Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Transkript

1 Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes på I denne pjecen bliver udvalgte redskaber præsenteret: 1) Baggrundsviden om miljømålslovens vandopgaver 2) Analyse af miljømålsloven: Kommunernes udfordringer i vandplanlægningen 3) Basisanalysen på vandområdet 4) Odense Kommune et praktisk eksempel 5) Baggrundsviden om miljømålslovens naturopgaver 6) Basisanalysen på naturområdet 7) Forvaltningsgrundlag for 3 naturområder (naturdatabase og feltskemaer) 8) Naturbeskyttelsesloven: De generelle opgaver og samspillet med Natura 2000-områderne 9) Adgang til elektroniske oplysninger om vand og natur 10) Idéfasen: Hvordan kan kommunerne gribe den an? 11) Kommunalt samarbejde på miljømålslovens område 12) Sammenhængen mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet 13) Kommunernes dialog med borgere, organisationer og erhvervsliv KL Weidekampsgade 10 Postboks København S tlf KL Weidekampsgade 10 Postboks København S tlf Foto: Claus Ørsted Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

2 Nye vand- og naturopgaver for forvaltningerne Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye, udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. Vandet skal blive renere og naturen rigere. Med reformen har kommunerne det fulde ansvar for at sno åer, rejse våde enge, forbedre spildevandsrensningen og meget mere for at sikre, at vi når kvalitetsmålene for vores vand og natur. Centralt i dette arbejde står miljømålsloven. Her lægges skinnerne til en omfattende planproces på vand- og naturområdet. Staten sætter de overordnede mål og rammer, men frem til udgangen af 2007 kan kommunerne komme med forslag til statens planlægning. Med udgangen af 2009 er statens vand- og naturplaner færdige. Planerne vil indeholde bindende mål for den lokale vandog naturkvalitet og sætte rammerne for kommunernes fremtidige indsats. Derefter skal kommunerne udarbejde handlingsplaner med konkrete vand- og naturprojekter, der sikrer at målene nås i Få overblik over udfordringerne Forvaltningen skal løbende sikre beslutningsgrundlaget for en række store, politiske beslutninger omkring vand og natur, der både går på tværs i forvaltningerne og berører andre kommuner i oplandet. Der er rigtig mange bolde i luften, og det bliver en stor opgave at få overblik over de mange udfordringer. Der kan bl.a. blive brug for: Et overblik over lovgivning, arbejdsopgaver og de indbyrdes sammenhænge imellem de mange forvaltningsområder. En status over tilstanden af lokale vand- og naturområder herunder et overblik over, hvordan forskellige kilder belaster de enkelte områder. Hvor ligger udfordringerne? Fremtidsscenarier, der illustrerer effekten lokalt af konkrete, prisfastsatte miljø- og naturprojekter f.eks. med afsæt i regionplanens vejledende kvalitetsmål. Hvor vil det blive uforholdsmæssigt dyrt at nå målene? Et overblik over, hvordan vand- og naturplanlægningen spiller sammen med andre hensyn i kommunen f.eks. erhvervsudvikling, by- og boligudvikling samt friluftsliv. Et overblik over, hvilke interessenter i det åbne land kommunen skal i dialog med og hvilke andre kommuner, der skal etableres samarbejde med. Find hjælp på nettet KL har samlet en lang række redskaber, der kan understøtte forvaltningens forskellige arbejdsopgaver. De kan findes på I denne pjece bliver udvalgte redskaber præsenteret. Baggrundsviden om miljømålslovens vandopgaver Miljømålsloven er central for den kommende regulering af vandområder (vandløb, søer, fjorde, kyst- og grundvand). Loven skaber rammen for de statslige vandplaner og de kommunale handleplaner og fastlægger dermed kommunens handlemuligheder på centrale, kommunalpolitiske områder som spildevand, drikkevand, vandløb og søer, naturbeskyttelse, landbrug mv. Det vil få betydning for sektorplanlægning, konkrete afgørelser og etablering af vandmiljøprojekter i kommunen. Redskabet gennemgår: Miljømålsloven og de tilknyttede regler i vandforsyningsloven. Opgavefordelingen mellem de involverede myndigheder og tidsplaner for det kommende arbejde med vand- og naturplaner. Reglerne om basisanalyser og fastsættelse af miljømål. Reglerne om indsatsprogrammer, statslige vandplaner og kommunale handleplaner samt planernes gyldighed og virkning. Indholdet af det kommuneopslag som forventes at blive en del af den statslige vandplan. Redskabet kan bruges både i forberedelsen af arbejdet med vand- og naturplanerne i 2007 og i selve arbejdet, der strækker sig helt frem til Desuden kan det anvendes i den løbende administration af opgaverne på vandområdet. Redskabet henvender sig først og fremmest til personer i de kommunale forvaltninger, som arbejder med regulering af overfladevand, grundvand eller andre berørte områder som natur og landbrug. Men det kan også give andre et overblik over lovgivningen. Arbejdet med vand- og naturplanerne er kompliceret og lægger både op til et nyt samspil mellem kommunerne, staten og regionerne og til et øget samarbejde mellem kommunerne i oplandet. Redskabet giver den baggrundsviden og det overblik, der er nødvendigt for at kunne håndtere samarbejdsrelationer og konkrete opgaver på vandområdet. 2 3

3 Analyse af miljømålsloven: Kommunernes udfordringer i vandplanlægningen Hovedlinien i miljømålsloven er, at der skal gennemføres en kortlægning af miljøtilstanden for alle vandforekomster. På baggrund af kortlægningen skal der opstilles målsætninger og et indsatsprogram samt en konkret handleplan for, hvordan målene nås i Kommunernes væsentligste opgaver knytter sig til at deltage i processen omkring udarbejdelse af den statslige vandplan ( ) og til at etablere den efter følgende kommunale handleplan (2010). I processen skal der tages stilling til en række store og principielle spørgsmål: Hvilket niveau skal vandkvalitetsmålene sættes på? Hvilke områder skal udpeges til områder med lempede hhv. skærpede kvalitetsmål? Hvilke reduktionskrav for belastningen af vandmiljøet følger med kvalitetsmålene? Hvor meget skal den enkelte kommune reducere? Hvor meget skal den enkelte branche reducere? Hvilken kombination af virkemidler skal fastsættes? Hvordan skal indsatsen finansieres? Redskabet gennemgår miljømålslovens politiske -, faglige - og organisatoriske udfordringer set fra kommunernes synsvinkel og giver konkrete anvisninger på, hvad kommunerne kan gøre for at imødegå udfordringerne. Redskabet hænger tæt sammen med redskabet om idéfasen. Kommunernes udfordringer består bl.a. i at: Kunne dokumentere lokale konsekvenser af kommende udspil og argumentere for lokale kvalitetsmål på vand- og naturområdet. Kunne øve indflydelse på statens valg af virkemidler lokalt og den deraf følgende økonomiske byrdefordeling. Finde den rigtige organisering internt i kommunen. Etablere et samarbejde med andre kommuner og interessenter i oplandet. Basisanalysen på vandområdet Amterne har udarbejdet basisanalyser på vandområdet. Basisanalysen udgør vidensgrundlaget for hele den videre planproces på vandområdet - dvs. de kommende statslige vandplaner og de efterfølgende kommunale handleplaner. Basisanalysen er dermed helt central i processen allerede fra idéfasen. Redskabet gennemgår en konkret basisanalyse (HUR Vanddistrikt) som eksempel på, hvordan en basisanalyse er struktureret, og hvilke oplysninger den indeholder. Samtidig tegnes et billede af analysens anvendelighed og begrænsninger i planprocessen. Redskabet synliggør, hvilke yderligere data kommunen har brug for, hvis man ønsker at argumentere for særlige målsætninger eller bestemte indsatser/projekter i kommunen. Redskabet skal især anvendes under idéfasen, hvor kommunen leverer indspil til statens planer. Det kan også anvendes senere i processen i det konkrete arbejde med indsatsprogrammer og kommunale handleplaner. Redskabet henvender sig til alle, der arbejder med indspil i idéfasen eller den videre planproces. Redskabet er en læsehjælp i forhold til basisanalysen. Det giver overblik over hvilke oplysninger, der findes i analysen, og hvilke der ikke gør. 4 Redskabet kan bruges i kommunernes planlægningsfase, hvor arbejdet prioriteres og tilrettelægges. Redskabet henvender sig til beslutningstagere og medarbejdere i forvaltningerne. Redskabet giver baggrundsviden og overblik og kan støtte kommunerne i at tage stilling til, hvordan de skal prioritere opgaverne og organisere arbejdet, samt hvem de skal samarbejde med. 5

