kr. ved udgangen af året. 3

4 Driftsbevillinger under centre En analyse af afløbet af udgifterne (forbruget i forhold til periodiseret budget) viser, at der i årets første 6 måneder er brugt mio. kr. Der var i det oprindelige budget forudsat brugt mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 44 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget udgør mindreforbruget 41 mio. kr. Hvis man indregner ændringerne ved denne budgetopfølgning svinder mindreforbruget ind til et merforbrug på 2 mio. kr. Det tilkendegiver, at der er et forbrug på 2 mio. kr. som der ikke er taget bevillingsmæssig stilling til, og som derfor vil blive fulgt nøje, at dette ikke stiger væsentligt. En analyse af afløbet på indtægtssiden viser at der i årets første 6 måneder har været indtægter for 252 mio. kr. Der var i det oprindelige budget forventet indtægter for 260 mio. kr. Det svarer til mindreindtægter for 8 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget udgør mindreindtægterne 30 mio. kr. Hvis man indregner ændringer ved denne budgetopfølgning udgør mindreindtægterne 18 mio. kr. Der er registreret usædvanligt få indtægter i juni måned, hvor der kun er indgået 9 mio. kr. mod i budgettet forudsat 57 mio. kr. Det lave indtægtsniveau i juni skyldes, at CSS har ændret budgetterings- og konteringspraksis på Bestiller-Udfører-Modellen med tilbagevirkende kraft. Periodiseringen i CSS på måneder skal derfor korrigeres til næste budgetopfølgning. Tabel 2 Forventet årsresultat H ele kro ner Oprindeligt budget Korrigeret budget inkl. forventning Tillægsbevillinger og omplaceringer Forventet årsresultat Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Direktion og Sekretariat Drift Finansiering Anlæg I alt Tabel 2 viser det forventede årsresultat på drift, anlæg og finansiering. Der søges tillægsbevilling til netto mindreudgifter for -16,6 mio. kr. på driften. Tillægsbevillinger og omplaceringer på driften fordeler sig som følger: CSS Prognosen for CSS viser et merforbrug på 17,3 mio. kr. Allerede iværksatte handleplaner forventes at reducere dette forbrug med 8,0 mio. kr. Dermed søges tillægsbevilling og omplacering for i alt på 9,3 mio. kr. Centerets merforbrug ses på rammen Myndighed og Bestiller, hvor der er aktivitets- og prisstigninger. 4

5 CAS Der søges 2,260 mio. kr. til barselpuljen samt seniorjobs. Derudover udmøntes budgetmidler fra barselspuljen samt administrative effektiviseringer i forhold til andre centre. CSD Der søges netto 1,089 mio. kr. primært til tandplejen til rettelse af en tidligere dobbeltbesparelse. CSO. Der søges bevilling til mindreudgifter for -6,308 mio. kr., der primært vedrører mindreforbrug til kommunal medfinansiering og merforbrug til plejeboliger og Egeparken. JOB Der søges bevilling til mindreudgifter for -7,232 mio. kr. på sygedagpenge, kontanthjælp og integrationsydelse. DOS De overførte mindreforbrug til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet kan tilgå kommunekasse. I alt tilgår -7,425 mio. kr. CBS. Der søges negativ tillægsbevilling for -8,015 mio. kr. Det skyldes primært mindreforbrug til personlig pleje og integration samt refusion på personlig pleje og praktisk hjælp samt flygtningeboliger. CEI, CTM og CPK søger bevillinger af mindre størrelse. Afvigelsesforklaringer Af nedenstående tabel fremgår afvigelserne på driften fordelt på de fem afvigelseskategorier. Tabellen viser størrelsen af de bagudrettede og fremadrettede budgetafvigelser. En positiv bagudrettet afvigelse viser et merforbrug i forhold til det periodiserede budget, mens en negativ bagudrettet afvigelse viser et mindreforbrug. Tabel 3 bagud og fremadrettede afvigelser Kategorier for afvigelsesforklaringer Afvigelsesforklaringer Bagudrettet afvigelse Beløb Fremadrettet afviglese Beløb Tillægsbevilling Periodiseringsafvigelser Prisændringer Aktivitetsændringer Regnskabsafvigelser Mindre væsentlige afvigelser I alt Samlet set reduceres det bagudrettede budget for årets første halve år med 27,123 mio. kr. Heraf bliver 17,2 mio. kr. rykket til en senere anvendelse, mens resten svarende til 9,9 mio. kr. tilgår kassen. Afvigelserne inden for de enkelte kategorier skyldes i store træk følgende: Periodiseringsafvigelser: Der har netto bagudrettet været et mindreforbrug på 17,2 mio. kr. som var forventet afholdt i årets første 6 måneder. Der har således bagudrettet været for 25,7 mio. kr. færre driftsudgifter og flere indtægter end forventet i CEI, CBS, JOB, CSO, CPK, CAS og DOS. Modsat har CSS og CTM haft bagudrettet merforbrug for i alt 8,5 mio. kr. I 2016 blev på samme tidspunkt ved årets anden budgetopfølgning periodeskubbet 42,6 mio. kr. Det indikerer at budgetterne er mere retvisende i Prisændringsafvigelser: Der har været et bagudrettet mindreforbrug på -0,9 mio. kr. 5

6 Fremadrettet forventes et yderligere mindreforbrug som følge af prisændringer på -9,8 mio. kr. Det betyder, at der søges tillægsbevilling til afvigelser, der skyldes lavere priser for samlet set -10,8 mio. kr. Aktivitetsændringer: Der har som følge af aktiviteterne netto været et bagudrettet mindreforbrug på -9,3 mio. kr. som var forventet afholdt i første halvår. Der har således bagudrettet været -15,8 mio. kr. i færre driftsudgifter og flere indtægter end forventet i CBS, CSO, JOB, CTM og DOS. Modsat har CSS, CSD, CEI og CAS haft bagudrettet merforbrug på 6,3 mio. kr. Der forventes som følge af aktivitetsafvigelser brugt ca. 3,4 mio. kr. mere i de følgende 6 måneder på stigende aktiviteter. Lån, balanceforskydninger og skatter konto 7 og 8 Til finansiering søges merindtægter og mindreudgifter for netto 23,752 mio. kr. Det vedrører følgende forhold: 1) Ved årets første politiske budgetopfølgning blev søgt bevilling til at indbetale udeståendet fra 2016 til SOLT-depotet på 32,137 mio. kr. Efterfølgende er konteringen kvalificeret, hvorfor der søges tillægsbevilling til at tilbageføre 19,050 mio. kr. fra SOLT. Årsagen er, at der udestod en endelig konteringsvejledning fra kommunens revision. 2) Der er modtaget kompensation for fastfrysning af grundskyld for 9,432 mio. kr. 3) Der søges bevilling til balanceforskydninger som øger kassen med 11,7 mio. kr. Det skyldes, at 70 % af de budgetterede udgifter til grundkapitalindskud, svarende til 9,252 mio. kr. til storparcel A6 udskydes til 2018 og 2019 samt at indskudslån er reduceret. 4) Der søges bevilling til mindre låneoptagelse for 13 mio. kr. Det er bl.a. til lånoptag for 9,7 mio. kr., da budget til Energioptimering II er udskudt til 2018, og til nettoudgifter til lån til ejendomsskatter der nedjusteres med 1,3 mio. kr. samt en mindre justering af lån til Energistyring ) Der er modtaget midtvejsregulering af statstilskud for 0,7 mio. kr. og beskæftigelsestilskuddet for 1,780 mio. kr. 6) Til finansindtægter og -udgifter søges netto tillægsbevillinger for 0,931 mio. kr. Det skyldes primært en opregulering af renteudgifter på kontantindestående på 0,250 mio. kr., samt nedregulering af kursgevinster (den sidste swap udløb sidste år) på 0,3 mio. kr. og nedregulering af indtægter med 0,3 mio. kr. fra garantiprovision fra Egedal Fjernvarme som følge af ændrede principper for opkrævning. Samtidig er indtægter fra renter til lån til betaling af ejendomsskatter nedjusteret med 0,7 mio. kr. og budgettet til tilskud til servicearealer på samlet 0,065 mio.kr. nulstillet da lovgivningen er ændret. Anlæg Der søges tillægsbevilling til anlægsindtægter for 0,6 mio. kr. Det vedrører salg af energi-rater i Center for Ejendomme og Inter Service som følge af realiserede energieffektiviseringer. En analyse af afløbsprofilen på anlægsudgifterne viser, at forbruget først på året lå langt under budgettet. I februar til juni følger det samlede anlægsforbrug fint tendensen i budgettet - om end lidt under det oprindelige budget hvilket afspejler, at der er sket en reperiodisering, hvorved forbruget er udskudt. 6

7 Det samlede korrigerede budget er højere end det oprindelige budget som følge af overførte anlægsprojekter fra sidste år. Der er i årets første 6 måneder brugt 38 mio. kr. på anlæg. Der er i det korrigerede budget forventet brugt 60 mio. kr. Det betyder at der er et mindreforbrug på 36 %. Det samlede mindreforbrug er faldet i juni måned. Hovedvægten af anlægsprojekterne forventes betalt i 2. halvår i august og november. Der skal således følges tæt op på, hvorvidt budgettet sidst på året kan nå at bliver anvendt. 7