Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage."

Transkript

1 Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik en pose penge i forbindelse med et projekt, der hedder skole+. Her var alle eleverne med til at forme, tegne, male og skrive, hvad de gerne ville have lavet om på skolen, så bevægelse kunne blive en naturlig del af skoledagen. Eleverne var altså med inde over indretningen af skolen. Eller Sølvgade skole i København, der har lavet partnerskaber imellem samtlige klassetrin, og lokalsamfundet De har altså struktureret deres åben skole, så lærerne kan bruge tid på alt muligt andet. Eller måske Auraskolen i Esbjerg, som da vi besøgte dem havde flyttet matematiktimen ud i et fællesrum for at arbejde i et koordinatsystem på størrelse med en tennisbane, og som tit tænkte bevægelse ind i læringen. Man kunne også nævne Smidstrup-Skærup Skole i Vejle. Hvor Ordblinde elever ikke er ofre, der skal vises særlige hensyn. Men derimod superbrugere i en ordblindepatrulje, hvor de har særlige kompetencer og rettigheder, som giver status og styrket selvbevidsthed. For ikke at tale om alle elevrådene i Sønderborg kommune, der hvert år får bevilliget en million, som elevrådsformændene skal dele ud til fede elevdrevet projekter, til gavn for den enkelte skole. Og disse er kun få af de mange eksempler der er på skoler og kommuner der arbejder på alle mulige forskellige måder, for at skabe den gode skole, det gode skoleliv og den gode skoledag for den enkelte elev. Men desværre har vi også mange, og store udfordringer med skolen. Næsten hver 4. elev mener undervisningen er kedelig meget tit eller tit. Og det er ikke fordi skolen ikke må være kedelig. Man når op imod 25% af eleverne tit eller meget tit, synes det er kedeligt, så har vi altså et problem. Specielt set i lyset af at i ved det har stor negativ effekt på vores trivsel og læring. 1

2 Ikke en gang halvdelen af eleverne er enige i at deres undervisning giver dem lyst til at lære mere. Op i mod hver anden elev oplever at deres undervisning kun er spændende en gang imellem. Hver 5. har oplevet at blive mobbet i For slet ikke at tale om de 80% af eleverne der føler at skoledagen er for lang, hvilket selvsagt er en konsekvens af en skoledag, der for alt for mange elevers vedkomne ikke er særlig spændende, ej heller motiverende, og derfor ikke lærerig nok. Vi taber altså for mange elever Dem vi taber er i de elever som ikke lærer bedst ved at sidde og lytte på en lærer, men derimod ved at bruge hænderne. De elever der ikke nødvendigvis kan holde koncentrationen så godt. Og de elever der ikke har nogle forældre, der kan hjælpe dem med lektierne når de kommer hjem. Udfordringer er der altså nok af. Så hvordan kommer man udfordringerne til livs, og hvad skal vi med fremtidens skole? En ting er klart: der er kun en vej, og det er frem. Vi skal udbrede eksemplet fra Greve, hvor elever fra alle klassetrin var med til at male, tegne, skrive og forme, hvordan de gerne gad deres skole skulle indrettes efter der var kommet penge i kassen i forbindelse med projektet skole+. Vi skal udbrede eksemplet fra Esbjerg hvor man gjorde noget så simpelt som at flytte undervisningen om koordinatsystemer ud i fællesrummet. Og vi skal udbrede eksemplet fra Vejle, hvor man formår at inkludere ordblinde elever, og lave god undervisning for alle. Men vi skal også blive ved med at finde nye lokale løsninger på lokale problemer, og her spiller kommunalbestyrelserne en enorm rolle. 2

