Døve i beskæftigelse. en spørgeskemaundersøgelse, 2016

Transkript

1 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, 2016

2 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 Indholdsfortegnelse: Formålet med undersøgelsen side 3 Metode side 3 Resultater side 4 Alder og beskæftigelse side 4 Uddannelse side 4 Hvor bor døve i beskæftigelse? side 5 Privat eller offentlig sektor? Side 6 Efteruddannelse side 7 Arbejdsmarkedsforanstaltninger side 9 Døve på et hørende arbejdsmarked side 10 Vigtige temaer for døve i beskæftigelse side 11 Øvrige temaer side 13 Kilder side 14 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

3 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 Formålet med undersøgelsen er: 1) at få mere viden om døves forhold på arbejdsmarkedet. 2) at et indblik i døves forhold på arbejdsmarkedet og hvilke temaer, døve synes er vigtige. 3) på sigt at udvikle initiativer (som fx kurser, arrangementer, netværk osv.), som kan være med til at give døve bedre muligheder for at fastholde job. Metode: Forskellige undersøgelser estimerer antallet af døve i Danmark til at være ca i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 65 år. Antallet af beskæftigede døve er faldende fra knap 50% i 2006 til knap 40% i 2014 (Castberggård & Epinion, 2006, SFI 2014). Dvs. at under halvdelen af døve i Danmark er i beskæftigelse. Ca. 15% (170) af døve i beskæftigelse eller under uddannelse har besvaret spørgeskemaet, hvilket levede op til forventningerne. Er undersøgelsen så repræsentativ? Der findes ikke et samlet register over døve i Danmark. Derfor kræver undersøgelser mv. et større stykke indsamlingsarbejde for at få fat på relevante data. Af ressourcemæssige hensyn har vi i denne undersøgelse bevidst valgt at få fat i den relevante målgruppe døve i beskæftigelse og under uddannelse gennem sociale medier, hjemmesider mm. For at sikre så høj svargennemførelsesprocent som muligt, er undersøgelsesdesignet også lavet med både tekst og tegnsprog samt antallet af svar er minimeret. Undersøgelsen er således ikke nødvendigvis helt repræsentativ. Der er fx mange med relativt højt uddannelsesniveau, der har besvaret, men tages der forbehold for dette, vil resultaterne sagtens kunne anvendes til at danne sig et overblik over, hvilke temaer døve i beskæftigelse vurderer er vigtige ift. fastholdelse i beskæftigelse, hvilket er undersøgelsens formål. Gruppen af studerende er taget med i undersøgelsen fordi praktik på arbejdspladser er indeholdt i mange uddannelser, og fordi der forhåbentligt snarligt efter endt uddannelse opnås beskæftigelse. I undersøgelser som denne er en af problemstillingerne definitionen af døv. Er der tale om et en objektiv definition ift. graden af høretab eller er der fx i højere grad tale om, hvordan man identificerer sig identitetsmæssigt, sprogligt, kulturelt osv. I denne undersøgelse har vi valgt ikke at prioritere denne problemstilling særlig højt. Vi har i udbredelsen af spørgeskemaet på de sociale medier mv. i høj grad målrettet i retning af døverelaterede indgange til målgruppen. Ca. ¾ blandt respondenterne definerer sig selv som døve og ca. ¼ som en person med høretab (døvblevne, hørehæmmede). Det minder om andre undersøgelser på området, og vi har valgt ikke at tage personer ud, selv om de ikke nødvendigvis definerer sig som døv. Bl.a. ved vi, at flere orienterer sig i flere grupper dvs. både i døvegruppen, i døvblevnegruppen, og i gruppen af personer med høretab bredt. En stor del af problemstillingerne er i øvrigt overlappende uanset om man definerer sig som døv eller døvbleven eller som en person med høretab, hvilket også afspejles i tabel 1 nedenfor, hvor der spørges til, hvilket sprog man taler mest på arbejde. Tabel 1: Hvilket sprog taler du mest på arbejde? % Dansk Tegnsprog 35 Ca. 50% dansk tegnsprog og ca. 50% dansk skrift og/eller tale 33 Dansk skrift og/eller tale 29 Ved ikke 3 I alt 100 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

