STUDIEORDNING. for. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København. September 2009

Transkript

1 STUDIEORDNING for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København September 2009 I henhold til 67 stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 864 af 5. juli 2007 og 33, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august af 15. marts 2007 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 og 19 i bekendtgørelsen nr. 250 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) og Adgangsbekendtgørelsen nr. 32 af 31. januar 2008 om adgang til bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne), har dekanen for Uddannelse efter forslag fra cand.soc.-studienævnet godkendt følgende studieordning for cand.soc.-uddannelsen: GENEREL STUDIEORDNING Kap. 1: Uddannelsens formål og varighed Kap. 2: Adgangskrav Kap. 3: Struktur og indhold Kap. 4: Bedømmelse Kap. 5: Generelle eksamensbestemmelser Kap. 6: Almindelige bestemmelser Kap. 7: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

2 Kap. 1. Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand.soc.-studiet) er en videregående, teoretisk uddannelse, der fungerer som overbygning til en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller tilsvarende. 2. Formålet med den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse er, at kvalificere de studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på at virke i private og offentlige virksomheder og organisationer. Stk. 2. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden. Stk. 3. Gennem uddannelsen skal den studerende desuden opøve evne til i samarbejde med personer med samme eller anden uddannelsesmæssig baggrund at kunne bidrage til behandling og løsning af tværgående problemkredse. Stk. 4. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på studiets hjemmeside: Varighed 3. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse er et fuldtidsstudium på 2 år. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter dens påbegyndelse. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfristen. Titulatur 4. Den, der har bestået den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse, har ret til at betegne sig candidatus/candidata societatis (cand.soc.). På engelsk: Master of Social Sciences (MSocSc). Kap. 2. Adgangskrav m.v. Adgangsbetingelser

3 5. Adgangen til den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse er betinget af, at ansøgeren har bestået en bacheloruddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område, eller har bestået en bacheloruddannelse, der indebærer, at de besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område, jf. dog tillige På uddannelsen kan endvidere optages ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i 5, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, jf. dog tillige 7 og 8. Der kan i den forbindelse fastsættes krav om aflæggelse af supplerende prøver. Supplerende adgangskrav 7. Af hensyn til at sikre den faglige progression fra den adgangsgivende bacheloruddannelse til den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse kan der i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point, som den studerende skal have opfyldt på den adgangsgivende bacheloruddannelse for at kunne optages på den pågældende linje. 8. På de dansksprogede linjer er optagelse af studerende med udenlandske eksaminer betinget af, at ansøgeren har bestået studieprøven (med minimum 4 x karakteren 8) inden studiestarten eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau. Stk. 2. På de engelsksprogede linjer er det en forudsætning for at kunne blive optaget, at ansøgeren behersker det engelske sprog i skrift og tale i et omfang, der gør det muligt at deltage aktivt i undervisningen. Som hovedregel skal der ved ansøgning til studiets engelsksprogede linjer skal den studerende kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum engelsk A-niveau eller dokumentere tilstrækkelige engelskkundskaber ved en TOEFL-test med min. 577 points, en IELTS test med min. 6,5 eller en bestået Cambridge Proficiency Test. Ansøgningsfrister 9. Fristen for ansøgning for ansøgere med det i 5 og 6 nævnte adgangsgrundlag fremgår af Alle ansøgninger indsendes til Admissions Office, jf. Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 anførte dato falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udsættes fristen til nærmest følgende hverdag. Adgangsbegrænsning 10. Der kan af kapacitetsmæssige årsager fastsættes et maksimalt antal studiepladser på de enkelte linjer. Stk. 2. På linjer, hvor der i medfør af stk. 1 er fastsat et maksimalt antal studiepladser, fastsættes det i de supplerende studieordningsbestemmelser for disse linjer, efter hvilke kriterier ansøgere optages på linjen, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til rådighed. Kap. 3. Struktur og indhold Struktur

