|
|
- Jens Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret os om i årevis. Det viser årets State of the Climate rapport, der udkom i går aftes. Den mere end 300 sider lange rapport er baseret på data og forskning fra mere end 450 forskere fra 62 lande. Den bliver udgivet hvert år af Det Nationale Center for Miljøinformation ved det amerikanske institut NOAA som et supplement i juniudgaven af magasinet Bulletin of the American Meteorological Society. LÆS OGSÅ: WWF om ny klimarapport: Barsk læsning Og 2015-udgaven er grum læsning. Jorden koger og bliver stadig varmere. - I 2015 nåede udledningen af de dominerende drivhusgasser - kuldioxid, metan og kvælstofilte - nye højder, starter rapportens abstract med. Og netop de stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren driver de problemer, som resten af rapporten dokumenterer og diskuterer. Rapportens hovedtræk kan opsummeres nogenlunde sådan her:
2 Side 2 af 6 Rekordhøje mængder af drivhusgasser Ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii, hvor forskere har overvåget kuldioxidindholdet i atmosfæren siden 1950'erne, overgik den gennemsnitlige koncentration af drivhusgassen for første gang 400 parts per million (ppm). Mængden af kuldioxid i atmosfæren steg faktisk med 3,1 ppm i forhold til Det er den største stigning, siden målingerne begyndte. Mængden af CO2 i atmosfæren var i marts sidste år højere end 400 ppm i en hel måned på globalt plan - også en ny rekord. Samtidigt steg mængden af metan og kvælstofilte i atmosfæren til rekordhøje 1834 ppb og 328 ppb. Og det har haft konsekvenser for den globale temperatur. Temperatur-rekorder dominerer kloden Den globale temperatur slog i 2015 alle rekorder på grund af kombinationen af den generelle temperaturstigning og den kraftigste El Niño i mands minde. - Denne årlige "helbredsundersøgelse" af Jordens klima viser os, at 2015's klima både blev formet af langsigtede forandringer og af en El Niño-begivenhed. Begge de tidsskalaer er vigtige, og sidste års El Nino mindede os om, at kortvarige begivenheder kan forøge den relative påvirkning af global opvarmning på længere sigt, siger direktøren for NOAA, Thomas R. Karl, i en pressemeddelelse. LÆS OGSÅ: Oppositionen efter ny klima-rapport: Regeringen skal stramme op Faktisk lå den globale temperatur for C over gennemsnitstemperaturen for det 19. århundrede. Det er første gang, det sker. I Arktis lå temperaturen sidste år 2,8 C højere, end da vi begyndte at registrere den i år med havoverflade-temperaturer i august, der nogle steder lå hele otte grader over gennemsnittet. En enkelt plet sydøst for Grønland var dog koldere end normalt.
3 Side 3 af 6 Undergrundens isprop smelter Havisens udstrækning i Arktis var i 2015 samtidig den laveste, siden NASA begyndte at registrere isen via satellit for 37 år siden. Længere sydpå viser gletsjer-opmålinger i rapporten, at sidste år var det 36. år i træk, hvor gletsjerne gik tilbage. Men også isen under jorden begynder at reagere på de høje globale temperaturer. LÆS OGSÅ: Rekordtemperaturer kan betyde accelererende klimaforandringer Stigende temperaturer i undergrunden ned til 20 meters dybde blev observeret på alle målestationer ved North Slope i Alaska - stigninger på op til 0,66 C per årti siden år Under permafrosten gemmer sig ufattelige mængder af drivhusgassen metan. Smelter permafrosten, der dækker enorme vidder i Sibirien, Canada og Alaska, kan metangassen slippe ud og forværre klimaforandringerne. Vandstanden stiger og havene bliver varmere Varmen bredte sig også til verdenshavene, der slog flere rekorder sidste år. Overfladetemperaturen i verdenshavene var varmere end i 2014, der havde den tidligere varmerekord. Varmest var det i dele af Stillehavet, mens en enkelt plet sydøst for Grønland var koldere end normalt. Havene opsuger over 90 procent af Jordens overskydende varme fra den globale opvarmning med store konsekvenser for vandtemperaturen, der var varmere end Vandstanden steg også til rekordhøjder i Den lå i 2015 omkring 70 millimeter højere end gennemsnittet for 1993, hvor sattelitter begyndte at overvåge vandstanden. De sidste to årtier er vandstanden steget cirka 3,3 millimeter om året i gennemsnit. Ekstremt vejr over hele kloden