4 Resultater: Alder og beskæftigelse: Respondenterne er aldersmæssigt bredt sammensat, som det ses i tabel 2. Dog er der ikke så mange unge under 30 år og ældre over 60 år, der har svaret, hvilket sandsynligvis hænger nogenlunde sammen med beskæftigelsesgraden i aldersgrupperne. Tabel 2: Alder % Tabel 3: Beskæftigelsesforhold % år 9,4 I arbejde/selvstændig (både ordinært og støttet) 86, år 29,4 Lærling/studerende/under uddannelse 6, år 32,4 Andet 7, år 22,4 60 år og derover 6,5 I tabel 3 fremgår det, at 86,5% af respondenterne er i beskæftigelse enten ordinært, fleksjob eller lignende. 6,5% er under uddannelse, hvilket dækker over både ungdomsuddannelser (gymnasiale og erhvervsrettede) samt videregående uddannelser. 7,1 % har svaret andet, hvilket fx kan dække over forskellige former for aktivering eller lignende. Uddannelse: Som der fremgår i tabel 4 nedenfor, er uddannelsesniveauet blandt respondenterne i denne undersøgelse forholdsvist højt sammenlignet med uddannelsesniveauet i undersøgelserne i 2006 og Dette kan bl.a. forklares med, at respondenterne i denne undersøgelse er i beskæftigelse (eller under uddannelse), og at uddannelsesfaktoren har stor betydning ift. sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Det gør sig i øvrigt også gældende på det danske arbejdsmarked generelt uanset om man er døv, har et høretab eller er normalthørende. I fortolkningen af resultaterne bør fordelingen af højeste gennemførte uddannelse tages i betragtning af læser, da det ikke har været muligt at korrigere for repræsentativitet i denne undersøgelse. Tabel 4: 2006 Alle døve Højeste gennemførte uddannelse Alle Alle døve Alle hørende hørende 2016 * Døve i beskæftigelse Grundskole 54% 31% 32% 26% 17% Ungdomsuddannelse 29% 43% 30% 40% 29% KVU/MVU/LVU (Ph.d.) 10% 23% 33% 28% 53% Uoplyst / ved ikke 7% 3% 5% 6% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% *I denne kolonne er det kun døve i beskæftigelse. I de andre kolonner er det både døve og hørende i og udenfor arbejdsmarkedet. Tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

5 0,00% 2,63% 0,00% 6,25% 5,45% 12,00% 12,73% 12,50% 20,00% 20,00% 28,95% 16,00% 18,18% 6,25% 12,00% 16,36% 5,26% 9,09% 28,95% 27,27% 34,21% 40,00% 45,45% 45,45% 75,00% Hvor bor døve i beskæftigelse? Ca. halvdelen af døve i Danmark bor i København og omegnskommunerne. Dette gør sig også gældende for respondenterne i denne undersøgelse, som det fremgår af figur 2. Figur 2 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syd Region Midt Region Nord Tendensen med at hovedstadsområdet tiltrækker unge døve er alment kendt og bekræftes også i denne undersøgelse. Som det ses i figur 3 bor ¾ af unge døve i undersøgelsen i Region Hovedstaden. Denne tendens kan med fordel tænkes ind i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen fremover. FIGUR 3: REGION, ALDER år år år år år eller derover 1. R E G I O N H O V E D S T A D E N 2. R E G I O N S J Æ L L A N D 3. R E G I O N S Y D 4. R E G I O N M I D T 5. R E G I O N N O R D Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

6 20,00% 41,67% 38,89% 36,36% 48,00% 52,00% 58,33% 61,11% 63,64% 80,00% Privat eller offentlig sektor? Forholdsvis mange døve er beskæftiget i den offentlige sektor. Dette gjorde sig gældende i 2006 og bekræftes i denne undersøgelse i Tabel 5: privat / offentlig Privat sektor 50% 45% Offentlig sektor 50% 51% Uoplyst / ved ikke 0% 4% I alt 100% 100% En forholdsvis stor andel af døve med videregående uddannelser arbejder på døvearbejdspladser, fx bosteder mv. for døve med fx tillægshandicap, og at respondenterne i undersøgelsen kategoriserer disse institutioner som en offentlig arbejdsplads. Det kan fx forklare at forholdsvis mange med mellemlang uddannelse er beskæftiget i den offentlige sektor. 1. Den private sektor 2. Den offentlige sektor 1. F O L K E S K O L E 2. U N G D O M S U D D. 3. K V U 4. M V U, B A C H. 5. L V U ( P H. D. ) Figur 3. Den højeste beskæftigelsesandel i den private sektor har døve med en lang videregående uddannelse. Ufaglærte døve og døve med kortere videregående uddannelser har også større beskæftigelsesandel i den private sektor. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

7 Efteruddannelse Efterspørgslen efter arbejdskraft vil i de kommende år være særlig stor for personer med fx faglært uddannelse og/eller specielle kompetencer opnået gennem efteruddannelse både internt på arbejdspladsen og på kurser/uddannelser eksternt. Netop derfor er efteruddannelse vigtigt både ift. at vedligeholde allerede opnåede kompetencer og få nye kompetencer. Mange døve i beskæftigelse har været på forskellige typer af efteruddannelse, hvilket er positivt ift. fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Figur 4. Rigtig mange døve i beskæftigelse (68,8%) vil gerne deltage i efteruddannelse på et tidspunkt i fremtiden. Dog bemærkes i figur 5 nedenfor, hvor der spørges til om man gerne vil deltage i efteruddannelse i fremtiden for at forbedre sine kompetencer, at døve i beskæftigelse med grundskolen som højeste uddannelse ikke prioriterer efteruddannelse så højt som døve i beskæftigelse med længere uddannelser. 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 20,00% 0,00% Figur Folkeskole 2. Ungdomsudd 3. KVU 4. MVU/Bach. 5. LVU (Ph.d.) Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

