STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG

Transkript

1 STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG 1

2 Hvor kommer læringen fra? Empowermentprojektet Projekt for 30 kommuner, der har udviklet og afprøvet forskellige empowermentorienterede metoder og tilgange Ca deltagere Formålet: den enkelte borger får indflydelse på egen indsats og tager medejerskab for vejen mod job eller uddannelse Læring fra caseanalyse af 30 borgerforløb, hvor der er sket en positiv udvikling JobFirst Kontrolleret forsøg i 16 kommuner, ca deltagere (RF/KH) Fokus på løntimer i virksomhedsforløb Læring: Fokus på borgerens progression og på at holde kadencen Der er løntimer på arbejdsmarkedet til borgere i RF/KH Tæt samarbejdskæde i jobcentret 2

3 JOBFIRST 3

4 Samarbejdet med borgeren (II) Hvad skal man være særligt opmærksom på? Italesæt løntimer fra første færd (øger motivationen) Tænk løntimer ind som en integreret del af planen Kombiner løntimer med praktik oplæring i nye arbejdsfunktioner, som på sigt kan veksles til løntimer Giv borgeren mulighed for støtte til at blive fastholdt i job oplæring af kontaktperson i virksomheden, efterværn Gør borgeren aktiv i jobsøgningen brug redskaber som målretter indsatsen CV er adgangskort til, at de også selv kan opsøge virksomhederne 4

5 Virksomhedssamarbejdet (I) Skift i tilgangen til virksomheder Italesættelse skifter fokus til, at både borger og virksomhed får tilført værdi (afgrænset arbejdsopgave som aflønnes) Det handler også om at turde sige direkte til virksomhederne kan du bruge det, så koster det. Kan du ikke bruge det, så hjælpes vi ad, og når du så kan bruge det, så koster det. Det er almindelig købmandskab, og det forstår de altså godt. Virksomhedskonsulent i Hedensted Kommune Fælles udviklingsopgave: Borgeren skal ikke sælges som en fiks og færdig pakke men skal matches med et potentiale for værdi, som arbejdsgiver selv er med til at skabe 5

6 Virksomhedssamarbejdet (II) - Hvordan italesætter virksomheder værdiskabelse? Bidrag til Kilde: Virksomhedsundersøgelse i BIP, Væksthuset,

7 Virksomhedssamarbejdet (III) Hvad skal man generelt være opmærksom på? Fokus på værdiskabelse gælder for såvel virksomhed som borger Opsøgende aktivitet - såvel med som uden borger match vs. generering af konkrete opgaver/småjobs Mulighed for aktiv inddragelse af virksomheder Task Force, sparring om CV og jobsamtale, jobmesse, jobbank Hvad skal man særligt være opmærksom på ifm. match? Italesættelse af løntimer som mål fra første møde i virksomheden (indskrive i praktikaftale) Øget fokus på kombination af løntimer og praktik rekruttering og oplæring af ny arbejdskraft oplæring til konkrete jobfunktioner, der kan aflønnes OBS! skarp skelnen mellem funktioner 7

8 Samarbejdet internt i jobcentret (I) Fokus på løntimer betyder først og fremmest et opgør med en velkendt automatik at bevæge sig væk fra en placeringstankegang hen mod jobrettede forløb. JobFirst fordrer en kulturforandring, og vi må starte med os selv. Vi er nødt til at gøre noget andet, end vi plejer! Projektleder fra JobFirst 8

9 Samarbejdet internt i jobcentret (II) 1. Sagsbehandlere (forberedende og koordinerende) løntimer og progression skal italesættes fra start Overvej hvordan arbejdsevnen kan danne afsæt for/udvikles via løntimer OBS på konflikt mellem løntimer og parallelindsatser (løntimer = alm. vilkår) 2. Jobformidlere/jobmentorer Italesæt løntimer og indskriv det som mål i Min plan Find afgrænsede opgaver, som virksomhederne vil betale for at få løst Opnå indsigt i borgere, som bringes i spil, for at sikre et godt match Samarbejdskæden - ordinære timer den røde tråd vi skal hele tiden gøre hinanden bedre - både egen og fælles praksis skal løbende reflekteres sprog skaber handling, et vigtigt redskab i brud med gamle vaner 9

10 EMPOWERMENT 10

11 Empowermentprojektet Den tillidsbaserede relation/empowerment Fem hypoteser om progression og virksomme mekanismer i empowerment-tilgangen Hypotese 1: Den tillidsfulde relation og progression Egne mål Barrierer Virksomhedspraktik Hypotese 2: Borgerens egne mål som afsæt for progression Hypotese 3: Barrierer og progression Hypotese 4: Fra aktivitet til ansvar i praktik Empowerment Hypotese 5: Fra selvvurderet helbred til selverfaret helbred 11

