Biologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, januar 2018

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, januar 2018"

Transkript

1 Biologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, januar Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er et naturvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske og biologisk-tekniske problemstillinger og eksperimentelle resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge, opstille modeller og udvikle løsninger. Biologi bidrager til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for handling, holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold med biologisk indhold Formål Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne får indsigt i biologiske kerneområder og opnår forståelse for biologiske principper for egen sundhed og bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig reflekterende, innovativt og ansvarligt til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi, deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Faget bidrager til eux-forløbets studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og får forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden. Faget bidrager til uddannelsens erhvervsforberedende formål ved, at eleverne får et vidensbaseret grundlag for handling i landbrugs-, gartneri- og skovbrugsteknisk sammenhæng og i de områder, der produktionsteknisk og erhvervsmæssigt knytter sig dertil. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: formulere og analysere biologiske problemstillinger i tilknytning til eget uddannelsesområde med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og feltundersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser analysere og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse og analyse dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng analysere og diskutere samfundsmæssige, miljømæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til erhvervsmæssige problemstillinger med biologisk indhold Kernestof Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for biologisk baseret produktion, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdomsforebyggelse. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer. 1

2 Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: cellebiologi: dyre-, plante-, svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser virus: opbygning og funktionsmåde enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring pattedyrs og menneskers forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme et udvalgt organsystems opbygning og funktion Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi Evolutionsteori: biologisk variation og selektion samt principper for resistensudvikling Økologi: Inter- og intraspecifik konkurrence, vækst, biodiversitet, energistrømme i økosystemer, eksempler på stofkredsløb Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof skal omfatte problemstillinger inden for produktion, bioteknologi, miljø og sundhed, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Udvælgelsen af de enkelte emner foretages på hvert hold: foderets sammensætning hos udvalgte dyregrupper eksempler på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling hos mennesker eller produktionsdyr etologiske grundprincipper og deres anvendelse i arbejdet med dyr i menneskers varetægt bioetik planters opbygning, næringsstofoptagelse og plantenæringsstoffers omsætning i jorden miljøeffekter af udvaskning eksempler på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse Bæredygtighed eksempler på genteknologiske metoders anvendelse i produktion. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene Omfang Forventet omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tilrettelægges med et undersøgende afsæt i praktiske eksempler og erfaringer fra elevernes uddannelsesområde eller i andre nære og aktuelle problemstillinger. Temaerne udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode inden for uddannelsesområdet, og så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag, herunder erhvervsuddannelsesfagene. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part elevaktiverende arbejdsformer mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg skriftlig dokumentation, i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler. 2

3 Eksperimentelt arbejde Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets undervisningstid. Det eksperimentelle arbejde kan suppleres med andet empiribaseret arbejde, hvor eleverne f.eks. indhenter data fra databaser, og andre aktiviteter af eksperimentel karakter, f.eks. virtuelle eksperimenter. Dette indgår dog ikke i de 20 pct. afsat til eksperimentelt arbejde. Skriftligt arbejde Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende: journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde rapporter udarbejdet på baggrund af journaler forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag andre produkter, f.eks. præsentationer, posters og projektrapport. Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed It Digitale værktøjer integreres i undervisningen i forbindelse med dataopsamling, databehandling, modellering, anvendelse af databaser, visualisering, informationssøgning, skriftlig og mundtlig formidling og til kollaborative arbejdsprocesser Samspil med andre fag Biologi B tager konkret udgangspunkt i emner og problemstillinger fra uddannelsens erhvervsuddannelsesfag og elevernes praktik. Med udgangspunkt i biologi B tilrettelægges undersøgelser med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfag eller praktik. Der skal i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi, matematik og andre naturvidenskabelige fag tydeliggøres for eleverne. 4. Evaluering 4.1. Den løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i en erhvervsfaglig problemstilling, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en overskrift og en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende og inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af faglige metoder, kernestof og supplerende stof. Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen, og hovedparten ikke er kendt fra undervisningen. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Hver opgave må bruges højst to gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilagsmateriale skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Bilagsmaterialet knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen indledes med eksaminandens fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet, som varer op til ti minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på elevens evne til at: analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. 3