3 Så jeg har en appel til alle jer der til dagligt arbejder med den enkelte kommunes børn og unge-politik, og som kæmper for en bedre skoledag for kommunens elever. Det er en appel til jer om, at blive ved med at gøre dette. At blive ved med at støtte op omkring de gode eksempler og udbrede dem blandt kommunens skoler. At I prioriterer folkeskolen, også økonomisk. At I støtter op omkring de gode skoleledere, lærere, pædagoger, skolepedeller, skolesygeplejersker, og alle andre der arbejder med landets elever, og skoler. Men vigtigst af alt, at I ikke går tilbage, men kigger frem. For det er det vi har brug for, for at skabe den gode skole. Og lige præcis den gode skole, har vi spurgt nogle elever om. Den første er Oscar, der går i 9. klasse på Klarup Skole i Aalborg Kommune. Vi spurgt ham hvad han synes er en god skoledag. Se med her: Oscar han har det altså godt. Han har gode venner, og kan godt lide sine lærere. Som udgangspunkt har han ikke et problem med at gå i skole. Men Oscar siger altså også skoledagene kan føles lange, og hun godt har opdaget at nogle af de andre elever føler sig udenfor. Men jeg vil godt tale om det Oscar sluttede af med at sige: nemlig at det faktisk er vildt fedt, hvis han og hans venner er mere inddraget i undervisningen, og i skolen som helhed I Danske Skoleelever har vi haft et række projekter kørende om elevinddragelse, de sidste par år. Vi har kørt projekterne med støtte fra Egmond fonden, AP-møller fonden og undervisningsministeriet, hvor vi har været ude og lave klassebesøg i flere hundrede klasser, med tusinder af elever. Undersøgelserne som er foretaget af Århus universitet viser, at man for det første godt kan øge elevinddragelse, og for det andet, at eleverne mener det er vigtigt med elevinddragelse, dels fordi de føler de lærer mere, og dels fordi det gør undervisningen sjovere. 3

4 Det betyder helt konkret at eleverne ude i klasselokalerne skal være med til at bestemme hvilke emner man skal have i de forskellige fag, hvilke bøger man skal læse, hvem man vil arbejde i gruppe med, om man vil arbejde i gruppe, og meget meget mere, hvor elever både kan blive mere motiveret af inddragelsen, men også bruges som en ressource. For jeg mener elever er en ressource. F.eks. til at lave peer-to-peer undervisning, hvor elever underviser andre elever, eller fungere som mentorer. Vi har også gode erfaringer med elever der har stået for bevægelsen i skoledagen, hvor vi har set at bevægelse simpelthen bliver taget mere seriøst, og fungere bedre, fordi det er jævnaldrende der står for det. Disse og mange andre eksempler har vi oplevet på landets skoler. Det er altså motiverende at have medbestemmelse, og være med til at skabe undervisning, eller blive brugt som en ressource. Lige såvel at det gør det mere motiverende at møde til undervisning, hvis man får medbestemmelse. Så bliver gør det skolegangen og skolelivet mere motiverende, hvis man har medbestemmelse på skolen som helhed. Desværre halter det ude på skolerne. Den demokratiske proces, bliver ikke taget seriøst, og det første møde vi alle har med demokratiet, er for størstedelen af os ikke særlig godt. Måske kan det virke knap så vigtigt, når man sidder til et børn- og ungeudvalgsmøde i kommunen, hvorvidt det er en reel demokratisk proces der foregår ude på kommunens skoler, når der én gang om året skal vælges elevrådsrepræsentanter. Men for eleverne, betyder det en hel del. Det betyder utrolig meget, når man i 4. klasse gerne vil have en frugtordning på skolen, og man derfor stiller op til elevrådet, for at gøre noget ved det. Det betyder så også utrolig meget når ikke bliver taget seriøst. Det første møde skal være godt, for det er der den første gnist for mange starter. Deriblandt mig selv, og i øvrigt også landets statsminister. Modsat er det også der den første gnist for mange slukker. Altså hvis man som elev bliver mødt med en tilgang om at det er ligegyldigt hvad man mener, eller ligegyldigt hvem der bliver valgt til elevrådet er, eller ligegyldigt hvad elevrådet laver, jamen så er det da klart at langt størstedelen af eleverne ikke gider tage del i 4