8 Kravene til læse- og skrivefærdigheder bliver større og større på det danske arbejdsmarked. FVU-dansk ser ud til at være et område, der kan satses på fremover. Se figuren nedenfor, hvor man bliver bedt om at vurdere, hvor god man er til dansk skriftsprog (både læse og skrive). 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 1. Meget god 2. God 3. Mindre god 4. Har svært ved Figur 6 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

9 Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Der findes særlige foranstaltninger, der kan øge muligheder for fastholdelse eller blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen i 2006 (s. 69) viste, at kun halvdelen af døve var bekendt med muligheden for personlig assistance (fx tegnsprogstolk), og heraf var der kun halvdelen, der brugte muligheden dvs. ca. ¼. Hvordan ser det så ud i 2016 for døve i beskæftigelse? Jo, ca. ¾ af døve i beskæftigelse bruger eller har brugt muligheden for personlig assistance, som det fremgår af figuren nedenfor, hvor også brugen af de øvrige foranstaltninger fremgår Diagramtitel 0 Personlig assistance (fx tegnsprogstolk) Hjælpemidler mm. Fleksjob Fortrinsret Isbryderordning Mentorordning Løntilskud ja nej ved ikke Figur 7 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

10 Døve på et hørende arbejdsmarked. Der kan være nogle særlige udfordringer forbundet med at være døv på det danske arbejdsmarked. Det kan fx være ift. kommunikation, hvor døve mange gange oplever et informationsunderskud, der kan medføre stress, sygemeldinger, utilfredshed med arbejdet mm. 48% af døve på arbejdsmarkedet er ofte stressede eller stressede en gang imellem. Dette afspejles dog ikke umiddelbart i sygemeldingerne. Se figuren nedenfor, hvor der spørges ind til om man ofte er sygemeldt. Figur 8 Men grundlæggende er langt de fleste døve faktisk tilfredse med deres arbejde, som det fremgår af figuren nedenfor. Figur 9 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

11 Vigtige temaer for døve i beskæftigelse. Ud over efteruddannelse og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kan særlige tiltag (fx kurser, arrangementer, netværk mv.) målrettet døve på arbejdsmarkedet være vigtige ift. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Respondenterne blev bedt om at vurdere vigtigheden af udvalgte temaer i forbindelse med beskæftigelse. Der kunne svares 1: Meget vigtigt, 2: Vigtigt, 3: ikke så vigtigt, 4: overhovedet ikke vigtigt og 5: Ved ikke. Nedenfor præsenteres resultaterne af vurderingerne. Tegnsprogstolkning er et de vigtigste temaer for døve på arbejdsmarkedet ifølge denne undersøgelse. 59% af respondenterne svarede Meget vigtigt, da de blev bedt om at vurdere dette tema. Især døve respondenter vægtede dette tema, hvilket ikke er overraskende. 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 1. Meget vigtigt 2. Vigtigt 3. Ikke så vigtigt 4. Overhovedet ikke vigtigt 5. Ved ikke 10,00% 0,00% 1. Døv 2. Døvbleven 3. Hørehæmmet Figur 10 Et andet meget vigtigt tema er kommunikation mellem døve og hørende. 58% af respondenterne svarede Meget vigtigt, da de blev bedt om at vurdere dette tema. Figur 11 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

12 Døve på arbejdsmarkedet prioriterer i det hele taget mange temaer som meget vigtige, som det fremgår nedenfor: Diagramtitel meget vigtigt vigtigt ikke så vigtigt overh. ikke vigtigt ved ikke Ud over tegnsprogstolkning og kommunikation mellem døve og hørende nævnt på side 11 prioriteres temaer som psykisk arbejdsmiljø, stresshåndtering og konflikthåndtering også ret højt. Deaf Gain, som relaterer til områder, hvor man som døv har udviklet komparative fordele på fx det visuelle område, er også et tema, der vurderes til at være ret vigtigt. Medarbejderudviklingssamtaler og lovgivning (inkl. Sygedagpenge) vurderes også ret højt samt tegnsprogsundervisning til hørende kolleger. Øvrige temaer vurderes til at være knap så vigtige undtaget efteruddannelse, der vurderes ret højt. Dette kan både være tegn på, at mange døve er meget opmærksomme på vigtigheden af efteruddannelse samt evt. et ønske om at dygtiggøre sig inden for ovennævnte temaer på efteruddannelser / arrangementer / kurser målrettet døve. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