4 Engelsk B - særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, januar Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede tekster og litteratur, engelsksprogede kulturer, erhvervsmæssige emner og globale forhold. Faget tager udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb og omfatter anvendelse af engelsk i skrift og tale og viden om fagets stofområder Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne i faget engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig i og agere i en global og digital verden. Det er derudover formålet, at eleverne opnår viden og kundskaber om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i britiske, amerikanske og andre engelsksprogede regioner, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund dermed udvikles. Faget skaber grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser i almene, såvel som faglige sammenhænge. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til deres studie- og karrierekompetence og til elevernes dannelse. Fagets dannelsesside og kompetenceside er integrerede og indbyrdes forudsættende, således at udviklingen af kompetence til at agere, herunder kommunikere, i engelsksprogede sammenhænge hviler på en udvidet forståelse af engelsksprogede tekster, kulturer og samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: Sprogfærdighed forstå mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende, herunder formulere egne synspunkter, i præsentation, samtale og diskussion på engelsk om almene og faglige emner med relativ høj grad af grammatisk korrekthed læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner skrive klare, detaljerede og sammenhængende tekster på engelsk med forskellige formål om almene og faglige emner med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed. Sprog, tekst og kultur analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster analysere og fortolke tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode perspektivere tekster erhvervsmæssigt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om erhvervsmæssige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning ordforråd og idiomer principper for tekstopbygning 4

5 sproglig variation og sproglige udtryksformer, herunder erhvervsmæssigt fagsprog almene og erhvervsmæssige kommunikationsformer samt kommunikationsstrategier det engelske sprog anvendt som lingua franca tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster et genremæssigt varieret udvalg af fiktive tekster af engelsksprogede forfattere, herunder et skrevet værk tekster, der behandler emner inden for kultur-, samfunds-, og erhvervsmæssige forhold tekster, der tilsammen beskriver væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien eller USA faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag. Kernestoffet udgøres af autentiske, ubearbejdede engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof perspektiverer og udvider elevernes faglige og flerfaglige horisont. Det supplerende stof kan være alle typer tekster samt stamme fra ikke-engelsksprogede regioner. 2.4 Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Når undervisningen bygger videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne indgår stof læst på C-niveau i optællingen af det samlede stof. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau. Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget engelsk i grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb, hvor der indgår et bredt udsnit af ubearbejdede engelsksprogede tekster med et bredt udvalg af genrer og teksttyper. Den faglige progression har elevernes egen sprogproduktion i centrum. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem fagets discipliner. Arbejdet med de sproglige aspekter sker ud fra et funktionelt sprogsyn og med udgangspunkt i de grammatiske emner, der bedst fremmer udviklingen af elevernes sprogfærdighed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke innovativt og utraditionelt. For at styrke sammenhængen mellem elevernes viden om og anvendelse af grammatik tilrettelægges grammatikundervisningen med didaktisk variation, så der veksles mellem at inddrage et grammatisk fokus i tekstlæsningen og at arbejde særskilt med grammatik, begge med vægt på grammatiske strukturer i kontekst. Arbejdet med tekster tilrettelægges, så det fremmer elevernes evne til at læse og fortolke tekster. Progressionen i tekstlæsning skal bygge på elevernes voksende viden om sproglige, historiske, kulturelle, erhvervsmæssige og samfundsmæssige forhold. Brug af analysebegreber skal være et fokuspunkt i såvel den mundtlige som skriftlige undervisning. Der arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier for fremmedsprogstilegnelse. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk og bidrager til elevernes brug af engelsk som kommunikationsmiddel i faglige såvel som almene sammenhænge Arbejdsformer Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis som emner eller projekter. Der skal indgå mindst fire emner, som skal have udgangspunkt i fagets kernestof. Et emne sammensættes med et omfang af tekster, der giver mulighed for at kombinere og variere intensive og ekstensive tekstlæsningstilgange og understøtter faglig fordybelse. Gennem emnearbejdet og andre faglige aktiviteter skal eleverne opnå erfaringer med sproget og fagets anvendelse, der kan give dem forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg, hvor engelsk spiller en rolle. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, og det skriftlige og mundtlige arbejde skal varieres ved at anvende en bred vifte af afleveringstyper og præsentationsformer med forskellige formål, så eleverne udvikler en klar og sammenhængende udtryksfærdighed både mundtligt og skriftligt. Som en del af undervisningen arbejdes der med at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes. Arbejdet med fagets skriftlige side, herunder afleveringsopgaver, skal tilrettelægges i en progression, der understøtter det 5

