Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium-)

Transkript

1 udbytte Indrenin af forfruts- v i kvælstofs kode Tabel 1: Normer til landbrusafrøder o rønsaer på friland (kvælstof-, fosfor- o kalium-) er o retninsivende er for fosfor o kalium i pr. ha for 2015/2016 Normerne aniver total mænde kvælstof på årsbasis. For rønsaer på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnor m, ælder en pr. kultur. Nye afrødekoder siden første udave af vejledninen for planperioden 2015/2016 er markeret med rønt, mens ændrede afrødekoder er markeret med ult. Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Vårsæd til modenhed h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 1 Vårby 2 0 Ja 43 (47) (55) (61) (68) (73) 155 1, Vårhvede 2 0 Ja 38 (42) (48) (54) (61) (65) 166 1, Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 38 (42) (48) (54) (61) (65) 185 1, Vårhavre 0 Ja , Blandin af vårsåede kornarter 12 0 Ja , Vårru 0 Ja , Majs modenhed 0 Ja , Korn + bælsæd, under 50% bælsæd 10 Ja , Vårtriticale 0 Ja , Sorhum 0 Ja , P/ha K/ha

2 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Vintersæd til modenhed h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 10 Vinterby 2 0 Ja 49 (54) (58) (64) (80) (86) 191 1, Vinterhvede 2 0 Ja 49 (54) (69) (74) (89) (95) 196 1, Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49 (54) (69) (74) (89) (95) 253 1, Vinterhavre 2 0 Ja 45 (50) (63) (59) (74) (78) 165 1, Vinterru 2 0 Ja 45 (50) (64) (63) (77) (81) 166 1, Vinterhybridru 2 0 Ja 55 (61) (77) (77) (89) (95) 180 1, Vintertriticale 2 0 Ja 44 (48) (62) (62) (70) (75) 184 1, Blandin af efterårssåede kornarter 2,12 0 Ja 45 (50) (63) (59) (74) (78) 165 1, Oliefrø o bælsæd h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 21 Vårraps 20 Ja , Vinterraps 20 Ja , Rybs 20 Ja , Solsikke 20 Ja Sojabønner 20 Nej Gul sennep 20 Ja , Blandin af oliearter Ja Ærter 20 Nej Hestebønner 20 Nej Sødlupin 20 Nej Bælsæd blandin 20 Nej

3 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Oliefrø o bælsæd (fortsat) h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Bælsæd, fleråri blandin Nej Bælsæd, andre typer til modenhed blandin Nej Hør o hamp h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 40 Oliehør 20 Ja Spindhør 20 Ja Hamp 20 Ja Blandin bredbladet afrøde, frø/kerne Ja Quinoa 20 Ja Bohvede 20 Ja Frøræs o andet markfrø h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 101 Rajræs, alm. 20 Nej Rajræs, alm. 1. år, efterårsudlat 20 Nej Rajræs, ital. 20 Nej Rajræs, ital., 1. år, efterårsudlat 20 Nej Rajræs, hybrid 20 Nej Rajræs, efterårsudl. Hybrid 20 Nej Timothefrø (Knoldrottehale) 20 Nej Hunderæsfrø 20 Nej

4 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Frøræs o andet markfrø (fortsat) h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 107 Ensvinelfrø 20 Nej Rødsvinelfrø 20 Nej Rajsvinelfrø 20 Nej Rajsvinelfrø, efterårsudlat 20 Nej Svinelfrø, stivbladet 20 Nej Svinelfrø, strand- 20 Nej Enrapræsfrø (marktype) 20 Nej Enrapræsfrø (plænetype) 20 Nej Rapræs, alm. 20 Nej Hvene, alm. o krybende 20 Nej Kløverfrø 95 Nej Græsmarksbælplanter 20 Nej Kommenfrø 20 Nej Valmuefrø 20 Nej Spinatfrø 20 Ja Bederoefrø 20 Ja Blandin af markfrø til udsæd 20 Nej P/ha K/ha

5 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Kartofler 13 h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 150 Kartofler, læe 0 Ja , Kartofler, stivelses 0 Ja , Kartofler, spise 0 Ja , Kartofler, andre 0 Ja , Rodfruter til fabrik h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 160 Sukkerroer til fabrik Ja , Cikorierødder 20 Ja , Blandin, andre industriafrøder Ja Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårby, helsæd 0 Ja Vårhvede, helsæd 0 Ja Vårhavre, helsæd 0 Ja Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja Korn + bælsæd, helsæd, under 50% bælsæd 6 Ja Ærtehelsæd 10 Nej Silomajs 0 Ja Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterby, helsæd 0 Ja Vinterhvede, helsæd 0 Ja Vinterru, helsæd 0 Ja Vintertriticale, helsæd 0 Ja Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja

6 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blandin af vårkorn, rønkorn 12 0 Ja Grønkorn af vårby 0 Ja Grønkorn af vårhvede 0 Ja Grønkorn af vårhavre 0 Ja Grønkorn af vårru 0 Ja Grønkorn af vårtriticale 0 Ja Korn o bælsæd, rønkorn, under 50% bælsæd 10 Ja Blandin af vinterkorn, rønkorn 12 0 Ja Grønkorn af vinterby 0 Ja Grønkorn af vinterhvede 0 Ja Grønkorn af vinterhavre 0 Ja Grønkorn af vinterru 0 Ja Grønkorn af hybridru 0 Ja Grønkorn af vintertriticale 0 Ja Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs ved vandborin 0 Nej Udnyttet ræs ved vandborin 0 Nej Permanent ræs, meet lavt udbytte 4 20 Nej

7 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græs, permanent (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs, lavt udbytte 4 20 Nej Permanent ræs, alt udbytte 4 20 Nej Permanent ræs til fabrik, over 6 tons 3 20 Nej Permanent ræs o kløverræs uden, under 50 % kløver 6,17 20 Nej Permanent ræs o kløverræs uden, over 50 % kløver 6 0 Nej Græs til uderise 0 Nej Græs, permanent (min. omlat hvert 5. år 16 ) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs under 50% kløver/lucerne 4,7,15,17 95 Nej Permanent ræs over 50% kløver/lucerne 4,7,15 95 Nej Permanent ræs uden kløver 4,15 20 Nej Permanent ræs til fabrik 3,15 20 Nej Permanent lucerne til fabrik 3,15 95 Nej

8 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græs, permanent (min. omlat hvert 5. år 16 ) (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent lucerneræs over 25% ræs, til fabrik 3,15 95 Nej Permanent kløver til fabrik 3,15 95 Nej Permanent lucerne o lucerneræs med over 50% lucerne 4,15 95 Nej Permanent kløverræs til fabrik 3,15 95 Nej Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs under 50% kløver/lucerne, meet lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs med kløver/lucerne, under 50% bælpl. 4,7,17 95 Nej Græs med vikke o andre bælplanter, under 50% 4 95 Nej Kløverræs over 50% kløver 4,7 95 Nej Lucerne, lucerneræs med over 50% lucerne 4 95 Nej

9 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græsmarksplanter, omdrift (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 263 Græs uden kløver 4 20 Nej Græs til slæt før vårsået afrøde 4,8,18 0 Nej Græs, rulleræs 0 Nej Græs til uderise 76 Nej Græs o kløverræs uden, under 50 % kløver 6 20 Nej Græs o kløverræs uden, over 50 % kløver 6 20 Nej Græs til fabrik 3 20 Nej Kløverræs til fabrik 3 95 Nej Lucerne, slæt 3 95 Nej Lucerneræs, over 25% ræs til slæt inkl. eet foder 3 95 Nej Kløver til slæt 3 95 Nej Andre foderafrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 16 Ja Kålroer 16 Ja Fodermarvkål 16 Ja Foderulerødder 16 Ja

10 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udlæ o efterafrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. auust 4,10 0 Nej Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej Græs/kløverræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,9 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter helsæd/tidl. frøræs eller vinterby høstet senest 1. auust 4,9 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter korn/sildi frøræs 4,9 0 Nej Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej

11 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udlæ o efterafrøder (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. auust 4,10 0 Nej Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej Græs/kløverræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej Plitie efterafrøder eller 25 Nej Udlæ o efterafrøder til rønødnin 0 Nej Mellemafrøder 0 Nej

12 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet jord Alle jordtyper 20 Sandblandet lerjord Lerjord JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha N /h P/ha K/ha Grøntsaer på friland o krydderurter h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 400 Asier 25 Ja Aspares 25 Nej Bladselleri 25 Ja Blomkål 25 Ja Broccoli 25 Ja Courette, squash 25 Ja Grønkål 50 Ja Gulerod 25 Ja , Hvidkål 50 Ja Kinakål 25 Ja Knoldselleri 50 Ja Lø 0 Ja Pastinak 25 Ja Rodpersille 25 Ja Porre 25 Ja Rosenkål 50 Ja Rødbede 25 Ja Rødkål 50 Ja Salat, friland 25 Ja Savoykål, spidskål 25 Ja Spinat 25 Ja Sukkermajs 25 Ja Ærter, konsum 17 Nej Jordskok, konsum 25 Nej Grøntsaer, andre Ja Grøntsaer, blandiner 25 Ja Bladpersille 25 Ja Purlø 50 Ja Krydderurter (undtaen persille o purlø) 25 Ja Grøntsaer, andre (friland) 25 Ja

13 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udyrkede arealer FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs, uden udbetalin af økoloitilskud 0 Nej Græs i omdrift, uden udbetalin af økoloitilskud 0 Nej Permanent ræs ved vandborin 0 Nej Udyrket areal ved vandborin 0 Nej Slåninsbrak 0 Nej MFO-slåninsbrak 0 Nej Rekreative formål 14 0 Nej Taetes, sydomssanerende plante 0 Nej Arealer med tilsan under miljøordninerne FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Miljøræs MVJ-tilsan (0 N), omdrift 4,5 0 Nej Miljøræs, MVJ-tilsan (80 N), omdrift 4,5 18 Nej Miljøræs, MVJ-tilsan 2 (0 N), permanent 4,5,16 18 Nej Særlie afrødekoder i forbindelse med tilsan eller miljøtilta FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 258 Permanent ræs, Ø-støtte 20 Nej Skovrejsnin på tidl. landbrusjord 1 0 Nej

14 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Særlie afrødekoder i forbindelse med tilsan eller miljøtilta (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha åri udtanin 0 Nej åri udtanin af aerjord med frivilli skovrejsnin 0 Nej åri udtanin med tilsan om skovrejsnin fra NST 0 Nej Vådområder eller lavbundsjorde med udtanin 0 Nej Vådområder med udtanin 0 Nej MVJ ej udtanin, ej landbrusjord 0 Nej MVJ udtanin, ej landbrusjord 0 Nej Braklate randzoner 0 Nej Miljøtilta, ej landbrusarealer 0 Nej MFO-udyrket areal ved vandborin 0 Nej Blomsterbrak 0 Nej MFO-blomsterbrak 0 Nej Permanent ræs i MSO 19 omlat til ikke-landbru 0 Nej Vildtafrøder 0 Nej Ikke støtteberettiet landbrusareal 0 Nej

15 Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofen for højere forventet udbytte foretaes i forhold til udbytteerne anivet i parentes, når forfruten er alt andet end korn. Når forfruten er korn, sker korrektionen i forhold til den først anivne udbytte uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: i ton fvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omrenes mellem foderenheder o fvarer med faktoren 1 FE = 1,2 fvare. korrektion fremår af kolonne 15 o foretaes med hhv. 30 o 15 N pr. tons fvare. 4) For tildelin af kvælstofkvote til ræs o kløverræs i omdrift, permanent ræs, ræs/kløverræsudlæ o ræs/kløverræsefterafrøder ælder kravene til benyttelse i oversitstabellen (Tabel 3). Kravene til benyttelse af markerne er anivet ved et minimum antal ræs sende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte N via felt 305 i ødninsrenskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mænde N o DE. 6) Benyttes til ræsmarker eller dele af ræsmarker, der ikke opfylder kravene for tildelin af jf. oversitstab ellen (Tabel 3). 7) Kløver/lucerne omfatter oså vikke o andre ræsmarksbælplanter. Ved bru af undtaelsen på 2,3 DE/ha for kvæbru må do ku n anvendes kløver o lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der taes et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afr øde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan oså anvendes, når der om foråret taes et slæt af italiensk rajræs forud for høst af frø. 9) Normen ælder oså for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afrøder, der benyttes til afræsnin eller slæt. n skal medrenes i oversitstabellen (Tabel 3) nedenfor. 10) Normen ælder oså for efterslæt af kvælstoffikserende afrøder, der benyttes til afræsnin eller slæt. n skal medre nes i oversitstabellen (Tabel 3) nedenfor. 11)»Plitie efterafrøder«samt efterafrøder som føle af krav i Miljøodkendelser. Der trækkes en eftervirknin på 25 N pr. ha eller 17 N pr. ha»plitie efterafrøder«, dyrket i efteråret 2015 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2015/2016.»Plitie efterafrøder«med eftervirknin på 25 N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbrat 0,8 DE pr. ha harmoniareal o derover i forrie planperiode (inkl. anden oranisk ødnin, hvor 100 N svarer til en DE).»Plitie efterafrøder«, med eftervirknin på 17 N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbrat mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrie planperiode (inkl. anden oranisk ødnin, hvor 100 k N svarer til en DE). 12) Kan anvendes som fælles jf. ødskninsbekendtørelsens 4, stk ) For kartofler anives udbyttet som afrenet vare, idet der er korrieret for frasorterin o larinssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje o jat kan ødskes, uden at rene kvælstoffet med i ødninsrenskabet, hvis der er betalt afift af ødninen, jf. lovens 14, stk ) Normen kan anvendes for arealer omlat min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent ræs har været henlat i 5 år eller læn ere, skal afrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.