12 De fem hypoteser Empowerment 12

13 Hypotese 1: Tillid og progression Tillid: Et styrket informationsgrundlag Hypotese 1: Når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren, øges chancerne for at borgeren opnår progression. Borger har tillid til sagsbehandler Styrker informationsflowet Forbedrer informationsgrund lag i sagen Sagsbehandler kan yde den rette indsats Øger chancer for progression Borgerbeskrivelsen af at have tillid er at blive lyttet til. At blive lyttet til er gennemgående anvendt: Uafhængigt af størstedelen af de interviewede borgere Uden direkte, forudgående spørgsmål Som kontrastbeskrivelse til tidligere erfaringer Eksempler på borgerbeskrivelse af dét at blive lyttet til: Jeg har følt at sagsbehandleren har lyttet og ikke bare siddet og ventet på, at den næste skulle komme. det med at blive lyttet til er noget, jeg har savnet rigtig meget 13

14 Hypotese 1: Tillid og progression (II) Tillid: Et styrket informationsgrundlag Fire centrale punkter, som borgeren peger på karakteriserer det at have tillid til sagsbehandleren: Hvorfor er de fire punkter vigtige? 1. Sagsbehandlerkontinuitet Sagsbehandlerskift skaber informationsproblemer på to måder: 1. Tab af konkret information (allerede afgivet info) 2. Tab af informationsflow (barrierer for ny info) Borger oplever at blive lyttet til = har tillid til sagsbehandler 2. Tilgængelighed 3. Tilpasset responstid 4. Koordinering og inddragelse Tilgængelighed = sagsbehandler modtager afgiven information. Manglende tilgængelighed giver tab af informationsflow. Tilgængelighed er vigtig når ny eller eksisterende barriere bliver hindring i praktik Responstid = sagsbehandler reagerer aktivt afgiven information. Uforholdsmæssig lang responstid giver tab af informationsflow. Responstid er vigtigt når borger har udtrykt konkret mål, har ide til praktik, har fundet praktikplads, er i risiko for eller har forladt praktikplads. Koordinering og inddragelse = sagsbehandler viser at modtage og reagere aktivt på information fra borgeren selv og fra andre kilder. Koordinering og inddragelse er tillidsopbyggende. 14

15 Hypotese 2: Egne mål og progression Progression baserer sig på borgerens egne mål. Hypotese 2: Når borgeren har en plan baseret på egne mål, aktiverer borgeren i højere grad egne ressourcer og samtidig øges chancerne for progression. Borger har en plan baseret på egne mål Borger aktiverer selv ressourcer Borger finder selv praktikplads Borger aktiverer netværk til at opnå planens mål Øger chancer for progression Stærk tendens i data: I en stor andel af sagerne har borgeren selv aktiveret egne ressourcer I disse sager har borgeren selv peget på egne mål Eksempel på, hvordan borger kæder planen og relevant praktik sammen: Den sidste praktik valgte jeg selv, inden projektet er jeg altid blevet sendt i praktikker, der ikke passer til mit helbred. Her sagde jeg, at jeg gerne ville i praktik X, og det skrev vi ind i planen. Det er ikke et fysisk arbejde. Det passer rigtig godt i dag er jeg ansat der. 15

16 Hypotese 2: Egne mål og progression Progression baserer sig på borgerens egne mål. Ikke alle borgere har et klart billede af, hvad deres egne mål. Analysen viser to veje, som sagsbehandlerne har anvendt til at støtte borgere uden mål i en konkretisering af disse. Borger opnår klarhed om egne mål Inddragelse af tidligere arbejdserfaring Fra brede ønsker til konkrete ideer om job Tidlige arbejdserfaring kan ligge mange år tilbage. Afsættet i brede ønsker kan i starten være ikke-beskæftigelsesrettet, fx være noget for sine børn Eksempler på borgerbeskrivelse af tidligere erfaringer med : Før projektet følte jeg ikke, at de tog de ideer, jeg kom med, alvorligt. De har fejet dem væk, og sagt, det kan vi ikke hjælpe med eller det har vi ikke kompetencerne til at hjælpe dig med. Jeg er kommet med mange ideer til praktiksteder, hvor de har sagt det er uden for vores register men i projektet var det anderledes. Der talte vi om mine ideer til det jeg vil 16