4 11. Kandidatuddannelsen er organiseret i form af en række linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige eller tværfaglige områder i forhold til erhvervsøkonomi og ledelse, hvoraf den studerende vælger én linie, jf. 12. Stk. 2. Hver linje består af samfundsvidenskabelige fag samt af redskabsfag med tilknytning til disse. Linjevalg 12. Ved ansøgning til uddannelsen angives, hvilken linje, jf. 13, man søger optagelse på. Stk. 2. Ansøgere, der søger om optagelse på mere end én linje, skal angive den prioriterede rækkefølge for de ansøgte linjer. Linjernes struktur, indhold og forløb 13. Der udbydes følgende linjer: Politisk Kommunikation og Ledelse (PKL) Management of Creative Business Processes (CBP) Human Recourse Management (HRM) Service Management (SEM) Organizational Innovation and Entrepreneurship (OIE) Stk. 2. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, at undervisnings- og eksamenssproget på linjen er engelsk, er undervisnings- og eksamenssproget som hovedregel dansk. Stk. 3. Det forventes at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk 14. Den enkelte linje består af følgende 4 blokke, der hver udgør en fjerdedel af uddannelsen: 1) Den linjespecifikke blok 2) Den metodologiske blok 3) En valgfri blok 4) En specialeblok Stk. 2. Undervisningen i de to førstnævnte blokke gennemføres på samtlige linjer som et sammenhængende og i videst muligt omfang integreret forløb. 15. Den linjespecifikke blok består af de sammenhængende vidensområder, der sammen med specialet (kandidatafhandlingen) angiver linjens faglige profil.

5 16. Den metodologiske blok består af vidensområder, der er nødvendige forudsætninger for arbejdet med den linjespecifikke blok, og som er af betydning for løsningen af samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske problemstillinger eller for videreudviklingen af faglige og tværfaglige løsningsmodeller. 17. Den valgfri blok omfatter 2-4 fag, der kan vælges inden for eller uden for liniens og uddannelsens faglige område, jf. dog stk. 5. Der skelnes mellem 2 typer valgfri fag: a. Valgfri fag hvori der aflægges eksamen ved cand.soc.-studiet på CBS. Disse kan enten være valgfri fag, der bygger videre på de linjespecifikke fag og dermed giver mulighed for yderligere fordybelse i linjens overordnede tema (såkaldte progressionsfag, som kun kan tages af linjens studerende), eller almindelige valgfri fag, der giver mulighed for at orientere sig bredere end de linjespecifikke fag. b. Valgfri fag der meritoverføres på grundlag af en prøve aflagt ved et af CBS andre kandidatstudier eller ved en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Meritoverførsel godkendes af studienævnet under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen. Studienævnet fastsætter nærmere regler om proceduren ved forhåndsgodkendelse af valgfri fag, der ønskes meritoverført. Stk. 2. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag udbydes normalt af linjerne eller af institutterne ved CBS. Valgfri fag kan endvidere oprettes på initiativ af en gruppe studerende (såkaldt studiekredse). Oprettelse af studiekredse skal godkendes af studienævnet og er betinget af, at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en lærer påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling. Stk.3. Studienævnet udgiver årligt på Internettet en oversigt over de valgfri fag, jf. stk. 1, a), der udbydes. I fagbeskrivelsen for det enkelte fag angives: 1) den ansvarlige fagkoordinator, samt hvilke lærere der underviser. 2) fagets formål, omfang og faglige indhold 3) orienterende litteratur til faget 4) eventuelle krav om faglige forudsætninger eller anbefalede forudsætninger 5) Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser. Stk. 4. Studienævnet træffer årligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 1, a) nævnte valgfri fag, der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om, hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af antallet af tilmeldte studerende, studiets og liniens faglige profil samt de tildelte undervisningsressourser. Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene. Stk. 5. Der kan i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes nærmere bestemmelser om valgfri fag, herunder om bundne valg indenfor nærmere afgrænsede grupper af valgfri fag. 18. Specialeblokken består i udarbejdelsen af en skriftlig afhandling (kandidatafhandlingen), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau. Stk. 2. Emnet for kandidatafhandlingen vælges af den studerende inden for liniens overordnede tema og faglige profil. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra.