5 den demokratiske proces, både i skoletiden, men altså også når de bliver voksne og skal stemme til kommunalvalget. Som vi alle godt er klar over, så er det jo blandt de unge mennesker at valgdeltagelsen er absolut lavest. Men lige såvel at man skal møde demokratiet, ude på skolen, så man oplever en større motivation over for skolen, fordi man føler et ejerskab, så skal man også møde demokratiet i kommunen. Det sker igennem fælleselevrådet, som mange kommuner, heldigvis har i dag. Fælleselevrådet er en mulighed for at kunne spørge repræsentanter for alle kommunens skolers elever til råds. Noget jeg mener er helt vildt værdifuldt. Og hvis nu ikke I har et fælleselevråd, eller bare har brug for at få sat gang i jeres nuværende, så vil jeg opfordre jer til at gå ned i Danske Skoleelever-boden, og tale med nogle af vores dygtige frivillige der står for at understøtte fælleselevrådsarbejdet ude i 42 af landets kommuner. Og lige præcis elevernes rolle har vi talt med Annika om. Annika går i 7. klasse, på Parkvejens skole i Odder kommune. *video kommer på* Som Annika sagde, så bliver det hele lidt mere spændende hvis eleverne er med. Men som Annika også siger, så kan det for nogle af hendes klassekammerater, være svært at holde koncentrationen. Hun oplever også at det er de samme elever der ikke får lavet deres lektier, igen og igen. Og det er lige præcis de elever, vi taber i dag. Alt for mange elever oplever en skoledag, som ikke udfordrer dem på deres niveau, de oplever en skoledag som ikke kan lærer dem så meget, fordi de simpelthen ikke kan se sammenhængen imellem utallige andengradsligninger, 5

6 og den virkelige verden, de oplever en skoledag, hvor de ikke kan bruge deres praktiske viden, hvor de ikke får lov til at bevæge sig, og hvor de er alt for meget inde i klasselokalet. Jeg mener man skal gøre mere for de elever. Så den gode skole, ikke er for de mange, men for alle. Jeg er derfor også meget glad for at det nu er på den politiske dagsorden at, skabe en mere praksisorienteret skole, så elevers praktiske kompetencer bliver vægtet højere end i dag, og måske lige så højt, som andengradsligninger i matematik. I Danske Skoleelever har vi mange forslag, til at løfte de udsatte elever. Forslag som godt kan implementeres ude i de enkelte kommuner i dag. F.eks. har vi budt ind med et forslag om mere, og obligatorisk, erhvervspraktik. Vi har budt ind med forslag til at få Åben Skole til at fungere. Forslag som Åben Skole konsulenter i kommunerne, og hjemmesider, hvor virksomheder, kulturinstitutioner, idrætsklubber, kommunale institutioner kan parre sig med skoler. Vi har foreslået at ingen elev skal have lektier for derhjemme, men derimod laves i skolen, i enten lektiecafeer, eller andre ordninger, der gør at alle elever får reel faglig hjælp til deres lektier. Vi har støttet op om forslaget med at give alle elever mulighed for at lave en praktisk projektopgave, hvor man bruger et par dage på en erhvervsuddannelse i stedet for den mere klassiske meget boglige projektopgave. Vi har foreslået at det skal være obligatorisk for alle elever at vælge et valgfag der er praksisorienteret. Og der er selvfølgelig mange flere tiltag man kan tage. Heldigvis er den næste og sidste elev vi har talt med, en elev der rigtig godt kan lide at gå i skole. Det er nemlig Marius der går i 1. klasse, på Frederikbjerg Skole i Aarhus Kommune. *video kommer på* Heldigvis er der mange elever der har det som Marius, specielt de yngste i Danmark. Og det kan vi godt være rigtig stolte af. Jeg har i løbet af mit oplæg været inde omkring meget. Alt fra indretning af en skole i Greve, til ordblindepatrulje i Vejle, og elevrådsmillion i Sønderborg. Jeg har talt om vigtigheden af 6

7 inddragelse af eleverne, i undervisning, på skolen og i kommunen. Jeg har advokeret for at man gør mere for de elever, vi taber. Jeg har altså kommet med forslag til hvordan man skaber en bedre skole. Og vi i Danske Skoleelever vil med glæde komme med flere. Derfor har vi lavet et politisk oplæg med 8 konkrete forslag, til at skabe en mere motiverende skoledag, for de ældste elever i skolen. Vi er i gang med at sende invitationer til jer, og jeg håber selvfølgelig I vil tage i mod denne invitation. Men i sidste ende, er det jer, ude i den enkelte kommune, på den enkelte skole, i det enkelte klasselokale, som skaber forskellen. Jeg håber derfor I vil tage noget af det jeg har talt om i dag, til jer, og med jer ud til jeres kommuner. Om det så er at oprette et fælleselevråd, gøre mere for elevdemokratiet på den enkelte skole, gøre det obligatorisk for eleverne at vælge et praksisorienteret valgfag, så håber jeg I vil tage det med jer. Men vigtigst af alt, at I bliver ved med at prioritere skolen, til gavn for eleverne, og I kun går en vej: Nemlig frem. Tak for jeres tid. 7

