Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Transkript

1 Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet kan være med til at trække produktiviteten ned. DI s analyser viser dog, at hverken ændringer i alderssammensætningen eller herkomst ser ud til at have påvirket produktivitetsudviklingen synderligt siden finanskrisen. I perioden 29 til 215 udgjorde den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst inden for industri, bygge og anlæg, handel og Ændret demografi påvirker stort set ikke produktivitetsudviklingen Gns. årlig produktivitetsvækst, , indenfor industri, bygge- og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice og bidraget hertil fra ændret alders- og herkomstsammensætning blandt beskæftigede. 2,5 2 1,5 1,5 -,5 Produktivitetsvækst Bidrag alder Bidrag herkomst Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik

2 2 transport samt erhvervsservice samlet 2,4 pct. Dette bygger dog på en stor spredning mellem de fire brancher, hvor produktivitetsvæksten steg med 4,9 pct. om året i industrien og med,9 pct. inden for erhvervsservice. Tilsammen udgør de fire brancher godt halvdelen af det samlede antal præsterede timer i Danmark. Meget lav betydning af ændret befolkningssammensætning Flere ældre med høj produktivitet i job Tages udgangspunkt i de præsterede timelønninger for hver aldersog herkomstgruppe og fordelingen af de beskæftigede i henholdsvis 29 og 215 findes, at ændret alderssammensætning blandt de beskæftigede i de fire hovedbrancher trækker produktivitetsvæksten op med,4 pct.point. Og ændret sammensætning af de beskæftigede fordelt på herkomst trækker produktivitetsvæksten ned med,7 pct. point. Sammenlignet med en samlet produktivitetsvækst i de fire brancher på 2,4 pct. er det altså et meget beskedent bidrag hertil, der kommer fra den demografiske udvikling. Flere ældre i beskæftigelse Fra 29 til 215 er antallet af beskæftigede mellem 5 og 54 år steget med næsten 3 pct., mens antallet af 55 til 59-årige er steget med 14 pct. Der er et ganske svagt fald i den individuelle produktivitet, målt ved den præsterede timeløn, fra slutningen af 4-årsalderen, men +5-årige har fortsat en produktivitet ganske højt over gennemsnittet. Stigningen i antallet af ældre, med en højere produktivitet end gennemsnittet opvejer således faldet blandt de 3 til 44- årige samt det negative bidrag fra, at der er kommet flere unge ind på arbejdsmarkedet. Flere ældre og flere unge, men gennemsnitslønnen er uændret Fortjeneste (h.akse) og ændring i beskæftigelse (v.akse) fordelt på alder, Kr. 35 Fortjeneste pr. præsteret time i Gns. fortjeneste 215 med 215-aldersfordeling Gns. fortjeneste 215 med 29-aldersfordeling Ændring i beskæftigelsen) Alder Anm: Gns. lønnen i begge tilfælde beregnet med udgangspunkt i den præsterede timeløn for de forskellige aldersgrupper i 215, men med beskæftigelsesfordelingen i de 4 hovedbrancher i henholdsvis 29 og 215 Kilde: DI-beregninger pba. registerdata på Danmarks Statistik

3 3 Fastholdes aldersfordelingen for beskæftigelsen i de 4 brancher fra 29, bliver gennemsnitslønnen knap én krone mindre end med aldersfordelingen i 215. Over denne seksårs periode svarer det således til, at den ændrede aldersfordeling giver et, om end meget svagt, positivt bidrag til produktivitetsvæksten på,4 pct. point årligt. Der bliver flere unge og ældre, og færre midaldrende Det svage bidrag på trods af aldersforskydningerne skyldes blandt andet, at produktiviteten målt ved den præsterede timeløn kun er svagt aftagende med alderen, og at man dermed modtager stort set samme timeløn, som da man lå højest i produktivitetsfordelingen. Dette opvejer godt og vel stigningen i antallet af unge fra (med lav produktivitet) og faldet i de midterste årgange (med højere produktivitet). Flere udlændinge på det danske arbejdsmarked Fra 29 til 215 er antallet af personer med dansk herkomst i beskæftigelse i en af de fire brancher steget med én pct., mens antallet af vestlige indvandrere er steget med 67 pct. og ikke-vestlige indvandrere med 17 pct. Da gennemsnitsfortjenesten og dermed produktiviteten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger under gennemsnitsfortjenesten blandt danskerne, trækker dette isoleret set ned i den samlede produktivitet. Samlet set trækker det,7 pct.-point ned i væksten i perioden. Øget beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere har ikke påvirket beskæftigelsen Løn 215 og ændring i beskæftigelsen 29 til 215 fordelt på herkomst Kr Ændring i beskæftigelsen 9-15 (h. akse) Gns. løn 215 (v. akse) Dansk Ikke-vestlige indvandrere Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik Gns. løn 215 med 29-herkomstfordeling Vestlige indvandrere Gns. løn 215 med 215-herkomstfordeling Ikke vestlige efterkommere Vestlige efterkommere Herkomst

4 4 Få ikke vestlige indvandrere og efterkommere Også modsatrettede demografiske effekter de kommende 1 år At det samlet kun giver et relativt begrænset bidrag til den samlede produktivitetsudvikling skyldes, at medarbejderne med dansk herkomst udgør den altovervejende del af de beskæftigede på arbejdsmarkedet. Personer med dansk herkomst udgør 87 pct. af beskæftigelsen i de fire brancher, og selv med den store vækst i beskæftigelsen blandt indvandrerne og efterkommerne påvirker dette kun produktiviteten i begrænset omfang. Således bliver gennemsnitslønnen ikke mere end godt én krone større, såfremt man fastholder beskæftigelsesfordelingen på herkomst fra 29. Dette svarer til at produktivitetsvæksten reduceres med,7 pct. årligt som følge af ændret sammensætning i beskæftigelsen fordelt på herkomst 1. Potentielt større effekter af ændret demografi de kommende år De næste 1 år ser det heller ikke ud til, at aldersforskydninger vil påvirke produktivitetsudviklingen i nævneværdig grad, da ændringerne i alderssammensætningen vil trække i forskellige retninger, som vi også har set siden krisen. Andelen af befolkningen over 53 år vil fortsat vokse, mens der bliver færre mellem 39 og 53 år. Dette bidrager til et lille fald i den samlede produktivitet, hvilket dog opvejes af, at befolkningen i 3 erne vil stige og der vil blive færre unge mellem 18 og 25 år. Samlet er der således ikke tegn på, at ændringer i alderssammensætningen vil påvirke produktiviteten de kommende år. I fremtiden vil en større andel af beskæftigelsen dog udgøres af grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Såfremt kompetenceniveauet ikke ændres, vil en større tilgang af eksempelvis ikkevestlige efterkommere kunne dæmpe den samlede produktivitetsudvikling mere, end det vi har set indtil nu. Danmark har ligesom mange andre lande oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten sammenlignet med før I årene frem til finanskrisen oplevede Danmark en voldsom opbremsning, men efter krisen har vi klaret os noget bedre sammenlignet med andre lande. Efter krisen har produktiviteten fortsat udviklet sig svagt herhjemme, men væksten er bremset betydeligt op i flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med. Produktivitetsudviklingen er afgørende for vores velstandsudvikling Produktivitetsudviklingen er helt grundlæggende for vores velstandsudvikling, og det er dermed afgørende, at vi fortsat søger initiativer, der kan øge produktiviteten. Hverken ændret alders- eller herkomstsammensætning i befolkningen kan forklare den lave 1 Benyttes i stedet en opdeling af befolkningen på statsborgerskab, der giver mulighed for at dele vestlige lande op i nye og gamle EU-lande, ændres resultatet ikke væsentligt.

5 vækst i produktiviteten. Der er et stort potentiale og en kæmpe gevinst ved at øge produktiviteten og det kræver blandt andet, at vi investerer mere i forskning, uddannelse, infrastruktur, digitalisering og et konkurrencedygtigt skattesystem. Men det kræver også, at vi fortsat leder efter årsagerne til den lave produktivitetsvækst herhjemme og i udlandet. 5