4 Odense Kommune et praktisk eksempel Processen omkring vandplanlægningen under miljømålsloven er ny og ukendt for kommunerne. Odense Kommune har taget forskud på den nye struktur som led i et EU-pilotprojekt, hvor man afprøver processens forskellige faser i oplandet til Odense Fjord. Odense Kommune har derfor allerede fået værdifulde erfaringer med den proces, som alle andre kommuner står overfor. Redskabet beskriver erfaringerne fra Odense Kommune og giver et godt billede af, hvad det er for udfordringer og overvejelser, kommunerne står overfor, når der skal laves naturplaner. Redskabet giver overblik over de konkrete opgaver, der venter, og konkrete forslag til, hvordan arbejdet kan gribes an, f.eks.: Hvordan forvaltningerne hurtigt kan få det lokale videns- og datagrundlag på plads, så de har overblik over mulige indsatser og omkostninger. Hvordan de kan prioritere indsatsen. Hvordan de kan omsætte EU s vandrammedirektiv til lokale forhold. Redskabet skal bruges i 2007, når kommunerne udarbejder indspil til statens planer. Derudover kan redskabet bruges i 2010, når kommunerne skal udarbejde lokale handleplaner. Redskabet henvender sig primært til ledere og medarbejdere i forvaltningerne, der skal beslutte, hvordan arbejdet skal organiseres, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Baggrundsviden om miljømålslovens naturopgaver Miljømålsloven er central for den kommende regulering af de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Loven udgør rammen for de statslige Natura 2000-planer og de kommunale handleplaner, og herved defineres råderummet for en central del af kommunens fremtidige naturarbejde. Redskabet gennemgår: Miljømålslovens regler om Natura 2000-planlægningen. Opgavefordelingen imellem de involverede myndigheder. Reglerne om udpegning af områderne. Reglerne om basisanalyser og fastsættelse af miljømål. Reglerne om indsatsprogrammer, statslige naturplaner og kommunale handleplaner. Redskabet kan både bruges i forberedelsen af arbejdet med naturplanerne i 2007 og i selve arbejdet, der strækker sig helt frem til Redskabet henvender sig først og fremmest til medarbejdere i de kommunale forvaltninger, som arbejder med naturforvaltning. Men det kan også give andre et godt overblik over lovgivningen. Redskabet giver den baggrundsviden og det overblik, der er nødvendigt for at kunne håndtere samarbejdsrelationer og konkrete opgaver på naturområdet. Redskabet kan være nyttigt, når vandplanlægningen skal sættes på den kommunalpolitiske dagsorden, fordi det illustrerer kommunens arbejde med en konkret vandplan i et konkret område. Det kan dermed bidrage til, at forvaltningerne lettere og hurtigere får mandat - og ressourcer til de faglige opgaver. 6 7

5 Basisanalysen på naturområdet Basisanalysen skaber et faktuelt grundlag for at fastsætte mål og prioritere forvaltningsindsatsen, så kommunen både kan sikre - og dokumentere, at kvalitetsmålene i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne nås. Basisanalysen er hermed helt central i planprocessen allerede fra idéfasen, og det er derfor vigtigt at kende dens indhold og anvendelighed. Redskabet gennemgår basisanalysens forventede indhold og giver en status over arbejdet. Redskabet vurderer desuden, hvad basisanalysen konkret kan bruges til i kommunerne. Redskabet kan bruges lige fra idéfasens start og gennem hele planprocessen. Redskabet henvender sig til alle, der arbejder med indspil i idéfasen, eller som deltager i den videre planproces. Redskabet vil være en hjælp til at strukturere arbejdet i idéfasen. Forvaltningsgrundlag for 3 naturområder (naturdatabase og feltskemaer) Efter naturbeskyttelseslovens 3 har kommunerne en vigtig opgave, der handler om vurdering og beskyttelse af en række særligt beskyttede natur typer, herunder søer, heder, overdrev, enge m.fl. Opgaverne efter naturbeskyttelseslovens 3 er meget nært beslægtede med Natura 2000-arbejdet. For at kunne strukturere kommunens naturarbejde er der derfor behov for overblik over begge typer opgaver. Dette omfatter også kommunens arbejde i den kommende planproces efter miljømålsloven. Redskabet beskriver reguleringen efter naturbeskyttelseslovens 3, herunder reglerne om registrering, anmeldelse og dispensation. Der er særligt fokus på to nye elementer, som vil indgå i kommunernes administration: Naturdatabasen og den nye naturvurderingsmetode med tilknyttede feltskemaer. Redskabet kan bruges i det løbende naturforvaltningsarbejde i kommunen. Redskabet er først og fremmest relevant for kommunens naturmedarbejdere. Redskabet støtter kommunen i de nye naturopgaver og bidrager til at skabe et overblik, der vil være nyttigt i den kommende planproces under miljømålsloven. 8 9

