Nr årgang Februar 2012 (130) - tidsskrift for vejr og klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1-34. årgang Februar 2012 (130) - tidsskrift for vejr og klima"

Transkript

1 Nr årgang Februar 2012 (130) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Sørensen Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas, Tlf , kaas@gfy.ku.dk Næstformand: Sven-Erik Gryning sven-erik.gryning@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk Kasserer: Ayoe Buus Hansen Sofus Francks Vænge 22 st.tv., 2000 Frederiksberg Tlf , ayoebuus@gmail.com Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com Foreningskontingent: A-medlem: 250 kr. B-medlem*: 230 kr. C-medlem (studerende): 150 kr. D-medlem (institutioner): 255 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. april 2012 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Anafront, Smart Grid, COP 17, vinterlige byger, lyn, solaktivitet og klima, Gran Canaria, 100 år gammel succes og fiasko, Peters varme sten og en afmystificering er de meget forskellige ingredienser dette blad består af. Vi har mens dette skrives været igennem næsten to tredjedele af en vinter, der modsat de sidste års vintre ikke ligefrem har været præget af kulde og sne, men mere af lavtrykspassager og hyppige luftmasseskift. Noget af dette vejr er beskrevet i en artikel om vinterlige byger. Koldfrontspassager er også emnet i artiklen om anafronter. Andre flygtede fra vejret og beretter fra Gran Canaria. Indimellem lykkes det desværre ikke at flygte hurtigt nok fra vejret i meget ekstreme egne, hvilket Scott måtte sande for 100 år siden. Læs mere i Det historiske hjørne. Spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mellem solens aktivitet og klima er også et emne og ligeledes lyn i Danmark. Hvad Peters varme sten er for noget og hvad afmystificeringen og Smart Grid går ud på kan I læse inde i bladet. John Cappelen Indhold Efterårsvejret Vinterlige byger... 4 Boganmeldelse: Moltke og Nordlys... 7 Boganmeldelse: Vildt vejr over Danmark... 8 Succes og Fiasko på Sydpolen... 9 Solaktivitet og Klima TV 2 Vejrcenter COP Gran Canaria Smart Grid Lyn i Danmark Anafront NMM Forsidebilledet Den lave eftermiddagssol gemmer sig bag en vinterlig byge, set fra Risskov og foreviget af Liselotte Kahns den 4. dec Det var den dato, DMI registrerede som tidspunktet for vinterens første sne. Læs mere om vinterlige byger på side 4. Bagsidebilledet Nordlys ved Silkeborg sept Læs anmeldelsen af "Harald Moltke - Nordlysets maler" side 7. Fotograf: Jesper Grønne.

3 Kvartalsvejret: Efterårsvejret 2011 Af Stig Rosenørn Som helhed var efterårsvejret 2011 i Danmark varmere end normalt, og oktober bød på en absolut højeste registreret temperatur i landet siden Efteråret 2011 var endvidere forholdsvis solrigt, og nedbøren var meget under det normale. Især i november var der underskud af nedbør. I perioden fra sidst i oktober og 30 dage frem faldt der stor set ingen nedbør. Det var tørt, og det på den tid af året, hvor det regner mest og hyppigst. Hyppigheden af blæst var under det normale, trods stormfuldt vejr sidst i november. Septembervejret bød på overskud af varme, sol og regn og vinde fra SW var de mest fremherskende. Oktobervejret var forholdsvis varmt og meget solrigt ligesom sydvestlige vinde var de mest fremherskende. Novembervejret var varmt for årstiden, usædvanligt tørt og tillige solfattigt. Vinde omkring SE var de mest hyppige i november, hvilket er sjældent. Pr. definition indgår vejret i månederne september, oktober og november i efterårets vejr og for månederne i 2011 blev de vigtigste klimabeskrivende værdier de i tabellen viste, idet standardnormalerne for er angivet i parentes. Vejrforløbet i september I de første par dage af september er vejret tørt med langsomt stigende temperaturer i en overvejende svag sydøstlig luftstrøm. I løbet af den 4. trænger fronter KLIMATAL FOR EFTERÅRET 2011 september oktober november efteråret Døgnmiddeltemperatur 14.1(12.7) 9.8(9.1) 6.7(4.7) 10.2(8.8) Døgnmiddelmax.temp. 17.5(16.4) 13.0(12.1) 8.5(7.0) 13.0(11.8) Døgnmiddelmin.temp. 10.8(9.1) 6.2(6.1) 4.6(2.3) 7.2(5.8) Abs. højeste temp. 25.9(24.5) 26.9(20.0) 14.6(13.8) 26.9(24.5) Abs. Laveste temp. 3.8(-1.2) -2.6(-3.7) -3.9 (-9.2) -3.9(-9.4) Soltimer 135(128) 130(87) 37(55) 301(270) Nedbørmængde (mm) 92 (73) 61(76) 18(79) 172(228) Antal nedbørdøgn 17.9(15) 16.6(16) 9.1(18) 43.6(49) Frostdøgn min.temp. < 0 C 0.0(0.2) 0.7(1.8) 2.5(7.3) 3.2(9.3) Hyppighed i % af blæst ( 6 Bf) 7(9) 7(12) 7(15) 7(12) Fremherskende vindretning i % SW:32(15) SW:24(17) SE:24(8) Fremhævede tal : Understregede tal : helt usædvanlige klimatal sjældne klimatal Vejret, 130, februar 2012 side 1

4 Figur 1. Efterårets termogrammer fra region Syd- og Sønderjylland. En ny absolut højeste maximumtemperatur for oktober måltes ved St. Jyndevad i Sønderjylland den 1., hele 26,9 grader. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. med regn ind over landet fra SW, og vejret er for det meste ustadigt med til tider regn og byger helt frem til omkring den 23. i en overvejende, til tider blæsende, sydvestlig luftstrøm. Temperaturerne ligger samtidigt mest over det normale for årstiden. I den sidste uge af september er vejret højtrykspræget tørt og temmelig lunt for årstiden, næsten sommerligt, ligesom der er rolige vindforhold. September måneds vejr var således tørt i starten og i den sidste uge, ellers nok så ustadigt med regn og nu og da med blæst. Temperaturerne lå overvejende over det normale, og der var ingen rigtig kolde nætter overhovedet. Vejrforløbet i oktober I de første 2-3 dage af oktober er vejret tørt og solrigt og sommerligt varmt ved højt lufttryk over Sydskandinavien og Centraleuropa. Der registreres egentlige sommerdage, maksimumtemperatur over 25 grader, flere steder. En ny absolut højeste maximumtemperatur for oktober måles ved St. Jyndevad i Sønderjylland den 1., hele 26,9 grader. Den gamle rekord var fra 1978, men registreret så sent som den 12. dengang. Højtrykket svækkes langsomt over Sydskandinavien, og i løbet den 5. trænger fronter ind over landet fra W med nogen regn og betydelig lavere temperaturer, og en overvejende ustadig vestlig luftstrøm består frem til den ved østgående lavtryksaktivitet over Mellemskandinavien. Derefter forstærkes et østgående højtryk over Nordsøegnene, og vejret er tørt og solrigt med stedvis nattefrost i indlandet frem til omkring den 17. Fronter med regn passerer fra W den 18., og vejret er forbigående ustadigt i et par dage, inden højtryksforstærkning påny, denne gang over Østeuropa, giver tørt vejr i en side 2 Vejret, 130, februar 2012

5 Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for september, oktober og november 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI- HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. østlig luftstrøm frem til den 26. Svage fronter fra SW giver derefter lidt regn den , og den , men vejret er stort set tørt i de sidste dage af oktober. Oktober måneds vejr var således rigtig sommerligt i starten, og i resten af oktober var vejret fortsat for det meste højtrykspræget tørt med kun få dage med ustadigt vejr. Nattefrost i indlandet forekom midt i måneden. Vejrforløbet i november I en overvejende sydøstlig og østlig luftstrøm ved højt lufttryk over Østeuropa og Skandinavien er vejret stor set tørt i de første dage af november. Vejret er samtidigt for det meste roligt med en del tågedannelser, og der registreres lokalt i indlandet nattefrost omkring den 13. og den 22. I den sidste uge af måneden er vejret forholdsvis ustadigt og blæsende, især i de vestlige egne, ved østgående lavtryksaktivitet over Mellemskandinavien og Norskehavet. Vejret er samtidigt mildt i en vestlig luftstrøm. November måneds vejr var således højtrykspræget tørt helt frem til den 22. og siden noget ustadigt i resten af måneden. Vejret, 130, februar 2012 side 3

6 Omkring et billede: Vinterlige byger Af Leif Rasmussen I den nys overståede december oplevede vi i Danmark et lufttryk, som en stor del af tiden var under det normale, navnlig i perioden fra den 4. til den 20., hvor afvigelsen var på hele 20 hpa, svarende til et middeltryk på ca. 990 hpa. Samtidigt svingede trykket meget, et udtryk for hyppige lavtrykspassager og dermed forbundne luftmasseskift. Lavtrykkene var af atlantisk oprindelse, og flere af dem var meget dybe, ned til 945 hpa. Alle passerede norden om landet med undtagelse af et enkelt den 16. december, som fulgte en bane lige søndenom ret usædvanligt for et lavtryk under kraftig uddybning. Bortset fra denne hændelse kom vinden fra retninger mellem syd og vest og var til tider kraftig. Søndenvinden tilførte de varme luftmasser, vestenvinden de kolde. Koldluft fra vest om vinteren er nu aldrig særlig kold, men indeholder til gengæld underholdende momenter. Den bærer præg af at have tilbagelagt en lang vej over havet og er udpræget maritim, dvs. kraftigt opvarmet ved overfladen, men med kulden nogenlunde bevaret i højden. Luftmassen er dermed særdeles instabil med udvikling af store bygeskyer, som fra Billede 1. Udsigt mod sydvest fra Risskov den 4. december 2011 kl. 14:57. En cumulonimbus er gået for solen. Skyens amboltstruktur er synlig, og når dens centrale del synes at rage højere op er det formentlig en perspektivisk effekt. Billedet på bladets forside er optaget 4 minutter tidligere. Foto: Liselotte Kahns. side 4 Vejret, 130, februar 2012

7 vestlige retninger driver ind over Danmark. Bygerne opleves bedst i Vestjylland, idet de typisk svækkes i takt med, at de når ind over land og får kolde fødder. Det var således ikke nogen tilfældighed, at det var på Rømø man tidligt om morgenen den 14. december kom ud for et vindfænomen, som blev udlagt som en destruktiv skypumpe. Samme døgn registrerede DMI 534 lynnedslag i sit dækningområde mange for årstiden, men for intet at regne mod de mange tusinde lyn, et sommerdøgn kan byde på. Fra den 2. til den 15. december var antallet af registrerede lyn i stærk kontrast til den meget kolde december 2010, hvor luftmassen var kontinental og kun kunne opvise 11 lyn. Vejrsituationen gav i flere omgange meteorologerne lejlighed til at lufte en sjældent anvendt Billede 2 er fra samme dag og viser egnen omkring Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj, set fra seks km s afstand. Byger har efterladt et tyndt lag sne på højdedragets marker og hustage, mens der ikke ses sne i lavlandet. Det er et mønster, de lokale er fortrolige med. Foto: Gerda Gjødvad Jensen. Kilde: TV2-vejret. formulering: vinterlige byger, nok inspireret af de engelske meteorologers wintry showers. Bekvemt nok, når man tænker på, at udtrykket tilsigter at beskrive det, som man ellers kalder byger, til dels med slud eller sne og lokalt med hagl og torden. Et smukt eksempel på en sådan vinterlig byge over Aarhusegnen blev foreviget af Liselotte Kahns den 4. december (billede 1). Billedet er taget fra Risskov mod sydvest i retning af havnen med Marselisborgskovene og Holme Bjerge ude i horisonten. Lokalkendte vil kunne øjne den 325 høje TV-antennemast på Søsterhøj bag kran nr. to fra venstre. En lavtstående eftermiddagssol gemmer sig bag en veludviklet cumulonimbus, hvis vandrette underside tydeligt ses. Skybasen ligger iflg. tilgængelige vejrobservationer i ca. 800 meters Figur 1. Infrarødt billede fra NOAAsatellitten. Vestenvinden er kraftig, og bygerne er ikke meget påvirkede af fordelingen af land og hav. Vejret, 130, februar 2012 side 5

8 højde. Med antennemasten som målestok kan man slutte sig til, at afstanden til skyen er noget større end afstanden til masten, dvs. større end 10 km. Interessant i billedet er faldstriberne under skyen. Den forblæste struktur af disse fortæller, at der optræder en væsentlig vertikal hastighedsgradient vestenvinden tiltager med højden. Men også, at nedbørens faldhastighed er relativt beskeden den falder mere vandret end lodret, hvilket antyder, at der er tale om Figur 2. Eksempel på et radarbillede fra DMI, hvor nedbørtypen er beregnet med støtte i vejrmodellens beskrivelse af atmosfæren og af topografien. Den blå signatur over havet og kyster med pålandsvind betyder regn, den gule signatur slud og den røde sne. Eksemplet er fra natten til den 21. december Enhver kommune, som er den lykkelige ejer af et himmelbjerg, vil nok have forøgede udgifter til bekæmpelse af visse typer glatføre sne. Faldstribernes tæthed peger i samme retning. Nedbøren nåede på tidspunktet knap nok jorden, fordi den enten fordampede eller smeltede forinden. Det var der andre steder, den gjorde, og selvom vi lever i et fladt land og hos vore naboer finder langt højere bjerge, er topografien kraftig nok til, at snegrænsen lejlighedsvis aftegner sig i landskabet. Det gjorde den den dag bl.a. i højlandet omkring Ejer Bavnehøj, som det ses på billede 2. DMI havde fingeren på pulsen: den 4. december blev noteret som datoen for vinterens første sne. Det var senere end normalt. I 2010 var datoen 26. oktober, hvilket var tidligere end normalt. Vinterens første sne der er noget forjættende ved det begreb. Noget med bjældeklang og brune kager. Hvert år. Og for nogle af os Figur 3. Fordelingen af lyn den 4. december 2011 fortæller, hvor bygernes intensitet har været størst. side 6 Vejret, 130, februar 2012