4 Side 4 af 6 Rapporten observerer også omvæltninger i Antarktis. Her er lå temperaturerne under gennemsnittet for perioden det meste af året. Til gengæld var udstrækningen af havisen omkring Antarktis meget foranderlig. Den skiftede fra at være rekordhøj i maj måned til at være rekordlav i august. I troperne blev 101 navngivne tropiske storme observeret i et godt stykke over gennemsnittet for årene , der ligger på 82. LÆS OGSÅ: Rapport: 1,3 milliarder er truet af klimaforandringer Generelt regnede det mere på verdensplan på grund af El Niño, hvilket betød oversvømmelser i mange lande. USA registrerede for eksempel sin vådeste maj i 121 år, mens 2015 var det næst-vådeste i Danmark nogensinde. Alligevel var den globale fugtighed i jorden under gennemsnittet og grundvandslagrene på det laveste niveau i 14 år. Tørke dominerede da også mange andre lande - i blandt andet Sydamerika, Mellemamerika og Afrika. Og i Indien faldt kun 86 % af den gennemsnitlige monsunregn. Se et interaktivt kort over klimabevinhederne her. Næste år slår endnu flere rekorder Til næste sommer kommer rapporten om Og indtil videre tyder alt på, at 2016 også bliver endnu et rekordår. De første otte måneder af året har i hvert fald slået varmerekorder, mens ekstremt vejr har domineret kloden. Eksperter sagde i sidste uge, at klimaforandringerne muligvis accelererer. Alligevel er det småt med handling, selvom forskere opfordrer statsledere til at gøre noget nu. Samtidigt forbruger vi mere og mere. I næste uge - den 8. august for at være præcis - er det Earth Overshoot Day. Den dag, hvor klodens befolkning har brugt de ressourcer vi må bruge på et år, hvis Jorden skal kunne følge med. Klima-rapport: 2015 var et år med ekstreme rekorder DR.DK DR Nyheder for 12 timer siden Jorden koger og bliver stadig varmere
5 Side 5 af 6
6 Side 6 af 6 Ifølge FN rækker fødevare-lageret i den østlige del af Aleppo kun til midten af august.
Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereInterview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen.
14. februar, 2017 Sebastian Mernild: Det ekstreme klima i 2016 er bare startskuddet til voldsommere tider, hvor vi ikke har været i flere 100.000 år?vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal manøvrere, fordi
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKlimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereKlimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKlima for begyndere. Af Klaus Krogsbæk
Klima for begyndere Af Klaus Krogsbæk Hvorfor opvarmes kloden, hvad sker der, når den opvarmes? Hvad er drivhuseffekten, og hvad er drivhusgasser? Denne tekst skrevet af en lægmand for lægfolk - er et
Læs mereKlimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereDanmark i det globale drivhus
Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:
Læs mereERFA-møder om LAR og ekstremregn
ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard
Læs mereIPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning
IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning Jens Hesselbjerg Christensen Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Danmarks Meteorologiske Institut NORCE Climate, Bergen, Norge
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereVejret i Danmark - april 2011
Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKoldt og varmt vand i havene
Elevopgave 1 1 Koldt og varmt vand i havene Undersøg hvor koldt og varmt vand vil lægge sig i et akvarie med lunkent vand. I får brug for: Lille plastakvarie Iskoldt vand Håndvarmt vand Kogende vand 2
Læs mereKLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima
KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,
Læs mereSluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne
Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereKLIMA OG ENERGI KLIMA OG ENERGI
KLIMA OG ENERGI Foto: Thomas Kjær Christensen. TEMA Energiforbrug 5 Vedvarende energi Udledning af drivhusgasser CO 2 i atmosfæren Danmarks klima Effekter af klimaforandringer Case: Grønlands klima REFERENCER
Læs mereScenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold
Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold s. 2 Skema med scenarier for 2019 s. 3 Scenarie 1: USA acceptable s. 12 Scenarie 2: USA failure s. 21 Scenarie 3: Indien acceptable s. 30 Scenarie 4:
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereVejret i Danmark - forår 2015
Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste
Læs mereVejret i Danmark sommer 2018
Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 G1
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereTilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mere