Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

Transkript

1 Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

2 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, februar 2013 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008 og Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste talsæt fra Danmarks Statistik (2011), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i Tallene fra 2011 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er medtaget de nyeste tal herfor ( ) fra Danmarks Statistik. Desuden indeholder sogneprofilen også sognets talsæt for ene 1996, 2000, 2004 samt 2008, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 15. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procent I Nørrelands Sogn bor der personer. Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra 0-4 ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen af 5-14 ige ligger en smule under landstallene. Sognet har der imod et betydeligt overskud af ige. Samlet er der personer mellem 0-19 i Nørrelands Sogn. Det er helt tydeligt, at sognet har en markant stor andel unge voksne i alderen samt et betydeligt overskud af ige. Dette er meget almindeligt for bysogne, men er i høj grad også et spørgsmål om udbuddet i boligmassen i sognet. Andelen af ige i Nørrelands Sogn ligger omtrent på landsgennemsnittet og alt i alt er der personer mellem i sognet. Andelene af voksne mellem ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet og samlede voksengruppe udgør personer. Sognet har ligeså et underskud af ældre fra i forhold til landstallene, mens andelen af over 75 ige ligger lidt over landsgennemsnittet. I alt er der personer i sognets ældregruppe. Side 5

6 Dette giver et samlet billede af et sogn med en lille børnegruppe dog med en stor gruppe ældre børn 15-19, et massivt overskud af unge voksne 20-29, en lille voksengruppe og en ældregruppe betydeligt under landsgennemsnittet, men med mange rigtig gamle. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Siden 1996 har Nørrelands Sogn haft en befolkningstilbagegang på 557 personer, svarende til et fald på -6,7 %. I børnegruppen har de fire aldersgrupper op til 19 været præget af en del udsving siden 1996 og samlet set er der sket en ganske lille tilbagegang på 51 personer siden i perioden frem til Det beror på større fald i antallet af 0-4 ige i perioden frem til 2008, lille vækst blandt de 5-9 ige siden udgangspunktet i 1996, men dog fald siden 2004, pæn fremgang i gruppen af ige i 2004 og efterfølgende stabilitet samt en lille fremgang i antallet af ige. Børnegruppen udgør i dag samlet set 24,8 % af befolkningen, og i 1996 var det 23,7 %. Børnegruppen er således faldet en smule i antal, men steget i andel siden I 1996 var der personer mellem i sognet. I 2011 er antallet faldet til personer. Det er en tilbagegang på 181 personer, svarende til -8,1 %. Det beror på en stor stigning af ige i perioden, mens der har været store fald i antallet af ige. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 27,0 % af den samlede befolkning, og i 2011 udgør de 26,6 %. Ser man på den voksne befolkning mellem 35-59, har perioden ikke budt på de store udsving og sognets voksne befolkning på siges at være relativt stabil i størrelsen. I 1996 var der personer i disse aldersgrupper og i 2011 er der personer. Der har således samlet set været en ganske lille tilbagegang på 18 personer. I 2011 udgør de 28,4 % af befolkningen, og i 1996 var det 26,7 %. Der har således været fremgang i andel trods en lille tilbagegang i antal siden I sognets ældregruppe har der været tilbagegang i samtlige aldersgrupper siden Blandt de ige har tilbagegangen været ganske beskeden, mens der har været Side 7

8 større fald i antallet af personer over 65. Dog er nedgangen blandt de ige og de over 75 ige stagneret fra 2008 og frem. I 1996 var der personer i aldersgrupperne , og i 2011 er antallet faldet til personer, svarende til et fald på 307 personer eller -16,4 %. Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 22,6 % af befolkningen i sognet og i 2011 er andelen faldet til 20,2 %. Der er således tale om et pænt fald såvel i antal som i andel. De vigtigste tendenser: Generel mindre tilbagegang i befolkningsantallet (-6,7 %) Svagt faldende antal og andel af børn op til 19 generelt, især forsaget af stort fald af 0-4 ige Lille fald i antal af unge voksne Stor fremgang af ige, men store fald af ige Meget stabil voksengruppe Stort fald i ældregruppen, især blandt de ige (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% 70% Indbyggere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark er der i ,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere. I Nørrelands Sogn er 13 % af befolkningen indvandrere og 6,8 % er efterkommere af indvandrere. Der er således en markant højere andel af personer af udenlandsk oprindelse i Nørrelands Sogn end gennemsnitligt på landsplan. I alt er der personer af udenlandsk oprindelse i sognet. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra med en vis overvægt blandt de ige. Efterkommerne findes især i aldersgrupperne Det er værd at bemærke, at hele 40 % af sognets 0-14 ige enten selv er indvandrer eller begge forældre er indvandrere. Samlet set har der over de sidste 15 været en stor stigning i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i sognet, men dog fra et relativt lavt udgangspunkt. I 1996 udgjorde indvandrere og efterkommere af indvandrere 7,1 % af befolkningen og i 2011 er tallet steget til hele 19,8 % af befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangenes størrelse 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen 0-15 i Nørrelands Sogn. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, kan man se, at der i Nørrelands Sogn er nogle gange, som befinder sig under landsgennemsnittet, mens andre befinder sig over. Overordnet set er der tale om en forholdsvist jævnt fordelt børnegruppe uden overvægt af enten små eller store børn. Man bør dog være opmærksom på, at der i en forholdsvist lille befolkning ikke skal så mange børn til, før det giver ændringer i den relative fordeling. For eksempel skulle der blot være 5 flere 9 ige i sognet, for at andelen af 9 ige ville være på niveau med landstallet. (Tabel 3) Side 10

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 2004 i Nørrelands Sogn. Vi ser her, at der er i 2004 var en pæn overvægt af børn i alderen 2-6, men i 2011 har billedet ændret sig en del og markante fald i antallet af især 2-6 ige og 8 ige gør, at børnegruppen nu er meget mere jævn, dog med rigtig mange 0-ige og 3-ige. Samlet set er der tale om tilbagegang i 11 gange ud af 16 mulige. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2011 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2011 Øvrige husstande 5% Par med børn 11% Enlige (-49) uden børn 28% Par (+50) uden børn 11% Par (-49) uden børn 8% Enlige med børn 9% Enlige (+50) uden børn 28% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber, par med myndige hjemmeboende børn. Side 12

13 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Nørrelands Sogn sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Nørrelands Sogn er bare 35 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er rigtig mange singlehusstande/enlige i sognet. Det skal bemærkes, at 76,6 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el.lign.) og boligmassen har således naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. De største husstandstyper i sognet er uomtvisteligt de yngre enlige (-49) uden børn og de ældre enlige (+50) uden børn begge med 28 % af husstandene, hvilket er hhv. 13 % flere og 5 % flere end på landsplan! Børnefamilierne udgør 20 % af husstandene, hvilket er markant lavere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 50 er på blot 39 %, hvilket er 10 % færre end på landsplan. Sognet har derimod er der massiv overvægt af husstande med personer under 49, nemlig hele 36 % mod bare 21 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Nørrelands Sogn er på 1,78 og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med rigtig mange unge husstande, meget få børnefamilier og en ældregruppe, som hovedsagligt udgøres af enlige. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 2011 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2011 Høj mellemindkomst 12% Høj indkomst 5% Lav indkomst 34% Mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 28% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Nørrelands Sogn ser man en klar afspejling af husstandstyperne til indkomstfordelingen, nemlig at den store overvægt af singlehusstande betyder en markant overvægt af husstande i de laveste indkomstgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en markant højere andel af singlehusstande (hvilket betyder én indtægte) i Nørrelands Sogn er det således også forventeligt, at sognets andel af husstande med lave indkomster er større end landsgennemsnittet. Sognet skiller sig dog ud ved at have en exceptionel stor andel af husstande i de laveste to indkomstgrupper. Hele 62 % af sognets husstande har lav eller lav Side 14

15 mellemindkomst, hvilket er 22 % flere end på landsplan. Tilsvarende er der 23 % færre husstande i de to højeste indtægtsgrupper. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr. og dermed langt under den tilsvarende i Danmark, som er på kr. Dette skyldes især de mange singlehusstande, men kan også have en forklaring i indbyggernes erhvervsmæssige beskæftigelse og uddannelsesniveau, som vi skal kigge på senere. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2011-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 2011 er 11,2 %. I Nørrelands Sogn er flyttehyppigheden på 17,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 5½. Sognet har således en meget mobil befolkning, hvilket er helt typisk for sogne med mange unge indbyggere. De unge flytter ofte meget og i Nørrelands Sogn er flyttehyppigheden blandt de unge under 30 på 28 %. På landsplan er tallet 19,1 %. De unge udgør da også 71 % af samtlige til- og fraflyttere i sognet. I sognet er der et lille fødselsoverskud, der er flere fraflyttede end tilflyttede og lidt flere indvandrede end udvandrede. Sammenlagt betyder det en lille befolkningstilgang på bare 2 personer. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til sognet og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Nørrelands Sogn i 2011 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Nørrelands Sogn er der i alt personer i natbefolkningen personer eller 75 % af disse pendler ud af sognet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer, svarende til 47 % af natbefolkningen. Det betyder, at dagbefolkningen er på i alt personer, og dermed svarer til 57 % af natbefolkningen. Med andre ord; Sognets befolkning i dagtimerne er næsten halveret i forhold til i aften- og nattetimerne. Der findes ingen oplysninger om, hvor sognets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af sognets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der faktisk kun med sikkerhed er 319 personer fra natbefolkningen tilbage i Nørrelands Sogn i dagtimerne, svarende til 17 % af dagbefolkningen. Det vil sige, at Nørrelands Sogn i dagtimerne i alle hverdage i overvejende grad har en befolkning (dem over 15!), hvoraf kun knap 1/5 muligvis har en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet. Den store nedgang i ind- og udpendling i forhold til i 2008 skyldes formentlig, at der såvel i sognet som i nærområdet er blevet færre arbejdspladser på grund af den verdensomspændende økonomiske krise, som satte ind i (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling i sognet 2011 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i sognet er beskæftiget. Der er en del forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med hele 69 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport m.v. med 14 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder i sognet er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning mm., men dog med mere beskedne 27 %, fulgt af Handel og transport m.v. med 25 %, Uddannelsessøgende med 16 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 14 %. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm. mm. den største gruppe for både nat- og dagbefolkninger, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Nørrelands Sogn Danmark ,2 5,2 7,5 33,9 2,9 51,7 32,1 6,7 28,3 9,2 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, ligger Nørrelands Sogn markant under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I sognet tilhører blot 51,7 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Hele 9,2 % er under uddannelse, hvilket er pænt over andelen på landsplan. Sognet har et lavt niveau af selvstændige samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger en smule over landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 2,9 % en smule højere end landsgennemsnittet på 2,1 %. I sognet der er mange flere, som er permanent uden for arbejdsmarkedet, hvilket især skyldes en meget høj andel af pensionister. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), men i Nørrelands Sogn er det 28,3 %. Også andelen af personer, som st udenfor arbejdsmarkedet, men ikke permanent (fx barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse m.fl.) er betydeligt højere end på landsplan. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 2011 Nørrelands Sogn Danmark ,2 40 Procent af befolkningen over Grundskole 10,1 Gymnasiel uddannselse 26,5 Erhvervsfaglig uddannelse 3,0 Kort videregående uddannelse 9,2 Mellemlang videregående uddannelse 2,4 Lang videregående uddannelse I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Nørrelands Sogn er dette også tilfældet og niveauet ligger endda markant højere end landsgennemsnittet, for hele 44 % af personer over 15 har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. Næstmest udbredte uddannelse i sognet er erhvervsfaglig uddannelse med 26 %, hvilket dog er under landsgennemsnittet. Andelen af personer, der har en gymnasial uddannelse, ligger væsentligt over landsgennemsnittet og er sikkert begrundet i den meget store andel ige, som er bosat i sognet, men endnu ikke har færdiggjort en højere uddannelse. I forhold til de videregående uddannelser har Nørrelands Sogn et lille underskud af personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer lange videregående uddannelser ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog. Side 20

21 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger befolkningen i Nørrelands Sogn markant under landsgennemsnittet i aldersgrupperne fra 0-14 og lavt blandt de ige samt ige. Årsagen til det lave medlemskab i børnegruppen skal formentlig især findes i, at næsten 40 % af børnene har anden baggrund end dansk. Det er altså ikke i overvejende grad skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Nørrelands Sogn! Blandt de ige og de over 55 ige ligger medlemsskabet over landsgennemsnittet. Det lave medlemskab i langt så mange aldersgrupper afspejler sig i den gennemsnitlige medlemsprocent for den samlede befolkning, som i Nørrelands Sogn er på 74,8 %, mens tallet på landsplan er 80,4 %. Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 87,0 % i 1996, altså et fald på 12,2 % over en periode på 15 fra 1996 til Det giver et gennemsnitligt ligt fald på 0,81 %, hvilket er noget højere end de ca. 0,5 procent, som man som en tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Den nyeste måling fra Kirkeministeriet pr viser, at medlemsprocenten i dag fortsat er på 74,8 % og der er altså ikke sket yderligere fald siden i folkekirkemedlemsskabet i Nørrelands Sogn siden (Tabel 1) Side 21

22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet siden 1996 fordelt på aldersgrupper. Generelt set ligger samtlige aldersgrupper i 2011 på den laveste medlemsprocent i hele perioden. På landsplan har de 0-4-ige i 2011 den laveste medlemsandel af alle med 67,7 %. I Nørrelands Sogn er dette også tilfældet og de 0-4 ige har en medlemsprocent på 51,1 %, men niveauet har dog været stabilt siden I stort set alle aldersgrupper ser man et jævnt fald i alle måleene med enkelte undtagelser. Større fald i medlemsprocenten ses især i børnegruppen. For mange af aldersgrupperne gælder det dog, at medlemsskabet har været ret stabilt siden Højeste medlemsprocent findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. Man ser da også, at den ældste aldersgruppe ligger stort set stabilt i alle måle. (Tabel 1) Side 22

23 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2011 Nørrelands Sogn Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor stor andel af Nørrelands Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 2011 sammenlignet med niveauet på landsplan. Det skal bemærkes, at i mange af aldersgrupperne er få eller ingen personer repræsenteret! Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en lidt lavere andel end gennemsnitligt af indbyggerne med udenlandsk baggrund kommer fra kulturer, der gør medlemskab af folkekirken naturligt og/eller de er blevet giftet ind i danske familier, der er medlemmer af folkekirken og har valgt at følge dette medlemskab. Samlet set er blot 4,6 % af alle udlændinge i sognet medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

24 Til slut Hermed videregives analysen af tallene forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 27. februar 2013 Sille M. Fusager Side 24