6 Stk. 3. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og en plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinier for afleveringsfrister for kandidatspecialer på CBS Stk. 4. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang. Stk. 5. Hvis den studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg. Stk.6. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinier om kandidatafhandlingen, herunder om vejledningen, jf. dog også Undervisningen i fagene inden for den linjespecifikke blok og den metodologiske blok afvikles i 1. og 2. semester med i alt 60 ECTS. Stk. 2. I 3. semester afvikles de valgfri fag med en samlet vægt på 30 ECTS. Stk. 3. Kandidatafhandlingen, der har en vægt på 30 ECTS, skal afslutte uddannelsen, jf. dog stk. 4, og udarbejdes således normalt i 4. semester. Stk. 4. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i stk. 3 om, at kandidatafhandlingen afslutter uddannelsen. 20. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i kandidatafhandlingen, at alle øvrige prøver er bestået jf. dog 19, stk. 4. Dette indebærer, at det samlede eksamensresultat for prøverne på 1. studieår er bestået med mindst 02 uden oprunding, at alle valgfag, jf. 22, stk. 4, er bestået og at samtlige karakterer, der indgår i eksamensresultatet er mindst 00, jf I de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes nærmere bestemmelser om: 1. Linjens faglige profil 2. Struktur og fagindhold for fagene i de 2 første semestre (de linjespecifikke og metodologiske fag), herunder omfanget angivet i ECTS-point af de enkelte studieelementer, der indgår. 3. Eventuelle krav om særlige tids- eller forudsætningsbindinger i studieforløbet. 4. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer. Kap. 4. Bedømmelse Prøver 22. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver. Stk. 2. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse omfatter følgende prøver med de angivne vægte udtrykt i ECTS-point:

7 Semester Antal Vægt samlet vægt semester 3-8 7, semester (valgfri fag) 2-4 7, semester (kandidatafhandling) I alt 120 Stk. 3. Antallet af prøver på semester samt vægten af de enkelte prøver fastsættes i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, idet summen af vægten skal være 60. Stk. 4. Valgfri fag udbydes normalt med et omfang på 7,5 ECTS, hvor prøven indgår med vægt 7,5. Valgfri fag kan dog godkendes med et omfang på 15 ECTS, hvor prøven indgår med vægt 15. Summen af de valgfri fag skal i alt udgøre 30 ECTS svarende til at prøvernes samlede vægt er 30. Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 23. Målbeskrivelser for prøverne på semester (de liniespecifikke og metodologiske fag) fastsættes i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer. I mindst én af prøverne skal målbeskrivelserne overvejende omfatte liniens metodologiske vidensområder. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Af de 3-8 prøver skal mindst 2 og højst 3 afholdes som eksterne prøver og de resterende som interne prøver. I de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes, hvilke prøver der afholdes som henholdsvis eksterne og interne samt de øvrige nødvendige bestemmelser om prøvens form og afvikling, herunder om prøverne er mundtlige eller skriftlige. 24. Målbeskrivelser for de valgfri fag på 3. semester fastsættes i fagbeskrivelserne for de pågældende fag. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. De nødvendige bestemmelser om prøvernes form og afvikling (jf. herved 23, stk. 2) fastsættes i fagbeskrivelserne for de pågældende fag. Om muligheden for at erstatte prøven med en afløsningsopgave henvises til 37. Stk. 3. Prøver i de valgfri fag, der meritoverføres fra andre uddannelser, jf. 17, stk. 1, b), aflægges efter målbeskrivelse og eksamensbestemmelser fastsat for den pågældende prøve. 25. For prøven i kandidatafhandlingen på 4. semester gælder følgende målbeskrivelser: Målbeskrivelser for kandidatafhandlinger: Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af. Det metodiske udbytte Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende. Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold.

8 Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Argumentere for relevansen af den anvendte teori. Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv. Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende. Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen. Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen. Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår). Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen. Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger). Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion. I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området. Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri. Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder især eller kun for teoretiske afhandlinger). Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på et fremmedsprog. Stk. 2. Kandidatafhandlingen skal udfærdiges og indleveres på engelsk på de engelsksprogede linjer. Studerende på de dansksprogede linjer kan vælge at indlevere afhandlingen på engelsk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven i kandidatafhandlingen afholdes som ekstern prøve og har form af en mundtlig eksamination på grundlag af en skriftlig afhandling. Ved bedømmelsen medvirker vejlederen (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) samt én ekstern censor. Bedømmelsens resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumeet), den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold dog vægter tungest. Udarbejdelsen af afhandlingen og den mundtlige eksamination kan ske individuelt eller af to studerende i fællesskab. For frister for aflevering af kandidatafhandlinger og afholdelse af eksaminer henvises til 18. Der afholdes ikke ordinære eksaminer i juli måned.