13 Øvrige temaer: Respondenterne havde mulighed for selv at skrive temaer på som vurderes til at være vigtige for beskæftigelse. Nedenfor er temaerne listet op. Der er stor bredde i de mange gode forslag. Nogle af temaerne relaterer til kurser / arrangementer / efteruddannelse. Andre er forslag til justeringer af lovgivningen og nogle relaterer sig til det sociale og respekt for individuelle forskelle. Alt i alt bliver mange gode temaer listet op af respondenterne. Videreuddannelse Bedre mulighed for at få flere tolketimer udover 20 timer/uge, da det uden tvivl hæmmer mange døves muligheder for at få job og beholde job. Lønforhandling og fagforening Virksomheder skal modtage døve medarbejdere så de får en chance for at vise at de godt kan klare sig med hjælp af tolk Hvilken udfordringer har hørende, når de prøver at kommunikere med os døve? Acceptere hinandens forskelligheder, styrke sammenholdet blandt kollegaer Respekt og forståelse for individuelle forskelle to sproglig arbejdsplads Iværksætteri Lov og hvordan mentor i stedet for tolk Socialt miljø. At der er normal kontakt blandt døve og kollegaerne til fx frokostpausen, sommer/jule arrangementer osv. Jeg synes det er vigtigt at arbejde på at få flere døve i arbejde og få dem til at blive på markedet samt blive en del af arbejdspladsen på lige fod med hørende. Tilpasset arbejdsopgaver til de døve/hæmmede - dvs. mindre afhængighed af kommunikation med eksternt forbindelser. Således kan den rette kompetence bruges, når det gælder mulighederne for at være med på arbejdsmarkedet. Selvom det måske er lidt unfair for nogen, men sådan er vi indrettet i samfundet nu til dags, og her må vi tilpasse os. Sociale mellem døve og kollegaer. Kvoter for handicappede i det offentlige. Fortrinsadgang til job (ikke bare til samtalen) Ord er respekt. Det betyder meget for mig som døv Tavshedspligt, personlig udvikling Kurser om, hvordan døve kan inkluderes på arbejdsmarkedet, hvor der er hørende medarbejdere fx om hørendes kultur, sprog, humor, hvordan man omgås med hinanden så døve forstår hvordan hørende lever, omgås med hinanden fx uskrevne regler, normal opførsel m.m. På den måde kan døve blive inkluderet på arbejdsmarked Ligeværdighed - samhørighed - gensidig respekt - plads til forskelle - fokus på faglighed ( ikke via tolk) - fjerntolk, hvor er ligestillingen henne, når kommunerne afviser at betale for tolken - DNTM Ønsker mig en tegn app hvor jeg kan vælge de vigtig tegn og dele med min kollega. På den måde kan de lære tegnsprog/vigtige tegn på arbejde Evt støttegrupper til os, der bliver døve fra den ene dag til den anden, eller fra det ene sekund til det andet Utraditionelle vinkler Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni

14 Kilder: --- Epinion/Castberggård, Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, 2006 ( SFI, Døve og Døvblevne mennesker, 2014 ( Danmarks Statistik 2016 Døvekonsulenternes årsrapporter, ( Holger Juul, RAPPORT OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB, 2015 ( Deaf Gain: se bl.a. Bauman m.fl. rksen&ots=ivfrmt7qqz&sig=o2oxthcltopuzxkgoco7nuf7lmq&redir_esc=y#v=onepage&q=deaf %20gain%20dirksen&f=false Er der spørgsmål eller kommentarer til denne undersøgelse, kan der rettes henvendelse til Udviklingskonsulent Flemming Wang Jensen, Castberggård Job og Udviklingscentret tilbyder en række forskellige forløb for døve og personer med høretab, der enten står udenfor arbejdsmarkedet eller er i fare for at miste deres arbejde på grund af høreproblemer eller døvhed. Jobcentret har arbejdet med at fastholde arbejde og skaffe arbejde til døve og personer med høretab siden starten af 1990 erne. Siden 2005 har Job- og Udviklingscentret haft en permanent satspuljebevilling fra Beskæftigelsesministeriet til at drive de arbejdsmarkedsrelaterede tilbud. Vores forløb starter løbende. For alle forløbs vedkommende gælder det, at der kan udarbejdes individuelle løsninger. Castberggård Job- og Udviklingscenter har to afdelinger: En i Urlev syd for Horsens og en på Frederiksberg. Castberggård Job- og Udviklingscenter Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tlf: Mail:jobcenter@cbg.dk --- Castberggård Job- og Udviklingscenter Sankt Knuds vej 36, st Frederiksberg C Tlf: Mail:jobcenter@cbg.dk Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni