Forskerspørgeskemaet Det lange skema.

Transkript

1 Forskerspørgeskemaet Det lange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER Kravskalaer: Kvantitative krav. Den oprindelige skala omfattede følgende otte spørgsmål: 35a. Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 35b. Er Deres arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? 35c. Hvor ofte sker det, at De ikke når alle Deres arbejdsopgaver? 35d. Har De for lidt at lave på Deres arbejde? 35e. Kommer De bagud med Deres arbejde? 35f. Hvor ofte kan De tage det stille og roligt og alligevel nå Deres arbejde? 35h. Har De tid nok til Deres arbejdsopgaver? 36e. Er det nødvendigt at arbejde over? Alpha for denne skala var 0,79. Faktoranalysen viste, at spørgsmål 35d loadede på en anden faktor end de øvrige spørgsmål i denne skala. Samtidigt var svarfordelingen for dette spørgsmål uhyre skæv, idet over 90% angav, at de aldrig/næsten aldrig eller sjældent havde for lidt at lave. Korrelationen mellem 35d og resten af skalaen var meget lav (0,18), og analysen viste, at alpha ville øges ved udeladelse af dette spørgsmål. Alt talte således for at udelukke spørgsmål 35d fra skalaen. Den endelige skala for kvantitative krav kom således til at omfatte de resterende 7 spørgsmål: 35a. Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 35b. Er Deres arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? 35c. Hvor ofte sker det, at De ikke når alle Deres arbejdsopgaver? 35e. Kommer De bagud med Deres arbejde? 35f. Hvor ofte kan De tage det stille og roligt og alligevel nå Deres arbejde? 35h. Har De tid nok til Deres arbejdsopgaver? 36e. Er det nødvendigt at arbejde over? Denne skala har følgende statistiske egenskaber: 35a 58,7 24,3 0,44 0,80 35b 49,8 28,5 0,56 0,78 35c 34,2 26,9 0,59 0,77 35e 30,0 25,7 0,62 0,76

2 2 35f 52,7 24,8 0,55 0,78 35h 40,2 27,1 0,60 0,77 36e 44,8 26,9 0,42 0,80 Alpha for denne skala er 0,80. Inter-item korrelationerne ligger mellem 0,22 og 0,66. Som det fremgår, har alle de syv spørgsmål en tilfredsstillende sammenhæng med den samlede skala (r>0,40) og indbyrdes (r>0,20). Alle spørgsmålene har ret høje gennemsnit og god spredning. Ingen af svarfordelingerne er udpræget skæve, og der er ingen ceiling effekt. Alt i alt er skalaegenskaberne for denne skala klart bedre, end man normalt ser for skalaer om krav (job demands) i litteraturen. Senere analyser har dog vist differentiel item funktion (item bias) i denne skala. Det har vist sig, at især to spørgsmål udviser item bias: At arbejde hurtigt (35a) og at arbejde over (36e). Disse to spørgsmål måler de to rene former for (øgning af) kvantitative krav: Intensivering og ekstensivering. Disse to former for kvantitative krav optræder hos meget forskellige job grupper på arbejdsmarkedet, hvilket medfører kraftig job item bias for netop disse spørgsmål. Af de resterende fem spørgsmål var der stor indholdsmæssig lighed mellem 35c ( ikke nå ) og 35e ( komme bagud ). Vi valgte derfor at droppe det ene af de to, nemlig 35c. Dette skete efter nærmere studier af de analyser, vi havde gennemført i forbindelse med item bias analyserne. Tilbage var således en lang skala på fire spørgsmål. Dertil kan spørgsmål 35a om arbejdstempo anvendes alene. På længere sigt kunne man forestille sig, at dette ene spørgsmål kunne suppleres med andre om tempo og travlhed i en speciel skala om intensivering af arbejdet. Overarbejde anbefales målt ved hjælp af særskilte spørgsmål om arbejdstid (ikke en skala). Den skala, vi anbefaler i fremtiden for kvantitative krav, ser altså således ud: 35b 49,8 28,5 0,50 0,71 35e 30,0 25,7 0,55 0,68 35f 52,7 24,8 0,51 0,70 35h 40,2 27,1 0,59 0,65 Alpha for denne skala er 0,74. Inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,34-0,52. Kognitive krav Den oprindelige skala omfattede følgende ni spørgsmål: 35i. Hvor ofte opstår der vanskelige problemer i Deres arbejde? 36a. Er det nødvendigt at arbejde meget koncentreret? 36c. Skal De overskue mange ting på én gang i Deres arbejde? 36g. Kræver Deres arbejde, at De husker meget? 36h. Kræver Deres arbejde, at De er god til at få idéer? 36i. Kræver Deres arbejde, at De tager hurtige beslutninger? 36k. Kræver Deres arbejde, at De tager svære beslutninger? 36l. Kræver Deres arbejde konstant opmærksomhed?

3 3 39g. Kræver Deres arbejde stor viden? Denne oprindelige skala havde en høj alpha (0,85), men der var problemer med et par af spørgsmålene: Spørgsmål 35i (hurtige beslutninger) og 36l (konstant opmærksomhed). Disse to items havde ret lave korrelationer til den samlede skala (0,37 og 0,39). Derudover viste faktoranalysen, at disse to spørgsmål loadede på nogle andre faktorer. Spørgsmål 35i loadede på skalaen for kvantitative krav (hvor det dog senere blev forkastet), mens spørgsmål 36l loadede på skalaen for sensoriske krav (hvortil det blev flyttet). Hermed var vi nede på syv items. Imidlertid var der tre items fra andre skalaer, der så ud til at tilhøre skalaen for kognitive krav: 36m (Skal De træffe beslutninger af stor betydning for Deres arbejdsplads?), 37e (Er Deres arbejde ansvarsfuldt?) og 38b (Kræver Deres arbejde, at De engagerer Dem personligt?). Vi testede således en ny skala med ti items. Denne nye skala med ti items havde en alpha på 0,87, altså en meget høj intern reliabilitet. Imidlertid viste den følgende faktoranalyse, at spørgsmålet om engagement (38b) loadede en smule mere på skalaen om emotionelle krav end på denne nye skala. Dette spørgsmål blev derfor forkastet igen (og endte med ikke at blive brugt i nogen af skalaerne). Desuden viste det sig, at spørgsmål 36a (koncentration) loadede på skalaen for sensoriske krav, hvorfor dette spørgsmål blev flyttet til den sensoriske skala (hvor det endte med at blive). Vi endte således med en skala på otte spørgsmål, hvor tre af de oprindelige spørgsmål var røget ud, men hvor der var kommet to nye til: 36c. Skal De overskue mange ting på én gang i Deres arbejde? 36g. Kræver Deres arbejde, at De husker meget? 36h. Kræver Deres arbejde, at De er god til at få idéer? 36i. Kræver Deres arbejde, at De tager hurtige beslutninger? 36k. Kræver Deres arbejde, at De tager svære beslutninger? 36m. Skal De tage beslutninger af stor betydning for Deres arbejdsplads? 37e. Er Deres arbejde ansvarsfuldt? 39g. Kræver Deres arbejde stor viden? Denne endelige skala for kognitive krav har følgende statistiske egenskaber: 36c. 72,6 25,3 0,58 0,85 36g. 72,8 27,0 0,61 0,84 36h. 61,8 30,1 0,61 0,84 36i. 62,5 27,2 0,71 0,83 36k. 44,8 28,0 0,71 0,83 36m. 38,1 31,3 0,59 0,85 37e. 84,9 22,7 0,45 0,86 39g. 64,7 23,9 0,60 0,84 Alpha er 0,86. Inter-item korrelationerne ligger mellem 0,30 og 0,61.