9 Stk. 4. Kandidatafhandlingen skal omfatte maksimalt 80 normalsider (én normalside er 2275 anslag inkl. Mellemrum) for én studerende, og maksimalt 120 normalsider for to studerende. Stk. 5. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for det mundtlige forsvar i studievejledningen. Stk. 6. Såfremt den studerende ikke har bestået den ordinære prøve i kandidatafhandlingen har den studerende ved omprøven mulighed for, i samråd med vejleder/eksaminator, enten at indlevere kandidatafhandlingen i omarbejdet form eller at indlevere en ny kandidatafhandling på et nyt grundlag. Kap. 5. Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding 26. Er den studerende tilmeldt et fagelement mv., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse prøver. Rettidig afmelding fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret pga. sygdom. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse og censur 27. Prøverne er enten interne eller eksterne: 1. Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Rektor blandt underviserne ved CBS (intern censur) 2. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling (ekstern censor) Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf Ved bedømmelsen af prøverne efter 22 gives bedømmelsen efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøveformer 29. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver jf. stk Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4. 2) Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer.

10 Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres. Stk.5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes særskilt samt danne grundlag for en mundtlig individuel eksamination skal den studerendes bidrag kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Stk. 6. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 30. Prøverne aflægges på engelsk på de linjer, hvor de supplerende studieordningsbestemmelser udtrykkeligt bestemmer dette, jf. dog stk. 2-3 Stk.2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Stk.4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som underkastes bedømmelse. 31. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. 22, stk. 2. Krav til beståede eksaminer og prøver 32. For at bestå den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse kræves: 1) at eksamensresultatet (karaktergennemsnittet) er mindst 02 uden oprunding, 2) at karakterer, der indgår i eksamensresultatet, er mindst 00. Dog skal karakteren for kandidatafhandlingen være mindst 02. 3) at de 2 blokke, der samlet udgør 1. studieår, er bestået samlet med 02 uden oprunding. Stk. 2. Ved beregning af karaktergennemsnittet indgår de enkelte prøver med de vægte, der fremgår af 22, stk. 2 og stk. 4, eller er fastsat i de supplerende studieordningsbestemmelser i henhold til 22, stk. 3.

11 Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver med en karakter på 02 eller derover) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om. Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 5. Prøver, der er bedømt med karakteren 00, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er bestået, jf. stk. 1. Stk. 6. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende. 33. Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade indstilling af en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrunder det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Ved et 4. eller efterfølgende eksamensforsøg kan prøven kun have form af en afløsningsopgave, jf. 37, hvis denne eksamensform har været benyttet ved mindst ét af de forudgående forsøg. Stk. 4. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Eksamenssprog 34. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser, og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 35. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelser for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

12 Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er gælder bestemmelserne i CBS Retningslinier til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på CBS PC er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS. Særlige prøvevilkår 36. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver m.h.p. at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelsen for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Afløsningsopgaver 37. I stedet for de i 22 nævnte prøver i de valgfri fag kan den studerende vælge at udarbejde en skriftlig hjemmeopgave (afløsningsopgave), jf. dog 32, stk. 3. En studerende kan dog maksimalt udarbejde én afløsningsopgave. Afløsningsopgaven kan efter den studerendes valg afløse ét eller to valgfri fag, dog højst fag svarende til i alt 15 ECTS. Hvis opgaven afløser to fag (dobbelt afløsningsopgave) anføres opgavens karakter ved begge fag og tæller således med dobbelt vægt i beregningen af karaktergennemsnittet. Stk. 2. Afløsningsopgaver kan udarbejdes individuelt eller af maksimalt 3 studerende i fællesskab, jf. derved 29, stk. 3. Stk. 3. Emnet for en afløsningsopgave skal godkendes af en fagansvarlig lærer i det/de fag, hvori prøven ønskes afløst. Stk. 4. Afløsningsopgaver er interne prøver og bedømmes af vejleder og en intern censor. Bedømmelsen er individuel og ved gruppeopgaver skal den enkelte studerendes bidrag således kunne konstateres. Eksamensterminer og tidsfrister 38. Prøverne i de liniespecifikke og metodologiske fag på 1. og 2. semester afholdes én gang årligt, jf. dog Prøverne i de valgfri fag på 3. semester afholdes to gange årligt i henholdsvis maj/juni og december/januar termin. I eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fastsættes, hvornår de afholdes samt