6 mundtlige tekst- og emnearbejde såvel som sprogtilegnelsen. Derigennem skal eleverne udvikle evnen til at beherske det engelske sprog i en fri skriftlig fremstilling og til skriftligt at udtrykke sig klart og sammenhængende på engelsk med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed. Eleverne trænes i at revidere selvproducerede tekster på basis af feedback. I undervisningen arbejdes med både skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier, og det færdige produkt og dets kvaliteter. Feedback på skriftligt arbejde skal give klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sig It Elevernes forståelse af digitale mediers mulige bidrag til deres faglige læring udvikles, så de kan foretage aktive og kritiske valg af brugen af it til at støtte sprogtilegnelsen og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt engelsk. Elevernes evne til at søge, sortere og udvælge samt formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed skal udvikles. Eleverne skal opnå viden om digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber. 3.4 Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det kan bidrage til toningen af faget i forhold til elevernes erhvervsuddannelse. Når faget indgår i fagligt samspil, skal der anvendes autentisk, engelsksproget materiale, der med få undtagelser tager udgangspunkt i eller kan sættes i forbindelse med fagets kulturområder, således at eleverne kan demonstrere indsigt i fagets identitet og metode. Samspillet med andre fag skal tydeliggøre, hvordan forskellige fag og metoder kan bidrage til at øge forståelsen af komplekse problemstillinger. Derudover bidrager samspillet til elevernes faglige formidlingsbevidsthed samt forståelse af engelsk som internationalt arbejdssprog ved, at eleverne tilegner sig og formidler dele af det faglige stof på engelsk. Yderligere bidrager samspillet til at skabe mulighed for anvendelse af engelsk som arbejdssprog i lingua franca situationer. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Med udgangspunkt i de faglige mål skal der ved undervisningens start og i undervisningens løb foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte elevs niveau og progression i mundtlige og skriftlige færdigheder. Elevernes viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold evalueres løbende i emnearbejdet. I evalueringen af det skriftlige arbejde veksles mellem forskellige former for evaluering af det færdige produkt og en procesorienteret evaluering Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fem timer. Den mundtlige prøve Prøven tager udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet prøvemateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster samt korte instrukser på engelsk, der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksterne i prøvematerialet skal have et samlet omfang på to til tre normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter. Eksaminationen indledes af eksaminanden med en mundtlig præsentation på ca. otte minutter og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) for lyrik/drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer en normalside til tre minutters afspillet tekst. 6

7 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden giver en detaljeret samt sammenhængende fremstilling behersker engelsk skriftsprog med relativ høj grad af grammatisk korrekthed viser tekstforståelse, argumenterer og diskuterer sammenhængende analyserer og beskriver engelsk sprog grammatisk anvender faglige hjælpemidler samt dokumenterer kilder. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden behersker et sammenhængende og forholdsvis flydende engelsk med relativ høj grad af grammatisk korrekthed giver en klart sammenhængende præsentation analyserer, fortolker og perspektiverer prøvematerialet med anvendelse af fagets analytiske begreber og metode anvender viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag at demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 7