16 16) kvoten for arealer med MVJ-tilsan indået i 2003, 2004 o 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af ræssende dyr. Krav til antal ræssende dyreenheder er fastsat i tilsanet. Vedr. MVJ-tilsan indået i 2006 o efterfølende år, samt for tilsan indået i 2002 eller tidliere: afsat på ene MVJ-arealer af ene ræssende dyr frarenes i opørelsen af produktionen ved bru af felt 319 i ødninsrenskabet. 17) Denne afrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøt om anvendelse af harmoniundtaelsen på 2,3 DE/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafrøde. 19) Skal brues når en ansøer har omlat permanent ræs til ikke-landbru i et miljøsårbart område (MSO). 20) o kvælstof for "Vandet jord alle jordtyper" ælder kun for afrøder under overskriften "Grøntsaer på friland o krydderurter". For alle andre afrøder i Tabel 1 ælder udbytte o kvælstof i kolonne 9 o 10 kun for vandet sandjord. 21) Verne for P o K er vejledende o opjort for JB ved ale niveauer af fosforindhold (Pt.) o kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P o K skal afpasses, efter balancen for hele sædskiftet. Berenin af : en for hovedafrøden berenes som (afhæn i af jordtype væles kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfren (kolonne 3) af forfruten, dvs. hovedafrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfr, når de r for dette års hovedafrøde er anført et Ja i kolonne 4. Ved dyrknin af flere afrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfren kun fratrækkes én an. Jordtype: Jordtypen anives ud fra jordtypen i pløjelaet. På ødninsplanlæninssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark anivet en foreslået v på barund af et enerelt jordbundstypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede v er korrekt, kan du rette til en anden jordtype r: Tildelin af til en afrøde forudsætter, at afrøden dyrkes o høstes efter almindelie landbrusmæssie principper til sal, opfodrin, eneriafrøder eller andet erhvervsmæssit formål, hvor udbytte o anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbytteer for korn, industr iafrøder o frø til udsæd er udbyttet ved den for afrøden ældende basisvandprocent o renhed ved afrenin. For kartofler anives udbyttet som afrenet vare, idet der er korrieret for frasorterin o larinssvind. Normer for rovfoderafrøder: Ved opfodrin på een bedrift må summen af ræsudbytte i slæt o afræsnin ikke overstie FE pr. DE. Den høstede mænde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolt mænde (FE) ved hjælp af salsbila. Desuden skal modtaeren af slætræs dokumentere, at slætræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter ræsarealer ved afræsnin af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afræsninen dokumenteres med en kvitterin fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof o dyreenheder i husdyrødnin (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afrøde i eet årdbioasanlæ, skal indhold af kvælstof indrenes i ødninsrenskabet so m tilført oranisk materiale til anlæet. Normer for ræs i omdrift o ræsudlæ: Tildelinen af for kløverræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afrøden. Derudover skal ræs/kløverræs både i omdrift o udlæ overholde kravet til antal ræssende dyreenheder eller slæt anivet i oversitstabellen (Tabel 3) samt udbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13 afhæni af

17 jordtype. Ved afræsnin skal det kunne dokumenteres, at der på ræsmarkerne er et ræsninstryk svarende til minimum antal ræssende dyr, der er anivet i oversitstabellen (Tabel 3). Taes der et eller flere ræsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afræsnin med de i oversiten anivne andele pr. slæt. Normer for permanent ræs: Tildelinen af for permanent ræs skal overholde kravet til antal ræssende dy reenheder eller slæt anivet i oversitstabellen (Tabel 3) samt udbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13. Ved afræsnin skal det kunne dokumenteres, at der på ræsmarkerne er et ræsninstryk svarende til minimum antal ræssende dyr, der er anivet i oversitstabellen (Tabel 3). Taes der et eller flere ræsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afræsnin med de i oversiten anivne andele pr. slæt. Mellemafrøder udlat som alternativ til efterafrøder: Der efterrenes inen eftervirknin for mellemafrøder udlat so m alternativ til efterafrøder.