4 4 Generelt har denne skala meget fine egenskaber: Alle inter-item korrelationer er et godt stykke over den konventionelle grænse på 0,20, korrelationerne med den totale skala er også høje, og den samlede skalas alpha er yderst tilfredsstillende. Ser vi på de enkelte spørgsmål, ser vi, at mange af dem har en ret skæv fordeling. Det gælder især for 36m og 37e, hvor der direkte er ceiling effekt. På spørgsmålet om arbejdet er ansvarsfuldt (37e) svarer hele 60% altid, hvilket jo giver en skæv fordeling. Denne meget skæve fordeling er sandsynligvis også forklaringen på, at netop dette item har den laveste korrelation med den samlede skala. Faktoranalysen understreger mønsteret, idet spørgsmål 37e har den laveste loading (0,51). De to spørgsmål om henholdsvis hurtige og svære beslutninger (36i og 36k) ser ud til at være centrale items i denne skala. De har meget høje loadings i faktoranalysen (0,72 og 0,74) og har de højeste korrelationer med den samlede skala (0,71). Emotionelle krav Oprindeligt havde vi forestillet os en skala for emotionelle krav med følgende seks spørgsmål: 36d. Bringer Deres arbejde Dem i følelsesmæssigt belastende situationer? 36p. Kræver Deres arbejde, at De lader være med at sige Deres mening? 38a. Er deres arbejde følelsesmæssigt belastende? 38b. Kræver Deres arbejde, at De engagerer Dem personligt? 38e. Bliver De følelsesmæssigt berørt af Deres arbejde? 38i. Kræver Deres arbejde, at De skjuler Deres følelser? Denne skala havde en alpha på 0,79, men faktoranalysen viste, at de seks spørgsmål loadede på tre forskellige faktorer: Spørgsmål 38b (personligt engagement) loadede på skalaen for kognitive krav (men endte med ikke at blive brugt nogen af stederne). De øvrige spørgsmål delte sig i to grupper: Spørgsmål 36d, 38a og 38e loadede på en skala for emotionelle krav, mens de to sidste spørgsmål (36p og 38i) loadede på en helt ny skala (krav om at skjule følelser). Vi endte således med en skala på tre spørgsmål: 36d. Bringer Deres arbejde Dem i følelsesmæssigt belastende situationer? 38a. Er Deres arbejde følelsesmæssigt belastende? 38e. Bliver De følelsesmæssigt berørt af Deres arbejde? Denne skala for emotionelle krav har følgende statistiske egenskaber: 36d 37,0 27,9 0,72 0,83 38a 37,6 29,3 0,79 0,77 38e 38,9 28,7 0,73 0,83 Alpha er 0,87. Inter-item korrelationerne ligger mellem 0,63 og 0,71.

5 5 Både alpha og inter-item korrelationerne er således meget høje. Dette kan måske ikke undre, når man betragter de tre spørgsmål, der jo er meget enslydende. Svarfordelingerne på de tre spørgsmål viser udmærket spredning med højst ca. 30% svar i samme kategori. Ingen af spørgsmålene har ceiling effekt. Den væsentligste kritik mod denne skala er således, at mange nok vil føle, at de svarer på det samme spørgsmål tre gange. Krav om at skjule følelser. Som nævnt ovenfor var der to af spørgsmålene i den oprindelige skala for emotionelle krav, der loadede på en helt ny skala. Det drejede sig om to spørgsmål, der gik ud på at skjule henholdsvis sin mening og sine følelser. Vi fandt det interessant at forsøge at danne en skala af disse to spørgsmål, idet netop kravet om at skjule følelser/holdninger har været et centralt tema i forbindelse med litteraturen om emotional labor (Hochschild, 1983). Denne litteratur har især omhandlet grupper som stewardesser, servitricer, bankekspedienter o.lign., hvor man skal betjene kunder, og hvor selve betjeningen er en del af den vare, der sælges. De to spørgsmål i skalaen for at skjule følelser var: 36p. Kræver Deres arbejde, at De lader være med at sige Deres mening? 38i. Kræver Deres arbejde, at De skjuler Deres følelser? Skalaen for at skule følelser har følgende statistiske egenskaber: 36p 27,1 26,8 0,42-38i 33,3 26,7 0,42 - Denne skala har en alpha på 0,59. Inter-item korrelationen er 0,42. Spørgsmålet om at sige sin mening har ceiling effekt (38% svarer aldrig/næsten aldrig), mens spørgsmålet om at skjule følelser har den største svargruppe i midterkategorien (32% svarer delvist). Alt i alt er der således tale om en meget lille skala, som dog har vist sig at være yderst anvendelig og give god og meningsfuld spredning mellem forskellige jobgrupper. Sensoriske krav. Den oprindelige skala for sensoriske krav omfattede følgende fire spørgsmål: 36b. Medfører Deres arbejde, at De skal se meget tydeligt og præcist? 36f. Medfører Deres arbejde, at De skal lytte nøje efter lyde fra en maskine, en proces eller en samtale? 36j. Medfører Deres arbejde, at De skal styre Deres bevægelser f.eks. af arme eller hænder bevidst? 36n. Kræver Deres arbejde stor præcision?

6 6 Denne oprindelige skala med fire items havde alpha=0,58, altså ret lavt. Faktoranalyserne viste, at spørgsmål 36f ikke loadede specielt på nogen skala. Faktisk loadede det mest på skalaen for emotionelle krav(!), hvilket måske kan skyldes, at det indeholder ordet samtale. (Set i bakspejlet er det ret tydeligt, at spørgsmålet indeholder for mange komponenter og således er flertydigt). To af de spørgsmål, der oprindeligt var med i skalaen for kognitive krav, viste sig at loade på denne skala for sensoriske krav. Det drejer sig om spørgsmål 36a (Er det nødvendigt at arbejde meget koncentreret?) og spørgsmål 36l (Kræver Deres arbejde konstant opmærksomhed?). Således endte vi med en skala for sensoriske krav på fem spørgsmål. 36a. Er det nødvendigt at arbejde meget koncentreret? 36b. Medfører Deres arbejde, at De skal se meget tydeligt og præcist? 36j. Medfører Deres arbejde, at De skal styre Deres bevægelser f.eks. af arme eller hænder bevidst? 36l. Kræver Deres arbejde konstant opmærksomhed? 36n. Kræver Deres arbejde stor præcision? Denne skala har følgende statistiske egenskaber: 36a 69,8 23,3 0,43 0,66 36b 60,2 33,9 0,52 0,61 36j 51,8 38,7 0,39 0,69 36l 72,6 27,1 0,43 0,66 36n 65,0 30,8 0,54 0,61 Alpha er 0,70, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,14 til 0,46. Den lave korrelation på 0,14 (som er den eneste, der er under 0,25) er mellem spørgsmål 36a (arbejde koncentreret) og 36j (styre bevægelser). Det ses tydeligt, at spørgsmål 36j (styre bevægelser) er det spørgsmål, der korrelerer dårligst med de øvrige spørgsmål i skalaen. I faktoranalysen er det dog de to nye spørgsmål (koncentration og opmærksomhed), der har de laveste loadings. Ser vi på de enkelte spørgsmål, er der tendens til ceiling effekt i spørgsmål 36l (35,3% svarer altid, og 35,1% svarer ofte). På spørgsmål 36a svarer en meget stor andel (46,6%) ofte. Ellers er spredningen god for spørgsmålene i denne skala. Krav om ansvar i arbejdet. Det var fra begyndelsen vores intention at inddrage en skala, som skulle måle direktør-ansvar, idet netop dette krav ofte bliver fremhævet som særligt belastende. Både i forskningen og blandt lægfolk er der en stærk forestilling om det særligt stressende ved at have et stort ansvar for mennesker, ting, penge og virksomhedernes fremtidige udvikling. Det var vores intention at måle dette ved hjælp af en skala med følgende spørgsmål: 35j. Kan det skade andre mennesker, hvis De begår fejl i Deres arbejde? 35k. Kan det medføre økonomiske tab, hvis De begår fejl i Deres arbejde? 36m. Skal De træffe beslutninger af stor betydning for Deres arbejdsplads?

7 7 36o. Har Deres arbejde betydning for andres trivsel? 37e. Er Deres arbejde ansvarsfuldt? Alpha for denne skala var så lavt som 0,50, og de fem spørgsmål viste sig at loade på tre forskellige skalaer i de indledende analyser! To af spørgsmålene (35k og 36o) korrelerede oven i købet negativt med hinanden (r = -0,14). Denne skala var kort sagt ingen udpræget succes. Spørgsmål 36m (beslutninger af betydning for arbejdspladsen) og 37e (ansvarsfuldt arbejde) endte med at blive overført til skalaen for kognitive krav. De øvrige spørgsmål blev ikke benyttet i nogen af skalaerne. Indflydelse. Den oprindelige skala for indflydelse så således ud: 37a. Tager andre beslutninger om Deres arbejde? 37b. Har De stor indflydelse på beslutninger om Deres arbejde? 37c. Har De indflydelse på Deres arbejdstempo? 37d. Har De indflydelse på, hvem De arbejder sammen med? 37f. Har De indflydelse på mængden af Deres arbejde? 37l. Har De indflydelse på, HVORDAN De udfører Deres arbejde? 37m. Har De indflydelse på, HVAD De laver på Deres arbejde? 37n. Har De indflydelse på Deres arbejdsmiljø? 37o. Har De indflydelse på kvaliteten af Deres arbejde? Alpha for denne oprindelige skala var 0,82, og ingen af de enkelte items korrelerede med under 0,40 med den samlede skala. Skalaen så således fin ud ved første øjekast. Imidlertid viste faktoranalysen, at endnu et spørgsmål loadede på denne skala, nemlig spm. 37g: Har De indflydelse på placeringen af Deres arbejdstid? Det var oprindeligt meningen, at dette spørgsmål skule høre under skalaen Frihedsgrader. Den endelige skala for indflydelse kom således til at omfatte ikke mindre en ti spørgsmål: 37a. Tager andre beslutninger om Deres arbejde? 37b. Har De stor indflydelse på beslutninger om Deres arbejde? 37c. Har De indflydelse på Deres arbejdstempo? 37d. Har De indflydelse på, hvem De arbejder sammen med? 37f. Har De indflydelse på mængden af Deres arbejde? 37g. Har De indflydelse på placeringen af Deres arbejdstid? 37l. Har De indflydelse på, HVORDAN De udfører Deres arbejde? 37m. Har De indflydelse på, HVAD De laver på Deres arbejde? 37n. Har De indflydelse på Deres arbejdsmiljø? 37o. Har De indflydelse på kvaliteten af Deres arbejde? Denne skala har følgende statistiske egenskaber: 37a 51,5 27,1 0,48 0,82 37b 65,6 27,8 0,64 0,80

8 8 37c 73,6 26,7 0,46 0,82 37d 43,1 34,8 0,54 0,81 37f 49,6 34,3 0,49 0,82 37g 46,7 36,8 0,47 0,82 37l 83,0 23,7 0,53 0,81 37m 63,3 32,6 0,62 0,80 37n 65,9 29,2 0,57 0,81 37o 85,5 21,6 0,42 0,82 Alpha for skalaen er 0,83, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,18 til 0,52. I alt er to af inter-item korrelationerne på under 0,20. Begge disse lave korrelationer involverer spørgsmål 37o (om indflydelse på kvalitet). Dette spørgsmål har da også den laveste korrelation med den samlede skala (0,42) og den laveste loading i faktoranalysen (0,49). Endvidere er svarfordelingen meget skæv for dette spørgsmål, idet hele 60% svarer, at de altid har indflydelse på kvaliteten af deres arbejde. Også spørgsmål 37l (indflydelse på HVORDAN man udfører sit arbejde) har en meget skæv svarfordeling, idet 56% svarer altid. Det fremgår da også af oversigten ovenfor, at netop disse to spørgsmål har gennemsnitsværdier i nærheden af maksimum på 100. Udviklingsmuligheder. Den oprindelige skala for udviklingsmuligheder så ud som følger: 35l. Kræver Deres arbejde en høj grad af kunnen eller færdigheder? 38c. Kræver Deres arbejde, at De er initiativrig? 38d. Har De muligheder for at lære noget nyt gennem Deres arbejde? 38f. Kan De bruge Deres kunnen eller færdigheder i Deres arbejde? 38g. Giver Deres arbejde Dem mulighed for at udvikle Deres evner? Alpha for denne skala var 0,82, og inter-item korrelationerne var høje (0,37-0,68). Faktoranalysen viste imidlertid, at de to items, som oprindeligt var tænkt som en særlig skala for repetitivitet, også loadede på denne skala. Det drejer sig om spm. 35g (Er Deres arbejde varieret?) og 36q (Er det nødvendigt at gøre det samme igen og igen?). Den endelige skala for udviklingsmuligheder kom således til at omfatte syv spørgsmål: 35g. Er Deres arbejde varieret? 35l. Kræver Deres arbejde en høj grad af kunnen eller færdigheder? 36q. Er det nødvendigt at gøre det samme igen og igen? 38c. Kræver Deres arbejde, at De er initiativrig? 38d. Har De muligheder for at lære noget nyt gennem Deres arbejde? 38f. Kan De bruge Deres kunnen eller færdigheder i Deres arbejde? 38g. Giver Deres arbejde Dem mulighed for at udvikle Deres evner? Denne skala for udviklingsmuligheder har følgende statistiske egenskaber:

9 9 35g 75,6 27,0 0,55 0,79 35l 75,8 25,9 0,48 0,80 36q 48,1 31,0 0,38 0,83 38c 68,3 25,5 0,57 0,79 38d 68,8 25,4 0,66 0,77 38f 77,5 22,0 0,60 0,79 38g 66,3 26,8 0,71 0,76 Alpha er 0,82, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,17 til 0,68. Den lave korrelation på 0,17 er mellem spm. 35l (høj grad af kunnen eller færdigheder) og spm. 36q (gøre det samme igen og igen). Denne lave korrelation afspejler, at man godt kan have ensidigt, gentaget arbejde, som stiller krav til kunnen og færdigheder. Det spørgsmål, der fungerer statistisk dårligst i skalaen, er da også spørgsmål 36q, som kun korrelerer 0,38 med den samlede skala. I faktoranalysen har 36q desuden klart den laveste loading (0,46). Det andet spørgsmål, der blev hentet fra den oprindelige skala om repetitivitet, (35g) fungerer derimod ganske udmærket. To spørgsmål har en temmelig skæv fordeling, idet 40% svarer altid, nemlig spørgsmål 35g og 35l. Frihedsgrader. Oprindeligt havde vi forestillet os en skala for frihedsgrader i arbejdet, der indeholdt følgende fem spørgsmål: 37g. Har De indflydelse på placeringen af Deres arbejdstid? 37h. Kan De bestemme, hvornår De holder pauser? 37i. Kan De stort set tage Deres ferie, som det passer Dem? 37j. Kan De gå hen til en kollega for at snakke? 37k. Hvis De har brug for at gå et privat ærinde, kan De så forlade arbejdspladsen i en halv time uden at få særlig tilladelse? Denne skala havde en alpha på 0,69. Som nævnt ovenfor loadede spørgsmål 37g på skalaen for indflydelse, og dette spørgsmål blev flyttet i overensstemmelse hermed. Hermed var der fire spørgsmål tilbage i skalaen for frihedsgrader i arbejdet: 37h. Kan De bestemme, hvornår De holder pauser? 37i. Kan De stort set tage Deres ferie, som det passer Dem? 37j. Kan De gå hen til en kollega for at snakke? 37k. Hvis De har brug for at gå et privat ærinde, kan De så forlade arbejdspladsen i en halv time uden at få særlig tilladelse? Denne skala for frihedsgrader i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 37h 63,9 35,3 0,55 0,55 37i 58,7 34,5 0,46 0,62

10 10 37j 77,9 28,6 0,34 0,68 37k 58,9 41,7 0,52 0,57 Alpha er 0,68, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,25-0,50. Som det ses, ligger alpha for denne skala lige i underkanten af det normalt accepterede, hvilket dels hænger sammen med det lille antal items og dels med spørgsmål 37j (snakke med kollega), som korrelerer ret svagt med de øvrige items. I faktoranalyserne havde netop dette spørgsmål da også den laveste loading. Hele tre af spørgsmålene har ceiling effekt, idet en stor andel har svaret altid. Det drejer sig om 37h (pauser), 37j (snakke med kollega) og 37k (privat ærinde), hvor henholdsvis 34%, 51% og 41% svarede altid. Alt i alt fungerer spørgsmålet om at snakke med kollega altså ret dårligt både som enkeltspørgsmål betragtet og som del af den samlede skala. Repetitivitet i arbejdet. Vi havde planlagt at arbejde med en lille skala for repetitivitet i arbejdet bestående af to spørgsmål: 35g. Er Deres arbejde varieret? 36q. Er det nødvendigt at gøre det samme igen og igen? Som nævnt ovenfor loadede begge disse spørgsmål på skalaen om udviklingsmuligheder i arbejdet, hvortil de blev flyttet. I den internationale litteratur er der ikke nogen klar linie for placeringen af netop spørgsmål om repetitivitet. Undertiden placeres de i skalaen for indflydelse (decision authority), undertiden i skalaen for udviklingsmuligheder (skill discretion) og undertiden for sig selv. Teoretisk kan der anføres gode grunde for alle tre løsninger. Hvis det er relevant i en given undersøgelse, vil man naturligvis kunne danne en skala af netop disse to spørgsmål, som har en lavere indbyrdes korrelation (r = 0,38), end man måske skulle tro. Mening i arbejdet. Vores oprindelige skala for mening i arbejdet omfattede følgende fem spørgsmål: 38h. Er Deres arbejdsopgaver meningsfulde? 38j. Er Deres arbejde til gavn for brugerne? 38k. Er Deres arbejde en del af en større helhed? 38l. Føler De, at De yder en vigtig arbejdsindsats? 38m. Føler De Dem motiveret og engageret i Deres arbejde? Denne skala havde en alpha på 0,72. Spørgsmål 38k (del af en større helhed) viste en lav korrelation (0,34) med den samlede skala. Som en følge af faktoranalyserne valgte vi at droppe spørgsmålene 38j (gavn for brugerne) og 38k (del af en større helhed). Netop disse to spørgsmål havde desuden meget skæve fordelinger med henholdsvis 52% og 46% i den højeste kategori ( I meget høj grad ). Vi endte således med en skala på tre spørgsmål: 38h. Er Deres arbejdsopgaver meningsfulde? 38l. Føler De, at De yder en vigtig arbejdsindsats?

11 11 38m. Føler De Dem motiveret og engageret i Deres arbejde? Denne skala havde følgende statistiske egenskaber: 38h 75,4 21,1 0,56 0,73 38l 81,3 17,8 0,60 0,69 38m 76,3 20,7 0,65 0,63 Alpha er 0,77, og inter-item korrelationer ligger mellem 0,46 og 0,59. Der er således tale om en homogen skala med en høj alpha til trods for de få items. Ingen af de tre spørgsmål har ceiling effekt. Involvering i arbejdspladsen. Den oprindelige skala for involvering i arbejdspladsen så således ud: 38n. Kunne De tænke Dem at være på Deres nuværende arbejdsplads resten af Deres arbejdsliv? 38o. Nyder De at fortælle om Deres arbejdsplads til andre mennesker? 38p. Føler De, at arbejdspladsens problemer også er Deres? 38q. Synes De, at Deres arbejdsplads har stor personlig betydning for Dem? Denne skala blev bekræftet af både alpha-analyserne og faktoranalyserne, og der var således ingen grund til at ændre ved skalaen, som har følgende statistiske egenskaber: 38n 54,6 32,6 0,45 0,73 38o 55,5 26,4 0,51 0,69 38p 55,8 28,5 0,50 0,69 38q 62,0 26,7 0,68 0,59 Alpha er 0,74, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,28 og 0,57. Alle de formelle kriterier for en acceptabel skala er således overholdt i dette tilfælde. Det skal bemærkes, at såvel de enkelte items som den samlede skala har en fin spredning med gennemsnittet meget tæt ved midten af skalaen (50). Kun få svarpersoner har slet ingen involvering (1,4%), og næsten lige så få ligger på maksimum (3,3%). Forudsigelighed. Vores oprindelige skala for forudsigelighed bestod af kun tre spørgsmål: 39a. Får De på Deres arbejdsplads informationer om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid?

12 12 39b. Får De al den information, De behøver, for at klare Deres arbejde godt? 39c. Får De ofte modstridende informationer på Deres arbejdsplads? Denne skala havde en alpha på 0,71. Spørgsmålet om modstridende informationer (39c) viste en ret lav korrelation med skalaen (0,38), og faktoranalyserne pegede også på, at dette spørgsmål ikke tilhørte skalaen. Vi endte således med en lille skala på to spørgsmål: 39a. Får De på Deres arbejdsplads informationer om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 39b. Får De al den information, De behøver, for at klare Deres arbejde godt? Denne skala for forudsigelighed har følgende statistiske egenskaber: 39a 57,2 27,8 0,66-39b 64,0 22,8 0,66 - Alpha er 0,78, og inter-item korrelationen er 0,66. Der er altså her tale om en meget lille skala, hvor de to items i høj grad opfattes som ens af svarpersonerne. Begge spørgsmål har god spredning af svarene uden tendens til ceiling effekt. Rolleklarhed. Oprindeligt havde vi tænkt os følgende spørgsmål i skalaen for rolleklarhed i arbejdet: 42a. Ved De præcist, hvor megen selvbestemmelse, De har i Deres arbejde? 42c. Er der klare mål for Deres arbejde? 42d. Ved De helt klart, hvad der er Deres ansvarsområder? 42f. Ved De nøjagtigt, hvad der forventes af Dem i Deres arbejde? Skalaen blev bekræftet af både alpha- og faktoranalyserne, og der blev derfor ikke ændret ved den. Skalaen for rolleklarhed i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 42a 71,7 21,7 0,47 0,78 42c 74,4 18,7 0,59 0,72 42d 80,5 17,8 0,66 0,68 42f 76,5 18,4 0,61 0,70 Alpha er 0,77, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,37 til 0,58. Vi kunne altså have fået en endnu højere alpha (0,78) ved at udelade spørgsmål 42a, men da alle de øvrige analyser bekræftede, at dette item hørte med til skalaen, valgte vi at beholde spørgsmålet i

