Midgårdens pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Midgårdens pædagogiske læreplaner I Midgårdens pædagogiske læreplaner kan du læse om vores indsatser, succeskriterier og resultater i forhold til vores pædagogiske praksis. Vi har bygget læreplanerne op således, at de kan læses særskilt. Skal du have den fulde forståelse af Midgårdens pædagogiske arbejde, henviser vi til, at du også læser vores virksomhedsplan, vores inklusionspejlemærker, vores effektstyring samt vores it strategi. For at sikre, at vi når rundt om alle seks læreplanstemaer har vi i Midgården et fast ugeprogram, som bl.a. indeholder tur, madlavning, rytmik, fredagssang, fællesløb, rengøring og ugens rim. Ligeledes har vi struktureret os sådan, at vi tre gange årligt har emneperioder, hvor børnene er opdelt i årgange og beskæftiger sig med et emne, som f.eks. dyr, cirkus, skole etc. Ugestrukturen og emneperioderne sikrer, at vi hvert år når rundt om alle seks læreplanstemaer og evaluering heraf. Rigtig god læselyst Fra Midgårdsfolket 1

2 Vores pædagogiske principper og læringssyn I Midgården skal barnet være en aktiv del af dets egen udvikling og læring. Med hjælp og støtte fra de voksne skal der gives plads til, at barnet kan bidrage med egne ideer og interesser. Derved kan de voksne og barnet komplementere hinanden i dagligdagen og i de fælles aktiviteter. Barnets sociale og personlige udvikling skal vægtes højt. Barnet skal udvikle sig til en alsidig personlighed, som er selvstændigt og handledygtigt. Samtidig skal vi understøtte en udvikling, hvor barnet føler et medansvar for børnegruppen, og at barnets sociale samspil medvirker til, at barnet udvikler egen identitetsforståelse og selvtillid til at mestre udfordringer fra barnets omverden. Barnet skal ses som en unik person med egne forudsætninger, og der skal gives plads til at barnet kan udfordre sig gennem leg, fantasi, kreativitet, nysgerrighed og aktiviteter i samvær med andre børn og voksne. Inklusion i Midgården Inklusion betyder egentlig at omfatte eller at medregne, men inklusion i Midgården handler om mere end, at børnene blot skal være til stede i et fællesskab. Inklusion handler om at værdsætte hinanden for dem, vi er, og det vi kan, netop på grund af og ikke på trods af vores forskelligheder. Derfor vedrører inklusion alle børn, ikke kun dem med særlige behov. Inklusion handler således om, at børnene skal opleve sig som aktive og værdsatte deltagere i sociale fællesskaber. Det betyder, at flere børn uanset deres særlige og forskellige behov skal have mulighed for at deltage, udvikle sig og lære noget i de fællesskaber, som vi i Midgården tilbyder. Det kræver, at de voksne omkring børnene arbejder med et to-delt perspektiv, hvor de både støtter og udvikler de enkelte børns evner til at indgå i fællesskaber og støtter og udvikler fællesskabernes evne til at inkludere alle. Når vi i Midgården arbejder inkluderende erstattes diskussioner om, hvad der er normalt og unormalt af et fælles fokus på, hvordan mangfoldigheden kan gøres til et værdifuldt og positivt fundament for fællesskabets udfoldelse. Inklusion handler derfor også om at lære børnene at forholde sig til, håndtere og sætte pris på det, som er anderledes end dem selv. (læs mere om inklusion i vores inklusions pejlemærker) I Midgården har vi fem særlig formålspladser til børn med særlige behov. Det kan være børn med konkrete diagnoser, men også børn der ikke udvikler sig alderssvarende rent motorisk, socialt eller følelsesmæssigt, og som følge heraf kan have svært ved at indgå i samspil med andre. Vi arbejder ud fra en inkluderende praksis, og derfor er vores læreplaner tilrettelagt således, at de omfavner normalt fungerende børn såvel som børn med særlige behov. 2

3 Grundet Midgårdens syn på inklusion, vil der ikke under hvert læreplanstema findes en specifik målsætning for, hvordan vi opfylder målene for børn med særlige behov, idet vi ser dem som en del af gruppen og derfor inkluderet i vores læreplansmål. Udover vores læreplaner, beskrives der for hvert af de fem børn med særlige behov, en individuel handleplan med konkrete udviklingsmål og pædagogiske tiltag for at hjælpe børnene til at opnå målene. I Midgården møder vi det enkelte barn med forventninger og krav tilpasset deres udviklingsniveau. Via en målrettet pædagogisk indsats skal vi sikre, at (også) børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet og at de pædagogisk mødes på deres individuelle, særlige behov, for at give dem så gode udviklingsmuligheder som muligt. Vi arbejder ofte i mindre grupper, hvor det enkelte barn får mulighed for at gøre sig gældende og få en følelse af at blive set og hørt. 3