13 frister for rettidig framelding til eksamen, jf. herved 26. Prøven i kandidatafhandlingen afholdes i henhold til bestemmelserne i 18. Stk. 2. Eksamensplan med angivelse af eksamensdatoer for den enkelte eksaminand bekendtgøres ved opslag senest 14 dage før eksamens afholdelse. Eksamensdatoer for syge- og omprøver bekendtgøres ved opslag senest ugedagen efter tilmeldingsfristens udløb. Stk. 3. Overtrædelse af de fastsatte tilmeldingsfrister betyder, at den studerende ikke kan deltage i de pågældende prøver. Studielederen kan, hvis der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de fastsatte tidsfrister. 39. Ved skriftlige prøver er fristen for eksaminators og censors indlevering af bedømmelsesresultater 4 uger fra datoen for skriftlig eksamen. Lydoptagelse af prøver 40. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS. Afholdelse af prøver i udlandet 41. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Stk. 2. Har exchange studerende som har været på ophold på CBS ikke bestået den ordinære eksamen, og er de pågældende rejst tilbage til deres hjemmeuniversitet, søges omeksamen så vidt muligt afholdt som afløsningsopgave, jf. 37. Sygeprøve og omprøve 42. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der p.g.a. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler for deltagelse i sygeprøve ved CBS. 43. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

14 Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøver afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 33, stk Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre: Reeksamination a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. 45. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 39, 40 eller 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes reeksaminationen efter samme målbeskrivelse, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge/omprøven, jf. herved 44, stk. 2, litra a) Klage over bedømmelse af prøver 46. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 47. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

15 Kap. 6. Almindelige bestemmelser Meritoverførsel 48. Beståede uddannelseselementer i den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand.soc.) ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 49. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk.3. Kandidatspecialet, jf. 18 og 25, kan ikke meritoverføres. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i 120 ECTS. 50. Meritoverførsel i henhold til 48 godkendes som hovedregel kun i forbindelse med de valgfri fag på 3. semester. Dog kan der godkendes meritoverførsel af fag på linjernes 1. og 2. semester svarende til max. 15 ECTS, såfremt der er tale om fag, der indholdsmæssigt og omfangsmæssigt anses for at ækvivalere de pågældende fag på linjen. De samlede meritoverførte aktiviteter må maksimalt omfatte 1 årsværk svarende til 60 ECTS 51. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen, overføres karakteren, der hvis den er givet efter 13-skalaen konverteret til 7-trinsskalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet, jf. 32, stk. 2. Stk. 2. Af eksamensbeviset skal fremgå, at det pågældende studieelement er meritoverført fra en anden uddannelsesinstitution, herunder institutionens navn samt bedømmelsesresultatet. 52. Ansøgning om meritoverførsel indsendes til studiesekretariatet på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Orlov 53. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved heltidsuddannelserne på CBS.

16 Stk. 2. Ansøgning om orlov sker på særlig blanket, der indsendes til studiesekretariatet bilagt nødvendig dokumentation. Studievejledning 54. Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på CBS hjemmeside. Meritstuderende 55. Studerende fra CBS øvrige kandidatstudier og studerende på kandidatniveau (graduate level) fra andre læreanstalter i ind- og udland kan optages som meritstuderende på den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse og dermed få adgang til at følge undervisningen i nærmere angivne fag og aflægge prøve heri som led i deres egen uddannelse. Stk. 2. Optagelse som meritstuderende kan normalt kun ske på de valgfri fag på studiets 3. semester. Det kan i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer fastsættes, at der optages meritstuderende på visse af de linjespecifikke og metodologiske fag på 1. og 2. semester. Stk. 3. Studerende, der ikke er indskrevet ved et af CBS øvrige kandidatstudier, kan maksimalt opnå tilladelse til at aflægge prøve i fag svarende til 30 ECTS pr. semester. Stk. 4. Ansøgning om optagelse som meritstuderende indsendes for studerende, der er indskrevet ved et af CBS øvrige kandidatstudier, til det pågældende studiesekretariat. For studerende, der ikke er indskrevet ved CBS, indsendes ansøgningen til cand.soc.-studiesekretariatet. Det er en forudsætning for optagelsen, at ansøgningen er vedlagt dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har forhåndsgodkendt det/de pågældende fag til meritoverførsel. Dispensation fra studieordningen 56. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation for studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager 57. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. CBS afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til Rektor for CBS. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