13 13 skalaen. Skalaen har et ret højt gennemsnit, hvilket svarer til, at de fleste har en høj rolleklarhed i deres arbejde. For alle fire spørgsmål i skalaen er det sådan, at cirka halvdelen af svarpersonerne anvender den næstbedste svarkategori ( I høj grad ). Rollekonflikter. Den oprindelige skala for rollekonflikter i arbejdet så således ud: 42b. Foretager De Dem noget i Deres arbejde, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre? 42e. Bliver der stillet modstridende krav til Dem i Deres arbejde? 42g. Må De somme tider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? 42h. Må De somme tider foretage Dem ting i Deres arbejde, som forekommer Dem unødvendige? Også denne skala blev bekræftet af såvel alpha- som faktoranalyserne, og skalaen blev således ikke ændret. Skalaen for rolle-konflikter i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 42b 40,2 27,1 0,43 0,71 42e 29,6 24,4 0,54 0,64 42g 41,6 23,9 0,54 0,64 42h 37,6 24,8 0,52 0,65 Alpha er 0,72, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,30 til 0,52. Denne skala opfylder således alle de formelle kriterier for accept. Derudover har både de enkelte items og den samlede skala en god spredning uden ceiling-effekter. Ledelseskvalitet. Den oprindelige skala for ledelseskvalitet indeholdt følgende spørgsmål: 56. I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på Deres arbejdsplads a. - værdsætter medarbejderne og tager personlige hensyn? b. - sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? c. - prioriterer uddannelses- og personaleplanlægning højt? d. - prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? e. - er god til at planlægge arbejdet? f. - er god til at fordele arbejdet? g. - er god til at løse konflikter? h. - er god til at kommunikere med medarbejderne?

14 14 Denne skala for ledelseskvalitet blev klart bekræftet af såvel faktor- som alpha-analyserne og derfor bibeholdt i den oprindelige form. Skalaen for ledelseskvalitet har følgende statistiske egenskaber: 56a 62,5 25,2 0,77 0,92 56b 56,9 25,2 0,78 0,92 56c 54,3 27,8 0,69 0,92 56d 59,6 26,1 0,80 0,92 56e 53,8 24,3 0,74 0,92 56f 56,4 23,5 0,73 0,92 56g 51,9 25,9 0,77 0,92 56h 58,3 25,9 0,77 0,92 Alpha er 0,93, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,48 og 0,77. Der er med andre ord tale om en yderst homogen skala, hvor alle items viser høj korrelation med de øvrige. Man kan måske spørge, om det er nødvendigt med så mange spørgsmål, der stort set måler det samme. F.eks. er der en korrelation på 0,77 mellem 56e (god til at planlægge arbejdet) og 56f (god til at fordele arbejdet). Alle spørgsmålene har en god spredning på svarene uden ceiling-effekter. Social støtte i arbejdet. Vi havde oprindeligt tænkt os to skalaer for social støtte i arbejdet: Én for social støtte fra kolleger og én for social støtte fra ledelsen. Skalaen for social støtte fra kolleger havde følgende udformning: 53a. Hvor ofte få De hjælp og støtte fra Deres kolleger? 53b. Hvor ofte er Deres kolleger villige til at lytte til Deres problemer med arbejdet? 53f. Hvor ofte taler De med Deres kolleger om, hvor godt De udfører Deres arbejde? Denne skala havde en alpha på 0,57. Skalaen for social støtte fra ledelsen havde følgende udformning: 53c. Hvor ofte får De hjælp og støtte fra Deres nærmeste overordnede? 53d. Hvor ofte er Deres nærmeste overordnede villig til at lytte til Deres problemer med arbejdet? 53e. Hvor ofte taler De med Deres overordnede om, hvor godt De udfører Deres arbejde? Denne skala havde en alpha på 0,69.

15 15 Faktoranalyserne viste imidlertid, at de fire første spørgsmål (53a-53d) loadede på én skala (i det følgende kaldet social støtte i arbejdet), mens de to sidste spørgsmål (53e og 53f) loadede på en anden skala (i det følgende kaldet feedback i arbejdet). Skalaen for social støtte i arbejdet kom altså til at se således ud: 53a. Hvor ofte få De hjælp og støtte fra Deres kolleger? 53b. Hvor ofte er Deres kolleger villige til at lytte til Deres problemer med arbejdet? 53c. Hvor ofte får De hjælp og støtte fra Deres nærmeste overordnede? 53d. Hvor ofte er Deres nærmeste overordnede villig til at lytte til Deres problemer med arbejdet? Denne skala for social støtte i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 53a 64,1 26,0 0,47 0,71 53b 77,8 22,1 0,54 0,68 53c 58,1 29,5 0,59 0,64 53d 74,9 27,1 0,55 0,67 Alpha er 0,74 og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,24 til 0,54. Skalaen opfylder således de sædvanlige statistiske kriterier for accept. De to spørgsmål om at lytte til problemer med arbejdet har en lille tendens til ceiling effekt, idet henholdsvis 36% (53b) og 39% (53d) svarer Altid. Feedback i arbejdet. Som nævnt ovenfor loadede to af de spørgsmål, der oprindeligt var placeret i skalaerne for social støtte, på deres egen skala. Det drejer sig om to spørgsmål om, hvor godt man udfører sit arbejde. Vi har derfor kaldt skalaen for feedback i arbejdet. Skalaen for feedback i arbejdet ser således ud: 53e. Hvor ofte taler De med Deres overordnede om, hvor godt de udfører Deres arbejde? 53f. Hvor ofte taler De med Deres kolleger om, hvor godt De udfører Deres arbejde? Skalaen for feedback i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 53e 37,8 26,2 0,48-53f 39,8 26,6 0,48 - Alpha er 0,64, og inter-item korrelationen er 0,48.