6 Naturbeskyttelsesloven: De generelle opgaver og samspillet med Natura 2000-områderne Naturbeskyttelsesloven udstikker rammerne for størstedelen af den naturforvaltningsindsats, som kommunerne med opgave- og strukturreformen har overtaget fra amterne. Der er både tale om den særlige indsats i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og indsatsen over for den øvrige natur. Redskabet giver et overblik over instrumenterne og deres indbyrdes samspil: Reglerne om beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Anmeldeordningen for aktiviteter i Natura 2000-områder. Konsekvensvurderinger i Natura 2000-områder. Beskyttelseslinjer. Offentlighedens adgang til naturområder. Tilsyn og naturpleje. Fredning. Etablering af vådområder. Ekspropriation. Endvidere afgrænser redskabet instrumenterne i forhold til hhv. Natura 2000 og øvrige naturopgaver og angiver hvilke instrumenter der anvendes, indtil Natura 2000-planen foreligger. Redskabet kan bruges i naturplanlægningen under hele planprocessen. Redskabet henvender sig først og fremmest til alle naturmedarbejdere i kommunerne og andre, der har behov for at få overblik over natur-opgaverne og deres afgrænsning. Redskabet giver overblik over naturopgaverne og bidrager til at adskille Natur 2000-opgaver og andre naturopgaver. Det vil være en hjælp både i det daglige naturarbejde, og når Natura 2000-planlægningsarbejdet for alvor tager fart i Adgang til elektroniske oplysninger om vand og natur De kommende vand- og naturplaner vil bygge på et meget omfattende datagrundlag. Datagrundlaget etableres først og fremmest via basisanalyserne, men der kan være behov for at supplere og udbygge data for at kunne understøtte kommunens idéer og forslag til indsatser under idéfasen. Relevante data kan være: Data for den enkelte kildes bidrag på matrikelniveau, anlægsniveau, markniveau eller brancheniveau. Data for den enkelte kildes konkrete belastning af den enkelte vandforekomst. Redskabet giver et samlet overblik over, hvor der kan søges elektroniske oplysninger om vand og natur. Hovedindholdet af Danmarks Miljøportal og Sikringsserveren gennemgås med hovedvægten på oplysninger om arealanvendelse, overfladevand, grundvand og natur. Redskabet henviser til relevante vejledninger og gennemgår de edb-værktøjer, som kommunen skal benytte for at få adgang til data. Endvidere beskrives to specialiserede værktøjer til dataindsamling og -opstilling, nemlig AquaRank og den simple regnearksmodel. Redskabet skal især anvendes under idéfasen, hvor kommunen skal levere idéer og forslag til statens vand- og naturplaner. Det kan også bruges senere i processen i det konkrete arbejde med indsatsprogrammer og kommunale handleplaner. Redskabet henvender sig til alle, der arbejder med indspil i idéfasen eller den videre planproces. Redskabet hjælper kommunen med at skaffe det datagrundlag, som skal bruges til at argumentere for netop de målsætninger, indsatser og konkrete projekter, kommunen ønsker

7 Idéfasen: Hvordan kan kommunerne gribe den an? Planprocessen på vand- og naturområdet begynder med en idéfase, der løber fra midten af 2007 og året ud. Her får kommuner - og andre interesserede - mulighed for at bidrage til de statslige planer. Planerne vil skabe en bindende ramme for den kommunale administration af centrale områder, som spildevand, drikkevand, landbrug og hele naturarbejdet omkring vandløb, søer og kystvande samt beskyttede arealer. I planprocessen defineres de projekter, der vil skabe kommunens natur- og vandmiljø i fremtiden, og på vandområdet kan der alene forventes valgmuligheder på lokalt niveau, hvor de statslige planer lægger op til det. Kommunerne bør søge maksimal indflydelse på de statslige planer allerede fra idéfasen for at sikre sig et lokalt råderum på disse centrale områder. Redskabet gør rede for 6 principielle spørgsmål, som forventes fastlagt i forbindelse med de statslige planer og angiver, hvorledes kommunen kan påvirke dem: Niveau for generelle natur- og miljømål. Udpegning af områder med lempet målsætning. Fastsættelse af reduktionskrav i de enkelte oplande. Fordeling af reduktionskrav imellem brancher. Kombinationen af indsatser/virkemidler i den enkelte kommune. Finansiering af indsatsen. Redskabet skal anvendes under idéfasen. Redskabet er lavet til alle i kommunen, der bliver involveret i idéfasen. Redskabet skaber overblik over opgaverne under idéfasen, bidrager til at organisere arbejdet og giver konkrete forslag til, hvordan arbejdet kan gribes an. Kommunalt samarbejde på miljømålslovens område Vand og natur udfordrer kommunegrænserne, og derfor bliver samarbejde imellem kommunerne en vigtig dimension. Det kan være et fagligt samarbejde, hvor kommuner med fælles