17 58. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 49, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til 49, stk. 2 kan indbringes for et Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. februar Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse. 59. Klager over studienævnets afgørelser af, om udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 48 kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Kap. 7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelse 60. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder kandidat-uddannelsen pr. 1. september 2009 eller senere, samt for studerende, der i medfør af 61, overføres til nærværende studieordning, Stk. 2. Den hidtidige studieordning (2008-ordningen) ophæves pr. 1. september Overgangsbestemmelser 61. Studerende, der er påbegyndt studiet efter 2008-studieordningen eller i medfør af overgangsbestemmelserne heri er overført til denne, overføres til nærværende 2009-studieordning.

18 2009 Supplerende studieordningsbestemmelser for linjen POLITISK KOMMUNIKATION OG LEDELSE (PKL) på den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand.soc.) I forlængelse af den generelle studieordning for den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (cand.soc.) har studienævnet fastsat følgende supplerende studieordningsbestemmelser for linjen Politisk Kommunikation og Ledelse (PKL): Kap. 1. Linjens formål og faglig profil Kap. 2. Adgangskrav m.v. Kap. 3. Linjens struktur, indhold og forløb Kap. 4. Bedømmelse Kap. 1: Linjens formål og faglige profil 1: PKL-linjen er en tværfaglig uddannelse, der sigter mod at give de studerende en refleksiv politisk og kommunikativ tilgang til ledelse i og omkring organisationer, der befinder sig i grænseflader mellem den private, den frivillige og den offentlige sektor. 2: PKL-linjen lægger vægt på en kombination af generelle teoretiske og analytiske kompetencer omkring politisk kommunikation og ledelse samt specifik viden om og færdigheder til at håndtere de særlige forhold, der gør sig gældende for ledelse af organisationer, som befinder sig i institutionelle såvel som kommunikative grænseflader, herunder fx politiserede virksomheder, frivillige organisa-tioner og af markedsudsatte offentlige organisationer. Stk. 2. PKL-linjen har tre overordnede kompetencemål: at udvikle den studerendes iagttagelseskompetence; evnen til at analysere politik, kommunikation og ledelse i flerstem-mede organisationer og levere præcise diagnoser og problemudpegninger ud fra bevidste teoretiske forudsætninger handlekompetence; evnen til at opbygge, rådgive om og tilrettelægge strategisk kommunikation og ledelse, herunder at formulere beslutningspræmisser og gøre andres selvstyring til forud-sætning for styring i konkrete situationer refleksionskompetence; evnen til at kunne tænke i og skifte mellem forskellige perspektiver, herunder at kunne identificere og selektere viden under den forudsætning, at viden altid er viden i et perspektiv. Kap. 2: Adgangskrav m.v. 3: De generelle adgangsbetingelser for at blive optaget på den samfundsvidenskabelige kandidat-uddannelse (cand.soc.), herunder PKL-linjen, fremgår af 5, 6 og 8 i den generelle studieordning for uddannelsen. Stk.2. I medfør af 7 i den generelle studieordning er der desuden fastsat følgende supplerende adgangsbetingelser for optagelse på PKL-linjen: Af hensyn til at sikre den faglige progression fra den adgangsgivende bacheloruddannelse til PKL-linjen, skal ansøgere endvidere kunne dokumentere, at der i den adgangsgivende uddannelse indgår fag indenfor områderne politik, ledelse og/eller kommunikation i et omfang, der for ansøgere med det i 5 i den generelle