17 Hypotese 3: Barrierer og progression Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer mod beskæftigelse Hypotese 3: Når der arbejdes med de barrierer, borgerne selv peger på, øges chancerne for, at borgerne opnår progression. Borger peger på relevante barrierer Sagsbehandler medvirker til at arbejde med barrierer Mentor medvirker til at arbejde med barrierer Øger chancer for progression Skelne mellem grundlæggende og afledte barrierer: Grundlæggende barrierer: Beskrives af fagpersoner som kernen til borgerens problematikker, fx fysiske eller psykiske diagnoser eller svære sociale problemer (er til stede i alle cases) Afledte barrierer: konsekvenser af de grundlæggende barrierer, fx mobilitet, transport, hygiejne mv. 17

18 Hypotese 3: Barrierer og progression Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer mod beskæftigelse De barrierer, som borger peger på, er ofte kendetegnet ved: Barrierer som borgerne peger på Afledte barrierer frem for grundlæggende Afledte barrierer er ofte konkrete og håndterbare Ikke altid ens syn hos borger og sagsbehandler på relevante barrierer Afledte barrierer er fx - økonomi - transport - tænder - familierelationer - bolig Eksempler på fagpersonsbeskrivelse af ændret fokus i de barrierer, der skulle arbejdes med: Mentor har været på i et lille års tid med fokus på hverdagen derhjemme. Så kommer familieafdelingen ind i billedet, fordi vi foretager en underretning. [ ] Der begynder vi så med at hjælpe med at løse tandproblemerne. Det er det, hun selv vil. Efter det går hun med til at starte i en praktik. Nu er hun oppe på 25 timer. 18

19 Hypotese 4: Virksomhedspraktik og progression Fra aktivitet til ansvar i praktik Hypotese 4: Vendepunktet i en sag opstår, når borgeren får ansvar i en virksomhedspraktik, der er afstemt med borgerens egne mål i planen. Borger kommer i praktik Borger får nye arbejdsopgaver eller ny rolle Borger oplever at få tildelt øget ansvar Øger chancer for progression Meget stærk tendens i data: I næsten alle sagerne har borgeren været i praktik og I disse sager beskriver borgerne, at de har fået øget ansvar og/eller er blevet lyttet til ift. mål og praktik 19

20 Hypotese 4: Virksomhedspraktik og progression Fra aktivitet til ansvar i praktik Progression i praktik er kendetegnet ved: Vendepunkt som led i praktik Oplever at få øget ansvar Praktik som er afstemt med borgere egne mål Borgeren oplever i løbet af praktikken at få opgaver med øget ansvar, fx nye opgaver eller ny rolle. Praktikken er i overensstemmelse med borgerens plan herunder ift. formål, branche, timetal og arbejdskultur. Eksempler på, hvordan borgere kæder ansvar/nye opgaver sammen med positiv udvikling: Selvtillid. Min selvtillid voksede meget hurtigt, det var blandt andet fordi jeg [ ] fik lov at stå ved kassen Jeg fik lov til at udvikle mig. Jeg fik prøvet forskellige opgaver. Det sidste sted lavede de mad til 150 personer og jeg var med i det hele. Det gav meget noget godt. 20

21 Hypotese 5: Selvvurderet helbred og progression Fra selvvurderet helbred til selverfaret helbred Hypotese 5: Selvvurderet helbred og troen på egne arbejdsevner hænger tæt sammen. En indsats, som fremmer borgerens tro på egne evner, medvirker til at borgeren vurderer eget helbred mere positivt. Borger kommer i praktik Borger får erfaring med arbejdsevne Borgers tro på egne evner øges Borgers selvvurderede helbred øges Øger chancer for progression Begrebet selvvurderet helbred: Selvvurderet helbred: Er et begreb, som udelukkende bruges af fagpersoner Tro på egne evner: I sager, hvor fagpersoner peger på selvvurderet helbred som barrierer, er tro på egne evner typisk også en barrierer Tæt sammenhæng mellem de to: Det er gennem praktik at borgeren opbygger erfaringer med, hvad helbredet kan klare, det giver tro på egne evner og dette øger borgerens selverfarede helbred 21

22 Hypotese 5: Selvvurderet helbred og progression Fra selvvurderet helbred til selverfaret helbred Der er to vigtige punkter ift. at øge selvvurderet helbred og tro på egne evner: Øget selvvurderet helbred/tro på egne evner Erfaringer med arbejdsevne gennem praktik Mentor som understøtter af praktik Når borgeren erfarer egen arbejdsevne i praksis løftes borgers vurdering af tro på egne evner Ift. tro på egne evner er mentors rolle vigtigst ift. at understøtte borgeren i praktikken og dermed understøtte at borger opnår erfaring med arbejdsevnen Eksempel på, hvordan en borger ser selvvurderet helbred som et spørgsmål om erfaring med helbred: Dine begrænsninger er selvfølgelig træls, men det er godt at kende dem. At finde ud af, hvad du kan, og hvad du ikke kan, gør også rigtig meget for billedet af, hvor du står henne fremtidsmæssigt. 22