4 Barnets alsidige personlige udvikling Børns alsidige personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børnene, er vigtige for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i Midgården og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. Aktivitet Vi anerkender vuggestuebørnene for deres nysgerrighed til at turde udforske nye ting og aktiviteter. De voksne skal opfordre og bekræfte børnene for deres indsats og lyst til at udfordre egne grænser 0-2 år: børnene udfolder sig og afprøver deres potentialer. Børnene skal anerkendes for dem de er og føle sig inkluderet i Midgårdens børnegrupper Vi planlægger aktiviteter ud fra børnenes initiativ og anerkender dem for deres ideer og intentioner. F.eks. tur og madindkøb. De øvrige børn skal acceptere barnet som den person det er. 3-6 år: Børnene skal turde at forfølge egne ideer og intentioner. I konflikter mellem børnene guider vi dem til at sige stop, både verbalt og nonverbalt, og udtrykke egne grænser. (Dette gælder alle aldersgrupper). De voksne sætte ord, mimik og tegn på børnenes følelser. 0-2 år: børnene siger tydeligt stop på den måde de formår verbalt eller nonverbalt Børnene skal kunne mærke deres egne grænser og sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab I børnenes tid i Midgården, har vi altid et emneforløb, der omhandler venskaber og følelser. F.eks. Trin for De voksne skal anerkende børnene for deres følelser og guide dem når det bliver svært. 3-6 år: børnene viser sine følelser og udtrykker når de er kede af det, vrede mm. 4

5 trin. De voksne hjælper børnene med at skabe tillid til andre børn og voksne og styrker dem til at sige fra. 3-6 år: børnene skal vide at det er ok at sige fra, når deres grænser bliver overskredet. Fra børnene er små, opfordrer vi dem til at gøre sig gældende i de fællesskaber, de er en del af og anerkender dem for deres indsats. De voksne skal tilbyde børnene aktiviteter der er tilpasset det enkelte barns udviklingszone. 0-2 år: Børnene vil gerne deltage i aktiviteter og er inkluderet i disse. Børnene skal have alderssvarende udfordringer, så de på den måde, kan opleve nye sejre og dermed bryde personlige grænser Børnene opdeles i aldersgrupper til rytmik og emneperioder, hvor aktiviteterne er tilpasset de enkelte aldersgrupper. De voksne skal motivere børnene til ikke altid at vælge den sikre aktivitet, men også vælge aktiviteter der er udfordrende. 3-6 år: Børnene viser vilje til at deltage i aktiviteter og fortsætte også selv om det er svært. 5

6 Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Aktivitet I alle dagligdagens aktiviteter, vil vi guide børnene til at forstå andres behov i forhold til deres egne. De voksne italesætter det at vente på tur ved b.la. spisesituationer. De voksne støtter børnene i at tage hensyn til hinanden ved at italesætte ønsker og behov. 0-2 år: Børnene accepterer at vente på tur. 3-6 år: Børnene tilsidesætter egne behov og forstår at andres behov kan komme før deres egne. Børnene skal være i stand til at vige pladsen for andre og på den måde skubbe egne behov til side. Dette vil vi bl.a. gøre i rollelege, emneperioder og i dialog med børnene om, at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. De voksne skal deltage i børnenes leg. De voksne skal støtte børnene i at danne venskaber og lære dem, hvordan man indgår i sociale sammenhænge. De voksne støtter børnene til at være rummelige og til at acceptere forskellighed blandt mennesker. 0-2 år: børnene viser interesse for hinanden og for gruppen 3-6 år: børnene har nære relationer til andre børn og voksne. 3-6 år: børnene giver udtryk for egne behov, men har samtidig forståelse for, at andre har behov der også skal tilgodeses. Børnene skal danne venskaber og lære hvordan man er en del af en gruppe. Dette sker i rytmik, emneperioder og forskellige planlagte aktiviteter på stuen. De voksne skal præsentere aktiviteter, hvor alle børn er vigtige medspillere De voksne skal inddrage børnene i hverdagens gøremål i Midgården 0-2 år: Børene skal deltage i fælles aktiviteter og få øje på at der er andre end dem selv. 3-6 år: Børnene skal være en aktiv del af fællesskabet og have en følelse af medansvar Børnene skal udfolde sig i leg og i samarbejde med andre løse opgaver. 6