16 16 Skalaen har en meget god spredning, idet begge de anvendte spørgsmål har god spredning på svarene. Sociale relationer i arbejdet. Vores oprindelige skala for sociale relationer i arbejdet var baseret på følgende spørgsmål: 54. Hvor mange på Deres arbejdsplads kan De tale med om noget personligt, som er vigtigt for Dem? 55a. Arbejder De isoleret fra Deres kolleger? 55b. Har De muligheder for at tale med Deres kolleger under arbejdet? 55c. Er der en god stemning mellem Dem og Deres kolleger? 55d. Er De med i en arbejdsgruppe på Deres arbejdsplads? 55e. Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på Deres arbejdsplads? 55f. Føler De Dem som en del af et fællesskab på Deres arbejdsplads? Denne skala havde en alpha på 0,61. Faktoranalyserne pegede imidlertid på, at de syv spørgsmål ikke dannede en enkelt skala. Spørgsmål 55a og 55b loadede på én faktor, mens spørgsmål 55c, 55e og 55f loadede på en anden. De to øvrige spørgsmål blev udeladt af de videre analyser, idet de ikke loadede på nogen bestemt skala. Skalaen for sociale relationer i arbejdet blev kom således til at bestå af kun to spørgsmål: 55a. Arbejder De isoleret fra Deres kolleger? 55b. Har De muligheder for at tale med deres kolleger under arbejdet? Denne skala for sociale relationer i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 55a 67,0 35,0 0,49-55b 72,7 29,8 0,49 - Alpha for denne skala er 0,65, og inter-item korrelationen er 0,49. Alpha for denne skala ligger unde det anbefalede 0,70, hvilket ikke er så mærkeligt i betragtning af, at skalaen kun omfatter to items. Spørgsmål 55b har et højt gennemsnit, idet hele 40% har svaret Altid til spørgsmålet (ceiling effekt). Socialt fællesskab. Som nævnt ovenfor loadede tre af spørgsmålene om sociale relationer på en skala for sig selv. Denne skala har vi kaldt Socialt fællesskab i arbejdet, og den ser således ud: 55c. Er der en god stemning mellem Dem og Deres kolleger? 55e. Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på Deres arbejdsplads? 55f. Føler De Dem som en del af et fællesskab på Deres arbejdsplads?

17 17 Skalaen for socialt fællesskab i arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 55c 85,8 16,7 0,61 0,77 55e 78,2 21,0 0,70 0,66 55f 82,6 23,3 0,65 0,73 Alpha er 0,80, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,51 og 0,63. Skalaen lever således klart op til de normale statistiske acceptkriterier. Mest iøjnefaldende problem med skalaen er de høje gennemsnit, som afspejler en skæv svarfordeling. Således svarede henholdsvis 50% og 51% Altid på spørgsmål 55c og 55f. Alt i alt er der hele 28%, der har værdien 100 på denne skala, hvilket altså svarer til det bedst mulige sociale fællesskab. Omvendt er der kun tre stakkels mennesker, der har værdien 0 (0,2% af samtlige). Utryghed i arbejdet. Den oprindelige skala for utryghed i arbejdet så således ud: 41. Er De bekymret for, at a. blive arbejdsløs? b. De på grund af ny teknik bliver overflødig? c. De får svært ved at finde et nyt job, hvis De bliver arbejdsløs? d. De må opgive Deres arbejde på grund af helbredet? e. De mod Deres vilje forflyttes til andet arbejde? (Ved hvert af disse spørgsmål var der kun mulighederne ja og nej. Andelen, der svarede ja til de fem underspørgsmål, var: 19%, 6%, 27%, 21% og 16%). Denne skala havde en alpha på kun 0,61. Alle items havde korrelationer på under 0,40 med den totale skala med undtagelse af det første spørgsmål (blive arbejdsløs). Fire af de ti inter-item korrelationer lå på under 0,20. Der var således ikke tale om en særlig homogen skala. Eller sagt med andre ord: Det er ikke i særlig høj grad de samme mennesker, der er utrygge ved de forskellige forhold, der nævnes i underspørgsmålene. Medvirkende til de lave korrelationer var også, at der er tale om ja-nej spørgsmål. Både alpha-analysen og faktoranalyserne viste, at spørgsmål 41d (helbredet) havde en meget lav sammenhæng med de øvrige spørgsmål. Dette spørgsmål blev derfor udeladt. Den endelige skala for utryghed i arbejdet kom således til at omfatte fire underspørgsmål: 41. Er De bekymret for, at a. blive arbejdsløs? b. De på grund af ny teknik bliver overflødig? c. De får svært ved at finde et nyt job, hvis De bliver arbejdsløs? e. De mod Deres vilje forflyttes til andet arbejde?

18 18 Skalaen har følgende statistiske egenskaber: 41a 18,6 38,9 0,51 0,44 41b 6,2 24,2 0,39 0,56 41c 26,8 44,3 0,40 0,54 41e 15,0 35,7 0,32 0,59 Alpha er 0,61, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,20 til 0,41. Som det fremgår, er alpha for denne skala temmelig lav, og et par af spørgsmålene (41b og 41e) korrelerer ret lavt med den samlede skala. Gennemsnittet for netop disse to spørgsmål er også meget lavt, hvilket jo afspejler, at så få har svaret ja til de to spørgsmål (6% og 16%). Fordelingen på den samlede skala er yderst skæv, idet 60% af svarpersonerne har værdien 0. Dette svarer til, at 60% har svaret nej til alle de fire spørgsmål, der indgår i skalaen. Dertil kommer så 22%, der kun har svaret ja til ét spørgsmål, hvilket altså betyder, at 82% af hele populationen har de to laveste værdier på denne skala. Set fra et statistisk synspunkt er disse egenskaber ved skalaen ikke så heldige, men de statistiske bekymringer må vel vige for glæden over, at så få danskere er utrygge i arbejdet. Tilfredshed med arbejdet. Vores skala for tilfredshed med arbejdet så oprindeligt således ud: 58. Angående Deres job i almindelighed. Hvor tilfreds er De med a. Deres normale løn? b. Deres fremtidsudsigter i arbejdet? c. de mennesker, De arbejder sammen med? d. det fysiske arbejdsmiljø? e. måden, Deres afdeling ledes på? f. måden, Deres evner bruges på? g. de udfordringer og færdigheder, som Deres arbejde indebærer? h. Deres job som helhed, alt taget i betragtning? Denne skala havde en alpha på 0,82. Faktoranalyserne viste imidlertid, at spørgsmål 58a ikke dannede en skala med de øvrige spørgsmål. Vi valgte derfor at udelukke spørgsmålet fra skalaen for tilfredshed med arbejdet. Den endelige skala for tilfredshed med arbejdet kom således til at se således ud: 58. Angående Deres job i almindelighed. Hvor tilfreds er De med b. Deres fremtidsudsigter i arbejdet? c. de mennesker, De arbejder sammen med? d. det fysiske arbejdsmiljø? e. måden, Deres afdeling ledes på?

19 19 f. måden, Deres evner bruges på? g. de udfordringer og færdigheder, som Deres arbejde indebærer? h. Deres job som helhed, alt taget i betragtning? Denne skala for tilfredshed med arbejdet har følgende statistiske egenskaber: 58b 64,9 22,7 0,60 0,81 58c 76,8 19,0 0,44 0,83 58d 64,4 23,5 0,44 0,84 58e 63,1 24,2 0,59 0,81 58f 69,1 20,7 0,70 0,80 58g 71,5 20,6 0,66 0,80 58h 74,4 19,7 0,70 0,80 Alpha er 0,84, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,27-0,71. Denne skala overholder alle de konventionelle statistiske kriterier. Som det ses, er der størst tilfredshed med de mennesker, man arbejder sammen med (58c), mens der er mindst tilfredshed med fremtidsudsigterne, det fysiske arbejdsmiljø og afdelingens ledelse (58b, d og e). Skalaen har en god spredning. Ingen har den lavest mulige tilfredshed (0 point), mens 42 glade danskere har fået maksimum (2,4%). B. SKALAER FOR INDIVIDUELLE FAKTORER Short Form 36 skalaer. Tre af helbreds-skalaerne er taget fra det omfattende spørgeskema Short Form 36 (SF-36), som er udviklet i USA af John Ware og kolleger (Ware et al, 1998) og oversat til dansk af den danske SF- 36 gruppe (Bjørner et al, 1997). Skalaerne i SF-36 er indgående undersøgt og valideret i den amerikanske version, og de er allerede anvendt i en lang række danske undersøgelser. Ud af de otte skalaer i SF-36 valgte vi at medtage de tre om henholdsvis generelt helbred (GH), mentalt helbred (MH) og vitalitet (V), idet vi anså disse for bedst egnede til en population, hvor alle er i arbejde. Generelt helbred. Skalaen for generelt helbred (GH) omfatter følgende fem spørgsmål: 7.Hvordan synes De, at Deres helbred er alt i alt? 11. Hvor rigtige eller forkerte er de følgende udsagn for Deres vedkommende? a. Jeg bliver nok lidt lettere syg end andre. b. Jeg er lige så rask som enhver anden, jeg kender. c. Jeg forventer, at mit helbred bliver dårligere.