19 studieordning nævnte adgangsgrundlag udgør mindst 30 ECTS-point. For ansøgere med det i 6 i den generelle studieordning nævnte adgangsgrundlag fastsættes kravet til omfanget af de nævnte fag i forbindelse med den konkrete vurdering, dog mindst til 30 ECTS-point. Studienævnet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke fag, der kan indgå i opgørelsen. 4. Såfremt der er flere adgangsberettigede ansøgere, end der er studiepladser til rådighed, sker udvælgelsen af de ansøgere der optages efter følgende kriterier med henblik på at sikre variabilitet i de faglige kompetencer blandt de optagne: a) Med udgangspunkt i antallet af adgangsberettigede ansøgere fordelt på uddannelsesbaggrund fordeles det samlede optagelsestal på kvoter for de enkelte uddannelser og/eller grupper af uddannelser. b) Inden for hver kvote optages ansøgere efter faldende eksamensgennemsnit på den adgangsgivende uddannelse. 5. På linjens 1. og 2. semester er kun adgang for studerende, der er optaget på linjen og som følger alle fagelementer. Kap. 3: Linjens struktur, indhold og forløb 6. PKL-linjens 1. og 2. semester omfatter følgende fagelementer med det angivne omfang udtrykt i ECTSpoint: Fagelement: ECTS point Karaktervægt 1. semester 1. Introduktionsforløb 2. Samfundets kommunikative differentiering Organisation og ledelse som kommunikation 5 5. Projekt om ledelse i den flerstemmede organisation 7, Metode og analysestrategi I 7,5 2. semester 6. Politik, stat og kommunikation 5 7. Magt og kommunikation 5 8. Ledelse og strategi som kontekstuel refleksiv praksis 5 9. Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation 7, Metode og analysestrategi II 7,5 15 Stk. 2. Introduktionsforløbet, Samfundets kommunikative differentiering, Organisation og ledelse som kommunikation samt Projekt i flerstemmetledelse afvikles i 1. semester. Stk. 3. Metode og analysestrategi afvikles i 2 moduler over 1. og 2. semester. Stk. 4.Politik, stat og kommunikation, Magt og kommunikation, Ledelse og strategi som kontekstuel refleksiv praksissamt Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation afvikles i 2. semester. 7. PKL-linjen er struktureret omkring to pædagogiske elementer: 1. Kurser, dvs. forelæsninger og/eller øvelsestimer inden for de respektive fagelementer (jf. 6) 2. Projekter, dvs. skriftlige opgaver, der inden for projekttemaet i dybden analyserer en selvvalgt problemstilling i relation til de præsenterede teorier og fagområder. 8. PKL-linjens 1. og 2. semester er problemorienterede:

20 På 1. semester er temaet samfundet som kommunikation. Der arbejdes med ledelse under heterogene betingelser og sættes fokus på forholdet mellem organisationen som beslutningsenhed og samfundets opdeling i forskellige kommunikationssystemer. Den rejste problemstilling er: Hvordan at lede, når modstridende hensyn skal mestres; når virksomhedens/organisationens enhed er kompleks, og når der skal ledes igennem mange kommunikationssystemer? Temaet på 2. semester er politisk strategi. Der sættes fokus på strategi af anden orden (dvs. fastlæggelse af betingelser for strategi) og arbejdes med forholdet politik, magt, strategi og kommunikation samt med brydninger mellem rationaler og logikker i kommunikative og institutionelle grænseflader. Den rejste problemstilling er: Hvordan at lede, når præmisserne for ledelse samtidig er gjort til genstand for ledelse, og når tid, saglighed og det sociale rum er strategiske elementer? De enkelte fagelementer 9. Introduktionsforløb: Med opstart i en række case-workshops introduceres uddannelsens grundlæggende iagttagelses- og kommunikationsteoretiske samt politiske perspektiv: Hvordan det sociale kan iagttages som kommunikation og hvordan enhver kommunikation involverer en politisk definitionsmagt. Formålet er endvidere at igangsætte udviklingen af et frugtbart interdisciplinært linjemiljø. Stk. 2. Undervisningsformen omfatter forelæsninger, plenumdiskussioner og gruppecases.