9 Boganmeldelse: Harald Moltke - Nordlysets maler Af Jesper Grønne Harald Moltke - Nordlysets maler af Peter Stauning, seniorforsker emeritus, DMI. Forlaget Epsilon ISBN sider, Vejl. pris DKK 295,- Det første indtryk jeg fik, da jeg stod med Peter Staunings nye bog Harald Moltke Nordlysets Maler i hånden var, at bogen føltes gedigen og fremstillet i en god trykkvalitet på noget godt papir. En lækker bog som man umiddelbart får lyst til at studere nærmere. Efter at have læst forord og forfatterens indledning, kunne jeg glæde mig over den smukt reproducerede oversigt over Moltkes malerier. Senere i bogen kan man se malerierne i stor størrelse, hvilket afslører kunstnerens store talent og fine teknik det er virkelig nogle flotte og helt unikke malerier. Således opmuntret, satte jeg det medfølgende bogmærke ind ved starten af kapitel 1, jeg skulle lige ha lavet en kop kaffe inden jeg fortsatte læsningen. Bogmærket er i øvrigt flot udformet med udvalgte illustrationer fra bogen. Bogen indeholder en fin fortælling om den danske nordlysforskning gennem tiderne. Kapitel 1 starter med Tycho Brahes første observationer af nordlys, helt tilbage i år 1582, og bogen slutter med et, i mine øjne meget vigtigt appendiks, der detaljeret forklarer de naturvidenskabelige sammenhænge, som forskere i dag har afkodet omkring nordlys. Der imellem er der kapitler med de forskningsmæssige landvindinger omkring nordlys op igennem og 1900-tallet, beskrivelse af personen Harald Moltke, samt ikke mindst de 4 ekspeditioner som Moltke deltog i, for lidt over 100 år siden. Bogens tekst er både på dansk og på engelsk. Den danske tekst er placeret i den venstre spalte på siden, den engelske tekst i den højre spalte, illustrationerne er forsynet med både dansk og engelsk billedtekst. Det er jo egentlig meget smart, at bogen kan læses både på dansk og engelsk, men man kommer meget let til at fortsætte læsningen i den højre spalte, inden man opdager at man er i gang med at læse det samme én gang til, nu bare på engelsk. Kapitlerne om ekspeditionerne er ganske omfattende ja det gælder stort set alle kapitlerne. Der er mængder af information, detaljerede ekspeditionsbeskrivelser og data, henvisninger, brevcitater, fotos, skitser, og ikke mindst de smukke malerier. Man får et ret godt indtryk af, hvordan deltagerne oplevede ekspeditionerne dengang, hvilke strabadser og udfordringer de kæmpede med, og hvilke oplevelser og sejre de havde. Et eksempel er dette citat af Dan la Cour, fra en rekognoseringstur i 1899 til bjerget Sulur (de havde arbejdet i 5 timer med store sten, for at lave et hul): Da Solen imidlertid ved denne tid skulle til at gå ned, rejste vi teltet i hullet og bandt det så forsvarligt vi kunne, til nogle store sten. Da vi var færdige, spiste vi til aften: medbragt smørrebrød, en dåse kold forloren skildpadde og en snaps med ægte islandsk Jubelbitter. Det var nu hurtigt mørkt, og der kom prægtige nordlys. Vi trak soveposerne ud af teltet, kravlede i dem og lagde os på ryggen med næsen lige i vejret for at se nordlysene. Det var et storartet fænomen. De kom farende lige hen over os, så vi blev helt forskrækkede, men omsider blev vi vant dertil og trætte af dagens besvær faldt vi alle i søvn. Da vi vågnede og opdagede vor farlige stilling, lagde vi os ind i teltet og sov til den lyse morgen. Fortsættes side Vejret, 130, februar 2012 side 7

10 Boganmeldelse: Vores vejr er vildt nok allerede, tak Af Niels Hansen, DMI Ny bog fra erfaren videnskabsjournalist går tæt på det i virkeligheden meget lidt kedelige danske vejr. Temperaturer omkring 12 C, svag til jævn vind og nogen eller en del sol. Sig mig - sker der aldrig noget i det her land? Jo - det gør der! Og journalist ved Berlingske, Lars-Henrik Aagaard (LHA), fortæller historierne i sin nyeste bog: Vildt Vejr over Danmark. På 200 sider udbreder LHA sig om stormfloder, isvintre, hedebølger og som en særlig lækkerbisken - om det københavnske skybrud den 2. juli Det er dejligt, når det lykkes at få en fornuftig turn-around-tid på den slags begivenheder på dansk og i bogform (bogen udkom blot 131 dage efter den ultimative nedbørkatastrofe ). Den hurtige udgivelse er formentlig årsagen til den svage antydning af hastværk, man fornemmer i Vildt Vejr over Danmark; dog uden, at det rigtigt generer. Men når en dagbladsjournalist har Det bliver varmere som overskrift på et af i alt syv kapitler, så ved man, at den sætning har han ikke skænket mange tanker. Ud over den rent historiske gennemgang af Danmarks seneste vejrulykker, så formår LHA i netop Det bliver varmere at knytte fremtidsperspektivet til sin fortælling. Og her stiger pulsen, for han sammenholder vores skrøbelige infrastruktur med klimafremskrivningerne og opridser den helt nødvendige hvad-nu-hvis risikovurdering, som alt for ofte drukner i gennemsnit, usikkerheder og usandsynliggjorte årshændelser. Et klimatisk wake-up-call, for dem, der læser og forstår. Netop i den form for analyser kommer LHA s kompetencer til deres fulde ret. Han har stor viden og forståelse for naturvidenskab, han skriver intenst og engageret og han er ikke bundet på hænder og fødder af forskningens forbehold. Det er naturligvis en knivsæg, han balancerer på, men jeg synes personligt, at projektet holder hjem. I bogen har der desværre indsneget sig en lidt trist fejl, idet LHA formidler forløbet af DMI s varsling den 2. juli forkert. Ikke at DMI imponerede ved den lejlighed - men det var ikke helt så ringe, som LHA udlægger det. Fred være med, at fejl sker - og selvfølgelig bliver den rettet, skulle bogen komme i andet oplag. Problemet med den type unøjagtigheder er, at møder man én, så stiller man sig langt mere mistroisk overfor de øvrige oplysninger. Og det er trist! For der er så meget viden at hente - hvis den altså er korrekt. Facit er, at man læser bogen med paraderne oppe og derfor hverken nyder eller optager teksten i så høj grad, som den ganske givet har fortjent. Alt i alt er Vildt Vejr over Danmark en rigtig fin og nødvendig udgivelse, der lukker et hul i enhver samling af vejrbøger. Nemlig der hvor vores egne, nationale vejrkatastrofer ekstrapoleres ind i fremtiden med kun én mulig konklusion - at klimaændringer er en temmelig stor mundfuld også for Danmark. For som LHA understreger: Vores vejr er vildt nok allerede, tak. Bibliografiske oplysninger Udgivelse: 10. november 2011 ISBN-13: Forlag: Berlingske Forlag Indbinding: Hardcover Sprog: Dansk Sidetal: 205, Vejl. pris DKK 249 side 8 Vejret, 130, februar 2012

11 Det historiske hjørne: Succes og Fiasko på Sydpolen Af Leif Rasmussen Den korte sommer går på hæld i Antarktis. Dermed bliver det igen sæson for katabatiske vinde de kolde faldvinde, som strømmer ud fra den enorme iskappe, der dækker kontinentet, og som er drevet af den stærke strålingsafkøling af overfladen. Som i Grønland kanaliseres vindene til overflade-jetstrømme, når de strømmer mod havet, blot i meget større omfang. Selvom jet erne er kolde, er de varmere end den stillestående luft i omgivelserne. Derfor træder de tydeligt frem på infrarøde satellitbilleder, frem for alt i den store havbugt, der hedder Ross Is Shelf, fordi den er dækket af et hundredtal meter tykt og urgammelt lag af is. Det viste billede giver et fint indtryk af udstrømningen, som den sker via de store gletschere i den Transantarktiske Bjergkæde. For præcis 100 år siden var området skueplads for et kapløb om at nå først til Sydpolen. Deltagerne var nordmanden Roald Amundsen og englænderen Robert Falcon Scott, begge særdeles ærgerrige. Fra hver sit udgangspunkt startede Amundsen først af de to. Han rejste hurtigt og nåede målet den 17. december Scott s hold kom sent af sted, rejste langsomt og nåede polpunktet en måned senere, fortsættes på side Han vandt.. Han tabte.. Satellitbillede, som viser en del af Antarktis. Den Transantarktiske Bjergkæde adskiller indlandsisen nederst i billedet fra Ross is-shelfen. Den skarpe grænse mellem denne og det pakis-dækkede Ross Havet øverst i billedet er 'Den Store Isbarriere'. Hele shelfen er i langsom bevægelse mod nord (som er til venstre), og med års mellemrum brækker fragmenter på mere end 100 km af og driver bort. Dermed har barrieren næsten samme forløb som i Det samme gælder Drygalski Istungen længst til venstre, som er den flydende forlængelse af en gletscher. Amundsens rute udgik fra Hvalbugten ved den lille ø øverst til højre. Scott rejste indenfor synsvidde af bjergkæden og brugte den store Beardmore Gletscher til højre som adgangsvej til indlandsisen. Udstrømningszonerne ses tydeligt. De er meget persistente i den kolde årstid. Der, hvor de forenes midt i billedet, er stedet, hvor Scott og hans ledsagere bukkede under for 100 år siden. En fremragende skildring af de to polarfareres fremfærd er givet af Roland Huntford i bogen 'Scott & Amundsen', Forlaget Centrum, Det infrarøde satellitbillede er optaget 27. maj 2008 af den europæiske satellit MetOp. (ESA / SMHI). Vejret, 130, februar 2012 side 9

12 Sankt Peters varme sten Peters stol står der i Universitetskalenderen ud for datoen 22. februar. Dagen er en af årets tre mindedage for apostelen Peter. Stolen er ifølge katolikkerne den første pavestol, som han er blevet tildelt æren for at beklæde. Men tiden omkring 22. februar repræsenterer derudover nogle ændringer i naturen, som Sankt Peter i folketroen også har fået æren for. Foruden at varetage sit faste job som himmeriges portner får han nemlig tid til at kaste en varm sten i de tilfrosne søer for at bryde vinterens herredømme. Af den grund talte almanakken tidligere om Peders Steen og ikke Peters Stol. De ydre tegn skal være, at isen begynder at tø nedefra. Men der er flere forårstegn: stenbideren slipper sit tag i stenene og kan spises, og viben vender tilbage. Forårstegn har noget med solens voksende magt at gøre. Den skruer sig højere på himlen fra dag til dag, og den 22. februar er højden på den 56. breddegrad midt på dagen 24 grader lidt over det dobbelte af, hvad den var ved midvinter. Dermed rammer solstrålerne overfladen mere stejlt og formår at trænge længere ned gennem isen, hvor denne ikke er snedækket. Når de bunden, absorberes de af denne og opvarmer den. Sådan kan en lidt mere prosaisk forklaring på den smeltende is lyde. Det er ikke kun i søer, der sker ændringer. Midt på dagen bliver jordoverfladen, til forskel fra midvinteren, varmere end luften. Det bevirker, at et tyndt snelag kan begynde at smelte i frostvejr. Som i en sø sker det nedefra. Et tykt snelag reflekterer en så stor del af solstrålingen, at intet af denne når jordoverfladen, men opragende genstande under sneen forkorter sollysets vej og opvarmes. Derfor ser man f.eks. sten og eranthis smelte sig vej gennem sneen. Det er jordvarmen sagde min bedstefar, som var gartner, og det havde han jo på en måde ret i. Kattepoter i sneen på græsplænen har samme virkning. I januar efterlader de blot fordybninger - i marts vokser fordybningerne til bjørnestørrelse. Effekten af Sankt Peters sten sætter ind gradvist. Den bliver mærkbar i februar og udpræget i marts. I april vil faldende sne i dagtimerne smelte på vejene som smør på en varm stegepande. Den vil først lægge sig hen mod aften. Den tiltagende solopvarmning af jordoverfladen smitter af på atmosfæren. Der opstår termik med dannelse af cumulusskyer, og mågerne søger ind over land, hvor de flyver i cirkler. Er lufttemperaturen over frysepunktet, vil vejene om vinteren ofte være våde. Fra februar bliver de tørre i løbet af dagen, og i marts er glatføre-risikoen meget reduceret. Det, der glitrer i solen i påsken, er som regel vejmyndighedernes salt. Balancen mellem ind- og udstråling påvirkes stærkt af skydække. Er vejret skyfrit, opvarmes en sol-eksponeret, mørk overflade vinteren igennem, især hvis den er sydvendt. Steder, der ligger i skygge, vil derimod miste varme. I overskyet vejr bliver indstrålingen svækket og diffus. Til gengæld gør den sig gældende også i skyggen, hvor man i marts vil kunne se sneen smelte i dagtimerne selv i frostvejr. Generelt varer vinteren længst i den nordlige udkant af en skov, hvor den direkte solindstråling er minimal og udstrålingen maksimal. Om efteråret har Sankt Peter afsat tid til at hente sin varme sten hjem igen. Det står der godt nok ikke noget om i vores kalender, men med henvisning til solhøjden må det ske omkring den 19. oktober. I skyfrit vejr bliver jordoverfladen igen koldere end luften, og de våde veje vender tilbage. Efter nattefrost kan rimen overleve i skyggen. Ofte er græsplænen dugvåd, og skal den slås en sidste gang, sker det lettest en blæsende gråvejrsdag Flere vejrtyper er i folketroen blevet forbundet med kalenderen, nogle med god grund, andre uden. Hundedagene tilhører den første kategori. Det er perioden fra 23. juli til 23. august, hvor solindstrålingen har kulmineret, mens havenes bidrag til luftens indhold af vanddamp når sit maksimum. Det skaber forudsætningen for megen regn. Her kan vi lige notere os, at det typisk er umiddelbart før hundedagene, at den almindelige havemyre starter sin korte, men hektiske tilværelse som luftbåren på samme dag og samme klokkeslæt over store arealer. Men kun i tørvejr. Leif Rasmussen side 10 Vejret, 130, februar 2012

13 Solaktivitet og Klima: Er der nogen sammenhæng? Af Peter Stauning, emeritus, DMI Indledning Spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mellem Solens aktivitet og klima har i lang tid optaget sindene rigtigt meget. Forståeligt nok, da klimaet for tiden synes at være ude af kontrol med de betydelige globale temperaturstigninger, som allerede er indtruffet, og endnu voldsommere temperaturstigninger i vente indenfor en overskuelig fremtid ifølge prognoserne. Formålet med denne artikel er at søge at sætte konkrete tal på temperaturændringer, som direkte kan tilskrives Solens aktivitet. Resultatet af analysen er, at der statistisk er en sammenhæng, som kan udtrykkes ved: ΔT A = (±.002) SSN A hvor SSN A er middel-solplettallet over en solpletperiode (ca.11 år), mens ΔT A er det globale gennemsnit af temperaturanomalien (i forhold til et reference niveau) midlet over samme periode, som dog er forskudt 3 år. Da den højeste værdi af middel-solplettallet gennem de seneste 400 år, hvor det kendes med nogen nøjagtighed, er SSN A =90 (i perioden, der toppede i 1959), mens det lavest mulige er 0, så fremgår det, at temperaturudsvingene knyttet til Solens aktivitet højst kan være 0.4 grader op eller ned i forhold til et middelniveau. Så er det sat på plads i forhold til den løbende diskussion om menneskeskabte temperaturændringer. Solaktivitet I analysen (Stauning, 2011) antages, at Solens aktivitet kan udtrykkes ved solplettallet SSN = k ( s + 10 g), hvor s er antallet af solpletter og g antallet af solpletgrupper, mens k er en kalibreringskonstant, der skal sikre, at forskellige observatorier kommer frem til samme solplettal. Hvorfor nu benytte solplettallet, der jo er en ret svævende størrelse i forhold til mere direkte målinger fra satellitter af Solens udstråling og af solvinden, udstrømningen af ioniseret gas fra Solen? Den væsentligste grund er længden af det tidsinterval, hvor man har pålidelige målinger af de forskellige mulige indikatorer af solaktivitet. Solplettallet kan rekonstrueres tilbage til omkring 1850 med rigtig god nøjagtighed, da astronomer da begyndte rutinemæssigt at optegne billeder af pletterne på Solens uregelmæssige overflade, som med kikkert blev projiceret på halvgennemsigtigt papir. Et berømt eksempel er Robert C. Carringtons optegnelser af en solar flare (lysende soludbrud) i en kompleks solpletgruppe den 1. september Dette udbrud resulterede i den hidtil kraftigste registrerede magnetiske storm (Carrington-stormen), der blokerede telegraflinier og ødelagde telegrafudstyr over store dele af Europa og Nordamerika. Carringtons optegnelser er vist i Figur 1. I skitsen startede de lysende udbrud i positionerne A og B, mens de sluttede i positionerne C og D. Med endnu tidligere, men ikke så præcise optegnelser kan solplettallet føres tilbage til omkring år 1600 dog med nogen usikkerhed. Figur 1. Carringtons skitse af solpletter og soludbrud den 1. september (fra Carrington 1860) Vejret, 130, februar 2012 side 11

14 Figur 2. Sammenstilling af forskellige målinger af Solens aktivitet. (fra Fröhlich, 2009) Men hvor dækkende er solplettallet nu for solens udstråling? I godt 50 år er Solens udstråling målt ved bølgelængden 10.7 cm i radio (radar) området, der også repræsenterer Solens aktivitet. I de senere år er der udført målinger fra satellitter ved UV og EUV bølgelængder, der ligeledes repræsenterer solaktivitet. Senest er variationer i Solens totale udstråling (Total Solar Irradiance, TSI) målt fra forskellige satellitter, hvor der dog er nogen usikkerhed omkring basis niveauer. En sammenligning af de forskellige målinger er vist i Figur 2. De forskellige farver i diagrammet for TSI viser måleserier fra forskellige satellitter. Som det fremgår af Fig. 2 er der god overensstemmelse mellem solplettallet (øverst) og de mere moderne og formentlig også mere repræsentative UV, EUV og TSI målinger af solaktivitet. Og så er den lange dataperiode for solplettallet jo afgørende for en pålidelig statistik. I analysen her anvendes solplettallet udgivet af Solar Influences Data Centre (SIDC) i Belgien i samarbejde med National Oceanic and Atmospheric Adm. NOAA i Boulder, USA. Globale temperaturer Pålidelige globale temperaturserier forudsætter, at to forhold er på plads. For det første gode termometre. Men for det andet skal der være en rimelig global dækningsgrad, så lokale temperatursvingninger, som f.eks. den Nordatlantiske Oscillation, NAO, eller El Niño/La Niña, ikke influerer resultatet i for høj grad. Med disse begrænsninger kan man næppe gå længere tilbage end til 1850, som er starttidspunktet for temperaturserierne publiceret af Hadley UK Meteorologiske Center i samarbejde med East Anglia side 12 Vejret, 130, februar 2012

15 Universitetet i England (Brohan et al., 2006). Serierne omfatter målinger fra den nordlige (nh) og sydlige (sh) halvklode eller globalt dækkende (gl) og forskellige typer temperaturdata, der opdeles i overfladetemperaturer over land ( land-surface ) som CruTem3-gl/nh/sh, havoverflade ( sea-surface ) temperaturer som HadSST2-gl/nh/sh samt de kombinerede (land-surface/ sea-surface) temperaturserier HadCruT3-gl/nh/sh. Den globale kombinerede temperatur dataserie HadCruT3gl benyttes her som den primære reference. Figur 3 viser en sammenstilling af temperaturer og solpletdata fra 1850 til I figuren er der med tynd blå linie indtegnet årlige værdier af temperaturer og solplettal. Med kraftig rød linie er der indtegnet kurver mellem punkter markeret ved firkanter eller krydser, som markerer middelværdier over solpletperioder fra henholdsvis minimum til næste minimum og fra maksimum til næste maksimum. I figuren er tillige med lange lige streger indtegnet indikationer af variationerne over længere intervaller. Når man betragter figuren er der en slående lighed mellem variationerne i temperatur og solpletter i perioden fra 1850 indtil ca Derefter skyder de globale temperaturer i vejret, mens solaktiviteten er aftagende. Hvorvidt de stigende temperaturer efter 1980 skyldes menneskeskabte forhold (f.eks. øget CO 2 i atmosfæren) skal ikke diskuteres her. I det følgende skal temperaturer og solpletter sammenholdes over intervallet fra 1850 til Reid polynomial smoothing Der er imidlertid et stort problem for teorier om sammenhængen mellem globale temperaturer og solpletter. Det ses tydeligt i Fig. 3, at ændringer i de globale temperaturer kommer år før tilsvarende ændringer i solplettallene. Det er naturligvis absurd at forestille sig, at stigende temperaturer på Jorden Figur 3. HadCruT3gl globale temperaturer og SIDC solplettal (fra Stauning, 2011) Vejret, 130, februar 2012 side 13

16 skulle fremkalde flere solpletter. Forskellige forskere har søgt at imødegå problemet. Således har George Reid i sin artikel fra 1999 (Reid, 1999) foretaget en polynomium-udglatning af variationerne, så de karakteristiske minima og maxima flyttes noget. Man kan nu med lidt god vilje få en rimelig årsag-virkning sammenhæng (solaktivitet ændrer sig før globale temperaturer). Reids grafiske fremstilling er vist i Figur 4. Figur 4. Solplettal og globale sea-surface temperaturer (venstre) samt temperaturer i adskilte oceaner (højre felt). (fra Reid, 1999) Solar cycle length Et andet forsøg på at klare den problematiske tidsforskydning blev publiceret af Eigil Friis-Christensen og Knud Lassen i 1991, hvor begge i øvrigt var ansat ved DMI. De to forskere benyttede solpletperiodens længde som parameter for Solens aktivitet i stedet for solplettallet. Solplettallet og solpletperioden har i hvert fald statistisk en vis sammenhæng, idet perioder med høje solplettal generelt er kortere end perioder med lave solplettal. Den statistiske sammenhæng er illustreret i Figur 5. Hver søjle måler korrelationen mellem solplettallet (solar sunspot number, SSN) midlet over en periode og periodelængden (solar cycle length, SCL), hvor længden er beregnet for en periode forskudt et antal solpletperioder (solar cycles). Det ses, at korrelationen (negativ) er maximum ved forskydninger mellem 1.5 og 2.5 perioder bagud, og det er netop, hvad der er brug for, når man skal sammenholde solaktivitet og globale temperaturer. Således blev periodelængden gjort til en repræsentativ parameter for solaktivitet i Friis-Christensen og Lassens artikel fra 1991 (FCL91). Nu er periodelængden en meget variabel størrelse, så serien af periodelængder blev midlet med den såkaldte Gleissberg (1944) løbende vægtning, hvor længden af hver enkelt periode blev beregnet med vægtningen over foregående to og efterfølgende to perioder foruden den aktuelle periode. Midlingerne blev udført separat over minimum-til-minimum (rund) og maximum-til-maximum (firkantet mærke) perioder for at skaffe den størst mulige forskydning. For længderne af de næstsidste perioder benyttedes ved Gleissberg-midlingen et skøn over fremtidige solpletperioder, mens længden af den seneste periode blev indsat sidst. Temperaturerne er blot midlet over hver enkelt solplet periode. Og miraklet skete. Der viste sig en slående sammenhæng, som er gengivet i Figur 6a. Bemærk at periodelængden ved venstre akse aftager opad. Selv den seneste stigning i temperaturer efter 1970 følger smukt en stigning i periodelængde-kurven. Ved en senere opdatering (Lassen og Friis- Christensen, 2000), hvor nyeste data er benyttet i stedet for skønnede, er den afsluttende stigning i længde-kurven fastholdt. Det beror dog nu på trivielle regnefejl, som påpeget af Laut (2003) og Damon and Laut (2004). Figur 6b viser en gentagelse af beregningerne med nyeste data men efter helt samme metode med anvendelse af Gleissberg midling af alle periodelængder, dog med skønnede fremtidige værdier ved midlingen af tredjesidste og næstsidste datapunkter (med usikkerhedsangivelse) og seneste periodelængde for sidste punkt. Nu ses det klart, at den nedadgående periodelængdekurve efter 1975 afviger stærkt fra temperaturkurven, som stiger stejlt i vejret. Det har været kritiseret, at der endnu ikke, selv nu 20 år senere, side 14 Vejret, 130, februar 2012

17 Figur 5. Korrelation mellem solplettal og periodelængde ved forskellige skift af perioden for længden i forhold til perioden for solplettallet. (fra Stauning, 2011) er fundet en fysisk parameter, der kan knyttes til længden af solpletperioden. Men det alvorligste kritikpunkt er dog selve midlingsprocessen. Hvis solpletperiodens længde repræsenterer Solens aktivitet, må man vente, at Jordens temperatur alene følger foregående perioder og ikke afhænger af to fremtidige perioder, som jo inddrages i Gleissberg midlingen. Samme kritik kan i øvrigt rettes mod metoden, som blev benyttet af Reid (1999) ved midlingen vist i Figur 4. Kosmisk stråling og skyer Sammenhængen mellem solaktivitet og jordiske temperaturer vist i Figur 6a blev i øvrigt forklaret af Svensmark og Friis-Christensen (1997) som resultat af skydannelse ved den galaktiske kosmiske stråling (Galactic Cosmic Radiation, GCR). Den kosmiske stråling bremses af Solens magnetfelt ført ud i det interplanetare rum med solvinden, udstrømningen af ioniseret gas fra Solen. Og da solvindens intensitet følger solplettallet, vil den kosmiske strålings styrke følge solplettallet som vist i Figur 7 for forskellige målestationer. Ved nedbremsningen i atmosfæren danner den energirige kosmiske stråling positive og negative ioner, der igen virker som kondensationskerner for skydannelse. Den varierende skymængde vil i varierende grad tilbagekaste Solens varmestråling, så perioder med høj kosmisk stråling (ved solpletminima) giver øget skydannelse og lavere temperaturer, mens perioder med lavere kosmisk stråling (ved solpletmaxima) giver reduceret skydannelse, mere solindstråling og højere temperaturer. I figur 2 i den oprindelige publikation fra 1997 varierer det totale skydække ca. 3% over en solpletperiode i takt med den kosmiske stråling med en korrelation vist i figur 5 på nær 100% ved høje bredder og ned til 50% nær ækvator. I en senere publikation Figur 6a. Sammenligning mellem temperaturer (blå) og solplet-periode længde (rød kurve). (fra FCL91) Figur 6b. Temperaturer og periode længder med seneste data men ellers samme behandling som i Fig. 6a. (Stauning, 2011) Vejret, 130, februar 2012 side 15

18 (Marsh og Svensmark, 2000) er skydækket inddelt i høje, mellemhøje og lave skyer. Positiv korrelation findes kun ved lave skyer og kun op til 50-60% i enkelte områder, mellemhøje skyer er neutrale, mens de høje skyer giver negativ korrelation. For de lave skyer, som angiveligt udgør 46% af det samlede skydække, anfører forfatterne en variation på 2-3% over solpletperioden ud fra deres figur 1. En mere nøgtern vurdering af figuren giver ca. 1.5% variation i de lave skyer, dvs. 0.7% variation i det totale skydække. Med anvendelse af forfatternes egne tal fra 1997 svarer denne variation i skydækket til en variation på 0.2 til 0.4 W/m 2 i indstrålingen og en klimaeffekt svarende til 0.02 til 0.04 C variation i globale temperatur over en solpletperiode. Altså en ret ubetydelig effekt. Statistisk behandling af solpletter og globale temperaturer I artiklen fra 2011 (Stauning, 2011) er solplettallet midlet over hver enkelt solpletperiode, enten fra minimum til næste minimum eller fra maximum til maximum. Globale temperaturer er midlet over nøjagtigt samme intervallængde, men intervallet er forskudt 3 år frem i tiden. Forskydningen er fundet ved korrelationsanalyse at give den bedste sammenhæng og giver god mening for årsag-virkning sammenhængen. Resultatet er vist i Figur 8, hvor de runde (røde) symboler viser max-til-max middelværdier, mens de firkantede (blå) symboler viser min-til-min værdier. Den indtegnede linie viser sammenhængen ΔT A = SSN A Figur 7. Galaktisk kosmisk stråling (midterste felt), globale temperaturer (øverst), solpletter (nederst) fra 1955 til (Stauning, 2011) C, hvor ΔT A er afvigelsen fra gennemsnitstemperaturen for perioden Ud fra denne sammenhæng kan man nu bestemme udsvingene mellem det højeste middel solplettal på SSN A =90, der nogensinde er registreret (perioden ), og som giver en temperatur anomali på C og så f.eks. det absolut mindste solplettal på 0, som giver en anomali på C. Altså et totalt sving på kun 0.81 C. Indenfor de seneste 160 år siden 1850 er den totale variation indenfor 0.5 C. Et sving på en halv grad ved varierende solaktivitet (se Fig.8) er naturligvis ikke helt forsvindende, men i sammenligning med forventede globale temperaturstigninger på mellem 2 og 5 (eller flere) grader forekommer det at være for ubetydeligt til at Figur 8. Middel temperatur anomali (afvigelse fra niveau ) vs. middel solplettal gennem alle solpletperioder fra 1850 til Linien har hældningen C. (Stauning 2011) side 16 Vejret, 130, februar 2012