8 Erhvervsområdet til brug for merkantile eux-forløb, januar Identitet og formål 1.1. Identitet Det merkantile erhvervsområde er et fagligt samspil mellem de gymnasiale fag og fag rettet mod erhvervsuddannelsen på det studiekompetencegivende år. I det merkantile erhvervsområde indgår humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil med de merkantile fag. I det merkantile erhvervsområde arbejder eleverne med virkelighedsnære problemstillinger, der bidrager til deres almene dannelse og erhvervsfaglige viden og som overskrider de enkelte fag. Eleverne undersøger og behandler virkelighedsnære problemstillinger ved hjælp af de indgående fag og faglige metoder med tilknytning til praksis. Det merkantile erhvervsområde inddrager skolens omverden med særligt fokus på virksomheder, der er relevante i deres erhvervsuddannelse og eleverne arbejder med tværgående metoder, der ikke dækkes af fagene alene. De tværgående metoder understøtter uddannelsens problembaserede helhedsorienterede læring. Samtidig understøttes samspillet mellem teori og praksis, som er de centrale elementer i uddannelsen og afspejler arbejdsformer i erhvervene Formål Det merkantile erhvervsområde har både et studieforberedende og et almendannende formål. Det merkantile erhvervsområde udvikler elevernes bevidsthed om, at virkelighedsnære problemstillinger fra det merkantile område er komplekse, og løsninger forudsætter, at fagenes viden og metoder spiller sammen. Herved opnår eleverne erkendelse af fagenes identitet og forskellighed. Gennem flerfagligt projektarbejde, understøttet af samarbejde med virksomheder, udvikler eleverne endvidere bevidsthed om metodebegreber og evne til at håndtere faglige metoder og studiemetoder i flerfaglige sammenhænge. Samspillet mellem teori og praksis i det merkantile erhvervsområde bidrager til refleksion over vidensproduktion i fagene og over forskellige faglige metoders styrker og begrænsninger og dermed til den faglige fordybelse i de merkantile fag og i de øvrige fag. Elevernes arbejde med problemstillingerne bidrager endvidere til deres almene dannelse. Gennem den flerfaglige problemløsning erfarer eleverne i praksis, hvordan de kan bruge deres faglige viden og kundskaber til at tage ansvar for deres omverden og rolle som borgere i et demokratisk samfund. I det merkantile erhvervsområde skærper den faglige fordybelse elevernes kritiske sans og udvikler deres innovative, digitale og karrieremæssige kompetencer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: beherske relevante faglige mål i erhvervsområdets fag og sætte sig ind i nye faglige områder undersøge og afgrænse en erhvervsrettet problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering søge, vurdere og anvende fagligt relevant information kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen beherske mundtlige og skriftlige fremstillingsformer, herunder besvare en opgave fyldestgørende vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med en problemstilling anvende relevante studiemetoder, herunder planlægge og strukturere eget arbejde Kernestof Det merkantile erhvervsområde organiseres på følgende måde: mindst to temabaserede forløb af hver 26 timer, erhvervsområde I og erhvervsområde II, hvorunder eleverne skriver erhvervsområdeopgaven. et afsluttende erhvervsområdeprojekt på 50 timer. Temaerne for de mindst tre forløb i det merkantile erhvervsområde har afsæt i problemstillinger med autentiske, nutidige udfordringer i erhvervene og danner baggrund for udvælgelsen af fagligt indhold. Det faglige indhold udvælges fra fagene, så det underbygger arbejdet med problemstillinger fra den enkelte elevs erhvervsuddannelse. Der skal inddrages viden fra skolens omverden i form af eksterne fagpersoner, virksomheder eller organisationer. 8

9 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Det merkantile erhvervsområde tilrettelægges, så det bidrager til opfyldelse af dets faglige mål og de faglige mål i de indgående fag. Alle fag kan indgå i forløbene, så længe de understøtter uddannelsens erhvervsfaglige merkantile studieforberedende profil og forbereder eleverne til arbejdet med erhvervsområdeprojektet. Det merkantile erhvervsområdes forløb fordeles jævnt hen over det studiekompetencegivende år og tilrettelægges, så de valgte problemstillinger fra elevens erhvervsuddannelse kan behandles eller løses ved at kombinere viden og metoder fra de indgående fag. Det skal ske gennem en problemorienteret tilgang, der udvikler elevernes faglige kundskaber og innovative kompetencer, selvstændighed, digitale og analoge samarbejdsevner samt refleksive tænkning. Progressionen sikres gennem stigende kompleksitet og selvstændighed fra forløb til forløb i det merkantile erhvervsområde. Et af forløbene skal munde ud i erhvervsområdeopgaven: En rapport med et omfang der gør det muligt at afprøve kravene til erhvervsområdeprojektet, og som eleverne skal præsentere og diskutere overfor lærere og andre eksterne fagpersoner, som optakt til erhvervsområdeprojektet. I hvert forløb skal det sikres, at eleverne får etableret et solidt fundament af viden og kundskaber, så de har mulighed for at opnå faglig dybde i deres projektarbejde. Skolens leder sikrer, at der udarbejdes en studieplan med rammen for de enkelte forløb og bekriver progressionen gennem erhvervsområdeforløbene frem til erhvervsområdeprojektet. Studieplanen angiver hvordan de enkelte fag understøtter elevernes viden kundskaber og færdigheder frem mod de enkelte forløb i det studiekompetencegivende år. Studieplanen omfatter endvidere samspillet med virksomhederne i forløbene og progressionen i problemformulering, planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag, individuelt og kollaborativt. informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder skrivehandlinger og fremstillingsformer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed, argumentation og formidling mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer. På baggrund af studieplanen udarbejdes en undervisningsbeskrivelse med følgende indhold: oversigt over afholdte projektforløb temaer og problemstillinger undervisningstid og fordybelsestid fagkombinationer og kernestof fra fagene faglige mål og studiemetoder skriftlige og mundtlige produktkrav formative og summative evalueringsformer. Undervisningsbeskrivelsen er til rådighed for censor ved fremsendelse af de skriftlige opgavebesvarelser i erhvervsområdeprojektet Arbejdsformer Det merkantile erhvervsområde tilrettelægges, så det omfatter: en progression fra opgaveprojekter til problembaserede projekter variation i arbejdsformer og produkttyper, herunder kan mange elever udforme en konkret erhvervsrettet aktivitet/et merkantilt produkt praktisk arbejde med indsamling af data fra relevante virksomheder centralt i elevens erhvervsuddannelse individuelle projekter, gruppeprojekter og arbejde med individuelle og kollaborative skriveprocesser projektforløb, som inddrager eksterne samarbejdspartnere, organisationer eller virksomheder, som giver eleven mulighed for at forholde sig refleksivt til egne erhvervsvalg It Undervisningen i det merkantile erhvervsområdes forløb tilrettelægges, således at fagligt relevante it-værktøjer inddrages som en integreret del af elevernes arbejde med at strukturere deres opgave- og projektløsninger og med at udarbejde og formidle deres arbejde. Digitale medier inddrages for at styrke elevernes samarbejdsevne gennem videndeling og produktion i digitale fællesskaber og bidrage til en kreativ og nuanceret arbejdsproces. Digitale mediers muligheder bruges til at understøtte og 9