interesser støtter hinanden i at løse vanskelige opgaver. Samarbejdet kan også have en politisk dimension. Kommunerne kan f.eks. afstemme og koordinere deres indspil under idéfasen da forslag, som fremstår samordnede i hele eller dele af oplandet, formentlig vil gøre langt større indtryk på miljøcentrene. Redskabet giver konkrete bud på modeller for kommunalt samarbejde om vandog naturplanlægningen. Modellerne afspejler, at der i oplandene kan være meget forskellige behov for samarbejde alt efter de konkrete forhold. Alle modeller er afprøvede, og redskabet beskriver erfaringerne med de forskellige modeller. Redskabet er tænkt som inspiration, når kommunerne skal organisere arbejdet i oplandet. Den rigtige model for den enkelte kommune kan meget vel være en kombination af flere af modellerne. Eller der kan være behov for forskellige modeller i forskellige faser. Redskabet skal bruges tidligt i 2007, når kommunerne forbereder sig på at deltage i idéfasen. Men det kan også bruges senere i processen. Redskabet henvender sig primært til de ledere og medarbejdere i forvaltningerne, der deltager i - og træffer overordnede beslutninger omkring samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne vil stå langt stærkere både fagligt, politisk og økonomisk, hvis det lykkes at etablere fornuftige samarbejdsrelationer med oplandskommunerne

8 Sammenhængen mellem kommune - plan processen og de statslige planer på vand- og naturområdet Kommuneplanarbejdet hænger tæt sammen med planlægningen for vand og natur. Det er kommuneplanen, der regulerer den fremtidige arealanvendelse, og som sætter rammerne for helheden i den kommunale indsats på tværs af indsatsområder. Derfor må kommuneplanen koordineres med den statslige planlægning for vand og natur. Redskabet giver et overblik over de mange ofte samtidige planprocesser på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Kommuneplanstrategien er særligt central, fordi den skal udarbejdes samtidig med idéfasen for statens vand- og naturplaner. Redskabet opstiller en række spørgsmål, som kommunerne kan bruge i deres overvejelser om vand og natur i kommuneplanprocessen - f.eks.: Hvad vil kommunen med det åbne land? Hvordan skal vand og natur spille sammen med kommunens øvrige interesser? Hvor konkret skal planstrategien være? I forlængelse heraf giver redskabet konkrete bud på emner, der kan danne grundlag for indspil i idéfasen. Redskabet sætter også fokus på fordelene ved tværkommunalt samarbejde og giver en række eksempler på, hvordan kommunerne kan afstemme deres nye roller og opgaver og skabe et solidt, tværkommunalt grundlag for at komme med indspil til statens vand- og naturplaner. Redskabet kan især bruges forud for og under idéfasen/kommuneplanstrategien. Redskabet er lavet til både planmedarbejdere og vand- og naturmedarbejdere. Redskabet kan hjælpe med at sikre den nødvendige kobling mellem kommuneplanprocessen herunder kommuneplanstrategien og de statslige planer samt bidrage til, at arbejdet organiseres hensigtsmæssigt. Kommunernes dialog med borgere, organisationer og erhvervsliv Med de nye opgaver i det åbne land melder der sig nye aktører på banen. Vandog naturplanerne vil skabe rammen om store og betydningsfulde vand- og natur projekter i kommunen og berøre kommunens borgere. Kommunen skal sikre en konstruktiv dialog mellem de mange aktører, der interesserer sig for naturen, miljøet og planlægningen. Det er landbruget, lodsejere, de grønne organisationer, friluftsorganisationer, turisterhverv m.fl. Redskabet argumenterer for en bevidst strategi for inddragelse af kommunens forskellige interessenter og giver konkrete bud på de overvejelser, kommunen kan gøre sig. Dette omfatter f.eks. mulighederne for at anvende den samtidige planstrategiproces under planloven som løftestang. Redskabet giver endvidere en række eksempler på dialogprojekter fra forskellige kommuner. Redskabet kan anvendes i planprocessens idéfase, hvis kommunen sigter efter tidlig dialog og inddragelse. Det kan også anvendes senere i processen. Redskabet er lavet til de medarbejdere, der skal varetage dialog og inddragelse. Det kan være såvel medarbejdere i kommunens plan- eller udviklingsafdeling som medarbejdere i vand- og naturafdelingen. Redskabet kan bidrage til en velorganiseret og tidlig dialog/inddragelse og dermed til at skabe fundamentet for, at planerne på vand- og naturområdet bliver omsat til vellykkede projekter med bred opbakning i kommunen