19 Figur 9. Gennemsnitlige variationer i forskellige temperaturserier gennem solpletperioden med opdeling i perioder med høje og lave solplettal. (Stauning, 2011) blive inddraget som et væsentligt element i diskussionerne om mulige menneskeskabte temperaturændringer. Denne konklusion kan betragtes som det væsentligste resultat af ovennævnte publikation. Variationer gennem 11-års perioden Når man skal finde variationer gennem solpletperioden, som har en varierende længde mellem ca. 9 og 14 år, kan man ikke anvende klassisk harmonisk analyse. I stedet kan man anvende en superpositionsmetode, hvor temperaturforløb indenfor solpletperioden centreres om middeltidspunkterne for hver enkelt periode og overlejres, hvorefter middelværdierne beregnes. Herved danner man middelværdier f.eks. kun af de temperaturer, der forekommer ved solpletmaksimum eller kun af de temperaturer, der forekommer ved solpletminimum. Resultaterne fra anvendelsen af denne metode er vist i Figur 9. Foruden den generelle stigning i temperaturer, der svarer til stigningen fra 1850 til 1980, er et fællestræk for alle temperaturserier en forøgelse af middeltemperaturen mellem 2 og 3 år efter midten (0.0 år i diagrammet) af solpletperioden. Tidsmæssigt svarer det til de 3 års forsinkelse mellem solaktivitet og globale temperaturer, der blev fundet ved korrelationsanalysen, og udsvinget kan nemt forklares ved variationen i total udstråling (TSI) fra Solen (se Figur 2). Et andet træk er stigningen ca. et halvt år før midten af perioden, som dog kun forekommer i temperaturserierne for de intense solpletperioder (SSN A >50). Da solaktiviteten (f.eks. soludbrud) generelt topper et halvt til et helt år før midten af perioden, kan denne forøgelse kobles til de umiddelbare virkninger af soludbrud. Det er formentlig også signifikant, at udslaget er størst for de landbaserede temperaturer i midterste diagram og mindst for de oceanbaserede temperaturer i nederste diagram, hvor den større træghed i temperaturvariationer dæmper udsvingene. Det er dog karakteristisk, at de gennemsnitlige variationer indenfor solpletperioden kun udgør nogle få hundrededele af en grad. Disse resultater er det andet vigtige resultat af analysen i Stauning (2011). Tidsforskydning mellem solpletter og temperaturer Med den trods alt positive tilgang til sammenhængen mellem solaktivitet og jordiske temperaturer mangler endnu svar på problemet med den forkerte tidsforskydning mellem solplet- Vejret, 130, februar 2012 side 17

20 Figur 10. Temperaturafvigelse fra linien i Fig. 8 i tidsrummet fra 1854 til (Stauning, 2011) tallet og globale temperaturer. I et forsøg på at forstå tidsforskydningen er temperaturafvigelserne fra linien i Figur 8 optegnet i Figur 10 som funktion af tiden mellem ca og Solpletperiodens nummer er angivet ved hvert enkelt punkt. Det ses, at der er et næsten sinusformet udsving med et positivt sving fra 1920 til 1933 og et negativt sving mellem 1934 og Begge udsving kan naturligvis være resultat af en indtil videre ukendt periodicitet i klimaforhold på Jorden. Men det er bemærkelsesværdigt, at begge udsving har en varighed på to solpletperioder. Nu er det sådan, at Solens magnetfelt skifter retning i hver ny solpletperiode, så en komplet solpletperiode (en såkaldt Hale cycle ) er i virkeligheden på to 11-års solpletperioder, altså netop med en længde, der svarer til hvert temperatursving. Man kunne se lidt nærmere på Solens struktur. Figur 11 viser et (tænkt) indsnit i Solen. Inderst er der en kerne, hvor de energigivende fusionsprocesser finder sted. Energien forplanter sig i begyndelsen ved stråling gennem den såkaldte strålingszone, der går fra 0.2 ud til 0.7 solradier. Længere ude forplanter energien sig ved konvektion gennem konvektionszonen op til overfladen, fotosfæren, hvorfra den i hovedsagen udsendes ved lys- og varmestråling, mens en mindre del af energien udsendes som energirig ioniseret gas, solvinden. Solens generelle magnetfelt menes at blive skabt ved strømsystemer, der forløber i det såkaldte interface lag mellem strålingszonen og konvektionszonen. Solens generelle magnetfelt er ligesom Jordens et dipolfelt og har magnetiske poler nogenlunde sammenfaldende med de heliografiske (rotationsakse) poler. Men feltet skifter polaritet for hver ny 11-års solpletperiode. Solpletter er områder i fotosfæren med stærke lokale magnetfelter, der menes at blive dannet Figur 11. Indsnit i Solen. (mfsc-nasa) side 18 Vejret, 130, februar 2012

21 Figur 12. Skematisk illustration af udbredelsen af termisk energi og magnetfelter i Solens indre. ved fortætning af det generelle magnetfelt. Da forplantningen af den termiske energi forsinkes af kraftige magnetfelter har solpletterne lavere temperaturer end den omgivende fotosfære og er derfor mørkere. De starter i begyndelsen af hver ny periode med at komme til syne ved høje nordlige og sydlige bredder på Solen for så i løbet af 11-års perioden at dukke op nærmere mod ækvator. De optræder ofte i par med modsat polaritet, hvor den ledende solplet (forrest i rotationsretningen) systematisk skifter polaritet fra periode til periode. Både intensiteten af den termiske energi, der bobler op gennem konvektionszonen, og af dynamoprocesserne ved interface laget, der bestemmer magnetfeltets styrke, afhænger af den totale energi, der tilføres fra kernen. Denne energi kunne tænkes at have variationer, der bl.a. afspejles i langtids-variationerne i middel-solplettallet. Ved langsomme variationer vil magnetfelter, og dermed solpletterne, og udstrålingen fra fotosfæren følges ad. Nu er spekulationen, at magnetfeltets styrke ved interface laget kan påvirke transmissionen af energi gennem denne region ligesom ved solpletter i fotosfæren, så et svagt magnetfelt lader energien slippe lettere igennem, mens et kraftigere magnetfelt forsinker energiens forplantning. Tillige forplanter magnetfeltet sig ud til overfladen ved mekanismer ( conveyor belt ), der er forskellige fra udbredelsen af termisk energi og tager længere tid. Forholdene er vist skematisk i diagrammet i Figur 12. Hvis vi nu igen betragter forløbene i Figur 3, så ser der ud til at ske en kraftig stigning i solplettallet i første halvdel af 1900-tallet. Det kunne tages som tegn på udvikling af et stærkere magnetfelt i Solens indre. I den første tid er magnetfeltet svagt og den termiske energi slipper lettere igennem og resulterer i øget udstråling fra Solen. Jordens temperatur stiger hurtigt. Senere, når magnetfeltet er vokset op og solpletterne er på vej til at toppe, forsinkes energien og udstrålingen reduceres. Jordens temperatur falder noget, inden forholdene jævnes ud, da den termiske energi blot forsinkes, men naturligvis ikke forsvinder. Denne mekanisme kunne forklare temperaturudsvingene i Figur 10 og dermed den forkerte tidsforskydning på år mellem solplettal og temperaturer vist i Figur 3. Konklusioner I artiklen (Stauning, 2011) konkluderes, at den globale temperatur afhænger af Solens aktivitet, som kan angives ved solplettal- Vejret, 130, februar 2012 side 19

22 let. Virkningen antages at bero på (små) ændringer i Solens totale energiudstråling. På Jordens position og udenfor atmosfæren er styrken af den modtagne stråling, TSI = ca W/m 2. Globale temperaturændringer er knyttet til mulige variationer i strålingen gennem: ΔT [ C] ~ 0.11 ΔTSI [W/m 2 ] (Dougrass and Clader, 2002). - Ved statistisk undersøgelse af sammenhængen mellem solplettal og global temperaturanomali midlet over solpletperioder og for tidsrummet fra 1850 til 1980 er der fundet en relation, som kan udtrykkes ved ΔT A [ C] ~ (±.002) SSN A. Det samlede udsving fra middel-solplettal=0 til det maksimale midddelsolplettal=90 er 0.8 C svarende til en total variation i TSI på ca. 7 W/m 2. - Indenfor solpletperioden forekommer systematiske variationer med maxima på ca 0.10 C forskudt 2-3 år efter midten af solpletperioden. Denne variation passer sammen med målte variationer i TSI over de seneste solpletperioder. For de kraftigste solpletperioder (SSN A > 50) forekommer et maximum på 0.10 til 0.15 C i landbaserede temperaturer et halvt til et helt år før midten af perioden. En del af denne variation kunne svare til de direkte virkninger af soludbrud (UV-stråling, øget solvind, GCR effekt). - Der er fundet en mulig forklaring på den forkerte tidsforskydning på ca. 20 år mellem globale temperaturer og solplettal (temperaturer ændres først). Forskellen forklares ved en intern solpleteffekt, der medfører forsinkelse af udbredelsen af termisk energi ved stærke magnetfelter i Solens indre. - De siden 1980 kraftigt stigende globale temperaturer kan ikke forklares ved solaktiviteten, der i samme periode var aftagende. Referencer Brohan, P., J.J. Kennedy, I. Harris, S.F.B. Tett and P.D. Jones (2006): Uncertainty estimates in regional and global observed temperature changes: a new dataset from J. Geophys. Res, 111, D12106, doi: /2005jd Carrington, R. C. (1860): Description of a singular appearance seen in the Sun on September 1, 1859, Mon. Not. Roy, Astron. Soc. 20, Damon, P. E. and P. Laut (2004): Pattern of strange errors plagues solar activity and terrestrial climate data, EOS 85 (39), 370, 374. Douglass, D. H. and B. D. Clader (2002): Climate sensitivity of the Earth to solar irradiance, Geophys. Res. Lett., 29, , doi: /2002gl015345). Friis-Christensen, E. and K. Lassen (1991): Length of the Solar Cycle: An Indicator of Solar Activity Closely Associated with Climate, Science 254, Frölich, C. (2009): Observational evidence of a long-term trend in total solar irradiance, Astronomy and Astrophysics 501, L27. Gleissberg, W. (1944): A table of secular variations of the solar cycle, Terr. Magn. Atm. Electr. 49, Lassen, K. and E. Friis-Christensen (2000): Reply to Solar cycle lengths and Climate: A reference revisited by P. Laut and J Gundermann, J. Geophys,. Res. 105, 27,493-27,495. Laut, P. (2003): Solar activity and terrestrial climate: an analysis of some purported correlations, J. Atmos. Solar-Terr. Phys. 65, , doi: /s (03) Marsh, N. D. and H. Svensmark (2000): Low cloud properties influenced by cosmic rays, Phys. Rev. Lett. 85, no. 23, p Reid, C. R. (1999): Solar variability and its implication for the human environment, J. Atmos. Solar-Terr. Phys. 61, Stauning, P. (2011): Solar activityclimate relations: A different approach, J. Atm. Solar-Terr. Phys. 73, p doi: /j. jastp Svensmark, H. and E. Friis- Christensen (1997): Variation of cosmis ray flux and global cloud coverage a missing link in solar-climate relationships, J. Atmos. Solar-Terr. Phys. 59, side 20 Vejret, 130, februar 2012

Solaktivitet og Klima: Er der nogen sammenhæng?

Solaktivitet og Klima: Er der nogen sammenhæng? Solaktivitet og Klima: Er der nogen sammenhæng? Af Peter Stauning, emeritus, DMI Indledning Spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mellem Solens aktivitet og klima har i lang tid optaget sindene rigtigt

Læs mere

Vejret i Danmark - efteråret 2015

Vejret i Danmark - efteråret 2015 Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere. Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2013

Vejret i Danmark - sommer 2013 Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur

Læs mere

Vejret i Danmark - efterår 2014

Vejret i Danmark - efterår 2014 Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2012

Vejret i Danmark - året 2012 Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2015

Vejret i Danmark - forår 2015 Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2015

Vejret i Danmark - december 2015 Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

Vejret i Danmark sommer 2018

Vejret i Danmark sommer 2018 Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2011

Vejret i Danmark - august 2011 Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2015

Vejret i Danmark - juni 2015 Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2014

Vejret i Danmark - juli 2014 Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2015

Vejret i Danmark - året 2015 Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - september 2014

Vejret i Danmark - september 2014 Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2016

Vejret i Danmark - august 2016 Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vejret i Danmark - maj 2016

Vejret i Danmark - maj 2016 Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med

Læs mere

Vejret i Danmark - april 2011

Vejret i Danmark - april 2011 Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Vejret i Danmark - november 2015

Vejret i Danmark - november 2015 Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2011

Vejret i Danmark - juli 2011 Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2014

Vejret i Danmark - forår 2014 Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2014

Vejret i Danmark - året 2014 Vejret i Danmark - året 2014 Rekordvarmt siden 1874. Antal frostdøgn blev rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer og midlet af de daglige maksimumtemperaturer for året blev begge

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2015

Vejret i Danmark - sommer 2015 Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2016

Vejret i Danmark - forår 2016 Vejret i Danmark - forår 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 Lidt varmere, vådere og solfattigere end gennemsnit 2001-10. Solfattigste siden foråret 2010. Første sommerdag 8. maj. Ingen skybrud. Kalenderforåret

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen

Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne

Læs mere

Vejret i Danmark - februar 2012

Vejret i Danmark - februar 2012 Vejret i Danmark - februar 2012 Februar 2012 var yderst solrig og koldt i perioder De to første uger af februar havde temperaturer langt under normalen, mens de to sidste uger lå godt over normalen. Det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame. Generelt indtryk Carl Zeiss Biometar 80mm f/2,8 er et objektiv med pentacon 6 fatning (eller Kiev 60 fatning). Dvs det er bygget til det såkaldte mellemformat, der bygger på en større sensor end Full Frame

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Året Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Året Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Året 2018 Produktionstidspunkt: 2019-01-03 Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Året blev de solrigeste siden 1920. Næst varmeste (sammen med 2007) siden 1873. Tørt ift. gennemsnittet

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2011

Vejret i Danmark - december 2011 Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2016 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for tiden. BrevdueNord.dk

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Ground Zero - Eksemplarisk læsning Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Vejret i Danmark - marts 2018

Vejret i Danmark - marts 2018 Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2013

Vejret i Danmark - december 2013 Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur

Læs mere

Medvind en vejrapp for cyklister

Medvind en vejrapp for cyklister Medvind en vejrapp for cyklister Jeg har valgt at lave en vejrapp, der primært er til cyklister, som gerne vil vide om de får modvind eller medvind på deres tur. Den mere præcise målgruppe er tiltænkt

Læs mere