10 variere elevernes produkter og formidling af faglige resultater. Ligeledes indgår relevante it-værktøjer og programmer i forbindelse med elevernes arbejde med at indsamle og behandle informationer og empiriske data. Undervisningen i det merkantile erhvervsområde skal sikre, at elevernes evne til kritisk vurdering af informationer styrkes. Desuden skal arbejdet med it bevidstgøre eleverne om ansvarlig web-etik. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen evalueres efter hvert forløb ud fra de indgående faglige mål fra fagene og fra det merkantile erhvervsområde. Der gives fremadrettet evaluering af elevernes projektarbejde og tilhørende refleksion over forholdet mellem erhvervsuddannelse, erhvervsvirksomhed og studiekompetence. Således bliver eleven bevidst om, hvordan der kan arbejdes med at nå de faglige mål og med elevens kompetencer samt elevens samarbejdsevner i projektarbejdet Prøveform Erhvervsområdeprojektet Efter afslutningen af erhvervsområdeforløbene udarbejder hver elev et skriftligt erhvervsområdeprojekt. I erhvervsområdeprojektet fordyber eleven sig i et selvvalgt område, som belyses praktisk, teoretisk og empirisk ved hjælp af to af elevens fag, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau og mindst et være et merkantilt fag. Projektets problemstilling bygger på de to fag og behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Et fag, der indgår i en elevs erhvervsområdeprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. Erhvervsområdeprojektet kan udarbejdes i forlængelse af faglig viden og metoder, som er indgået i den enkelte elevs undervisning i de fag, som erhvervsområdeprojektet omfatter. Dog kan erhvervsområdeprojektet ikke begrænses til fagligt indhold, der allerede er indgået i elevens undervisning, idet der skal indgå faglig fordybelse i form af nyt materiale, nye faglige vinkler eller nyt fagligt område. Det skal sikres, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Forud for projektperioden vælger eleven i samråd med sine vejledere en aktuel merkantil problemstilling, der er relevant i elevens erhvervsuddannelse og et fagligt område for erhvervsområdeprojektet. På baggrund heraf udarbejder eleven under vejledning en problemformulering, som i kort form afgrænser problemstillingen og angiver, hvad der skal undersøges/produceres og analyseres for at konkludere på denne. Eleven angiver samtidigt hvordan problemstillingen er relevant i relation til elevens erhvervsuddannelse, samt giver en oversigt over materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelse og analyse. På baggrund af elevens problemformulering udarbejder vejlederne den endelige opgaveformulering. Opgaveformuleringen skal: gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for erhvervsområdeprojektet rumme såvel uddannelsesrelevante, fagspecifikke og tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag være konkret og afgrænset indebære, at de indgående fag anvendes på et passende niveau være udformet således, at eleven har mulighed for at behandle opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for erhvervsområdeprojektet Opgaveformuleringen udleveres til eleven, når erhvervsområdeprojektets projektperiode begynder. Opgaveformuleringen behandles i en skriftlig opgavebesvarelse, som også er grundlaget for en mundtlig eksamination, jf. pkt Den skriftlige opgavebesvarelse omfatter blandt andet forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resumé. Opgavebesvarelsen har et omfang på ca normalsider á 2400 anslag. Heri medregnes der ikke: forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller, bilag og lignende. Ved erhvervsområdeprojekter, hvor den skriftlige opgavebesvarelse indeholder et produkt/en proces eller aktivitet kan dette indgå som en del af besvarelsen. I erhvervsområdeprojekter, hvori der indgår fremmedsprog, skal en del af de anvendte materialer være på dette sprog. Erhvervsområdeprojektet udarbejdes i løbet af en projektperiode på to uger (10 skoledage) i slutningen af det studiekompetencegivende år, i perioden primo marts til medio april med prøveafholdelse i sommerterminen, eller inden for perioden primo oktober til primo november med prøveafholdelse i vinterterminen. Projektperioden har en samlet varighed på 50 timer. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge, særligt for de elever der laver erhvervsområdeprojekter med et produkt/en proces. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af erhvervsområdeprojektet, gives der ikke anden undervisning. Ud af projektperiodens tid skal der afsættes 20 timer til vejledning og andre EOP-relaterede aktiviteter med tilstedeværelse af relevante lærere. Perioden kan omfatte virksomhedssamarbejde, selvstændig primær og sekundær dataindsamling, andet 10