20 20 d. Mit helbred er fremragende. Denne skala blev bekræftet af vore faktoranalyser. Vi beholdt derfor skalaen som angivet ovenfor. Skalaen for generelt helbred har følgende statistiske egenskaber: Spm. Gnsnt. SD R med total Alpha ved udeladelse 7 75,9 19,8 0,56 0,70 11a 88,0 21,7 0,46 0,73 11b 82,5 26,5 0,52 0,71 11c 81,1 26,5 0,40 0,75 11d 77,0 24,6 0,69 0,64 Alpha er 0,75, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,25 og 0,62.. Denne skala overholder således alle de formelle statistiske kriterier. Mentalt helbred. Skalaen for mentalt helbred omfatter fem spørgsmål: 10. Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger b. har De været meget nervøs? c. har De været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem? d. har De følt Dem rolig og afslappet? f. har De været trist til mode? h. har De været glad og tilfreds? Denne skala blev ikke bekræftet af faktoranalyserne, hvori vi inddrog alle SF-36 spørgsmålene, idet de to positivt formulerede spørgsmål (10d og 10h) loadede på den følgende skala om vitalitet. I en faktoranalyse med kun to faktorer dannede spørgsmålene om mentalt helbred og vitalitet én faktor, mens spørgsmålene om generelt helbred dannede en anden. Når man analyserede spørgsmålene om mentalt helbred og vitalitet tilsammen, var der en stærk tendens til, at positivt formulerede items dannede én skala, mens negativt formulerede items dannede en anden. Vi finder altså her det samme problem, som vi finder i SOC skalaen nedenfor. Vi vil i fremtiden arbejde videre med dette problem, som ser ud til at være af ret stor betydning. Til trods for, at faktoranalysen viste, at mentalt helbred og vitalitet loadede på den samme faktor, valgte vi at beholde de oprindelige skalaer. Dette skyldes først og fremmest, at de er anvendt i så mange danske og udenlandske undersøgelser, at det ville være synd og skam at ødelægge alle de oplagte muligheder for sammenligninger. Derudover er der intet i vejen med de to skalaer betragtet hver for sig. Der er blot ikke så meget i vore analyser, der tyder på, at de måler fænomener, der er særligt forskellige. Her skal man dog tænke på, at vores svarpersoner udgør en population af raske

21 21 mennesker, der er i arbejde. I en befolkning, der omfatter pensionister, arbejdsløse, syge og gamle kan det meget vel tænkes, at vitalitet og mental sundhed vil optræde som to distinkte skalaer. Skalaen for mentalt helbred har følgende statistiske egenskaber: 10b 89,3 16,5 0,55 0,78 10c 94,9 13,4 0,58 0,78 10d 61,0 25,6 0,60 0,78 10f 83,7 18,0 0,63 0,76 10h 66,4 24,0 0,69 0,73 Alpha er 0,80, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,38 og 0,61. Denne skala opfylder altså samtlige konventionelle statistiske kriterier. Det skal dog bemærkes, at et par af de fem items har meget høje gennemsnit (10b og 10c). Dette afspejler meget skæve svarfordelinger med ceiling effekt. På spm. 10b svarer 62% På intet tidspunkt, og ved spm. 10c er der tale om hele 83%, der anvender denne yderste svarkategori. Vitalitet. Skalaen for vitalitet i SF-36 ser således ud: 10. Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger a. har De følt Dem veloplagt og fuld af liv? e. har De været fuld af energi? g. har De følt Dem udslidt? i. har De følt Dem træt? Problemerne i faktoranalyserne med denne skala (og skalaen for mentalt helbred) er omtalt ovenfor. Som nævnt valgte vi at beholde de to skalaer i deres sædvanlige skikkelser. Skalaen for vitalitet har følgende statistiske egenskaber: 10a 59,4 23,6 0,70 0,71 10e 57,0 25,0 0,68 0,72 10g 74,1 21,5 0,46 0,82 10i 65,9 24,3 0,63 0,74 Alpha er 0,80 og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,35 og 0,74. Den høje korrelation på 0,74 er mellem 10a ( veloplagt og fuld af liv ) og 10e ( fuld af energi ). Normalt ville man sige, at en så høj korrelation ville tilsige, at man kunne undvære det ene af de to spørgsmål, idet de viser det

22 22 samme. Vi valgte som sagt at beholde denne skala uændret, idet den bruges i Danmark og mange andre lande. Setterlinds stress-skalaer. Setterlind har udviklet en række stress-skalaer, som har været anvendt på en lang række arbejdspladser, hvor man har arbejdet med Setterlinds Stress-profil. I den oprindelige form er der tale om fire skalaer, som dækker emotionelle, adfærdsmæssige, somatiske og kognitive stress-symptomer (Setterlind & Larsson, 1995). Vi finder det både teoretisk og praktisk meningsfuldt at skelne mellem disse forskellige manifestationer af stress. Imidlertid har vi, som nævnt ovenfor, tillige anvendt skalaerne for mental sundhed og vitalitet fra SF-36 spørgeskemaet. For at undgå overlapning valgte vi derfor at udelade Setterlinds emotionelle stress-symptomer fra vores spørgeskema. Tilbage blev således de adfærdsmæssige, somatiske og kognitive symptomer. Adfærdsmæssige stress-symptomer. Den oprindelige skala for adfærdsmæsssige stress-symptomer omfattede følgende spørgsmål: 9. Tag stilling til hver enkelt udsagn og sæt kryds ud for, hvor godt det har passet på Dem i de sidste 4 uger! a. Jeg har ikke haft lyst til at tale med nogen mennesker / har trukket mig tilbage fra andre. b. Jeg har ikke orket at beskæftige mig med andre. c. Jeg har ikke haft tid til afslapning eller fornøjelser. d. Jeg har haft svært ved at opleve glæde. e. Jeg har trøstespist. f. Jeg har været lettere irritabel. g. Jeg har været initiativløs. h. Jeg har været forjaget. Denne og de to øvrige af Setterlinds stress-skalaer blev bekræftet af vore faktoranalyser. Vi beholdt derfor skalaen i dens oprindelige form. Denne skala for adfærdsmæssige stress-symptomer har følgende statistiske egenskaber: 9a 6,1 15,7 0,56 0,76 9b 8,3 18,7 0,57 0,75 9c 24,2 30,4 0,47 0,77 9d 10,7 22,3 0,59 0,75 9e 7,5 19,2 0,37 0,78 9f 23,9 26,1 0,57 0,75 9g 12,2 21,9 0,51 0,76 9h 31,1 30,0 0,43 0,78 Alpha er 0,79, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,17 og 0,69. Som det fremgår, har nogle af symptomerne (især 9a, 9b og 9e) meget lave gennemsnit svarende til, at kun få rapporterer dem.