7 Kulturelle værdier og udtryksformer Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Aktivitet Dette sker på vores ugentlige turdage De voksne sørger for at børnene kommer på udflugter, hvor børnene kan se, livet uden for Midgården De voksne støtter børnene i aktiviteter/lege og formidler kulturen i disse. 0-2 år: børnene inddrager deres oplevelser i deres lege. Fx købmandslege 3-6 år: Børnene bruger aktivt de oplevelser de har fået i deres leg. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Børnene tager billeder med at deres familier. Og vi hænger dem op på stuerne De voksne snakker med børnene om deres familier og skaber sammenhæng mellem institution og familie. 0-2 år: Børnene bliver opmærksomme på deres egne kulturelle rødder Børnene får indblik i andre børns kulturer og traditioner I emne har vi ofte et emne om familie. Hvordan ser vores familier ud og hvad er ligheder og forskelligheder De voksne præsenterer børnene for forskellige kulturer og traditioner gennem snak, leg, ture mm. 3-6 år: børnene kan definere deres eget kulturelle ståsted og blive bevidst om egne kulturelle rødder og traditioner. Dette sker i forskellige kreative aktiviteter på stuen De voksne finder relevante materialer og redskaber der passer til aldersgruppen. De voksne skaber rum for fordybelse og introducere forskellige materialer, redskaber og moderne 0-2 år: Børnene viser interesse for forskellige materialer, redskaber og medier. 3-6 år: Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, og bruger disse Børnene skal have gode oplevelser som kan bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter. 7

8 medier for børnene. aktivt i fantasifuld leg 8

9 Sproglig udvikling Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Aktivitet Dette sker i alle dagligdagsaktiviteter De voksne sætter ord og begreber på dagligdagsoplevelser. 0-2 år: Børnene begynder at udtrykke sig verbalt og leger med ord og sætninger. Børnene skal gøre sig verbalt forståelige og forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Vi hjælper børnene til at indgå i dialoger. Både i forhold til leg og konflikthåndtering. De voksne skal støtte børnene i at indgå i dialog samt guide dem til at spørge ind til hinanden og give respons på det, de andre siger. 3-6 år: Børnene indgår aktivt i dialog med hinanden, hvor de taler, lytter, stiller spørgsmål og giver svar. Dette sker i alle dagligdags aktiviteter De voksne skal sætte ord på de følelser, børnene måtte have. De voksne skal lytte til børnene med forståelse og anerkendelse, så børnene har mulighed for at udtrykke sig frit. 0-2 år: Børnene udtrykker deres behov nonverbalt og med tiden verbalt. 3-6 år: Børnene giver udtryk for egne tanker, behov og følelser. Børnene skal udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og frit lufte deres meninger, følelser og tanker. 9

10 Dette sker bl.a. i dialogisk læsning. Dette sker i emneperioderne. De voksne sætter ord på børnenes udtryk og giver dem redskaber til at handle relevant på disse. De voksne guider børnene i at aflæse de andre børn bl.a via trin for trin. 0-2 år: Børnene begynder at forstå de øvrige børns udtryk og øver sig selv i at kombinere det verbale og nonverbale sprog. 3-6 år: Børnene kan aflæse andres kropssprog og mimik og udtrykker sig samtidig både verbalt og nonverbalt. Børnene skal forstå sammenhængen mellem det nonverbale og verbale sprog. 10

11 Krop og bevægelse Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse inviterer til at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Aktivitet Det sker på legepladsen, i rytmik og på ture De voksne skal være inspiratorer og deltage aktivt i aktiviteterne De voksne skaber rum for, at børnene kan bevæge sig og introducere forskellige bevægelseslege for børnene 0-2 år: børnene viser glæde ved at bruge deres krop og vil gerne deltage i aktiviteter. 3-6 år: børnene viser interesse for deres krop og bruger den aktivt. Børnene skal tilbydes forskellige bevægelsesmiljøer, hvor de kan stimulerer deres motorik. Dette sker når vi køber ind, laver mad og under måltider. De voksne skaber en tryg og hyggelig stemning omkring måltiderne. De voksne er gode forbilleder og deltager aktivt i madlavning og aktiviteter 0-2 år: Børnene bliver tilbudt forskellig sund mad og får lov til at bruge alle sanser til at lære dette af kende. 3-6 år: Børnene deltager aktivt i madlavning samt aktiviteter der omhandler sund livsstil Børnene skal have kendskab til sund livsstil og forstå vigtigheden af at passe på kroppen. Dette sker i rytmik og emneforløb De voksne skal opfordre børnene til at bruge de forskellige sanser i løbet af dagen. 0-2 år: børnene skal bruge deres forskellige sanser, i forskellige aktiviteter Børnene skal have kendskab til sanserne og bruge dem aktivt. De voksne skal lave relevante aktiviteter, der giver børnene læring om 3-6 år: Børnene skal lære om alle sanserne og lære 11