11 praktisk arbejde og lignende projektaktiviteter, der skal ligge til grund for elevens skriftlige opgavebesvarelse. Skolen fastlægger rammerne for disse aktiviteter Vejledning Skolens leder sikrer, at der i god tid før arbejdet med erhvervsområdeprojektet finder en proces sted, således at eleven under vejledning har haft mulighed for at vælge område og fag og for at udarbejde problemformuleringen. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Skolens leder skal ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til aflevering af erhvervsområdeprojektets opgavebesvarelse. Hvis der i elevens erhvervsområdeprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før erhvervsområdeprojektets start, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes vejledning i faget. Skolen planlægger rammerne for vejledningen gennem både problemformuleringsfasen og projektperioden. Vejledningen i projektperioden kan både indeholde elementer af individuel vejledning og vejledning af grupper af elever. Vejledningen kan omfatte såvel skriftlig som mundtlig feedback på baggrund af løbende produktkrav i vejledningsfasen, f.eks. aflevering af mindre tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller lignende. Vejledningen tilrettelægges, så vejlederne har indsigt i eksaminandens selvstændige arbejde med behandling af opgaveformuleringen, om end der skal sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer. Vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Vejlederne må ikke over for eksaminanden kommentere erhvervsområdeprojektets skriftlige besvarelse i perioden fra aflevering og frem til den mundtlige prøve Den mundtlige eksamination i erhvervsområdeprojektet Der afholdes en mundtlig eksamination på grundlag af eksaminandens erhvervsområdeprojekt, jf. pkt Eksaminandens opgavebesvarelse sendes til censor efter udarbejdelsen, sammen med et eventuelt udarbejdet produkt. Eksaminator og censor skal samlet have kompetencer inden for de fag, der indgår i eksaminandens opgavebesvarelse. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilket fagligt niveau opgavebesvarelsen har og hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af centrale problemstillinger og konklusioner i opgavebesvarelsen. Eksaminationen former sig herefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og evt. censor med udgangspunkt i eksaminandens projekt og den mundtlige præsentation. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet har en varighed på op til 10 minutter af eksaminationstiden Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige opgavebesvarelse lægges vægt på: i hvor høj grad opgaveformuleringen er besvaret undersøgelse og analyse af projektets problemstilling relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag kombination af praksis, data og teori i behandling af problemstillingen faglig dybde og perspektiv projektarbejdets planlægning og begrundelser for faglige og metodiske valg beherskelse af fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgavebesvarelse. Ved den mundtlige eksamination lægges vægt på: den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling refleksion over de anvendte metoder i forhold til gennemførelse af det konkrete projektforløb. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, som omfatter den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination. 11