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018

LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018 LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018 HVEM ER VI? Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 UMV 6. - 9. kl. 21 Lavet af AT 21 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 3 Er du glad for den klasse du går i? Ja 9 Nej 2 Ved ikke 6 4

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole

Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

Introduktion. Kort om oplæget

Introduktion. Kort om oplæget Lyst til læring Introduktion Kort om oplæget Hvad er det vi vil? Udskoling Mellemtrin Indskoling Hvordan gør vi det? Problemknusere Handlingsplan for motivation Lokalsamfundet Operation lokalsamfund Ny

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6

Læs mere

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

Referat Unge på tinge den 28. november 2013.

Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Dette referat tager udgangspunkt i de debatter og konklusioner de unge deltagere kom frem med på Unge på Tinge. Referatet er ucensureret. En debat uden filter!

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 7 Er du glad for din skole? 11 / 50% 11 / 50%, slet ikke

Læs mere

undervisningsmiljø 2014

undervisningsmiljø 2014 undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i

Læs mere

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Emnet Generel tilfredshed indeholder følgende spørgsmål. Emnet Klassen og kammeraterne indeholder følgende spørgsmål Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til

Læs mere

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det Ikke så tit Nej, slet 58 / 30% 10 / 5% 7 / 14% 8 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole. Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014 Klarup Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering udarbejdes på baggrund af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af 14/03/2001. Af loven fremgår

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 14 / 26% 31 / 57% 8 / 15% 1 / 2% 10 / 19% 28 / 52% 15 / 28% 1 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 14 / 26% 31 / 57% 8 / 15% 1 / 2% 10 / 19% 28 / 52% 15 / 28% 1 / 2% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 14 / 6% 31 / 57% 8 / 15% 1 / % Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET 2011-2012 "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål dreng

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN 2014-2015 Ledelsesskifte og ansættelser: Skoleåret startede med at bestyrelsen konstituerede sig, og bød velkommen til konstitueret skoleleder Dorthe Bønning Møller. I november

Læs mere

Derfor har Hurup Skole et elevråd

Derfor har Hurup Skole et elevråd Hurup Skole Elevråd Derfor har Hurup Skole et elevråd For at gøre skolen bedre. Ikke bare for eleverne, men for alle. I folkeskoleloven står der i 46, at ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016.

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016. Bagsværd, januar 2017 Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016. Vi har gennemført den nationale trivselsmåling på Bagsværd Skole i efteråret 2016. Trivselsmålingen består af

Læs mere

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017 er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag

Læs mere

Rollespil til institutioner. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil til institutioner. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil til institutioner et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på institutionen, så hvis du er tilknyttet en institution og gerne vil vide mere om rollespil

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2010 Hold: 5. klasse 2010, 6. klasse 2010 Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Faxe Kommune, v/ projektmedarbejder Center

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold 4.-9. klasse Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger Er medtaget i dette diagram X X 2 Fagligt læringsmiljø 26: Hvor mange timer om ugen bruger du på at lave

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017 RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel, læring og sundhed 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Mølholm Skole Vejle Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. UMV... s. 2 3. Handleplan.. s. 5 4. Retningslinjer for opfølgning. s. 6 5. Links. s. 6 1. Indledning Undervisningsmiljøvurderingen(UMV)

Læs mere

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M. HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed

Læs mere

Konklusion og opfølgningsplan for undervisningsmiljøvurdering 2018

Konklusion og opfølgningsplan for undervisningsmiljøvurdering 2018 Konklusion og opfølgningsplan for undervisningsmiljøvurdering 2018 Vi hat i 2018 lavet en undervisningsmiljøvurdering. Her har eleverne svaret på 36 spørgsmål omhandlende både fysisk og psykisk undervisningsmiljø.

Læs mere

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune 1. Resumé Alle børn fortjener en god og tryg barndom. Desværre oplever mange børn og unge at blive mobbet. Vi ved fra undersøgelser, at

Læs mere

Matematik i Vanskeligheder

Matematik i Vanskeligheder Matematik i Vanskeligheder Glæden i børnenes øjne hver gang de har hjulpet matematikken ud af vanskelighederne betyder alt. Den oplevelse vil jeg gerne give andre lærere. Da jeg tilbage i 2016 blev færdiguddannet

Læs mere