12 sanserne. at bruge disse relevant 12

13 Natur og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Aktivitet Dette sker på vores ugentlige turdag og i rytmik De voksne skal hjælpe børnene med at opleve, hvordan man leger i naturen både i nærområdet, men også på længere ture. De voksne skal præsentere børnene for naturens mange muligheder og støtte børnene i at være nysgerrige og eksperimenterende især på ture til forskellige naturområder. 0-2 år: Børnene gør brug af de materialer, naturen byder på, i deres lege. 3-6 år: Børnene viser interesse for at være i naturen og bruger den aktivt i deres lege. Børnene skal kende til naturens muligheder for oplevelser og udfoldelse af fantasi og leg. Dette sker i vores miljøaktiviteter og på vores ugentlige tur. De voksne skal vejlede børnene i at passe på dyrene og planterne i naturen De voksne skal vejlede og lære børnene om vigtigheden af at passe på naturen og miljøet herunder økologisk landbrug, som vi jævnligt 0-2 år: Børnene tager hensyn til dyr og planter i naturen. 3-6 år: Børnene værner om naturen ved at respektere dyr og planter og ved at rydde op efter sig selv i naturen. De har kendskab til økologi. Børnene skal tilegne sig en varig respekt og ansvarlighed for naturen og dets miljø, herunder værdier som økologi. 13

14 besøger Dette sker når institutionen deltager i kommunens årlige miljødetektiv projekt. De voksne skal vejlede børnene ift. affaldssortering (f.eks. at papir skal i papirkurven). De voksne skal inddrage børnene i Midgårdens affaldssortering. 0-2 år: Børnene skal så småt begynde at sortere affald. 0-3 år: Børnene skal sortere affald på stuen og i Midgårdens containere. Børnene skal have viden om genbrug. Metoder og aktivitetet For at være sikker på, at vi når rundt om alle læreplanstemaerne i vores dagligdag, har vi i Midgården et fast ugeprogram. Dette ugeprogram indeholder b.la. tur, madlavning, rytmik, fredagssang, rengøring, ugens rim og løb i Frederiksberg have. Ligeledes har vi struktureret os sådan, at vi fire gange årligt afholder emneperioder (læs mere i virksomhedsplanen). I løbet af disse fire emneperioder kommer vi rundt om alle seks læreplanstemaer og evaluering heraf. Aktiviteterne i emneperioderne vil være forskelligartede, men vi vil blot nævne nogle af dem her: tur ud af huset, herunder museer, bylivet, naturen etc. Kreative processer, eksempelvis maling, papmache og mange andre materialer. Sanglege, herunder rim og remser, regellege etc. Børnemiljø Børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer inde og ude. Et godt børnemiljø fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi vil i Midgården vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Omgivelserne påvirker barnet, og barnet påvirker omgivelserne. 14

15 For at sikre et godt børnemiljø lader vi børnene evaluere via et MED udvalg, med børn fra alle stuer. Metoden er at en voksen stiller børnene nogle spørgsmål. Disse spørgsmål er de samme hver gang og børnene skal ydermere svare ved at gå ud og tage billede med en Ipad. På den måde kan vi se hvordan børnemiljøet opfattes af dem og om der sker ændringer gang for gang. 15

16 Dokumentation I Midgården arbejder vi med forskellige dokumentationsformer. Vores daglige arbejde dokumenteres via vores intranet. Vi sender dagligt information til forældrene om, hvad børn og voksne har lavet i Midgården den pågældende dag. I forbindelse med emneprojekter dokumenterer og evaluerer vi via en samlet mappe for hver emnegruppe, hvori der står, hvilke læreplanstemaer vi vil arbejde med, hvordan og hvornår vi vil arbejde med dem samt en evaluering af hvordan dette arbejde er gået. Mappen indeholder ligeledes en børneevaluering. Børneevalueringen består i et interview med børnene om emnets form, indhold og læring. Overordnet har vi vores effektstyring (du kan læse mere via vores virksomhedsplan). Vi har udviklet et måleredskab, der har til formål at fortælle os, hvornår vores pædagogiske arbejde, skaber mest effekt for børnene. Disse resultater bruger vi som pejlemærker for, hvordan vi kan arbejde bedst muligt med vores læreplaner og vores overordnede pædagogik. Evaluering Midgårdens læreplaner evalueres løbende med børn, personale og bestyrelse. For at sikre et godt børnemiljø lader vi børnene evaluere via et MED udvalg, med børn fra alle stuer. Metoden er at en voksen stiller børnene nogle spørgsmål. Disse spørgsmål er de samme hver gang og børnene skal svare ved at gå ud og tage billede med en Ipad. På den måde kan vi se hvordan børnemiljøet opfattes af dem og om der sker ændringer gang for gang. Personalet evaluerer ved at videns dele efter hver emneperioder. Dette sker på personalemøderne og kan have forskellig form og indhold. Bestyrelsen evaluerer hvert andet år på deres bestyrelseslørdag. 16