23 23 Et par af inter-item korrelationerne er i den lave ende (lige under 0,20), og et enkelt spørgsmål (9e om at trøstespise) korrelerer ret lavt med hele skalaen, men vil valgte at beholde den i den oprindelige form som foreslået af Setterlind. Somatiske stress-symptomer. Den oprindelige skala for somatiske stress-symptomer havde følgende sammensætning: 13. Hvor ofte har De i de sidste 4 uger a. haft ondt i maven eller problemer med maven? b. haft trykken for brystet eller brystsmerter? c. haft hjertebanken? d. været stakåndet? e. været svimmel? f. haft spændinger i forskellige muskler? g. haft svedtendens? Skalaen blev bekræftet af vore faktoranalyser og blev derfor bibeholdt i den oprindelige form. Skalaen for somatiske stress-symptomer har følgende statistiske egenskaber: 13a 19,1 24,4 0,43 0,75 13b 9,6 19,0 0,54 0,73 13c 9,4 18,6 0,52 0,73 13d 12,9 20,9 0,53 0,73 13e 11,6 20,0 0,49 0,74 13f 39,0 29,0 0,45 0,75 13g 19,9 25,8 0,51 0,73 Alpha er 0,76, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,25 og 0,53. Som det fremgår, korrelerer alle spørgsmålene nogenlunde lige godt med den samlede skala. Enkelte af symptomerne er imidlertid meget sjældne. Det gælder især for trykken for brystet og hjertebanken. Til gengæld er der mange, der rapporterer om muskelspændinger. Kognitive stress-symptomer. Den tredje af Setterlinds stress-skalaer er skalaen for kognitive stress-symptomer. Denne skala omfattede oprindeligt fire spørgsmål: 13. Hvor ofte har De i de sidste 4 uger h. haft koncentrationsbesvær? i. haft svært ved at træffe beslutninger?

24 24 j. haft svært ved at huske? k. haft svært ved at tænke klart? Også denne skala blev bekræftet af skala-analyserne og blev derfor opretholdt i den oprindelige form. Skalaen for kognitive stress-symptomer har følgende statistiske egenskaber: 13h 19,8 22,5 0,70 0,81 13i 18,6 21,6 0,67 0,82 13j 22,9 23,7 0,67 0,82 13k 16,4 20,3 0,75 0,79 Alpha er 0,85, og inter-item korrelationerne ligger i intervallet 0,54 0,65. De fire spørgsmål korrelerer altså usædvanlig godt med hinanden. Desuden er de fire symptomer nogenlunde lige udbredte. Sense of coherence. Ifølge Antonovsky s teori om sense of coherence (SOC, følelse af sammenhæng), består begrebet af tre delkomponenter: Håndterbarhed (manageability), meningsfuldhed (meaningfulness) og forståelighed (comprehensibility). Setterlind har udviklet et kort skema med tre spørgsmål om hver af de tre delkomponenter. Det er disse ni spørgsmål, vi har medtaget i vores spørgeskema. Ifølge Setterlind (Setterlind & Larsson, 1995) består de tre delskalaer af følgende spørgsmål: Håndterbarhed: 15a. Jeg tror, at jeg vil kunne håndtere de fleste situationer, som man kommer ud for i livet. 15c. Jeg tror ikke, at jeg kan påvirke min fremtid i større omfang. 15g. Jeg ved, hvad jeg burde gøre i mit liv, men jeg tror ikke på, at jeg er i stand til det. Meningsfuldhed: 15b. Mit liv har indtil nu ikke haft nogen klare mål eller formål. 15d. Jeg oplever, at det, jeg gør i min hverdag, er meningsfuldt. 15f. Jeg synes, at jeg i høj grad har noget at leve for. Forståelighed: 15e. Der sker ofte ting i mine omgivelser, som jeg ikke forstår. 15h. Jeg har svært ved at se sammenhængen i mit liv og forstå, hvordan tingene hænger sammen. 15i. Jeg synes, at jeg forstår det meste af det, der foregår i min hverdag.

25 25 Alpha for de tre skalaer var henholdsvis 0,48 (håndterbarhed), 0,47 (meningsfuldhed) og 0,55 (forståelighed). Faktoranalyserne kunne ikke bekræfte de tre delskalaer, som man ville forvente ud fra Antonovsky s teori om SOC. Nærmere analyser viste, at der er et grundlæggende problem i denne skala: Nogle af spørgsmålene er formuleret positivt (15a, 15d, 15f, 15i), mens andre er formuleret negativt (15b, 15c, 15e, 15g, 15h). Dette har man gjort, for at der ikke skal blive en tendens til, at folk, som har forkærlighed for at svare på en bestemt måde, blot kan svare positivt (eller negativt) på alle spørgsmålene. Imidlertid viser det sig, at spørgsmålene grupperer sig i to grupper: De positive spørgsmål og de negative spørgsmål uanset indholdet. Faktoranalysen viser således en positiv skala og en negativ skala i stedet for tre skalaer med hver sit specifikke indhold. Vi opgav derfor at arbejde videre med de tre delskalaer, som alle har to spørgsmål af én slags og ét spørgsmål af den modsatte kategori. I de videre analyser anvendte vi udelukkende den samlede skala for sense of coherence, som altså kom til at se således ud: 15. Hvordan opfatter De Dem selv? a. Jeg tror, at jeg vil kunne håndtere de fleste situationer, som man kommer ud for i livet. b. Mit liv har indtil nu ikke haft nogen klare mål eller formål. c. Jeg tror ikke, at jeg kan påvirke min fremtid i større omfang. d. Jeg oplever, at det, jeg gør i min hverdag, er meningsfuldt. e. Der sker ofte ting i mine omgivelser, som jeg ikke forstår. f. Jeg synes, at jeg i høj grad har noget at leve for. g. Jeg ved, hvad jeg burde gøre i mit liv, men jeg tror ikke på, at jeg er i stand til det. h. Jeg har svært ved at se sammenhængen i mit liv og forstå, hvordan tingene hænger sammen. i. Jeg synes, at jeg forstår det meste af det, der foregår i min hverdag. Denne skala for sense of coherence har følgende statistiske egenskaber: 15a 72,3 20,8 0,33 0,70 15b 86,3 24,3 0,40 0,69 15c 82,3 28,1 0,36 0,70 15d 77,1 25,5 0,31 0,70 15e 77,2 27,0 0,35 0,70 15f 91,9 15,6 0,40 0,69 15g 78,8 28,5 0,49 0,67 15h 91,4 19,1 0,52 0,67 15i 82,1 21,2 0,41 0,69 Alpha er 0,71, og inter-item korrelationerne ligger mellem 0,05 og 0,39. Skalaen lever således ikke op til de normale statistiske kriterier. Dels er en række af korrelationerne med den totale skala på under 0,40 (det er tilfældet for fire ud af de ni korrelationer), og dels er 17 af de 36 indbyrdes korrelationer mellem items på under 0,20. Alpha for den samlede skala er på over 0,70, men det skal ses i sammenhæng med det ret store antal items (som gør det lettere at få en høj alpha). Alt i alt er skalaen altså ikke så tilfredsstillende set ud fra et statistisk synspunkt. Dertil kommer, at en række af spørgsmålene har meget skæve fordelinger. Alle de negative spørgsmål har således ceiling effekter med meget høje andele, der svarer Passer ikke. På spørgsmålene 15b, 15c,