12 Erhvervsområdet til brug for tekniske eux-forløb, januar Identitet og formål 1.1. Identitet Erhvervsområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens erhvervsrettede fag og gymnasiefag. I det samlede forløb indgår fag i samspil på tværs af hovedområder. I erhvervsområdet arbejder eleverne med virkelighedsnære problemstillinger, der bidrager til deres almene og teknologiske dannelse og som overskrider det enkelte fag. Eleverne undersøger, behandler og perspektiverer problemstillingerne ved hjælp af de indgående fag og faglige metoder. Erhvervsområdet inddrager skolens omverden samt globale og historiske perspektiver. I erhvervsområdet arbejder eleverne desuden med tværgående studiemetoder, der ikke dækkes af fagene alene. De tværgående studiemetoder understøtter den problembaserede læring og samspillet mellem teori og praksis, som er centrale elementer i uddannelsen og afspejler arbejdsformer i de videregående uddannelser Formål Erhvervsområdet har både et studieforberedende og et almendannende formål. Erhvervsområdet udvikler elevernes bevidsthed om, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og løsninger forudsætter, at fagenes viden og metoder spiller sammen. Herved opnår eleverne erkendelse om fagenes identitet og forskellighed. Gennem det flerfaglige, problemorienterede projektarbejde udvikler eleverne endvidere bevidsthed om metodebegreber og evne til kritisk at håndtere faglige metoder og studiemetoder i flerfaglige sammenhænge. Samspillet mellem teori og praksis i erhvervsområdet bidrager til refleksion over vidensproduktion i fagene og over forskellige faglige metoders styrker og begrænsninger og dermed til den faglige fordybelse i særfagene. Elevernes arbejde med problemstillingerne bidrager endvidere til deres almene og teknologiske dannelse. Gennem den flerfaglige problemløsning erfarer eleverne i praksis, hvordan de kan bruge deres faglige viden og kundskaber til at tage ansvar for deres omverden og rolle som borgere i et demokratisk samfund. I erhvervsområdet skærper den faglige fordybelse elevernes kritiske sans og udvikler deres innovative, digitale, karrieremæssige og globale kompetencer. Erhvervsområdet giver eleverne væsentlige studiekompetencer og bidrager til at kvalificere deres valg af videregående uddannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: beherske relevante faglige mål i erhvervsområdets fag og sætte sig ind i nye faglige områder undersøge og afgrænse en erhvervsrettet problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering søge, vurdere og anvende fagligt relevant information kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af data og bearbejdning af problemstillingen demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske fremstillingsformer i en skriftlig opgavebesvarelse vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen anvende relevante studiemetoder, herunder planlægge og strukturere eget arbejde Kernestof Erhvervsområdet organiseres i to til tre projektforløb placeret i hovedforløbet. Temaerne for de enkelte projektforløb i erhvervsområdet har afsæt i problemstillinger, som er væsentlige for elevernes almene og teknologiske dannelse. Temaerne danner baggrund for udvælgelsen af fagligt indhold. Det faglige indhold udvælges fra fagene, så det underbygger arbejdet med temaer og virkelighedsnære problemstillinger. I de enkelte erhvervsområdeforløb skal indgå indhold fra både erhvervsrettede fag og gymnasiefag. Der inddrages viden fra skolens omverden i form af eksterne fagpersoner, virksomheder eller organisationer. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Erhvervsområdet tilrettelægges, så det bidrager til opfyldelse af de faglige mål for erhvervshvervsområdet, og til opfyldelse af de faglige mål i de indgående fag. Alle fag kan indgå i erhvervsområdet, så længe de understøtter uddannelsens tekniske og studieforberedende profil og forbereder eleverne til arbejdet med erhvervsområdeprojektet (EOP). Fagene indgår i erhvervsområdet med et omfang, der afspejler fagets tyngde i uddannelsen frem til erhvervsområdeprojektets start og fagets muligheder for at bidrage til opfyldelse af erhvervsområdet mål. 12

13 De flerfaglige projektforløb fordeles jævnt hen over erhvervsområdets skoleperioder og tilrettelægges, sådan at de valgte problemstillinger kan behandles eller løses ved at kombinere viden og metoder fra de indgående fag. Det skal ske gennem en problemorienteret tilgang, der udvikler elevernes faglige kundskaber og innovative kompetencer, selvstændighed, samarbejdsevner og refleksive tænkning. I hvert forløb skal det sikres, at eleverne får etableret et solidt fundament af viden og kundskaber, så de har mulighed for at opnå faglig dybde i deres projektarbejde. Skolens leder sikrer, at der udarbejdes en studieplan som beskriver progressionen gennem forløbene i erhvervsområdet, og at de flerfaglige projektforløb fordeles jævnt hen over erhvervsområdets skoleperioder. Studieplanen omfatter blandt andet progression i arbejdet med tværgående studiemetoder indenfor: metoder til problemformulering, planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder læsestrategier og notatteknik skrivehandlinger og fremstillingsformer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring og formidling mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer metoder til procesorienteret evaluering og fremadrettet feedback, herunder udbytte af faglig vejledning og evaluering af eget arbejde. På baggrund af studieplanen udarbejdes en undervisningsbeskrivelse med oversigt over de afholdte projektforløb, deres temaer og problemstillinger, undervisningstid og fordybelsestid, fagkombinationer, obligatorisk viden og metoder fra fagene, hvilke af erhvervsområdets faglige mål og studiemetoder der har været i fokus samt skriftlige produktkrav og evalueringsform. Undervisningsbeskrivelsen er til rådighed for censor ved fremsendelse af de skriftlige opgavebesvarelser i erhvervsområdeprojektet Arbejdsformer Der samlede forløb tilrettelægges, så det omfatter: en progression fra opgaveprojekter til problembaserede projekter variation i arbejdsformer og produkttyper praktisk og eksperimentelt arbejde med indsamling af data og som en væsentlig del af undervisningen projektforløb, som inddrager eksterne samarbejdspartnere, organisationer eller virksomheder, som giver eleven mulighed for at forholde sig personligt til karriereafklaring. I forbindelse med mindst et af erhvervsområdeforløbets projektforløb, udarbejder eleverne en individuel skriftlig opgavebesvarelse, der forbereder eleverne til erhvervsområdeprojektet. Opgavebesvarelsen skal have et omfang der gør det muligt at afprøve kravene til erhvervsområdeprojektet It Undervisningen i alle erhvervsområdets dele tilrettelægges, således at fagligt relevante it-værktøjer inddrages som en integreret del af elevernes arbejde med at strukturere deres opgave- og projektløsninger, og med at udarbejde og formidle deres arbejde. Digitale medier inddrages for at styrke elevernes samarbejdsevne gennem videndeling og produktion, og digitale medier bruges til at understøtte og variere elevernes produkter og formidling af faglige resultater. Ligeledes indgår relevante it-værktøjer og programmer i forbindelse med elevernes arbejde med at indsamle og behandle data. Undervisningen i erhvervsområdet skal sikre, at elevernes evne til kritisk vurdering af informationer styrkes. Desuden skal arbejdet med it bevidstgøre eleverne om ansvarlig webetik, og eleverne skal opnå forståelse af, hvorledes det at indgå i og etablere digitale fællesskaber kan bidrage til en kreativ og nuanceret arbejdsproces. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen evalueres efter hvert forløb ud fra de indgående faglige mål fra fagene og fra erhvervsområdet. Evalueringen omfatter en fremadrettet evaluering af elevernes projektarbejde og tilhørende refleksion over forholdene mellem erhvervsuddannelse, erhvervsvirksomhed og studiekompetence, således at den enkelte elev bliver bevidst om, hvordan der kan arbejdes med at nå de faglige mål, med studiekompetencer, samarbejdsformer i projektarbejdet, med at hente kvalificeret vejledning fra sine vejledere og til selv at kunne anvende evalueringsværktøjer, se pkt Prøveform Erhvervsområdeprojektet Efter afslutningen af erhvervsområdet udarbejder hver elev et erhvervsområdeprojekt (EOP), som munder ud i en individuel skriftlig opgavebesvarelse. I erhvervsområdeprojektet fordyber eleven sig i et selvvalgt område, ved hjælp af to af elevens fag, 13

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Bioteknologi A htx, august 2017

Bioteknologi A htx, august 2017 Bilag 54 Bioteknologi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til bl.a. forskning, analyse, produktion, miljøbeskyttelse og

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

HTX - Læreplaner. Indholdsfortegnelse

HTX - Læreplaner. Indholdsfortegnelse HTX - Læreplaner Indholdsfortegnelse Biologi B htx, august 2017... 2 Biologi C htx, august 2017... 6 Bioteknologi A htx, august 2017... 9 Dansk A htx, august 2017... 14 Design B htx, august 2017... 17

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser BEK nr 880 af 02/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 086.41L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Gymnasieloven og Bekendtgørelsen Gennemgang af de nye

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017 FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af

Læs mere

Fysik B htx, august 2017

Fysik B htx, august 2017 Bilag 60 Fysik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Bioteknologi A stx, august 2017

Bioteknologi A stx, august 2017 Bilag 88 Bioteknologi A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer. Bioteknologien har rødder i anvendelse af kemisk og biologisk

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Gymnasieloven og Bekendtgørelsen Gennemgang af de nye

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Velkommen til Faglig udvikling i praksis (FIP) Engelsk HF B, HF-e C og STX A

Velkommen til Faglig udvikling i praksis (FIP) Engelsk HF B, HF-e C og STX A Velkommen til Faglig udvikling i praksis (FIP) Engelsk HF B, HF-e C og STX A April 2017 Fokus: de nye læreplaner FIP i engelsk stx,/hf april 2017 fagkonsulent Hanne Kær Pedersen Side 1 Program 9.30-10.00

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere